ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014
Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling i tilslutning og DAMD-status... 7 Konklusion på status... 8 Tilmelding til årskontrol-pop-up for kronisk sygdom... 9 Sentinel-læger... 11 Oversigt over indberetning af data for udvalgte kroniske sygdomme... 12 Datagrundlag... 12 Tabeller... 12 Pop-up... 12 Resultater Diabetes... 13 Resultater KOL... 17 Resultater CVD... 21 Resultater Depression... 25 Resultater Hypertension... 29 Opsummering af kroniske sygdomme registreret i DAMD... 31 Organisation... 32 Kvalitets- og Informatik Fonden (KIF)... 32 Implementeringsudvalget (IMPU)... 33 Styregruppen for DAMD... 34 Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget)... 34 Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD... 35 Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten?... 35 Kvalitets- og forskningsprojekter: Afsluttede, igangværende og ansøgte.. 36 Væsentlige nyheder i DAK-E i 2013... 37 Perspektiver... 38 Implementering af Datafangst-modulet og supportfunktionen... 38 Datafangst-modulet og Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD... 39 Referenceliste... 40 Bilag... 40 3
Forord Denne rapport omfatter perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013. Målgruppe for rapporten er Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioners Databasesekretariat, Landsoverenskomstens parter for almen praksis, de tre kompetencecentre og alle øvrige organisationer og personer, der arbejder med kvalitet og har interesse for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Redaktion af rapporten er forestået af kvalitets- og forskningskonsulent i DAK-E, Maja Skov Paulsen, direktør Janus Laust Thomsen samt sekretær Bo Nedergaard og sekretær Lene Vestergaard. De kliniske kvalitetsdatabaser (Dansk Register for KOL; DrKOL og Dansk Voksen Diabetes Database; DVDD) har deres egen årsindberetning, der inkluderer data fra almen praksis. Herværende årsrapport indeholder derfor en status for tilmelding af praktiserende læger til Datafangst samt status for indberetning af data fra almen praksis til DAMD om kroniske sygdomme. Analyserne i DAMD s årsrapport er uafhængige af dataindberetningen til de kliniske kvalitetsdatabaser (DrKOL og DVDD). DAMD leverer desuden dagligt opdaterede kvalitetsrapporter til praktiserende læger, der anvender Datafangst samt månedligt opdaterede aggregerede kvalitetsrapporter til kommuner og regioner. Målet er, at DAMD-data skal bruges så meget som muligt til både kvalitets- og forskningsprojekter. Begge dele kræver, at kvaliteten af de registrerede data er meget høj, hvorfor monitoreringen af databasekvaliteten fortsat er central. I overenskomsten fra 1. april 2011 var der enighed om, at samtlige almene praksis i Danmark fik Datafangst installeret med frist pr. 1. april 2013. DAK-E har gennem Implementeringsudvalget samarbejdet med regionerne om den generelle implementering af Datafangst i klinikkerne, således at alle knapt 2000 almene praksis i Danmark var tilmeldt Datafangst inden 1. april 2013. DAK-E afholder todages kurser for ambassadører (læger, datakonsulenter og praksispersonale), som efterfølgende skal undervise deres kolleger i at omsætte kvalitetsrapporterne til kvalitetsforbedringer i praksis. DAK-E afholder endvidere kursus for systemhusenes installatører i teknisk installation af Sentinel Datafangst kaldet kode-camps. Samtidig deltager DAK-E fast med kurser på Lægedage samt i størst muligt omfang i regionale praksisdage og andre møder, hvor der er flere praktiserende læger og klinikpersonale samlet. Odense, august 2014 Lars Gehlert Johansen Formand for Styregruppen for DAMD 5
Resumé I april 2011 var lige knapt 340 klinikker svarende til (340/2012) ca. 17 % af samtlige klinikker i Danmark tilmeldt Datafangst. Overenskomsten af 1. april 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) medførte enighed om, at alle praktiserende læger skulle tilmeldes Datafangst over en toårig periode med frist pr. 1. april 2013. Der har i løbet af den toårige periode været en løbende tilmelding til Datafangst, og pr. 1. april 2013 var i alt 1900/2012 = 94,4 % af samtlige praksis tilmeldt. Lægesystemerne har implementeret programmæssige forbedringer, som sikrer den daglige drift i klinikkerne samt indberetning af de obligatoriske data til de kliniske kvalitetsdatabaser. De fleste systemer er blevet recertificeret på levering af data til Datafangst. Flertallet af læger, som anvender Datafangst dagligt, er aktive brugere af kvalitetsrapporterne, og mange giver udtryk for, at de har stor gavn af rapporterne fra DAK-E i det daglige arbejde med patienterne. DAK-E leverer data til e- og p-journalen på sundhed.dk. Adgangen til sundhed.dk er sikret med login. Det er MedCom, som administrerer og overvåger ordningen. Patienter har adgang til egne data via p-journalen, og klinikere har med patientsamtykke adgang til data på de patienter, de har i behandling, via e- journalen. For diabetespatienter er patientdata på sundhed.dk suppleret med målsætninger, som bliver præsenteret på en overskuelig og pædagogisk måde via DAK-E. Visningen er interaktiv og inviterer til gensidigt målsætningsarbejde mellem patient og almen praksis. Anbefalinger Det er vigtigt at understøtte og udvikle lægernes brug af ICPC. Alle praktiserende læger bør på længere sigt anvende ICPC-klassifikationen i deres daglige virke for at fremme overblik i eget journalsystem og mulighed for effektivt at benytte beslutningsstøtte i kvalitetsrapporter og pop-up-vinduer. Det kræver dog fortsat et stort implementerings- og undervisningsarbejde samt gensidige aftaler mellem overenskomstens parter. Det er afgørende for datakvaliteten i kvalitetsrapporterne til behandling af kronikere og dermed for effekten af Sentinel Datafangst, at der fortsat er stort fokus på implementering af undervisningstilbud med henblik på at omsætte data til kvalitet for lægen i den daglige kliniske hverdag, således at potentialet for kvalitetsudvikling bliver udnyttet. Lægernes tillid til databasen baseres på, at data anvendes til kvalitetsudvikling i egen praksis, til forskning under de rette forudsætninger, samt at der i andre forbindelser kun anvendes anonyme aggregerede data. Det er meget vigtigt, at der fortsat værnes om, at data indsamlet via Datafangst primært anvendes til kvalitetsudvikling i egen praksis ved beslutningsstøtte via pop-up-moduler og kvalitetsrapporter og kun bruges i aggregeret form til administrative formål. 6
Det bør på baggrund af DAMD-data i samarbejde med de almenmedicinske forskningsmiljøer undersøges yderligere i løbende forskningsprojekter, hvordan man bedst omsætter beslutningsstøtte fra pop-up-moduler og kvalitetsrapporter til målbare effekter i kvalitetsudviklingen. Essentielt for god datakvalitet er hurtig og effektiv adgang til overblik over egne data og kvalitetsmål samt lægernes tillid til brugen af DAMD-data. Tilsvarende er korrekt brug af ICPC betinget af, at lægen kan bruge diagnosekodningen på en hensigtsmæssig måde i sin travle hverdag og har stor tillid til, at data håndteres sikkert og kun formidles til ikke-behandlere i aggregeret/anonymiseret form. Baggrund og status Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD, er en godkendt national klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis. Databasens formål 1) At udvikle og sikre kvaliteten i almen praksis som en del af det samlede sundhedsvæsen. 2) At fremme kvalitetsudvikling og forskning med betydning for kvaliteten i almen praksis og det samlede sundhedsvæsen. Udvikling i tilslutning og DAMD-status Den enkelte praksis tilmelder sig Datafangst ved at sende en formular på DAK- E s hjemmeside. Enkelte praksis får dog først registreret deres tilmelding, efter at de har installeret Datafangst gennem deres systemhus. I Figur 1 herunder ses det akkumulerede antal nye klinikker tilmeldt Datafangst i den sorte kurve, mens antallet af praksis, som også har fået det installeret, ses i den grønne kurve. I foråret og sommeren 2012, hvor tilmelding og installation af Datafangst var stærkt stigende, er der i nogle perioder flere ydernumre, der har Datafangst installeret, end der er praksis tilmeldt via hjemmesiden. Ved udgangen af 2013 var 1926 klinikker tilmeldt Datafangst, hvilket svarer til (1926/1981) 97 % af alle ydernumre i hele Danmark. Heraf var de ca. 1861 (93,9 %) klinikker i drift. 7
Figur 1. Antal klinikker tilmeldt Datafangst fra 2010 til 2013. Når en klinik har tilmeldt sig Datafangst, går der som regel en vis tid, inden der med systemhuset bliver aftalt kontrakt og tid til at installere Datafangst. I nogle tilfælde er der også behov for opgradering af edb-udstyret i klinikken, inden Datafangst kan fungere - en periode der som regel tager 1-3 måneder. Det ses oftest, at der går 6 måneder fra tilmelding, til der er lavet de nødvendige opdateringer og organisationsforandringer, til praksis fast anvender pop-upmodul til årskontroller for en af de i overenskomstens aftalte kroniske sygdomme. Konklusion på status De praktiserende læger lever op til overenskomstens aftale med ca. 94 % af samtlige ydernumre i Danmark tilmeldt pr. 1. april 2013. DAK-E lavede en opgørelse i maj 2013, der viste, at læger, som manglede at tilmelde sig Datafangst, hovedsageligt bestod af ældre, solo-praktiserende læger, der ventede på at afhænde deres praksis og dermed overdrage deres ydernummer (og tilmelding til Datafangst) til en mulig aftager. Recertificering af systemhusene foretages løbende for at sikre, at Datafangstmodulet er stabilt i drift og modtager de aftalte data, når disse registreres i lægesystemerne. Lægerne, som har Datafangst installeret, og som er aktive brugere af kvalitetsrapporterne, giver udtryk for gavn af rapporterne fra DAK-E, som de finder meningsfulde i patientbehandlingen. Flere læger beskriver, at de bruger rapporterne til at sikre, at også patienter med andre sygdomme end diabetes 8
gives den bedst mulige behandling. Effekt af Datafangst er beskrevet i artikel vedrørende diabetesbehandlingen: General Practice: Impact of Automated Collection and Feedback of Patient Data af Henrik Schroll, René depont Christensen, Janus Laust Thomsen, Morten Andersen, Søren Friborg og Jens Søndergaard, International Journal of Family Medicine, Volume 2012. På trods af at næsten alle ydernumre har Datafangst installeret ved udgangen af 2013, ligger der fortsat en stor opgave i at sikre, at alle læger/klinikker omsætter rapporterne til de kvalitetstiltag, der i sidste instans kommer patienterne til gode. Når klinikken tager Datafangst i anvendelse, er det ofte nødvendigt at foretage ændringer i de daglige arbejdsgange. Alle i klinikken skal blive enige om at diagnosekode, og der skal aftales fælles tiltag i relation til håndtering og behandling af kronikere. Erfaringerne fra de første års drift viser, at der skal en systematisk indsats til for at hjælpe nye læger godt i gang. Indsatsen består i informationsmøder, pjecer og introduktionskurser, som gerne skal være systemspecifikke, og som gerne skal foregå i den enkelte praksis. Nogle klinikker har oplevet, at installation og supporthjælp til Datafangst fra deres systemhus ikke har været tilstrækkelig. DAK-E tilbyder derfor kurser for installatører og supportere fra lægesystemerne. Der er også afholdt kurser hos enkelte af systemhusene. Denne opgave med at klæde systemhusene på til Datafangst har været og vil fremover blive prioriteret højt, så den fortsatte implementering af Datafangst kan forløbe så uproblematisk som muligt. Tilmelding til årskontrol-pop-up for kronisk sygdom For at DAK-E kan varetage de praktiserende lægers forpligtelser til indberetning af data til de kliniske kvalitetsdatabaser, kræver det, at lægerne tilmelder sig de specifikke årskontrol-pop-upper inden for de enkelte sygdomme. Her gælder det bl.a. diabetes-årskontrol-pop-uppen og KOL-årskontrol-pop-uppen, som danner grundlag for indberetning af data fra DAMD til DrKOL og DVDD. DAK-E har ligeledes ud fra DSAM s vejledninger udviklet årskontrol-pop-up for områderne CVD, hjerteinsufficiens og depression, selv om der ikke indberettes data til kliniske kvalitetsdatabaser inden for disse sygdomme endnu. Læger og personale i de enkelte klinikker skal selv tilmelde sig en årskontrolpop-up via deres eget lægesystem. Hvis de har problemer med det, kan DAK-E s supportafdeling guide dem igennem det alternativt kan systemhuset eller en regional datakonsulent hjælpe. Hvis der til et ydernummer fx er tilknyttet fire læger, to sygeplejersker og en sekretær, skal alle fire læger tilmelde sig årskontrol-pop-uppen inden for den specifikke sygdom med de initialer, de bruger i lægesystemet. Endvidere skal sygeplejerskerne også tilmelde sig årskontrolpop-uppen, hvis de varetager dele af årskontrollen og skal indtaste data i popuppen. 9
En årskontrol-pop-up udløses primært en gang årligt. Dvs., hvis der ikke har været udfyldt nogen årskontrol-pop-up inden for de sidste 280 dage, vil årskontrol-pop-up-vinduet komme op, næste gang lægen eller sygeplejersken taster patientens diagnose (fx T90: Diabetes eller R95: KOL). Hvis der ikke er planlagt en årskontrol i den pågældende konsultation, udskydes pop-uppen, ved at lægen vinger af i udføres ikke nu, hvorefter pop-uppen atter kommer, når ICPC-koden sættes igen. Herunder ses en oversigt over det akkumulerede antal af ydernumre, som er tilmeldt årskontrol-pop-up inden for sygdommene diabetes, KOL, CVD, hjerteinsufficiens, depression og atrieflimren på månedsniveau (Figur 2). Figur 2. Antal klinikker tilmeldt årskontrol-pop-up inden for kroniske sygdomme i perioden 2010-2013. 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 01-01-2010 01-05-2010 01-09-2010 01-01-2011 01-05-2011 01-09-2011 01-01-2012 01-05-2012 01-09-2012 01-01-2013 01-05-2013 01-09-2013 01-01-2014 Diabetes KOL CVD Hjerte-insufficiens Depression Atrieflimren Årskontrol-pop-uppen for diabetes har eksisteret siden 2006 og er løbende blevet opdateret. Her ses, at antallet af tilmeldte praksis stiger gennem årene, og pr. 31. december 2013 er der i alt 1851 ydernumre tilmeldt diabetes-årskontrol-popuppen. Tilmelding til KOL-pop-uppen er ligeledes stigende og følger udviklingen for diabetes. Pr. 31. december 2013 var der i alt 1317 ydernumre, som var tilmeldt KOL-årskontrol-pop-up. I Figur 2 ses desuden, at DAK-E i juni 2013 ændrede pop-uppen for stressangst-depression til et nyt design og ny dataopsamling i en depressions-pop-up. Den gamle stress-angst-depressions-pop-up blev lukket fra centralt hold, og fortsat registrering via den nye depressions-pop-up krævede, at den enkelte læge aktivt tilmeldte sig denne. Dette blev der informeret om via nyhedsbreve fra 10
DAK-E samt fra vores hjemmeside. På trods af dette var der mange ydernumre, som ikke fik sig tilmeldt depressions-årskontrol-pop-uppen før nogle måneder efter juni 2013 (lyseblå kurve, Figur 2). Den orange kurve i Figur 2 repræsenterer det seneste tiltag i DAK-E, hvor atrieflimmer-pop-uppen blev udviklet i slutningen af 2013. Atrieflimmer-popuppen er ikke et obligatorisk område i forhold til indberetning af data. I januar 2013 ændrede RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) forudsætninger for behandling med antikoagulantia, så patienter med specielle indikationer kunne få tilskud og gavn af NOAK (nye orale antikoagulantia) i stedet for Marevan/warfarin. Algoritmen til at beslutte, hvilket antikoagulantia-middel en patient skal behandles med for sin atrieflimren, er lettere kompliceret. DAK-E har derfor udviklet en pop-up, der opsamler relevante data og foreslår behandlingsmuligheder ud fra risikofaktorer, nyrefunktion, indikation mm. Der har fra starten været stor tilslutning til atrieflimmer-pop-uppen, og tilmeldingen er stærkt stigende. I DAK-E er der en aktiv implementeringsstrategi, hvor man i samarbejde med regionerne uddanner ambassadører (lægekonsulenter, datakonsulenter og praksispersonale) til i første omgang at hjælpe klinikkerne i gang med at registrere via Datafangst og i anden omgang med at hjælpe klinikkerne til at omsætte kvalitetsrapporterne til kvalitetsudvikling. DAK-E støtter de enkelte klinikker med en hotline-service, hvor alle henvendelser vedrørende Datafangst og ICPC-problemer bliver behandlet. DAK-E s IT-supportere løser de fleste problemer og kan derudover trække på ressourcer fra de regionale datakonsulenter og fra superbrugere af de enkelte lægesystemer. Når en klinik oplever problemer i samspillet mellem sit lægesystem og Datafangst, formidler DAK-E kontakt til det aktuelle systemhus. DAK-E har også haft glæde af at have superbrugere til at guide kolleger i gang i deres eget system. Når den enkelte praksis har været i drift i ca. 6 måneder, er der behov for kurser i at omsætte kvalitetsrapporterne til reel kvalitetsudvikling til gavn for patienterne. Det anbefales, at praksis kun tager et enkelt indsatsområde op ad gangen - svarende til en enkelt rapport - og får hele rapporten og organisationen på plads, før den næste kvalitetsrapport tages i brug. Dette betyder ikke, at praksis ikke skal bestræbe sig på at få gang i de næste rapporter, men erfaringen fra den nuværende implementering taler for, at praksis let drukner i for mange nye opgaver, hvis der tages fat på flere kvalitetsrapporter på en gang. Sentinel-læger I 2013 er der i alt 613 læger, som har været Sentinel-læger hele året. For at blive Sentinel-læge skal praksis sende alle deres patientkontakt-data til DAMD (og have gjort det i mindst 6 måneder) og samtidig diagnosekode mindst 70 % af deres face to face-patientkontakter. Ud over rapporterne vedrørende kroniske sygdomme har Sentinel-læger desuden mulighed for - uden ekstra arbejdsindsats - at se andre rapporter om behandlingskvaliteten i deres praksis, herunder hypertension, stofskifte etc. 11
Oversigt over indberetning af data for udvalgte kroniske sygdomme Herunder følger en præsentation af data for udvalgte kroniske sygdomme, som lægerne automatisk indberetter til DAMD. Sygdommene diabetes og KOL bliver evalueret for almen praksis vedkommende i årsberetningen fra de respektive kliniske kvalitetsdatabaser. Alligevel er de to sygdomme medtaget her, da det ligeledes er sygdomme, som forårsager mange henvendelser i almen praksis. Det gør, at Datafangst kan bidrage til kvaliteten af behandlingen af disse sygdomme ved at give lægen et overblik over egne patienter, samt vise hvorledes patienter er monitoreret og behandlet gennem lægens egne kvalitetsrapporter. Derudover har mange læger i flere år indsamlet data fra adskillige årskontroller for sygdommene CVD, depression og hypertension, som præsenteres i herværende årsrapport. Datagrundlag Nedenfor er vist oversigter for de enkelte sygdomme i perioden 2010 til 2013. Datagrundlaget for oversigterne er baseret på de praksis, der har været tilknyttet Datafangst gennem hele det pågældende år, og som vedholdende har sendt data defineret ved, at praksis sendte mindst 100 ydelseskoder (konsultationer, telefonkonsultationer etc.) hver måned. I 2013 var antallet af disse ydernumre 1377, mens det i årene 2012, 2011 og 2010 var henholdsvis 929, 242 og 154 ydernumre. Hvis lægen har givet patienten en diagnose ved en henvendelse i det pågældende år, vil diagnosen således også være registreret i DAMD. Tabeller I tabellerne ses antallet af unikke patienter, som har fået en diagnose med den pågældende sygdom i det pågældende år. Derudover ses det samlede antal unikke patienter, der bare en gang har fået en diagnose med den pågældende sygdom i perioden 2010-2013. Samtidig vises den samlede patientpopulations alders- og kønsfordeling samt antal ydernumre, der har været Sentinel-læger i hele det pågældende år. I oversigtsform illustreres relevante parametre, som bruges til monitorering samt behandling af den enkelte sygdom, og andelen af patienter behandlet med relevant medicin vises. Relevant medicin opgøres som en udskrevet recept i det pågældende år eller året forinden, da en recept er holdbar i minimum to år samt genstand for genindløsninger. Pop-up For de enkelte sygdomme vises det kumulerede antal ydernumre tilmeldt årskontrol-pop-up stratificeret på regioner. For læger, som er tilmeldt en årskontrol-pop-up, udregnes, hvor mange patienter de har med den pågældende sygdom, samt hvor stor en andel af disse patienter, der har fået udfyldt en popup. En pop-up udløses, når lægen taster patientens diagnose ind i 12
lægesystemet, og Datafangst opfanger, at det er tid til en ny årskontrol. Hvis læge og patient vælger at udskyde årskontrollen til senere, besvares pop-uppen ikke. Lægen kan også afkrydse, hvis patienten ikke følges i praksis, men i stedet følges i et sygehusambulatorie, og en årskontrol bliver derfor ikke aktuel i praksis. En sådan årskontrol-pop-up er besvaret korrekt, og andelen af patienter med den pågældende sygdom, som ikke følges hos egen praksis, kan registreres. Resultater Diabetes Der var i alt 147.088 patienter, som i 2013 fik en diabetesdiagnose (ICPC: T89, T90). Patienterne var tilknyttet 1377 ydernummer fra hele Danmark. Da ikke alle praksis koder 100 % af deres patientkontakter, kan der reelt have været flere diabetespatienter ved lægen, end det samlede tal angiver. Tabel 1. Alder og køn for patienter med en diagnose for diabetes i almen praksis. 2013 2012 2011 2010 Antal ydernumre 1.377 929 242 154 Patientpopulation 4.157.148 2.942.113 802.150 515.187 Diabetespatienter 147.088 107.544 27.726 14.108 T89 * 9.431 7.307 1.210 48 T90 * 140.325 102.718 26.965 14.083 Alder <40 år 4,9 % 4,9 % 4,1 % 3,4 % 40-49 8,7 % 9,0 % 9,1 % 8,9 % 50-59 18,2 % 18,4 % 17,8 % 18,4 % 60-69 31,4 % 32,0 % 33,3 % 33,9 % 70-79 25,2 % 24,3 % 24,8 % 24,9 % >80 11,6 % 11,4 % 10,9 % 10,5 % Køn Mænd 55,4 % 55,3 % 56,1 % 56,5 % Sentinel-læger 613 342 63 35 Patientpopulation 2.018.715 1.187.663 212.825 119.813 Diabetespatienter 81.492 50.302 8.798 4.633 T89 * 5.980 4.525 553 24 T90 * 77.355 47.427 8.489 4.625 Tabellen angiver det faktiske antal, medmindre der er anført procentandel, %. * Nogle patienter har både fået en T89- og en T90 diagnose. Alder pr. 1. januar i aktuelle år, hvor procentandelen er andelen af alle diabetes-patienter (T89; T90). Der er flere mænd end kvinder, der diagnosticeres med diabetes i almen praksis. Størstedelen af diabetespatienterne i almen praksis er over 60 år, og heraf er ca. 37 % over 70 år i 2013 - en udvikling, der er let stigende i årene 2010-2013. Prævalensen af diabetes ligger på 3,5-4,0 % ud fra ovenstående data afhængig af, om man anvender diabetespatienter fra alle læger eller fra Sentinel-læger. En diabetespatient er kun registreret med en diabetesdiagnose, hvis patienten kommer i praksis hos sin læge, og lægen koder kontakten med en 13
diabetesdiagnose. Prævalensen af diabetes forventes at være 5,7 % i Danmark (tal for diabetes 1996-2012, Sundhedsstyrelsen, 2013), hvorfor prævalensen af diabetes i DAMD ses at være lidt lavere, når den udregnes som ovenstående inden for et kalenderår. I monitoreringen af diabetesbehandlingen anvendes parametre som HbA1c, blodtryk, kolesteroltal og urin-albumin. Tabellen herunder angiver andelen af diabetespatienter, som har minimum en registrering af den pågældende parameter i laboratoriemodulet. Der kan fortsat være læger, der registrerer fx blodtryk i journalteksten i stedet for i laboratoriemodulet. Hvis en værdi/parameter registreres i journalteksten, sendes den ikke til Datafangst, hvorimod al information registreret i laboratoriemodulet overføres til DAMD. I monitoreringen af diabetesbehandlingen lægges der desuden vægt på nonfarmakologisk behandling samt behandling med ACE/A2A, antidiabetika, insulin og/eller statiner under forskellige forudsætninger (risikofaktorer, blodstatus, forebyggende etc.). Tabel 2. Procentandelen af diabetespatienter, der har minimum én registrering af den enkelte parameter i aktuelle år. 2013 2012 2011 2010 2010-13 Diabetespatienter 147.088 107.544 27.726 14.108 176.799 Pt. med min. én måling af HbA1c 87,6 % 85,6 % 84,4 % 89,8 % 154.969 Kolesterol 81,4 % 78,5 % 77,7 % 82,8 % 148.229 Blodtryk 69,4 % 68,2 % 75,3 % 79,7 % 125.309 U-albumin 57,2 % 53,5 % 50,8 % 44,8 % 108.176 BMI registreret 41,1 % 40,2 % 47,2 % 51,6 % 73.243 Højde 30,8 % 29,5 % 32,0 % 22,5 % 66.165 Vægt 59,5 % 57,5 % 63,1 % 66,4 % 108.083 Rygestatus registreret 56,9 % 45,2 % 49,5 % 51,4 % 104.971 Pt. har fået udskrevet en recept på følgende medicin * Statin (C10) 71,3 % 71,4 % 70,3 % 71,0 % - ACE/A2A (C09) 65,3 % 66,0 % 65,9 % 66,5 % - Insulin (A10A) 21,1 % 21,0 % 19,1 % 17,3 % - Antidiabetika (A10B) 68,2 % 73,2 % 69,5 % 65,6 % - * En recept er holdbar i to år fra udskrivelsesdatoen. Pga. genindløsninger har vi anvendt aktuelle år og året før for at finde udskrevne recepter. ATC-kode angives i parentes efter lægemiddelgruppen. Størstedelen (ca. 88 %) af diabetespatienterne har inden for samme kalenderår fået registreret en værdi af HbA1c, der bruges til monitorering af deres sygdom. Derudover har mange også registeret blodtryk og kolesteroltal. Andelen af patienter med rygestatus og højde registreret varierer fra 30-57 %. En rygestatus-registrering ændres kun, hvis rygestatus skifter, eller der sker opfølgning. Højde registreres formodentlig kun en gang. Lægerne kan selv taste disse værdier ind i deres laboratoriemodul eller indsamle det via pop-upregistreringerne. 14
Over 70 % af diabetespatienterne er i behandling med lipidsænkende midler, og denne andel er uændret gennem årene 2010-2013. Ligeledes er 65 % af alle diabetespatienter fra almen praksis i behandling med ACE/A2A, der både er blodtrykssænkende og nyrebeskyttende. De nationale guidelines for diabetes (DSAM) 1 anbefaler, at der årligt laves en udførlig diabeteskontrol, hvor bl.a. øjen- og fodstatus kontrolleres. Dette opsamles i årskontrol-pop-uppen for diabetes, som billedet herunder viser. I 2013 var der i alt 1085 ydernumre ud af 1377 (svarende til 78,8 %), som sendte data hele 2013, som også hele året var tilmeldt diabetes-årskontrol-pop-uppen. I Figur 3 ses antallet af praksis pr. måned, som er tilmeldt årskontrol-pop-uppen for diabetes stratificeret på regionalt niveau. 15
Figur 3. Procentandel af ydernumre tilmeldt diabetes-årskontrol-pop-uppen i hver region. % 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 01-01-2010 01-05-2010 01-09-2010 01-01-2011 01-05-2011 01-09-2011 01-01-2012 01-05-2012 01-09-2012 01-01-2013 01-05-2013 01-09-2013 01-01-2014 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Som Figur 3 angiver, er der ikke de store regionale forskelle i tilmeldingen til diabetes-årskontrol (maksimum 9 % mellem Region Midtjylland og Region Hovedstaden ved udgangen af 2013), og andelen af praksis, som indberetter data via diabetes-årskontrol-pop-uppen, er minimum 83 % ved udgangen af år 2013. Enkelte parametre fra diabetes-årskontrollen er illustreret i tabellen herunder. Tabel 3. Diabetes-årskontrol og udvalgte parametre registreret i databasen forbindelse med årskontrollen. Diabetes-årskontrol 2013 2012 2011 2010 Antal ydernumre tilmeldt hele det pågældende år 1.085 683 196 138 Diabetespatienter 125.068 83.168 22.580 13.189 Årskontrol udløst 85,7 % 86,0 % 81,1 % 83,7 % Årskontrol besvaret # 90,6 % 92,1 % 93,6 % 94,6 % Årskontrol udskydes * 35,2 % 40,2 % 32,1 % 27,5 % Pt. følges ikke i praksis 8,3 % 9,6 % 7,4 % 9,3 % Andelen af diabetes patienter, som er tilknyttet praksis, der har været tilmeldt diabetes-pop-uppen hele året, og som har fået udløst en årskontrol-pop-up. # Besvarelsesprocenten for udløste pop-upper. * Andelen af de udskudte pop-upper, som ikke efterfølgende er blevet udfyldt. Viser andel af pop-upper besvaret med, at patienten ikke følges i praksis (dvs., patienten følges i diabetesambulatorie eller ved speciallæge andetsteds). Tabel 3 illustrerer, at i 2013 har størstedelen (85,7 %) af diabetespatienter i praksis tilmeldt årskontrol-pop-up for diabetes fået udløst en årskontrol-pop-up. En forudsætning for, at årskontrol-pop-uppen kan udløses, er, at patienten 16
henvender sig i praksis og har en konsultation, hvor den primære kontaktårsag kodes som diabetes. Patienter med diabetes, som ikke kommer i praksis pga. diabetes, får således ikke udløst en årskontrol-pop-up. Størstedelen af de udløste årskontroller (90,6 %), er besvaret korrekt. Dvs., der er ikke mange pop-upper, som bliver krydset ned og ligger i venteposition til at blive udfyldt senere. Til gengæld er en del årskontrol-pop-upper (35,2 %) blevet udskudt til senere/næste konsultation. Det betyder, at data indsamlet i forbindelse med en pop-up, og som skal bruges til årskontrol, ikke udfyldes i popup aktuelt. Af alle de årskontrol-pop-upper, der udløses på diabetes patienter, er der en uændret andel på mellem 7-9 %, som ikke følges i praksis, men i stedet følges i sygehusambulatorie eller andetsteds. Resultater KOL Der var i alt 57.180 patienter, som i år 2013 fik en diagnose på KOL (ICPC: R95). Patienterne var tilknyttet 1377 ydernumre, som sendte over 100 ydelseskoder hver måned i 2013. Tabel 4. Alder og køn for patienter med en diagnose for KOL i almen praksis. 2013 2012 2011 2010 Antal ydernumre 1377 929 242 154 Patientpopulation 4.157.148 2.942.113 802.150 515.187 KOL-patienter 57.180 41.126 10.721 4.713 Alder <40 år 1,3 % 1,4 % 1,6 % 1,6 % 40-49 4,4 % 5,0 % 5,1 % 5,3 % 50-59 15,6 % 15,9 % 16,7 % 16,9 % 60-69 31,3 % 31,1 % 31,1 % 32,0 % 70-79 31,2 % 30,9 % 30,8 % 31,3 % >80 16,2 % 15,7 % 14,7 % 12,9 % Køn Mænd 47,4 % 47,0 % 47,0 % 45,7 % Sentinel-læger 613 342 63 35 Patientpopulation 2.018.715 1.187.663 212.825 119.813 KOL-patienter 34.543 21.349 3.942 1.979 Tabellen angiver det faktiske antal, medmindre der er anført procentandel, %. Alder pr. 1. januar det pågældende år, hvor procentandelen er andelen af alle KOL-patienter. Der er lidt flere kvinder end mænd, der diagnosticeres med KOL i almen praksis. Størstedelen af KOL-patienterne i almen praksis er over 60 år, hvoraf ca. halvdelen (47,4 %) er over 70 år i år 2013 - en udvikling der er næsten uændret i årene 2010-2013. Prævalensen af KOL ligger på 1,4-1,7 % ud fra ovenstående data afhængig af, om man anvender KOL-patienter fra alle læger eller fra Sentinel-læger. En KOLpatient bliver kun registreret med en KOL-diagnose, hvis patienten kommer i 17
praksis hos sin læge, og lægen koder kontakten med en KOL-diagnose. Prævalensen af KOL er på mellem 6-9 % i Danmark (Folkesundhedsrapporten 2007 - KOL), hvorfor prævalensen af KOL i DAMD er lavere, når den udregnes som ovenstående inden for et kalenderår. I monitoreringen af KOL-behandlingen anvendes parametre som FEV1, MRC, BMI og rygestatus. Tabellen herunder angiver andelen af KOL-patienter, som har minimum én registrering af den pågældende parameter. Der kan fortsat være læger, der registrerer fx MRC i journalteksten i stedet for i laboratoriemodulet. Hvis en værdi/parameter registreres i journalteksten, fanges den som tidligere nævnt ikke af Datafangst, hvorimod al information fra laboratoriemodulet opsamles. I monitoreringen af KOL-behandlingen lægges der derudover vægt på behandling med inhalationsmedicin (bronkodilatatorer, forebyggende steroid), og om patienten har været i peroral steroidbehandling eller antibiotisk behandling (eksacerbationer). Tabel 5. Procentandelen af KOL-patienter, der har minimum én registrering af den enkelte parameter i aktuelle år. 2013 2012 2011 2010 2010-13 KOL-patienter 57.180 41.126 10.721 4713 80.386 Pt. med min. én måling af: FEV1 37,5 27,0 30,8 15,5 36,1 MRC 30,8 27,1 28,7 23,4 32,2 BMI registreret 37,3 32,9 33,2 28,2 37,5 Højde 35,0 30,8 29,4 19,3 38,2 Vægt 43,2 38,7 38,9 33,6 44,4 Rygestatus registreret 37,4 32,5 34,9 24,9 38,7 Pt. har fået udskrevet en recept på følgende medicin * SABA (short acting beta2agonist) 51,5 48,8 47,6 47,5 - SAMA (short acting anticholinergic) 0,7 0,8 0,8 1,2 - SABA + SAMA 6,4 7,7 9,1 12,4 - LABA (long acting beta2agonist) 10,9 10,7 12,2 14,4 - LAMA (long acting anticholinergic) 52,7 49,1 46,2 44,7 - ICS (inhaled corticosteroids) 14,3 14,0 16,2 18,8 - ICS + LABA 50,1 48,2 45,9 45,4 - Oral steroid (H02AB) 31,5 28,8 29,0 30,9 - Antibiotika (J01) 66,1 63,1 63,1 62,3 - * En recept er holdbar i 2 år fra udskrivelsesdatoen. Pga. genindløsninger har vi anvendt aktuelle år og året inden for at finde udskrevne recepter. Forkortelse eller ATC-kode angives i parentes efter lægemiddelgruppen. Kun antibiotika udskrevet i samme år. De fleste patienter har fået udskrevet en recept på SABA (51,5 %) eller LAMA (52,7 %). En tredjedel er i behandling med inhalationssteroid. Der er mange KOL-patienter, som har fået udskrevet en recept på antibiotika inden for det samme kalenderår (62-66 %), om end der her ikke er differentieret i forhold til hvilken slags antibiotika, der er udskrevet (ATC-kode J). 18
De nationale guidelines for KOL fra DSAM anbefaler, at der laves en årlig, udførlig KOL-kontrol, hvor der bl.a. tages stilling til rehabilitering for patienter, der har en MRC-grad 3. KOL-årskontrol-pop-uppen blev ændret pr. 23. august 2013. I forhold til den tidligere pop-up er der kommet flere drop-down-menuer, der giver et roligere overblik for brugeren. Der er endvidere kommet et medicinpanel, hvorfra man kan får et overblik over patientens medicinske behandling, der er relateret til patientens KOL. Endvidere udregnes patientens GOLD-status, som er den nye standard for KOL-behandling og rekommandationer. Herunder er KOL-årskontrol-pop-uppen illustreret, som den ser ud efter ændringen pr. 23. august 2013. I 2013 var der i alt 701 ydernumre ud af de 1377 (svarende til 50,9 %), der sendte data hele 2013, som også var tilmeldt KOL-årskontrol i hele år 2013. I Figur 4 ses antallet af praksis, som er tilmeldt KOL-årskontrol-pop-uppen stratificeret på regioner. 19
Figur 4. Procentdel af praksis i hver region tilmeldt KOL-årskontrol-pop-uppen. 80,0 70,0 60,0 % 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 01-01-2010 01-05-2010 01-09-2010 01-01-2011 01-05-2011 01-09-2011 01-01-2012 01-05-2012 01-09-2012 01-01-2013 01-05-2013 01-09-2013 01-01-2014 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Antallet af tilmeldte praksis til KOL-årskontrol-pop-uppen er stigende gennem årene, og pr. 31. december 2013 er i alt 1317 ydernumre tilmeldte. Udviklingen i tilmelding til KOL-pop-uppen følger udviklingen for diabetes-pop-uppen, som blev udviklet 2-3 år tidligere. Det forventes, at tilmeldingen til KOL-pop-uppen vil forsætte sin stigning, som det er sket for diabetes-pop-uppen. Der er ikke udtalte regionale forskelle i tilmeldingen til KOL-årskontrol-pop-uppen. Enkelte parametre fra KOL-årskontrol er illustreret i tabellen herunder. 20
Tabel 6. KOL-årskontrol og udvalgte parametre registreret i databasen i forbindelse med årskontrollen, med angivelse af antal patienter. KOL-årskontrol 2013 2012 2011 2010 Antal ydernumre tilmeldt hele det pågældende år 701 586 174 75 KOL-patienter 36.477 31.078 9.730 4.361 Årskontrol udløst 79,5 % 67,4 % 55,1 % 42,9 % Årskontrol besvaret # 84,8 % 84,1 % 70,4 % 70,8 % Årskontrol udskydes * 42,2 % 47,7 % 26,6 % 26,0 % Pt. følges ikke i praksis 5,6 % 0,3 % - - Andelen af KOL-patienter tilknyttet praksis, der har været tilmeldt KOL-pop-uppen hele året, som har fået udløst en årskontrol-pop-up. # Andelen af korrekt besvarede pop-upper. * Andel af udskudte pop-upper, der ikke efterfølgende er blevet besvaret. Andel af pop-upper besvaret med patienten følges ikke i praksis (dvs. følges i KOL-ambulatorie eller ved speciallæge andetsteds). Tabel 6 illustrerer, at i 2013 har størstedelen (79,5 %) af KOL-patienter i praksis tilmeldt årskontrol-pop-uppen for KOL fået udløst en pop-up for KOL ved henvendelse i praksis. Størstedelen (84,4 %) af årskontrol-pop-upperne er besvaret korrekt. Dvs., der er ikke mange pop-upper, som bliver krydset ned og ligger i venteposition mhp. at blive udfyldt senere. Lægerne er siden 2010 blevet bedre til at få udfyldt årskontrol-pop-uppen med det samme i stedet for at sætte en pop-up i venteposition (fra 70,8 % besvaret i 2010 til 84,8 % i besvaret i 2013). Til gengæld er en del årskontrol-pop-upper (42,2 %) blevet udskudt til senere/næste konsultation. Det betyder, at data indsamlet i forbindelse med en pop-up, som skal bruges til årskontrol, ikke udfyldes i pop-up aktuelt. Af alle de årskontrol-pop-upper, der udløses på KOL-patienter, er der en andel på ca. 5 %, som ikke følges i praksis, men i stedet følges i sygehusambulatorie eller andetsteds. Resultater CVD Der var i alt 84.631 patienter, som i 2013 fik en diagnose på CVD (ICPC: K74-76; K89-91)(Tabel 7). Patienterne var tilknyttet 1377 ydernumre Der var i alt 124.266 patienter, som fik en diagnose for CVD igennem årene 2010-2013 (Tabel 8). 21
Tabel 7. Alder og køn for patienter med en diagnose for CVD i almen praksis. 2013 2012 2011 2010 Antal ydernumre 1.377 929 242 154 CVD-patienter 84.631 61.542 14.336 5.572 K74 IHS + angina 16.176 12.317 2.528 888 K75- AMI 5.516 4.208 864 344 K76 IHS - angina 27.715 20.414 5.011 1.796 K89 TCI 6.098 4.239 917 380 K90 Apopleksi 23.884 17.096 4.103 1.646 K91- Cerebrovask. 6.772 5.370 1.138 650 K92 PAD 10.542 7.803 1.514 324 Alder <40 år 2,0 % 2,1 % 1,9 % 1,7 % 40-49 5,6 % 5,7 % 5,8 % 5,3 % 50-59 14,2 % 14,5 % 14,0 % 13,3 % 60-69 28,9 % 28,8 % 29,5 % 30,2 % 70-79 29,6 % 29,2 % 29,4 % 29,7 % >80 19,6 % 19,7 % 19,5 % 19,9 % Køn Mænd 59,0 % 58,4 % 58,7 % 57,5 % Sentinel-læger 613 342 63 35 CVD-patienter K74 IHS + angina 10.586 7.330 1.004 404 K75 - AMI 3.542 2.425 379 138 K76 IHS - angina 17.508 11.146 1.717 819 K89 TCI 3.999 2.469 405 186 K90 Apopleksi 15.628 9.593 1.589 783 K91 Cerebrovask. 4.175 2.839 458 344 K92 PAD 7.015 4.758 682 122 Tabellen angiver det faktiske antal, medmindre der er anført procentandel, %. Alder pr.1. januar aktuelle år, hvor procentandelen er andelen af alle CVD-patienter. Der er flere mænd end kvinder, der diagnosticeres med CVD i almen praksis. Størstedelen af CVD-patienter i almen praksis er over 70 år (49,2 % i år 2013) en udvikling der er uændret gennem årene 2010-2013. I monitoreringen af CVD-behandlingen anvendes parametre som blodtryk, kolesteroltal, urin-albumin, screening for diabetes (HbA1c), BMI og rygestatus. Tabellen herunder angiver andelen af CVD-patienter, som har minimum en registrering af den pågældende parameter. Der kan fortsat være læger, der registrerer fx blodtryk i journalteksten i stedet for i laboratoriemodulet. Også her gælder, at kun værdier/parametre fra laboratoriemodulet fanges af Datafangst ingen tekstdele hentes. I monitoreringen af CVD-patienter lægges der derudover vægt på behandling med kardiovaskulær medicin, statiner og antitrombotisk behandling. 22
Tabel 8. Registrering af udvalgte parametre i databasen, som bruges i den daglige klinik i monitorering af patienter med en diagnose for CVD i almen praksis. 2013 2012 2011 2010 2010-13 CVD-patienter 84.631 61.542 14.336 5.572 124.266 Pt. med min. en måling af: Blodtryk 51,9 52,4 57,4 56,4 66.552 Kolesterol 72,3 69,2 66,1 67,6 90.320 U-albumin 28,4 25,1 20,5 14,9 35.535 HbA1c 65,7 51,2 31,8 29,0 76.820 BMI registreret 21,5 19,6 19,9 17,0 26.879 Højde 18,7 16,3 15,6 9,5 24.728 Vægt 29,0 27,5 29,5 24,9 37.262 Rygestatus registreret 25,9 19,0 15,3 11,3 30.738 Pt. har fået udskrevet en recept på følgende medicin * Statin (C10) 73,6 70,1 68,3 70,2 - ACE/A2A (C09) 52,3 50,9 50,5 51,0 - Diuretika (C03) 37,7 37,6 37,6 40,6 - Calciumantagonist (C08) 34,2 33,1 32,5 32,1 - Betablokker (C07) 44,4 43,1 41,8 42,5 - Vit. K antagonist/noak (B01AA, B01AE, B01AF) 10,7 8,7 7,4 6,1 - * En recept er holdbar i 2 år fra udskrivelsesdatoen. Pga. genindløsninger har vi anvendt aktuelle år og året inden for at finde udskrevne recepter. NOAK: Nye antikoagulantia. De nationale guidelines for CVD fra DSAM anbefaler, at der årligt laves en udførlig CVD-kontrol, hvor der bl.a. tages stilling til, om patienterne er screenet for diabetes og atrieflimren inden for de sidste tre år. Herunder er CVDårskontrol-pop-uppen illustreret. 23
I 2013 var der i alt 316 ydernumre af de 1377 ydernumre (svarende til 22,9 %), der sendte data hele 2013, som også var tilmeldt CVD-årskontrol-pop-uppen hele året. Dette tal stiger fra 362 ydernumre 1. januar 2013 til 731 ydernumre pr. 31. december 2013. Figur 5 angiver andelen af ydernumre tilmeldt CVD-popuppen pr. måned siden 2010 stratificeret på regioner. Antallet er stigende og forventes at fortsætte med at stige. Figur 5. Procentdel af praksis i hver region tilmeldt CVD-årskontrol-pop-uppen. 80,0 70,0 60,0 % 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden 0,0 01-01-2010 01-05-2010 01-09-2010 01-01-2011 01-05-2011 01-09-2011 01-01-2012 01-05-2012 01-09-2012 01-01-2013 01-05-2013 01-09-2013 01-01-2014 24
Der er regionale forskelle i tilmeldingen til CVD-årskontrol-pop-uppen, idet 50 % af alle ydernumre i region Midtjylland er tilmeldt pop-uppen, mens der i Region Hovedstaden kun er ca. 30 % tilmeldte ved udgangen af 2013. Enkelte parametre fra CVD-årskontrol er illustreret i tabellen herunder. Tabel 9. CVD-årskontrol og udvalgte parametre registreret i databasen i forbindelse med årskontrollen. CVD-årskontrol 2013 2012 2011 2010 Antal ydernumre tilmeldt hele det pågældende år 316 165 22 10 CVD-patienter* 28.492 15.079 1.542 643 Årskontrol trigget 56,9 % 50,2 % 62,5 % 35,5 % Årskontrol udfyldt 93,3 % 92,5 % 88,3 % 86,8 % Årskontrol udskydes 48,1 % 53,7 % 60,2 % 53,5 % * Patienten er nødt til at have fået CVD-diagnosen i året inden, da en årskontrol tidligst udløses første gang 300 dage efter, at en CVD-diagnose er sat første gang. Tabel 9 illustrerer, at i 2013 har halvdelen af alle CVD-patienter, som er tilknyttet praksis tilmeldt årskontrol-pop-uppen for CVD, fået udløst en årskontrol ved en henvendelse i praksis. Størstedelen (93,3 %) af årskontrollerne er besvaret korrekt. Dvs., der er ikke mange pop-upper, som bliver krydset ned og ligger i venteposition mhp. at blive udfyldt senere. Til gengæld er en del årskontrol-pop-upper (48,1 %) i 2013 blevet udskudt til senere/næste konsultation, om end den andel er faldet fra 60,2 % i 2011 til 48,1 % i 2013. Resultater Depression Der var i alt 88.470 patienter, som i 2013 fik diagnosen depression (ICPC: P76). Patienterne var tilknyttet 1377 ydernumre, som sendte over 100 ydelseskoder hver måned i 2013. I perioden 2010 til 2013 er der 147.591 patienter, som har fået en diagnose for depression. 25
Tabel 10. Alder og køn for patienter med en diagnose for depression i almen praksis. 2013 2012 2011 2010 Antal ydernumre 1.377 929 242 154 Depressionspatienter 88.470 70.591 32.465 8.624 Alder <40 år 37,8 % 39,6 % 40,3 % 37,4 % 40-49 19,5 % 19,1 % 18,7 % 19,9 % 50-59 17,0 % 16,3 % 15,8 % 16,6 % 60-69 11,8 % 11,4 % 11,5 % 11,9 % 70-79 8,4 % 8,0 % 8,1 % 8,4 % >80 5,6 % 5,6 % 5,6 % 5,8 % Køn Mænd 33,5 % 32,9 % 32,9 % 31,9 % Sentinel-læger 613 342 63 35 Depressionspatienter 55.733 38.152 11.617 3.600 Tabellen angiver det faktiske antal, medmindre der er anført procentandel, %. Alder pr. 1. januar aktuelle år, hvor procentandelen er andelen af alle KOL-patienter. Der er væsentligt flere kvinder end mænd, der diagnosticeres med depression i almen praksis. Den største gruppe af depressionspatienter i almen praksis (37,8 %) er under 40 år i 2013 en tendens der er uændret igennem årene 2010-2013. I monitoreringen af depressionsbehandlingen anvendes parametre som MDIscore og ASS-score, tilknytning til arbejdsmarked og ressourcer. Tabellen herunder angiver andelen af depressionspatienter, som har minimum en registrering af den pågældende parameter. Der kan fortsat være læger, der registrerer fx MDI-scoren i journalteksten i stedet for i laboratoriemodulet. Ligeledes her gælder, at kun informationer fra laboratoriemodulet overføres via Datafangst der overføres ikke tekstelementer. I monitoreringen af depressionsbehandlingen lægges der derudover vægt på behandling med fx samtaleterapi eller medicinsk behandling med antidepressiva. 26
Tabel 11. Registrering af udvalgte parametre i databasen, som bruges i den daglige klinik i monitorering af patienter med en diagnose for depression i almen praksis. 2013 2012 2011 2010 2010-13 Depressionspatienter 88.470 70.591 32.465 8.624 147.591 Pt. med min. en måling af: MDI 3,7 3,4 5,1 1,1 4,0 ASS 0,7 0,6 0,7 0,0 0,7 Pt. har fået udskrevet en recept på følgende medicin * TCA (N06AA) 5,4 5,0 5,8 5,9 - SSRI (N06AB) 58,5 59,6 64,2 67,0 - NARI (N06AX18) 0,1 0,1 0,1 0,1 - SNRI (N06AX21, 16) 20,0 19,2 18,5 16,6 - MAO (N06AF + N06AG) 0,1 0,1 0,1 0,2 - NaSSA (N06AX03, 11) 21,6 20,8 22,6 21,7 - Benzodiazepin (N05B) 14,8 13,5 15,8 15,2 - Lithium (N05AN) 1,0 0,9 1,0 0,7 - Der er taget en ydelse for følgende i aktuelle år: Samtaleterapi (6101) 31,7 % 33,9 % 40,8 % 43,1 % - * En recept er holdbar i 2 år fra udskrivelsesdatoen. Pga. genindløsninger har vi anvendt aktuelle år samt året forinden for at finde udskrevne recepter. Der er ikke registreret mange MDI-scores for patienter diagnosticeret med depression i DAMD. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at det er en skala, som ikke benyttes, idet lægerne godt kan lave scoren uden at registrere den i laboratoriemodulet eller i pop-uppen. De fleste patienter er enten i behandling med SSRI (58,5 %) eller med NaSSA (21,6 %). Der er 31,7 % af patienterne med en depressionsdiagnose, hvor en ydelse 6101 (samtaleterapi) er anvendt inden for samme kalenderår. De nationale guidelines for depression fra DSAM anbefaler, at der årligt laves en udførlig depressionskontrol, hvor der bl.a. tages stilling til arbejdsmarkedstilknytning/sygemelding, evt. henvisning til videre forløb samt ressourcer. Depressions-årskontrol-pop-uppen blev ændret 1. juni 2013, hvorefter den fik nedenstående design. I det nye design er der lagt vægt på involvering af pårørende samt somatisk udredning i forbindelse med en ny depression. De tidligere registrerede MDI- og/eller ASS-scores illustreres i popuppen, således at lægen kan se det i den aktuelle situation. 27
I 2013 ændrede DAK-E som nævnt design af depressions-pop-uppen, og den gamle pop-up blev lukket. Det medførte, at de enkelte læger (ydernumre), som var tilmeldt den gamle depressions-pop-up, aktivt gik ind og tilmeldte sig den nye pop-up for fortsat at registrere. Som nedenstående Figur 6 illustrerer, gav det en periode i 2013, hvor der var mange praksis, som ikke var tilmeldt. Figur 6. Andel af ydernumre tilmeldt depressions-årskontrol-pop-uppen i hver region. 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 % 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 01-01-2010 01-05-2010 01-09-2010 01-01-2011 01-05-2011 01-09-2011 01-01-2012 01-05-2012 01-09-2012 01-01-2013 01-05-2013 01-09-2013 01-01-2014 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden 1. juni 2013 var der i alt 532 ydernumre, der var tilmeldt årskontrol-pop-uppen for depression. I juli 2013 var det faldet til 192 ydernumre, som så igen steg til 412 ydernumre ved udgangen af 2013. 28
Resultater Hypertension Der var i alt 338.560 patienter, som i 2013 fik en hypertensionsdiagnose (ICPC: K86; K87). Patienterne var tilknyttet 1377 ydernumre, som sendte over 100 ydelseskoder hver måned i 2013. Der er i perioden 2010-2013 ca. 450.000 patienter, der har fået diagnosen hypertension (Tabel 13). Tabel 12. Alder og køn for patienter med en diagnose for hypertension i almen praksis. 2013 2012 2011 2010 Antal ydernumre 1.377 929 242 154 Hypertensionspatienter 338.560 244.602 67.290 31.290 K86 331.017 239.072 65.536 30.537 K87 11.355 8.436 2.678 1.092 Alder <40 år 2,4 % 2,6 % 2,7 % 2,8 % 40-49 8,4 % 8,8 % 8,8 % 9,3 % 50-59 18,3 % 18,7 % 18,7 % 19,2 % 60-69 31,4 % 31,6 % 32,5 % 32,4 % 70-79 25,6 % 24,8 % 24,5 % 24,4 % >80 13,9 % 13,5 % 12,8 % 11,9 % Køn Mænd 45,1 % 45,2 % 44,8 % 44,8 % Sentinellæger 613 342 63 35 Hypertensionspatienter K86 199.569 121.605 22.756 12.208 K87 7.583 4.682 850 409 Tabellen angiver det faktiske antal, medmindre der er anført procentandel, %. * Nogle patienter har både fået en K86- og en K87-diagnose. Alder pr.1. januar aktuelle år, hvor procentandelen er andelen af alle hypertensionspatienter (K86; K87). Der er flere kvinder end mænd, der diagnosticeres med hypertension i almen praksis. Størstedelen af hypertensionspatienterne i almen praksis er over 60 år (70,9 %) en tendens der er uændret i årene 2010-2013. I monitoreringen af hypertensionsbehandlingen anvendes parametre som blodtryk, kolesteroltal, rygestatus og urin-albumin. Tabellen herunder angiver andelen af hypertensionspatienter, som har minimum en registrering af den pågældende parameter. Der kan fortsat være læger, der registrerer fx blodtryk i journalteksten i stedet for i laboratoriemodulet. Som tidligere nævnt opsamles tekstdata ikke via Datafangst. I monitoreringen af hypertensionsbehandlingen lægges der derudover vægt på non-farmakologisk behandling, behandling med kardiovaskulær medicin og behandling med statiner under forskellige forudsætninger (risikofaktorer, blodstatus, forebyggende etc.). 29
Tabel 13. Registrering af udvalgte parametre i databasen, som bruges i den daglige klinik i monitorering af patienter med en diagnose for hypertension i almen praksis. 2013 2012 2011 2010 2010-13 Hypertensionspatienter 338.560 244.602 67.290 31.290 452.049 Pt. med min. en måling af: Blodtryk 62,2 62,8 66,9 69,8 292.129 Kolesterol 76,1 73,2 66,9 70,0 358.632 U-albumin 37,2 33,2 26,4 20,6 175.452 BMI registreret 24,4 23,1 22,9 20,6 116.152 Højde 21,2 19,2 18,7 10,9 109.180 Vægt 32,6 31,4 30,8 26,3 158.532 Rygestatus registreret 18,1 15,0 15,4 9,8 89.668 Pt. har fået udskrevet en recept på følgende medicin * Statin (C10) 43,0 41,9 39,4 38,8 - ACE/A2A (C09) 70,9 69,4 68,8 70,6 - Diuretika (C03) 38,5 38,3 38,8 41,8 - Calciumantagonist (C08) 43,4 42,0 40,7 41,9 - Betablokker (C07) 28,2 27,4 26,3 27,1 - * En recept er holdbar i 2 år fra udskrivelsesdatoen. Pga. genindløsninger har vi anvendt aktuelle år samt året forinden for at finde udskrevne recepter. Mellem 62 og 69 % af patienterne har et blodtryk registreret i laboratoriemodulet i perioden 2010-2013. Hvor stor en andel af patienterne, der har et blodtryk registreret, afhænger af, hvor ofte patienterne kommer til kontrol for deres hypertension, og om blodtryk ved konsultationen registreres i laboratoriemodulet eller skrives som tekst i journalteksten. Tallene er formodentlig ikke udtryk for, at 30-40 % af hypertensionspatienterne ikke får kontrolleret deres blodtryk årligt, men de er nærmere et udtryk for tilgængeligheden af data for denne gruppe af patienter. De fleste hypertensionspatienter har et kolesterol registreret (76 %) i 2013. Der findes en kvalitetsrapport vedrørende hypertension, som er tilgængelig for Sentinel-læger. Den giver et overblik over alle patienter med hypertension tilknyttet det enkelte ydernummer. Her kan man bl.a. se patientens blodtryk, datoen for sidst registrerede blodtryksmåling, kolesterolniveau, rygestatus etc. Figur 7 herunder viser et eksempel fra en demo-rapport. 30
Figur 7. Kvalitetsrapport for hypertension, som er tilgængelig for Sentinel-læger. Opsummering af kroniske sygdomme registreret i DAMD Næsten alle almene praksis i Danmark er tilmeldt årskontrol-pop-uppen for diabetes og vil fremadrettet bidrage med data til overblik over kvaliteten af behandlingen af diabetespatienter i almen praksis. Tilmeldingen til årskontrolpop-uppen for KOL er stigende, lige som den er for CVD og depression. Det tyder på en strukturændring, hvor almen praksis har taget pop-up-redskaberne til sig. Det tager tid at arbejde med kvalitetsudvikling og at ændre rutiner systematisk for at kunne anvende redskaberne på den rette måde. Hvis man kigger på prævalensen af de største kroniske sygdomme, som forårsager hyppig kontakt i almen praksis (KOL, CVD, diabetes, hypertension og depression), så er den lav estimeret ud fra tal fra DAMD. Det er ikke udtryk for, at patienterne ikke kommer i almen praksis, men mere et udtryk for at potentialet for ICPC-kodning stadig kan udvides i henhold til, hvad der giver mening for den praktiserende læge i den kliniske hverdag. Desuden er tal fra DAMD udtryk for prævalensen af kendt sygdom hos patienter, som kommer i praksis. Patienter, som ikke kommer til lægen, kan af gode grunde ikke diagnosticeres, og de er derfor ikke inkluderet i herværende tal og analyser. 31
I den nye atrieflimmer-pop-up er der indbygget beslutningsstøtte, som gør det nemmere at håndtere valg af medicinsk behandling ud fra en kompliceret algoritme. Tilslutningen har på kort tid været stor blandt de praktiserende læger, og der efterspørges flere redskaber med beslutningsstøtte, der hjælper lægerne i deres kliniske hverdag, og som dermed er til gavn for patienterne. Mange af patienterne har registreret parametre, som bruges til monitorering af den enkelte sygdom. Tilbagemeldingsrapporterne giver den praktiserende læge et overblik over kvaliteten af hans/hendes behandling af egen patientpopulation.. Der er fortsat behov for at tage flere af de eksisterende pop-upper i brug i almen praksis, således at tilslutningen til CVD, depression og KOL udvides. Organisation Siden Årsberetning 2012 er der sket enkelte udskiftninger i personkredsen i flere udvalg i relation til DAMD. Organisationen ser aktuelt således ud: Kvalitets- og Informatik Fonden (KIF) Med overenskomsten i 2006 mellem Amtsrådsforeningen (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev det besluttet at oprette en fond til fremme af kvalitetsudviklingen og IT-udviklingen i almen praksis KIF (Kvalitets- og Informatik Fonden) (Figur 2). Fonden er sidestillet med de to andre fonde, som ligeledes er aftalt i overenskomsten, nemlig Efteruddannelsesfonden og Forskningsfonden. Figur 7 KIF s organisering DAMD Styregruppe DAMD Fagudvalg Kvalitets- og Forskningsudvalg KIF Kvalitets-og Informatik Fonden DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database IMPU Implementeringsudvalget DAK-E 32
KIF s bestyrelse er repræsenteret med lige dele medlemmer valgt af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Danske Regioner. Organiseringen af strukturen bag fondene for efteruddannelse, forskning og kvalitetsudvikling er under vurdering for ny fællesstruktur i overenskomstforhandlingerne. I 2013 var sammensætningen: Jens Stenbæk, Formand Henrik Dibbern, Næstformand Tue Flindt Müller Gregers Hansen-Nord Anders Kühnau Hansen Jens Elkjær Formand for Regionernes Løn- og Personalepolitiske udvalg, regionsrådsmedlem, Region Sjælland Formand i PLO Bestyrelsesmedlem i PLO Bestyrelsesmedlem i DSAM Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland Regionssundhedsdirektør, Region Syddanmark Janus Laust Thomsen er direktør for Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E. DAK-E har ledelsessekretariat i Odense i lokaler på Syddansk Universitet. DAK-E har sammen med overenskomstens parter sekretariatsfunktion for KIF. Implementeringsudvalget (IMPU) Til højre i Figur 7 findes Implementeringsudvalget (IMPU), der er nedsat af KIF, og som har til opgave at følge den ved overenskomsten gældende fra april 2011 obligatoriske implementering af Datafangst og ICPC-kodning. Samtidig skal IMPU sørge for gensidig erfaringsudveksling og koordinering mellem regionerne og DAK-E samt understøtte lægernes brug af de af DAK-E udviklede kvalitetsrapporter. IMPU er sammensat af to repræsentanter fra hver af de fem regioner. Hver region er repræsenteret af en læge med praktisk kendskab til Datafangst og ICPC samt af en administrator eller en datakonsulent. Herudover deltager Danske Regioner, PLO, DSAM, Audit Projekt Odense (APO) samt DAK-E. KIF har udpeget praktiserende læge Leo Thomsen som formand for IMPU. DAK-E er sekretariat for udvalget. Nedenstående medlemmer deltog i implementeringsudvalget frem til april 2013, hvor funktionen ophørte, idet kommissoriet for udvalget var indfriet med implementeringen af Datafangst. 33
Region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Danske Regioner PLO DSAM APO DAK-E Administrator/ datakonsulent Dorte Alstrup Baden Specialkonsulent Steen Vestergaard-Madsen Chefkonsulent Helle Lindkvist Chefkonsulent Michael Schwedler Specialkonsulent Henrik Nørregaard IT-Datakonsulent Dennis Pihl Thomsen Konsulent Thomas Bo Nielsen Konsulent Peter Torsten Sørensen Direktør Anders Munck Leder Janus Laust Thomsen Direktør Lægefaglig repræsentant Leo Thomsen Haagen Adeler Martin Hansen Niels Ulrich Holm Kaare Rossel Styregruppen for DAMD Til venstre i Figur 7 ses styregruppen for DAMD. Mange af medlemmerne er gengangere fra KIF-bestyrelsen. Formand for gruppen er Gregers Hansen-Nord. I gruppen sidder derudover den dataansvarlige fra Region Syddanmark, Mads Christian Haugaard (hvor databasen fysisk er placeret). Region Syddanmark DSAM PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn Mads Christian Haugaard Gregers Hansen-Nord, formand Henrik Dibbern/Bruno Melgaard Jensen Per Busk Janus Laust Thomsen varetager sammen med DAK-E's sekretariat den daglige drift af databasen og er desuden sekretariat for styregruppen for DAMD. Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget) Mange kvalitets- og forskningsprojekter kan baseres på DAMD s data. Derfor er der nedsat et fagudvalg til at vurdere og prioritere, hvilke projekter der kan afvikles ved datafangstmetoden, og hvilke projekter der kan få data fra DAMD. Fagudvalget kaldes i daglig tale Kvalitets- og Forskningsudvalget og er sammensat, som vist nedenfor: 34
Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Århus Universitet Syddansk Universitet Københavns Universitet PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn DAK-E Leo Thomsen, formand Jens Rubak Lars Poulsen Jette Elbrønd Ynse de Boer Mogens Vestergaard Jens Søndergaard John Sahl Andersen Thomas Bo Nielsen Dennis Pihl Thomsen/Martin Grønberg Johansen Janus Laust Thomsen Janus Laust Thomsen varetager sammen med DAK-E-personalet den daglige drift af databasen og er desuden sekretariat for Kvalitets- og Forskningsudvalget. Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD DAMD er en SQL-baseret databaseserver med Windows 2008 som styresystem. Den er fysisk placeret i Syddansk Universitets A-klassificerede servermiljø. Den er koblet op til Sundhedsdatanettet, SDN, hvorfra den modtager data fra de enkelte klinikker, der har aftaler på SDN. Hver anden time kommunikerer den med klinikkerne, hvor den udveksler evt. nye pop-upper mv. til klinikkerne og henter data. Serveren er beskyttet med en brugerstyring og en tracelog, som gemmes på en SQL-logserver ved siden af den primære server. Sikkerhedslogprogrammet er en integreret del af SQL-serveren. Fra DAMD laves batchkørsler, der genererer rapporter, som gemmes på en rapportserver. Udefra kan rapportserveren tilgås via en sikker adgang, SSO, med en professionel digital signatur eller NemID enten via sundhed.dk eller via DAK- E s hjemmeside. Selve DAMD-serveren kan kun tilgås gennem et lukket LANnetværk, der kræver en fysisk placering på et af DAK-E s kontorer. Der er udfærdiget en sikkerhedsinstruks, som alle med adgang til databasen har skrevet under på. De nødvendige tilladelser fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen samt Danske Regioners Databasesekretariatet foreligger. Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? Almen praksis deltager i Den Danske Kvalitetsmodel og vil derigennem gerne vise kvaliteten og fremme udviklingen af kvaliteten af det udførte arbejde. Kvaliteten vises ved offentliggørelsen i RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram). 35
For den enkelte læge/praksis er opgaven at iværksætte de kvalitetsfremmende tiltag, som ud fra de enkelte tilbagemeldingsrapporter om egen kvalitet kan gavne patientbehandlingen. Det er arbejdet i de enkelte klinikker, der har potentialet til at flytte den samlede kvalitet, og det er i de enkelte klinikker, der er brug for patientnære kliniske kvalitetsmål. Tilbagemeldingsrapporterne genereres på ydernummerniveau og er altid tilgængelige online. Rapporterne opdateres dagligt eller ugentligt, så lægen hele tiden har nye rapporter. Rapporterne videreudvikles løbende af DAK-E i dialog med lægerne. Antallet er øget væsentligt, og der er aktuelt mere end 40 rapporter. Rapporterne kan ses i anonymiserede demoudgaver på: http://demo.dak-it.dk/ Kvalitets- og forskningsprojekter: Afsluttede, igangværende og ansøgte Der har siden 2009 været en kraftig stigning i antallet af ansøgninger til DAMD om at få data ud til projekter. I 2009 var der således 4 ansøgninger, mens der i 2012 var 19 ansøgninger. I 2013 var der 15 ansøgninger. Der er en fortsat stigning i interessen for at udnytte data fra DAMD til kvalitets- og forskningsprojekter. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Antal ansøgninger 2009 2010 2011 2012 2013 36
Væsentlige nyheder i DAK-E i 2013 Uddrag af nyheder fra Nyhedsbrev nr. 55-62 i år 2013 (bilag) Februar 2013. Vi har udviklet en landsdækkende informationsside med kvalitetsrapporter, som henvender sig til regioner, kommuner og andre interesserede. Der anvendes aggregerede anonymiserede data. Hvis der fx er under fire ydernumre i en kommune, vises ingen tal. Marts 2013. Vi har lavet forbedringer i årskontrol-pop-uppen for hjerteinsufficiens. April 2013. Det er nu i diabetesrapporten blevet muligt selv at vælge hvilken måleenhed for HbA1c, man ønsker at bruge (den gamle eller den nye). Desuden er patienter, der både har en diagnose for KOL og astma, taget ud af KOL-rapporten. Maj 2013. Der er indsat et felt i årskontrol-pop-uppen for diabetes, som gør, at man kan finde ud af, om alt er korrekt udfyldt, inden man klikker ok og afslutter sin årskontrol. Feltet hedder Tjek alt udfyldt?. Derudover lanceres en ny morfin-pop-up. Maj 2013 ekstra. Der informeres om, at årskontrol-pop-uppen for stressangst-depression lukkes ned pr. 1. juni 2013, og at man skal tilmelde sig den nye depressions-pop up i sit eget lægesystem. Juli 2013. KOL-pop-uppen er opdateret og ændres pr. 23. august 2013. Det kræver ikke ekstra tilmelding, men vil fremgå automatisk. Der er udviklet en ny kvalitetsrapport, der giver overblik over, hvilke patienter der er behandlet med diabetesmedicin, som ændrer tilskud pr. 11. november 2013. September 2013. Man kan nu tilgå sine kvalitetsrapporter fra sin egen praksis ved brug af NemID/medarbejdersignatur. Der er lavet en kvalitetsrapport for Sentinel-læger, der identificerer de patienter, som kan tilbydes gratis influenzavaccination i lægepraksis. November 2013. DAK-E informerer om lancering af den nye atrieflimmerårskontrol-pop-up og kvalitetsrapport, der har været meget efterspurgt. 37
Perspektiver Nu, hvor størstedelen af alle almene praksis er tilknyttet Datafangst, er der fortsat behov for at udvikle brugen af egen data til forbedret kvalitet samt at få implementeret brugen af årskontrol-pop-upper og beslutningsstøtte-værktøjer i almen praksis. Følgende punkter er vigtige for den fortsatte drift og udvikling i DAK-E: Implementering af Datafangst-modulet og supportfunktionen 1) DAK-E har udviklet kurser for datakonsulenter og lægelige ambassadører i regionerne med henblik på, at der er blevet opbygget en organisation, som kan tilbyde de enkelte klinikker et personligt besøg. Denne funktion bør vedligeholdes, så den fortsat fungerer i alle regioner. De regionale datakonsulenter er en særdeles vigtig ressource til at hjælpe lægerne godt i gang og sikre en rigtig opsætning og funktion af Datafangst. Laboratoriekonsulenterne kan også være en ressource til at få laboratoriesystemerne sat op, hvor specielt håndtering af IUPAC-koder kan være en udfordring i den enkelte klinik. 2) Med det kraftigt stigende antal klinikker, som er tilmeldt og anvender Datafangst, er der et øget behov for at fokusere på hjælp til anvendelse af kvalitetsrapporterne i den vigtige proces fra data til kvalitet samt hjælp til målsætningsarbejdet i de enkelte klinikker. Her er et fortsat tilbud om nationale og regionale kurser meget vigtigt. 3) Supportfunktionen i DAK-E er blevet udbygget og skal fortsat udbygges til at håndtere de opkald, der kommer fra klinikkerne, når de ved arbejdet med Datafangst oplever tekniske eller betjeningsmæssige problemer - eksempelvis ved manglende dataindberetning eller spørgsmål til pop-upfunktionen. Systemhusene og datakonsulenterne trækker også på DAK-Esupporten med specifikke problemer og konkrete spørgsmål. 4) Der er erfaring for, at Datafangst først kører rigtigt i klinikkerne og er implementeret i deres organisation efter tre til seks måneder. For at sikre at kvalitetsrapporterne bruges til kvalitetsudvikling, vil det være af stor betydning med et besøg i den enkelte klinik efter ca. seks måneder. Klinikken skal have instruktion/inspiration til at læse/tolke egne kvalitetsrapporter, så de kan omsættes til reel kvalitetsudvikling til gavn for patienterne. 5) Implementeringsudvalget har været et vigtigt udvalg til koordinering og samarbejde mellem regionale initiativer og DAK-E. Det vil være en fordel at have et lignende udvalg til at understøtte den fortsatte udvikling i arbejde med at komme fra dataindsamling og overblik til kvalitetsudvikling i alle praksis. 38
Datafangst-modulet og Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD 1) Den øgede mængde data, der tilflyder databasen, skal kunne behandles. Dermed er der et større krav til datahåndtering samt monitorering af databasen. Dette medfører behov for en fortsat opgradering af DAK-E, både hvad angår serverkapacitet og anden teknologi samt personale. 2) Der er behov for løbende validering af datakvaliteten i DAMD, og der er planlagt flere valideringsprojekter, som der bør afsættes ressourcer til. Der bliver endvidere behov for validering af de enkelte anvendte ICPC-diagnoser. 3) Det forventes, at der med den stadig større mængde af data, som dækker alle praktiserende læger, vil kunne komme en øget efterspørgsel af dataudtræk fra DAMD til både kvalitetsudvikling og forskning. Det er vigtigt at tilpasse organisationen omkring DAMD til at kunne håndtere den ekstra efterspørgsel til gavn for udviklingen inden for dansk almen medicin. DAK-Eorganisationen bør således tilpasses til at kunne levere de ønskede relevante dataudtræk. Der er i 2013 implementeret løbende sagsbehandling med elektronisk behandling af ukomplicerede ansøgninger i Kvalitets- og Forskningsudvalget, så ansøger ikke skal afvente deadline en gang i kvartalet. 4) Der er behov for en løbende udvikling og tilpasning af Datafangst-modulet. Det vil være væsentligt med en udbygning, så der kan leveres data fra DAMD tilbage til de enkelte klinikker mhp. at sikre klinikkerne mod datatab ved skift af server eller edb-nedbrud. Samtidig bør det blive muligt at give lægerne nem adgang til organiserede patientdata, som er indsamlet på anden vis. Dette kunne være oplysninger om kroniske sygdomme udtrukket fra Landspatientregisteret eller oplysninger om livsstilsfaktorer indsamlet via spørgeskemaer eller kommunale enheder. Begge disse muligheder kan resultere i et fagligt løft i kvalitetsrapporterne. 5) Der er behov for videreudvikling af de i overenskomsten aftalte datarapporter, som skal tilgå regioner og kommuner. Et udvalg med fokus på samarbejde om dette kunne være en mulighed for at sikre høj brugerinddragelse i udfordringen. 6) Der vil være behov for en løbende evaluering af lægernes brug og oplevelse af Datafangst og kvalitetsrapporterne, og det bør overvejes, om der skal afsættes ekstra ressourcer til DAK-E til løbende kvalitetssikring af databasen. Ligesom lægernes brug af kvalitetsrapporterne undersøges, er det væsentligt at undersøge patienternes brug og oplevelse af muligheden for at se egne data via sundhed.dk. Der er et stort potentiale i at udbygge muligheden for kvalitetsrapporter til patienterne, som kan hjælpe patienter med kronisk sygdom til et bedre overblik over deres sygdom og behandlingsmål. 39
Referenceliste (1) Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Endokrinologisk Selskab, Lægemiddelstyrelsen. Institut for Rationel Farmakoterapi. Guidelines for type 2-diabetes: en fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål [S.1.]: Dansk Endokrinologisk Selskab; 2011. (2) General Practice: Impact of Automated Collection and Feedback of Patient Data af Henrik Schroll, René depont Christensen, Janus Laust Thomsen, Morten Andersen, Søren Friborg og Jens Søndergaard, International Journal of Family Medicine, Volume 2012. Bilag Nyhedsbreve nr. 55-62. 40
79,4 % af de praktiserende læger er nu tilmeldt Datafangst! DAK-E IT information IT Nyhedsbrev nr. 55, februar 2013 Kære kollega KOL-rapporten: I KOL-rapporten er der kommet et nyt faneblad Amb patienter med KOL. Her har du overblik over dine KOL-patienter, som følges i et lungemedicinsk ambulatorium i sekundærsektoren. Desuden er praksissammenligningen i KOLrapporten udvidet med nye søjlediagrammer! Regions- og kommunelandkort: Vi har i løbet af efteråret 2012 lanceret en landsdækkende informationsside med kvalitetsrapporter på DAK-E s hjemmeside - som henvender sig til regioner, kommuner og andre interesserede! På siden præsenterer vi også et regions- og kommunelandkort, hvor man på forskellige parametre kan se forskelle mellem kommunerne ved hjælp af farvevariationer. Aktuelt leverer vi regions- og kommunestatus på: Rygning med rygestatus, BMI, prævalens af diabetes, medianværdi af diabetesregulering, medianværdi af LDL kolesterol, medianværdi af blodtryk og sammenligning mellem dels regioner og kommuner indbyrdes. Grøn farve angiver de kommuner med værdier i den bedste tredjedel Gul farve angiver de kommuner med værdier i den midterste tredjedel Rød farve angiver kommuner i den tredjedel, hvor der er størst forbedringspotentiale Se den nye informationsside her Spørgsmål og kommentarer vedr. teknik og brug af Datafangst er altid velkomne, ligesom vi gerne modtager forslag til forbedring af rapporter. Kontakt os venligst jf. nedenstående oplysninger! DAK-E-gruppen Janus Laust Thomsen Ny konstitueret chef for DAK-E: Janus Laust Thomsen er speciallæge i almen medicin, og har været tilknyttet DAK-E siden 2010. Først som lægefaglig konsulent og souschef - og fra 1. december 2012 som konstitueret chef for DAK-E. Udover at varetage de daglige personale- og driftmæssige ledelsesopgaver i organisationen, har Janus det overordnede, målrettede fokus på udbredelse, implementering og ikke mindst videreudvikling af Datafangst. Janus Laust Thomsen spiller desuden en central rolle i samarbejdet mellem DAK-E og Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, hvor han er tilknyttet som lektor, cand.med., ph.d. Janus Laust Thomsen er desuden alment praktiserende læge med praksis i Silkeborg. DAK-E sekretariat IT supporten Telefon 6550 4550 Mail: support@dak-e.dk Sekretær Telefon 6550 3054 og 6550 3118 Mail: sekretaeren@dak-e.dk Janus Laust Thomsen Telefon 6550 3041 Mail: hschroll@dak-e.dk