Gr eve Kommune Lokalplan nr.13.30 10 rækkehuse, Karlslunde Parkvej ved Langagergård
Lokalplanen er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune i samarbejde med Rubow arkitekter A/S. Lokalplanen er vedtaget af Greve Byråd den 26. april 2011 og offentliggjort den 10. juni 2011. Indholdsfortegnelse Redegørelse Side 1 Forhold til anden planlægning 2 Lokalplanens indhold 3 1 Lokalplanens formål 4 2 Lokalplanområdet 4 3 Områdets anvendelse 4 4 Udstykning 4 5 Vej, sti og parkering 4 6 Ledningsanlæg og belysning 5 7 Bebyggelsens omfang og placering 5 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 6 9 Ubebyggede arealer og beplantning 7 10 Forudsætninger for ibrugtagen 8 11 Grundejerforening 8 12 Aflysning af byplanvedtægt 8 13 Retsvirkninger 9 Vedtagelsespåtegning 9 Bilag: Eksisterende forhold Bilag 1 Veje, stier, parkering og beplantning Bilag 2 Illustrationsplan Bilag 3
Lokalplan 13.30 for 10 rækkehuse, Karlslunde Parkvej ved Langagergård Redegørelse Lokalplanen omfatter del af matr. nr. 2 d Mosede by, Karlslunde. Annasvej Lokalplanområde Lokalplanområdet del af matr. nr. 2 d Karlslunde Parkvej Placering af lokalplanområdet Lokalplanområdet Anledning Lokalplanområdet omfatter et ubebygget areal på ca. 11.700 m², der er afgrænset mod syd/vest af andelsboligforeningen Grevens Fejde på Annasvej, mod nord de åbne arealer på Langagergård og mod øst Karlslunde Parkvej. Greve Kommune fik en henvendelse fra den private andelsboligforening Grevens Fejde om opførelse af nye andelsboliger på dette areal, som ligger op til deres bebyggelse, fordi der på det tidspunkt var en lang venteliste til foreningens boliger. Dette kunne ikke lade sig gøre rent juridisk, så der blev oprettet en ny privat andelsboligforening Grevens Ny Fejde. Grevens Ny Fejde fik et arkitektfirma til at udarbejde en bebyggelsesplan. Det var det samme firma, som i sin tid opførte bebyggelsen Grevens Fejde. Bebyggelsesplanen er blevet til i samarbejde med Grevens Fejde, Grevens Ny Fejde, arkitektfirmaet og Greve Kommune.
Forhold til anden planlægning Eksisterende lokalplan og byplanvedtægt Der er ingen lokalplan for området. I henhold til byplanvedtægt nr. 21 er området udlagt til offentligt formål. Byplanvedtægten aflyses inden for lokalplanområdet. Eksisterende bebyggelse Grevens Fejde Området, hvor ny bebyggelse placeres. Kommuneplan Bebyggelsens påvirkning af kystområdet Miljøvurdering Projektet overholder rammerne i Kommuneplan 2009-2021 for område 3B16, Annasvej, der udlægger området til tæt/lav boligbebyggelse. I henhold til lov om planlægning ( 16, stk. 4), skal der redegøres for bebyggelsens visuelle påvirkning af kysten inden for kystnærhedszonen. Bebyggelsen er planlagt til max. 1½ etage og vil intet sted få en større højde end 8,5 m. Bebyggelsen vil ikke få nogen visuel betydning i forhold til kysten, da Karlslunde Station, med banesporet hævet i brohøjde over vejniveau, lukker af for en visuel forbindelse til kysten. Kommunen har foretaget en screening af de miljømæssige forhold ud fra Lov om miljøvurdering. Lokalplanen vurderes både ud fra, om den har positiv eller negativ indvirkning på miljøet på en række områder. Kommunen vurderer, at lokalplanen ikke udløser behov for gennemførelse af en miljøvurdering. Der har været foretaget en arkæologisk screening af området, hvor det blev konstateret, at der ligger et jernalderhus under den kommende bebyggelse. Hele arealet, der skal bebygges, skal udgraves, kortlægges og registreres, inden byggeriet kan igangsættes. Der skal etableres regnvandsbassin på egen grund til overfladevand, med en forsinkelse på 1 l/s/reduceret areal, CDS 10 års regn, og en klimafaktor på 1,3.
Lokalplanens indhold Bebyggelse Udseende Vejadgang, stier og parkering Beplantning Udstykning Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 10 nye rækkehuse på ca. 110 m² på grunden i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse Grevens Fejde, det samlede areal må højst udgøre 1.200 m². Bygningerne placeres som en hestesko omkring en fælles grønning, der mod vest åbner sig ud mod grønningen mellem de to bebyggelser. Bebyggelsen er hovedsagelig i 1 etage, men enkelte boliger kan være op til 1½. Til hver bolig hører en lille privat for- og baghave. Bebyggelsen skal udføres i de samme materialer, udtryk og stil som Grevens Fejde-bebyggelsen, så begge bebyggelser fremstår som een samlet boligbebyggelse. Derfor er det meget vigtigt at de nye materialer får den samme farve og det samme udtryk som materialerne i Grevens Fejde. Grevens Fejde- bebyggelsen er omfattet af lokalplan nr. 13.19. Vejadgangen til området sker fra Karlslunde Parkvej gennem eksisterende krat- og træbeplantning. Der anlægges parkerings- og vendeplads parallelt med beplantningen mod øst. De 10 af de ialt 20 parkeringspladser skal opføres som carporte i samme stil som på Grevens Fejde. I tilknytning til vendepladserne kan der opføres skure også i samme stil som på Grevens Fejde. Der planlægges etableret trampesti fra området til hovedstien på Langagergård for at sikre forbindelse til Karlslunde Station og Karlslunde Center. Den eksisterende beplantning langs Karlslunde Parkvej skal bevares tæt op til den nye vejadgang. Mod nord/vest afgrænses området af et i Naturbeskyttelsesloven 3 vandhul med omkransende beplantning. Mod nord støder det op til det åbne landskab på Langagergård. Den eksisterende beplantning omkring vandhullet må kun fjernes, hvor der bygges, men må godt udtyndes, så søen bliver synlig. Grunden må udstykkes til 10 rækkehusgrunde.
Lokalplan nr. 13.30 for 10 rækkehuse, Karlslunde Parkvej ved Langagergård I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2011) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 1 Lokalplanens formål er at sikre: at området anvendes til boligformål. at boligerne skal opføres i overvejende 1 etage, som tæt/lav boligbebyggelse, dog vekslende med enkelte 1½ etages boliger. at bebyggelsen skal fremstå som en samlet boligbebyggelse sammen med Grevens Fejde, med et fælles formsprog og et ensartet udtryk i facader, materialer og farver. at den eksisterende karakteristiske beplantning i området i videst muligt omfang bevares og indgår som en del af en samlet beplantning for bebyggelsens fælles friarealer. at områdets bebyggelse, af hensyn til den nære beliggenhed ud til det grønne område på Langagergård, skal fremstå med en grøn karakter. at der i forbindelse med byggeriet opføres et regnvandsbassin til optagelse af overfladevand. 2 Lokalplanområdet 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1. Området omfatter del af matr. nr. 2 d Mosede by, Karlslunde. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boliger og fælles formål for boligbebyggelsen. 3.2 Der må maximalt opføres 10 boliger inden for området. 4 Udstykning 4.1 Der må højst udstykkes 10 boliger. Udstykning skal ske efter en samlet plan, der er i overensstemmelse med principperne på bilag 2 og 3; Udstykningsplanen skal godkendes af Greve Kommune. 5 Vej, sti og parkering 5.1 Vejadgang til området må kun ske fra Karlslunde Parkvej og i princippet som vist på bilag 2.
5.2 Vejen udlægges i en bredde af 7 m og afsluttes i begge ender med en vendeplads, i princippet som vist på bilag 2. 5.3 Langs beplantningen mod øst skal der anlægges 20 parkeringspladser. De 10 skal være som carporte, og med en placering som vist på bilag 2. 5.4 Der anlægges befæstede stier i en bredde på mindst 1,5 m på egen grund, med samme udseende og materiale som på Grevens Fejde, og i princippet som vist på bilag 2. 6 Ledningsanlæg og belysning 6.1 El-ledninger må ikke fremføres som luftledninger, men skal alene udføres som jordkabler. 6.2 Belysning af veje, stier, parkeringspladser og opholdsarealer må kun udføres som parkbelysning og med samme type/mærke som i Grevens Fejde. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for området som helhed. 7.2 Inden for området må der højst opføres 10 boliger på ialt max. 1.200 m². 7.3 Bebyggelsen skal opføres som en sammenhængende sluttet bebyggelse med en beliggenhed i princippet som vist på bilag 2. 7.4 Bebyggelsen skal udformes som én-etages boliger, dog varieret med en bygningshøjde på 1½ etage for de største boliger. 7.5 Overkant sokkel skal udføres, så der ikke opstår fare for oversvømmelse. Der skal ved ansøgning om byggetilladelse fremsendes dokumentation for, at der ikke er fare for oversvømmelse ved den projekterede sokkelkote. 7.6 Boligbebyggelsen skal opføres med karnapper gående 0,90-1,60 m ud fra facaden, vekslende mod både adgangs- og havesider.
7.7 Til adgangssiden kan boliger, der ikke har karnap på denne side, tilbygges med en karnap i 0,90 m s dybde. Til havesiden kan boliger, der ikke har karnap på denne side, tilbygges med en karnap i 1,60 m s dybde. Karnapper kan kun tilbygges i forbindelse med køkken eller opholdsstue. En tilbygget karnap skal have samme bredde, udformning, materiale- og farvevalg som boligernes øvrige karnapper. Såfremt den sammenbygges med en anden karnap skal den have samme dybde. Ved overdækkede terrasser må taget kun have samme omfang som de tilbyggede karnapper. 7.8 Bebyggelsens tage skal udformes som saddeltage med en taghældning på max. 30 grader. De 1½ etages boligers tagform skal fremtræde med ensidig taghældning på max. 30 grader med facadesiden vendt mod adgangssiden. 7.9 Skure må kun placeres efter principperne i bilag 2. Facadehøjde på skure må max. være 2,10 m. 7.10 Der skal opføres fælles carporte på parkeringspladserne jævnfør 5.3 Der må højst overdækkes 1 parkeringsplads pr. bolig. Carportene skal udformes som på Grevens Fejde. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Rækkehuse, udhuse og carporte skal i form, løsninger og farve svare til materialerne og udseende i den eksisterende bebyggelse i Grevens Fejde og godkendes af Greve Kommune, så der sikres visuel sammenhæng mellem bebyggelserne. 8.2 Gavle og facader opføres som blank mur i røde teglsten. Karnapper, gavltrekanter og 1. sals facader udføres med hvid, lys grå eller sort træ- eller pladebeklædning. 8.3 Tagene skal beklædes med tagsten af røde tegl. 8.4 Skure udføres i træ eller pladebeklædning i farverne hvid, lys grå eller sort. Skurenes tage beklædes med røde teglsten eller tagpap. 8.5 Ud over den for et boligområde nødvendige skiltning må der ikke finde nogen form for reklamering eller lignende skiltning sted inden for lokalplanområdet.
8.6 Antenne til nye boliger skal fremføres som jordkabler. Inden for hver boligenheds private areal må der kun opsættes paraboler, så de ikke er synlige fra vej eller friarealer, der støder op til Langagergård eller Grevens Fejde, og ikke over 2½ m s højde over terræn. Paraboler må højst have en diameter på 1 m. 9 Ubebyggede arealer og beplantning 9.1 Der skal anlægges 1 grønning som fælles friareal i midten af boliggruppen. Grønningen skal have forbindelse til Grevens Fejde og til den rekreative grønne kile og hovedstien på Langagergårdområdet, i princippet som vist på bilag 2 og illustrationsplanen bilag 3. Grønningen er fælles friareal for boliggruppen. Her skal der anlægges opholdsarealer for beboerne. 9.2 Udearealer etableres handicapegnede (Dansk Standard 105). 9.3 Der kan indrettes private haver som vist på illustrationsplanen bilag 3. Private haver må kun hegnes med levende hegn, hækplantning. 9.4 Der kan opstilles hegn af træ vinkelret på boligerne i en afstand af højst 2 m ud fra facaden. Hegnet skal have en hvid eller lys grå farve svarende til den i bebyggelsen anvendte beklædningsfarve. Opstillede træhegn må ikke erstatte hækplantning i grundskel, og skal i hele bebyggelsen have samme udformning. 9.5 Der skal reserveres et areal på 3 m s bredde langs skel mod Karlslunde Parkvej til en beplantning med buske og spredte træer, jfr. bilag 2. 9.6 De fælles friarealer skal anlægges og beplantes efter en plan, der skal redegøre for terrænforhold, kotering, beplantning, befæstelse, belysning og møblering af friarealer, herunder opholdsarealer. Planen skal angive hovedtrækkene for hele lokalplanområdet, suppleret med nødvendige detaljerede beskrivelser af enkeltområder. Planen skal ligeledes indeholde retningslinier til begrænsning af store skyggegivende vækster i de private haver. Planen skal i valg af planter og udformning være tilsvarende og i stil med udearealerne i Grevens Fejde og godkendes af Byrådet. Planen skal indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning ved adgangsvejen og ved søen. 9.7 Under byggeriets opførelse skal der opstilles foranstaltninger for at sikre bevaring af eksisterende beplantning.
10 Forudsætninger for ibrugtagen 10.1 Før en bolig må tages i brug skal nedennævnte anlæg være etableret: -veje, stier og parkering jfr. 5. -beplantning og indretning af fælles friarealer jfr. 9. 10.2 Området varmeforsynes via fælles varmecentral med kraftvarme/fjernvarme i overensstemmelse med gældende varmeplan. Området kan midlertidigt varmeforsynes med anden energikilde. 10.3 Der skal på egen grund etableres forsinkelsesbassin til overfladevand med en forsinkelse på 1 l/s/reduceret areal, CDS 10 års regn og en klimafaktor på 1,3. 11 Grundejerforening 11.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. 11.2 Grundejerforeningen skal oprettes, når halvdelen af boligerne er solgt, eller når kommunen kræver det. 11.3 Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse af fællesarealer, veje, stier og øvrige fællesanlæg. 11.4 Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henhører under foreningen. 11.5 Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af kommunen. 11.6 Grundejerforeningen skal i sine vedtægter og administration heraf sikre, at bevægelseshæmmede og handicappede tildeles en parkeringsplads så tæt ved deres bolig som muligt. 12 Ophævelse af byplanvedtægt 12.1 Inden for det af lokalplanen omfattede areal ophæves: Partiel byplanvedtægt nr. 21, tinglyst d. 22. oktober 1974.
13 Retsvirkninger 13.1 Efter den endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan efter planlovens 19 dispensere fra bestemmelser i lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En dispensation forudsætter forudgående orientering efter planlovens 20, stk. 1, medmindre den efter byrådets skøn er af underordnet betydning, jf. 20, stk. 2. Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i lov om planlægning er foranstående lokalplan vedtaget af Greve Byråd den 26. april 2011. P.b.v. Hans Barlach Borgmester Jesper Brandt Centerchef
2d Lokalplanområde del af 2d 3lø Matrikelgrænse vist med gult. Lokalplan nr. 13.30 Bilag 1 Eksisterende forhold Greve Kommune Rådhusholmen 10, 2670 Greve TLF 43 97 97 97
Lokalplan nr. 13.30 Bilag 2 Veje, stier, parkering og beplantning mål 1:1000 Greve Kommune Rådhusholmen 10, 2670 Greve TLF 43 97 97 97
Lokalplan nr. 13.30 Bilag 3 Illustrationsplan mål 1:1500 Greve Kommune Rådhusholmen 10, 2670 Greve TLF 43 97 97 97