Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed med familierådgivningsforløb... 7 2.2 Tilfredshed med konsultationer/faglig sparring... 8 2.3 Dagtilbuddenes kommentarer til dagtilbudssocialrådgiverfunktionen... 8 3. Overordnet oplevelse af dagtilbudssocialrådgiveren... 9 3.4 Årsager til manglende brug af dagtilbudssocialrådgiveren... 1
Om evalueringen Dagtilbudssocialrådgiverens tilbud kan overordnet dele op i to; rådgivningsforløb for familier og faglig sparring med det pædagogiske personale. Der er i det følgende evalueret på begge i forhold til aktivitet og tilfredshed. Dagtilbudssocialrådgiveren udfylder for hvert forløb et registreringsskema. Aktivitetsopgørelsen bygger på disse registreringsskemaer udfyldt fra funktionens opstart 1. oktober 2013 og frem til 25. februar 2015. Tilfredshedsdelen bygger på elektroniske spørgeskemaer besvaret af dagtilbuddene i marts 2015. Der er udarbejdet to spørgeskemaer, ét til de daglige ledere og ét til dagtilbudslederne. Skemaet til dagtilbudslederen har fokus på, hvorvidt der er tiltrækkelig viden og fokus på dagtilbudssocialrådgiverens tilbud og om implementeringen var tilstrækkelig. Derudover har dagtilbudslederne haft mulighed for at kommentere overordnet på funktionen og komme med forslag til forbedring. Spørgeskemaet til de daglige ledere taget udgangspunkt i målsætningerne for dagtilbudssocialrådgiverfunktionen. Der er derfor spurgt ind til tilgængelighed, understøttelse af den tidlige indsats, den tværfaglige inddragelse, støtte i forbindelse med underretninger samt overordnede oplevelse af samarbejdet med dagtilbudssocialrådgiveren. I landsbyordningerne og de selvejende institutioner har institutionslederen/den daglige leder modtaget begge spørgeskemaer. Spørgeskemaet til de daglige ledere er udsendt til 40 personer og svarprocenten er 60. Spørgeskemaet til dagtilbudslederne er udsendt til 21 personer og svarprocenter er 62. 2
1. Aktiviteter Overordnet kan dagtilbudssocialrådgiverens aktiviteter opdeles i to; rådgivningsforløbene med familier og faglige sparringskonsultationer med det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Nedenstående bygger på dagtilbudssocialrådgiverens registreringsskemaer. 1.1 Overordnet aktivitet Siden funktionens opstart i oktober 2013 og til opgørelsesdatoen 25. februar 2015 har dagtilbudssocialrådgiveren haft: 31 afsluttede familierådgivningsforløb 45 aktive familierådgivningsforløb 58 faglige sparringskonsultationer Alle kommunens otte dagtilbud og dagplejen har benyttet sig af dagtilbudssocialrådgiverens tilbud om familieforløb og rådgivende konsultationer. Ligeledes har alle kommunale institutioner haft forløb med dagtilbudssocialrådgiveren, det er dog ikke alle, der har benyttet sig af begge tilbud. Tre landsbyordninger har ikke benyttet sig af nogle af dagtilbudssocialrådgiverens tilbud, og det samme gør sig gældende for en enkelt selvejende institution. Derudover har enkelte private institutioner også benyttet sig af dagtilbudssocialrådgiveren. 1.2 Familierådgivningsforløb Graf 1.2.1: Kønsfordelingen i familierådgivningsforløb hos dagtilbudssocialrådgiveren angivet i procent 68 32 0 20 40 60 80 0 Dreng Pige N= 79 børn på 76 forløb Ovenstående graf viser, at andelen af forløb på drenge er væsentlig større end andelen af forløb på piger. Graf 1.2.2: Alder på børn i forløb hos dagtilbudssocialrådgiveren angivet i procent 30 25 20 15 5 0 1 7 N= 79 børn på 76 forløb 28 11 17 26 9 0 0 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Alder Ovenstående graf viser, at der er en stor aldersspredning på børnenes alder. Gennemsnitsalderen for et barn med et forløb hos dagtilbudssocialrådgiveren er 3,6 år. Den ene 9-årige, der har været en del af det forløb, er et tilfælde, hvor 3
man har kørt et forløb på to søskende samlet hos dagtilbudssocialrådgiveren frem for separate hos dagtilbudssocialrådgiveren og skolesocialrådgiveren. Graf 1.2.3: Antal møder mellem forældre og dagtilbudssocialrådgiver inkl. opstartsmøde for afsluttede forløb 8 6 4 2 0 7 6 4 4 4 2 2 1 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Antal møder Antal forløb N= 31 afsluttede forløb Af graf 1.2.3 fremgår det, at en betydelig del af dagtilbudssocialrådgiverens familierådgivningsforløb er af kortere varighed og kun omfatter en enkelt eller to møde med familien. Som udgangspunkt tilbydes familier 8 mødegange. Der er dog i flere tilfælde, hvor det er vurderet at være meningsfuldt, bevilliget op til yderlige to mødegange. Dette fremgår også af grafen Det gennemsnitlige antal møder for et familierådgivningsforløb er 4. Tallene bygger kun på de afsluttede forløb, da antal mødegange af gode grunde ikke kan gøres op, før forløbet er afsluttet. Tabel 1.2.1: Deltagere på opstartsmødet angivet i procent Deltager på opstartsmøde Forældre 98,7 Daglig leder/områdeleder 47,4 Kontaktperson 17,1 Pædagogisk leder 13,2 Familienetværksperson 2,6 Pædagog 2,6 Sundhedsplejerske 2,6 Barn 1,3 Ergoterapeuter 1,3 PPR psykolog 1,3 Senhjerneskadekoordinator 1,3 Støttepædagog 1,3 Talepædagog 1,3 N= 76 forløb (aktive og afsluttede) Af ovenstående tabel fremgår det, at udover forældre er de daglige ledere de mest hyppige deltagere på opstartsmøderne. I og med der er tale om familierådgivningsforløb, vil forældrene typisk være med på første møde, men der er dog enkelte forløb, hvor dette ikke er tilfældet. At de daglige ledere eller områdeledere typisk også deltager er i god overensstemmelse med, at det er dagtilbuddet, der typisk formidler kontakten mellem dagtilbudssocialrådgiveren og forældrene. Derudover er det værd at bemærke, at der inddrages mange forskellige faggrupper på opstartsmøderne, hvilket er i tråd med sigtet om at understøtte en tværfaglig indsats. 4
Tabel 1.2.2: Henvendelsesårsager angivet i procent (mulighed for at angive flere årsager) Henvisningsårsag Forældrene oplever sig usikre i fht. forældrerollen/opdragelse 40,8 Barnet udviser adfærd eller signaler der vækker undren/bekymring 30,3 Skilsmisse/samarbejdsvanskeligheder 28,9 Belastninger/traumatiske oplevelser i og/eller omkring familien 18,4 Psykisk syge forældre 14,5 Barnet reagerer med fysisk voldsomhed 11,8 Andet 9,2 Konflikter i hjemmet 7,9 Barnet har vanskeligheder i samspillet med andre børn 3,9 Barnet trækker sig fra det sociale fællesskab 2,6 Fastlåst samarbejde mellem forældre og dagtilbud 2,6 Barnet udviser tristhed 2,6 Rusmiddelproblemer 1,3 N= 76 forløb (aktive og afsluttede) Af Tabel 1.2.2 ses det, at den hyppigste årsag, til familier deltager i rådgivningsforløb hos dagtilbudssocialrådgiveren er at forældrene føler sig usikre i forhold til deres forældrerolle eller opdragelse. Derudover er barnets adfærd eller signaler samt skilsmisse/samarbejdsvanskeligheder også hyppige årsager til, at dagtilbudssocialrådgiveren kontaktes. Tabel 1.2.3: Antal forløb fordelt på afsluttet til Afsluttet til Antal Afsluttet til forløb i det primære system 1 Afsluttet til privat netværk eller uden behov for yderlig indsats 27 Afsluttet til anden aktør (privat organisationer, pårørendegruppe, sorggruppe mv.) 0 Andet 1 Nyt forløb 1 N= 31 afsluttede forløb Af ovenstående fremgår det, at der typisk afsluttes til privat netværk eller uden behov for yderlig indsats. Dette kan dels være udtryk for, at der er aktiveret ressourcer i dit private netværk, der kan støtte familien videre, eller at rådgivningsforløbet i sig selv har været nok støtte. Der ikke tendens til, at dagtilbudssocialrådgiveren afslutter til det primære system, hvilket er i god overensstemmelse med det forebyggende sigte med funktionen. Dog kan der godt være i gangsat aktiviteter omkring familien, uden at forløbet er afsluttet hertil. Ofte gør forløbene nogle problemstillinger mere håndterbare, hvilket betyder, at det også bliver nemmere at arbejde videre med i institutionerne, hvor der typisk også vil være en form for opfølgning efter afsluttet forløb. Anden aktivitet I forbindelse med familierådgivningsforløbene deltager dagtilbudssocialrådgiveren ofte på andre møder omkring familien. Typisk vil det være TS-møder, statusmøder, underretningsmøder, som bisidder eller møde med læge og/eller psykiater. 5
1.3 Konsultationer/faglig sparring Graf 1.3.1: Kønsfordelingen blandt børnene i faglige sparringsforløb hos dagtilbudssocialrådgiveren angivet i procent 59 41 Dreng Pige 0 20 40 60 80 0 N=64 børn på 58 sparringsforløb med det pædagogiske personale Ovenstående graf viser, at der er en overvægt at faglige sparringsforløb med det pædagogiske personale, hvor barnet er en dreng. Graf 1.3.2: Alder på børn i faglige sparringsforløb hos dagtilbudssocialrådgiveren angivet i procent 30 20 0 25 25 20 15 7 7 2 0 1 2 3 4 5 6 Alder N=61 børn på 58 konsultationer Graf 1.2.2 viser, at der er sparringsforløb på børn i alle aldersgrupper. Gennemsnitsalderen på børn, som de faglige sparringsforløb omhandler, er 3,4 år. Tabel 1.3.1: Henvendelsesårsager angivet i procent (mulighed for at angive flere årsager) Henvendelsesårsag Barnet udviser adfærd eller signaler der vækker undren/bekymring 32,8 Andet 27,6 Forældrene oplever sig usikre i fht. forældrerollen/opdragelse 25,9 Skilsmisse/samarbejdsvanskeligheder 15,2 Psykisk syge forældre 15,2 Belastninger/traumatiske oplevelser i og/eller omkring familien 13,8 Fastlåst samarbejde mellem forældre og dagtilbud 13,8 Rusmiddelproblemer 8,6 Barnet har somatiske reaktioner/symptomer 3,4 Barnet reagerer med fysisk voldsomhed 1,7 Barnet har vanskeligheder i samspillet med andre børn 1,7 Barnet har begyndende fravær/ustabilt fremmøde 1,7 Konflikter i hjemmet 0,0 Barnet trækker sig fra det sociale fællesskab 0,0 Barnet udviser tristhed 0,0 N= 58 sparringsforløb med det pædagogiske personale 6
Af Tabel 1.3.1. fremgår det, at den typiske henvendelsesårsag er, at barnet udviser adfærd eller signaler, der vækker undren eller bekymring eller at forældrene oplever sig usikre i forhold til forældrerollen eller opdragelse. 2. Tilfredshed Dette afsnit bygger på besvarelser fra dagtilbudslederne og de daglige ledere. 2.1 Tilfredshed med familierådgivningsforløb Denne del bygger på de daglige lederes tilbagemeldinger på familierådgivningsforløbene. Graf 2.1.1: Daglige lederes oplevelse af familierådgivningsforløbene angivet i procent Familierådgivningsforløbene er til gavn for barnets trivsel 81,2 18,8 Familierådgivningsforløbene understøtter den tidlige indsats 56,3 31,3 12,5 Familierådgivningsforløbene fremmer forståelsen og dialogen mellem forældre og personale i instituionen 31,3 25 37,5 6,2 Forældrene er generelt positivt stemte overfor at starte et rådgivningsforløb op hos dagtilbudssocialrådgiveren, når dette foreslås 56,3 25 6,2 12,5 0 20 40 60 80 0 Meget enig Lidt enig Hverken enig eller uenig Lidt uenig Helt uenig Ved ikke N=16 Ovenstående viser, at der generel er stor tilfredshed med dagtilbudssocialrådgiverfunktionen. Først og fremmest er alle respondenter meget eller lidt enige i, at rådgivningsforløbene er til gavn for barnets trivsel. Dernæst viser grafen, at de daglige ledere i høj grad erklærer sig enige i, at familierådgivningsforløbene understøtter den tidlige indsats. Over halvdelen af de adspurgte daglige ledere angiver at de er enten lidt eller meget enige i, at familierådgivningsforløbene fremmer forståelsen og dialogen mellem forældre og personale i institutionen. En lille andel af respondenterne erklærer sig uenig i dette. Der er her en stor andel hverken enig eller uenig, hvilket adskiller sig fra de andre resultater. Man kan spekulere i, om dette er et udtryk for, at det ikke været en problemstilling i institutionen, eller om det er et udtryk for, at der er brug for et særligt fokus. Afsluttende viser grafen, at størstedelen af de daglige ledere oplever, at forældre er positivt stemte overfor rådgivningsforløbene, når dette foreslås. I forhold til ovenstående er det nødvendigt at bemærke, at tallene dækker over 16 besvarelser, hvorfor resultaterne er følsømme overfor enkelte besvarelser. 7
2.2 Tilfredshed med konsultationer/faglig sparring Denne del bygger på de daglige lederes tilbagemeldinger på de faglige sparringsforløb. Graf 2.2.1: Daglige lederes oplevelse af de faglige sparringsforløb angivet i procent Dagtilbudssocialrådgiveren har været behjælpelig med at inddrage relevante samarbejdspartnere, hvor det har været nødvendigt 50 20 30 Den faglige sparring med dagtilbudssocialrådgiveren er en støtte i forbindelse med underretninger 50 30 Den faglige sparring med dagtilbudssocialrådgiveren er understøttende for den tidlige indsats 80 20 0 20 30 40 50 60 70 80 90 0 Meget enig Lidt enig Hverken enig eller uenig Lidt uenig Helt uenig Ved ikke N= Ovenstående viser, at halvdelen af de daglige ledere oplever, at dagtilbudssocialrådgiveren har været behjælpelig med at inddrage samarbejdspartnere, hvor det har været nødvendigt. Ingen angiver, at de er uenige i udsagnet om, at dagtilbudssocialrådgiveren er behjælpelige med at inddrage relevante samarbejdspartnere. Over halvdelen af de daglige ledere oplever at dagtilbudssocialrådgiveren er en støtte i forbindelse med underretninger. En lille del oplever, at dagtilbudssocialrådgiveren ikke er en støtte i forbindelse med underretninger. I forhold til de to første spørgsmål, så er der en relativ stor andel ved ikke. Hvad der ligger i dette, kan ikke vides, men det kan være et udtryk for, at der f.eks. ikke har været problemstillinger der har krævet underretning eller inddragelse af samarbejdspartnere. Alle dagtilbudslederne er enige i, at den faglige sparring med dagtilbudssocialrådgiveren er understøttende for den tidlige indsats. Igen er det nødvendigt at bemærke, at der kun er tale om besvarelser, hvorfor resultaterne er meget følsomme overfor enkelte besvarelser. 2.3 Dagtilbuddenes kommentarer til dagtilbudssocialrådgiverfunktionen I spørgeskemaerne har de daglige ledere, dagtilbudsledere og institutionsledere haft mulighed for komme til kommentarer til dagtilbudssocialrådgiverfunktionen og deres samarbejdet med denne. De daglige ledere giver bredt udtryk for, at det forebyggende arbejde og den tidlige indsats er blevet styrket med dagtilbudssocialrådgiveren, og der er positive tilbagemeldinger fra familierne efter rådgivning. Familiens betydning for børns trivsel nævnes som et tiltrængt område, der har savnet fokus. Derudover opleves det som en styrke, at der kan kommunikeres uden en underretning, da dette er en voldsom oplevelse for familien. En enkelt melder tilbage, at det har været svært at få forløbet i gang, da forældrene melder efter opstartsmødet. Dagtilbudslederne giver udtryk for, at det er positivt med en mulighed for at arbejde med familier, uden at der bliver en sag ud af det. Derudover opleves det, at der er mulighed for hurtig sparring på akutte problemstillinger. Lige om hos de daglige ledere er der en positiv oplevelse af funktionen og de muligheder, den giver for at støtte familier. 8
Af udfordringer i forhold til funktionen nævnes bekymring for, at den er så stor en succes, at der kommer ventetid. Derudover nævnes det, at det kan være en udfordring, at få forældre til at deltage i et familierådgivningsforløb. Det forslås, at dagtilbudssocialrådgiveren er mere synlig f.eks. årlige besøg i institutionerne og/eller et årligt punkt på dagtilbudsledermødet for at sikre sammenhæng og udvikling. Derudover påpeges det, at det er vigtigt, at der er enighed mellem børnesocialrådgiver og dagtilbudssocialrådgiver i mødet med borgeren. 3. Overordnet oplevelse af dagtilbudssocialrådgiveren Udover tilfredsheden med de to overordnede tilbud i funktionen, er der i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt ind til implementeringsprocessen, hvorvidt der er viden om og fokus på funktionen samt dagtilbudssocialrådgiverens tilgængelighed. Graf 3.1: Dagtilbudsledernes oplevelse af implementering af funktionen i efterår 2013 Jeg er blevet tilstrækkelig introduceret til dagtilbudssocialrådgiverfunktionen i forbindelse med implementeringen i 2013 61,5 15,4 7,7 7,7 7,7 Dagtilbudssocialrådgiverens besøg i dagtilbuddets institutioner var en god måde at skabe kendskab til funktionen på i forbindelse med implementeringen ultimo 2013 38,5 23,1 15,4 23,1 0 20 30 40 50 60 70 80 90 0 Meget enig Lidt enig Hverken enig eller uenig Lidt uenig Helt uenig Ikke relevant N=13 Ovenstående graf angiver, at der overordnet er en positiv oplevelse af implementeringsprocessen i efteråret 2013. Der lægges i dagtilbudsledernes besvarelser dog op til, at endnu en besøgsrunde og deltagelse på dagtilbudsledermøde, vil være givtigt for at fastholde fokus på funktionen. Graf 3.2: Dagtilbudsledernes oplevelse af fokus på og viden om funktionen Mine daglige ledere har løbende opmærksomhed på dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 46,2 30,8 7,7 15,4 Mine daglige ledere har et godt kendskab itl dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 53,8 23,1 7,7 15,4 Jeg har løbende opmærksomhed på dagtilbudssocialrådgiverfunktionen i mit arbejde 46,2 38,5 15,4 Mit kendskab til dagtilbudssocialrådgiverfunktionen er godt 61,5 30,8 7,7 0 20 30 40 50 60 70 80 90 0 Meget enig Lidt enig Hverken enig eller uenig Lidt uenig Helt uenig Ikke relevant N=13 9
Ovenstående viser, at dagtilbudslederne generelt oplever, at deres daglige ledere har løbende opmærksomhed på dagtilbudssocialrådgiverfunktionen. Ligeledes oplever dagtilbudslederne, at deres daglige ledere har et godt kendskab til dagtilbudssocialrådgiverfunktionen. Når det kommer til dagtilbudsledernes egen opmærksomhed på og viden om dagtilbudssocialrådgiverfunktionen, angiver langt størstedelen, at de har både fokus på og viden om funktionen. Et par enkelte angiver dog, at dette ikke er tilfældet. Graf 3.3: Tilgængelighed Dagtilbudssocialrådgiveren er ude hurtigt, når vi kalder 85 5 Dagtilbudssocialrådgiveren er tilgængelig 85 5 0 20 30 40 50 60 70 80 90 0 Meget enig Lidt enig Hverken enig eller uenig Lidt uenig Helt uenig Ved ikke N= 20 daglige ledere Af Graf 3.3 fremgår det, at de daglige leder overordnet oplever, at dagtilbudssocialrådgiveren er tilgængelig og kommer når deres kaldes. En lille andel af de daglige leder er ikke af denne opfattelse. 3.4 Årsager til manglende brug af dagtilbudssocialrådgiveren Der tegner sig et billede af, at funktionen er brugt bredt. I spørgeskemaundersøgelsen, spørgers der ind til, hvorfor man ikke har brugt funktionen. Der er ikke noget klart mønster i svarerne her. Svar som at man har benyttet sig af andre tilbud, at man ikke har haft et behov angives. En enkelt angiver, at det er fordi, man ikke har været opmærksom på tilbuddet. Her efterspørges det, at dagtilbudssocialrådgiveren er mere synlig i institutionen f.eks. gennem et årligt besøg.