Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse... 7 Kapitel 6: Bestyrelse... 7 Kapitel 7: Anbefalinger samlet... 8 1
Kapitel 1: Indledning Lovgivning og målsætning Dagtilbudsloven 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Ishøj Kommunes tilsynskoncept 1 (uddrag) Ishøj Kommunes udførelse af tilsynet bygger på en samarbejdsorienteret forebyggende tilgang, hvor den løbende dialog skal sikre udvikling og kvalitet i arbejdet på driftsstederne under CBU Endvidere skal denne tilgang medvirke til, at der handles tidligt, hvis et driftssted ikke lever op til lovgivning og Ishøj Kommunes målsætninger. Formål med tilsynet at få indblik i ledelsen af institutionen at få indblik i arbejdet med de obligatoriske lovområder og kommunale indsatsområder, herunder bl.a. kvalitetsrapportens handleplan at få indblik i organisering og strukturer i institutionen at få indblik i hvordan den anerkendende tilgang indtænkes og udmøntes i relationerne mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. I tilsynsrapporterne gives der anbefalinger og påbud. En anbefaling er et godt råd, som institutionen skal reflektere over. Et påbud gives hvis institutionen overtræder loven eller gældende regler, og praksis skal straks ændres. Kommunens tilsynsteam er sammensat af repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning, PPR Center og Direktionssekretariatet for Børn og Kultur. I hvert team er der repræsenteret tre forskellige profiler. En ledelsesrepræsentant, en repræsentant fra kommunens konsulentkorps og en repræsentant med administrativ profil. Ledelsesprofilens rolle er at se institutionen fra et ledelsesperspektiv, den pædagogiske konsulents rolle er at anskue institutionen fra en pædagogisk vinkel og den administrative profil skal se institutionen fra et borgerperspektiv og med det administrative øje. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: Møde med forældrebestyrelsen: Den 6. og 7. oktober 2010 Den 2. september 2010 Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen: Susanne Poulsen, Laila Blok Kjeldgaard, Mads Larsen og Mona Engelbrecht Den 18. november 2010 1 Vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget, september 2008 2
Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk Tilsynet bygger sine udtalelser på data indsamlet ved observationer, samtaler og interviews. Tilsynet har begge dage observeret i forskellige situationer, og observationerne er foregået i hele åbningstiden. Tilsynet har været til stede i forbindelse med samlinger, ved måltider, ved planlagte aktiviteter og på tidspunkter hvor der var fri leg inde såvel som ude. Derudover har tilsynet fortaget interview med ledelsen, medarbejderne og bestyrelsen. Tilsynet oplevede grundlæggende en organisatorisk, ledelsesmæssig og pædagogisk velfungerende institution. Firkløveren er en institution, hvor den anerkendende og inkluderende tilgang er tydelig. Tilsynet så rigtig mange situationer hvor relationen mellem voksne og børn var båret af anerkendelse og nærvær og så ligeledes rigtig mange tegn på, at relationerne mellem børnene var præget af hjælpsomhed og omsorg. Tilsynet oplevede et meget lavt konfliktniveau, og i de situationer, hvor der var optræk til konflikter, så tilsynet disse håndteret med hjælp af meget empatiske voksne. Det er tilsynets oplevelse, at der er et godt samarbejde mellem personalet. Pædagogisk er Firkløveren en velfungerende institution, som praktiserer en struktureret pædagogik hvor forløb og aktiviteter er planlagt og struktureret. Personalet på de enkelte stuer i de enkelte huse varetager selv planlægningen med udgangspunkt i de fælles vedtagne mål og temaer, hvilket giver rum for, at hver stue indenfor det aftalte kan sætte sit præg på pædagogikken og tilrettelægge, som man finder mest hensigtsmæssigt i forhold til egen børnegruppe. Pædagogisk ligger Firkløverens udfordringer bl.a. i at give rum for børnenes egne kreative udtryksformer samt at udvikle institutionens dokumentations- og evalueringspraksis. Det er tilsynets oplevelse, at Firkløveren har en leder og et ledelsesteam, som tager deres ledelsesopgave på sig og skaber rammer og retning for personalet og det pædagogiske arbejde. Personalet udtrykker, at arbejdet i institutionen bliver tilrettelagt, så personalet kan koncentrere sig om det pædagogiske arbejde med børnene. Bestyrelsen udtrykker stor tillid og tilfredshed med institutionen og dens måde at inddrage bestyrelsen i arbejdet. Kapitel 3: Relationer Relationer mellem børn og personale Relationen mellem børn og personale i Firkløveren kan karakteriseres ved omsorg, nærvær anerkendelse og tydelig kommunikation både hvad angår verbal og nonverbal kommunikation. De voksne er opmærksomme, rolige, venlige og lyttende. Megen aktivitet og kommunikation foregår i børnehøjde. Den inkluderende og anerkendende tilgang er tydelig i personalets relation til børnene. Tilsynet oplevede åbne og lukkesituationer præget af nærværende og omsorgsfulde voksne. Der var god kontakt mellem personale og forældre, og der var tid til at give beskeder eller tale om dagens begivenheder. Relationer mellem personalet Det er tilsynets oplevelse, at der er gode relationer mellem personalet i institutionen. Der er en venlig tone og stor hjælpsomhed mellem personalet. Der kommunikeres generelt kun om faglige 3
og praktiske ting i forhold til at få dagligdagen til at glide. Der tales ikke privat hen over hovedet på børnene. Personalet koordinerer indbyrdes og sikrer i den daglige kommunikation om børnene, at børnene ikke får andre tilladelser eller beskeder fra forskellige voksen. Børnene kan være trygge ved, at den tilladelse eller besked en voksen har givet er gældende. Personalet siger tydeligt farvel til alle i huset, når de forlader institutionen. Relationer mellem børn Det er tilsynets indtryk, at børnene indgår i mange og gode relationer til hinanden, og at der er stor hjælpsomhed børnene imellem. Tilsynet oplevede, at børnene er trygge ved at tage initiativ til at starte og indgå i lege og samtaler med hinanden. Børnene får god støtte fra de voksne hertil. I både i vuggestuen og børnehaven indgår den sproglige støtte og træning naturligt i f.eks. spisesituationen. Tilsynet så gode eksempler på, at det giver børn uden sprog en god mulighed for at komme i samtale med kammerater. Tilsynet oplevede en institution med et meget lavt konfliktniveau. Tilsynet observerede dog enkelte børn som kommunikerede og markerede sig ved at slå. Anbefaling Tilsynet anbefaler, på baggrund af et flot arbejde med at skabe et miljø hvor konflikter bliver håndteret professionelt, at institutionen drøfter, hvordan det sikres at alle børn udvikler kompetencer til at håndtere egen frustration og egne konflikter med omgivelserne. Kapitel 4: Pædagogisk praksis Struktur Det er tilsynets oplevelse, at Firkløverens struktur er udformet i et tæt samarbejde mellem ledelsesteam og pædagogisk personale. De fysiske rammer i Firkløveren fremstår velholdte, rare og venlige og bærer præg af orden og sans for indretning og æstetik. Tilsynet så en god udnyttelse af rummene ved f.eks. at skabe et mindre rum i det store rum afgrænset af et tæppe. Dette mindre rum gav en god fysisk ramme for leg. Firkløveren har indrettet funktionsrum i hvert af husene. Personalet fortæller, at disse rum udnyttes på tværs af stuerne i de enkelte huse, men ikke så meget på tværs af husene. Tilsynet reflekterer over, hvad formålet med funktionsrummene er og om udnyttelse af rummene lever op til formålet? Tilsynet fik oplevelsen af, at personalet kender og hjælper hinanden på tværs af husene. Dette giver gode forudsætninger for samarbejde om institutionens pædagogiske linje og større temaer. Tilsynet oplevede en velorganiseret samarbejdsstruktur i Firkløveren med pædagogmøder, stuemøder, personalemøder og pædagogiske dage. Anbefaling 4
Tilsynet anbefaler at Firkløveren overvejer, om det kunne være hensigtsmæssigt at optimere udnyttelsen af institutionens funktionsrum på tværs af husene. Institutionens pædagogiske linje og praksis Ledelse og medarbejdere beskriver en pædagogisk linje og -praksis som bygger på anerkendelse og inklusion med plads til alle og plads forskellighed. Det som tilsynet så og oplevede i Firkløveren lever op til beskrivelserne af institutionens pædagogiske grundlag. Ledelse og personale har et højt ambitionsniveau for det pædagogiske arbejde og for børnene i institutionen. Dette kommer bl.a. til udtryk i en vision om, at Firkløveren i fremtiden vil levere en statsministerkandidat. Institutionens pædagogiske linje og høje ambitionsniveau lever fint op til visionen i kommunens børne- og ungepoliti. Personalet udtrykker endvidere, at det er vigtigt for dem at holde, det de lover. I Firkløveren praktiseres en struktureret pædagogik, hvor dagligdagen og hovedparten af aktiviteter og forløb er planlagt og struktureret med plads til at hver afdeling og stue kan sætte sit eget præg på begivenhederne. Det er tilsynets indtryk, at personale, børn og forældre ved, hvad der skal ske, hvornår det skal ske og hvordan det skal ske. Det er tilsynets oplevelse, at det skaber klare rammer og tryghed for børnene. Tilsynet oplevede at det er et markant gennemgående træk, at personalet ikke skælder ud eller taler højt til børnene. Personalets toneleje er lavt, hvilket skaber en rolig og behagelig stemning. Personalet er gennem egen adfærd og kommunikation gode rollemodeller for børnene. Tilsynet oplevede en relativ stram og konceptuel styring særligt i kreative aktiviteter, hvor børnene får en relativ smal og voksenbestemt ramme for kreativ udfoldelse, der ikke giver megen plads til børnenes egne og forskellige kreative udtryksformer. I institutionens arbejde med inklusion arbejdes der målrettet med, at det som udgangspunkt ikke er det enkelte barn der er noget galt med, men at det er den pædagogiske praksis der skal tilpasses det enkelte barns behov. I arbejdet med inklusion fortæller personalet, at man reflekterer med hinanden og om hinandens pædagogiske praksis. Det er tilsynets oplevelse at denne refleksion har stor betydning for udviklingen af institutionens pædagogiske praksis i arbejdet med inklusion og med fordel kan udvides til også at omfatte andre områder. Center for Børn og Undervisning indgår gerne i et samarbejde om udvikling af systematiske refleksive metoder i institutionen, hvis institutionen ønsker det. Anbefalinger Tilsynet anbefaler at Firkløveren arbejder med at give videre og vildere rammer for børnenes egne kreative udtryksformer at Firkløveren drøfter hvorvidt den grundlæggende refleksive tilgang til praksis i arbejdet med inklusion kan videreudvikles til andre områder i det pædagogiske arbejde. Pædagogiske lærerplaner Det er tilsynets indtryk, at Firkløverens personale og ledelse har udviklet en god proces omkring arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Læreplanerne bliver taget op til revision hvert år på en pædagogisk dag. De pædagogiske læreplaner har substans og indhold, som giver grundlag for en positiv fremadrettet pædagogisk udvikling. Læreplanerne er kendte og anvendes aktivt af personalet i deres daglige pædagogiske arbejde. Der er skabt strukturer og planer, som er rodfæstet i praksis og som giver rum og mulighed for forskellige aktiviteter omkring et fælles mål. 5
Firkløveren arbejder med at beskrive institutionens læreplaner i matrixmodeller. Det er tilsynets oplevelse, at arbejdet med matrix giver mulighed for overblik i arbejdet med læreplanerne. Med matrixmodellen har institutionen mulighed for at skabe en struktureret ramme om arbejdet med indhold, mål, dokumentation og evaluering af lærerplanerne. Tilsynet oplever dog, at der i institutionens matrix mangler en sammenhæng mellem mål, tegn på læring, dokumentation og evaluering. F.eks. Tegn: barnet får et mere nuanceret sprog. Dokumentation: Plakater og billeder. Evaluering: stuemøder. Det er samtidig tilsynets oplevelse, at det er en udfordring at dokumentere et levende udtryk (sprog) gennem stilleben (plakater og billeder). Det er tilsynets oplevelse, at institutionen mestrer andre brugbare dokumentationsmetoder og anbefaler at det overvejes, hvordan de forskellige metoder udnyttes mest hensigtsmæssigt i arbejdet med læreplanerne. Tilsynet oplevede at personalet ikke skelner klart mellem billeder og produktioner henvendt til forældre og børn med henblik på samtale om barnets oplevelser i institutionen (kommunikation) og billeder og produktion som pædagogiske dokumentation. Tilsynet fik et billede af, at hovedparten af evalueringsarbejdet foregår som samtaler personalet imellem med udgangspunkt i personalets oplevelse(synsninger) af om aktiviteten er gået godt eller dårligt, snarere end en systematisk gennemgang af dokumenteret målopfyldelse. Anbefalinger Tilsynet anbefaler at Firkløveren udvikler arbejdet med dokumentation og evaluering at Firkløveren drøfter hvordan forskellige (allerede kendte) dokumentationsmetoder kan anvendes og systematiseres i arbejdet med lærerplanerne at der arbejdes med at sammenhængen mellem mål, tegn på læring, dokumentation og evaluering fremstår tydeligt og logisk i de pædagogiske lærerplaner. Sprogarbejde Tilsynet oplevede et fagligt kompetent sprogarbejde. Tilsynet så mange eksempler på god sproglig kommunikation både i samlings, - spise og mere uformelle situationer. Tilsynet oplevede personalet som gode sproggivere. Tilsynet oplevede en særlig tilrettelagt pædagogisk aktivitet på legepladsen(dansemus finder nødder), hvor børnene var sprogligt og fysisk aktive. Dette arbejde var af høj sproglig og pædagogisk kvalitet med et højt læringspotentiale for børnene. Det gode sprogarbejde kan efter tilsynets opfattelse udvikles ved at personalet bliver endnu mere bevidste om brug af henholdsvis udvekslings- og undervisningstonen, så den passer til den sproglige situation. Anbefaling Tilsynet anbefaler, at Firkløveren videreudvikler sprogarbejdet, så der bevidst arbejdes med henholdsvis undervisnings- og udvekslingstonen. Samlinger Tilsynet så gode og velgennemførte samlinger. Frokost Ved frokosten oplevede tilsynet en klar struktur præge forløbet. Der er en rar og rolig stemning, rammerne er tydelige og der er en klar indledning og afslutning. Overgange 6
Tilsynet oplevede et velstruktureret og kvalificeret arbejde og samarbejde med overgange både fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Kapitel 5: Ledelse Det er tilsynets oplevelse, at Firkløveren ledes af et velfungerende og godt samarbejdende ledelsesteam, som tager deres ledelsesopgave på sig og skaber rammer og retning for personalet og det pædagogiske arbejde. Personalet giver udtryk for tillid og tilfredshed med ledelsen af institutionen. Personalet udtrykker, at arbejdet i institutionen bliver tilrettelagt, så personalet kan koncentrere sig om det pædagogiske arbejde med børnene. Personalet giver udtryk for, at de ikke helt ved, hvordan ledelsen har fordelt opgaverne, men anser det ikke som noget problem. Lederen har ansvar for den overordnede økonomiske og strategiske planlægning i institutionen og for gennemførelse af alle MUS-samtaler. De enkelte afdelingsledere har ansvar for personale og daglig og faglig ledelse af arbejdet i deres hus. Afdelingslederne gennemfører gruppeudviklingssamtaler med personalet. Hver afdelingsleder har en ugentlig dag til ledelse. Ledelsesteamet holder ledelsesmøde en gang ugentlig. På disse møder tages aktuelle problemstillinger op, og her planlægges institutionens personalemøder og personaledag. Herfra er der skabt en tydelig samarbejdsstruktur i institutionen. Personalemøder er således stedet, hvor der videndeles, udvikles og træffes beslutninger. Det er tilsynets oplevelse, at der er fælles forståelse for og ejerskab til de beslutninger der træffes i ledelsesteamet og på personalemøder. Institutionen har ansat en sekretær, som varetager det administrative arbejde. Både ledelse og personale udtrykker stor tilfredshed med denne ordning. Dette giver bl.a større rum til koncentration omkring det pædagogiske arbejde. Ledelsen har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. Den har blik for, at for at personalet kan have en anerkendende tilgang til børnene og deres forældre, må personalet også mødes med anerkendelse. Der er endvidere fokus på at skabe en konfliktløsende kultur, som ser på børn og voksnes ressourcer før der ses på svagheder/mangler. Når der skal tages stilling til kompetenceudvikling ser ledelsen på institutionens samlede behov og dernæst på personalets individuelle behov for kompetenceudvikling, når der skal tildeles kurser og efteruddannelse. Som noget nyt har ledelse og personale arbejdet på mere bevidst på at sætte nye voksne ind i institutionens værdier/kultur og arbejdsmåder. Kapitel 6: Bestyrelse Det er tilsynets oplevelse, at Firkløveren har en velfungerende og engageret bestyrelse. Bestyrelsen udtrykker stor tillid og tilfredshed med institutionen og dens måde at inddrage bestyrelsen i arbejdet. Bestyrelsen giver udtryk for, at det er styrelsesvedtægterne og lederens gennemgang af disse, der klæder den på til bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen fortæller at den oplever en god sparring med ledelsen, hvis den er i tvivl om noget også i forhold til mandatet som bestyrelse. 7
Bestyrelsen udtrykker, at den er tilfreds med graden af indflydelse. Bestyrelsen tilkendegiver tillid til det pædagogiske arbejde, der udføres i Firkanten. I forbindelse med udarbejdelse af læreplanen har bestyrelsen drøftet de fokusområder, som institutionen har valgt, og som personalet har arbejdet videre med. Bestyrelsen er positive overfor de fællesmøder, der afholdes med CBU og politikere. Den oplever sig lyttet til og finder det givtigt at se arbejdet i institutionerne med kommunens øjne. Især har bestyrelsen fundet det interessant, når dens medlemmer på møderne er blevet aktivt inddraget som f.eks. ved mødet, hvor deltagerne blev sat til at sortere og prioritere mellem forskellige poster i budgettet. Kapitel 7: Anbefalinger samlet I forhold til Firkløverens relationsarbejde anbefaler tilsynet på baggrund af et flot arbejde med at skabe et miljø hvor konflikter bliver håndteret professionelt, at institutionen drøfter, hvordan det sikres at alle børn udvikler kompetencer til at håndtere egen frustration og egne konflikter med omgivelserne. I forhold til Firkløverens pædagogiske praksis anbefaler tilsynet at Firkløveren overvejer, om det kunne være hensigtsmæssigt at optimere udnyttelsen af institutionens funktionsrum på tværs af husene at Firkløveren arbejder med at give videre og vildere rammer for børnenes egne kreative udtryksformer at Firkløveren drøfter hvorvidt den grundlæggende refleksive tilgang til praksis i arbejdet med inklusion kan videreudvikles til andre områder i det pædagogiske arbejde at Firkløveren udvikler arbejdet med dokumentation og evaluering at Firkløveren drøfter hvordan forskellige (allerede kendte) dokumentationsmetoder kan anvendes og systematiseres i arbejdet med lærerplanerne at der arbejdes med at sammenhængen mellem mål, tegn på læring, dokumentation og evaluering fremstår tydeligt og logisk i de pædagogiske lærerplaner at Firkløveren videreudvikler sprogarbejdet, så der bevidst arbejdes med henholdsvis undervisnings- og udvekslingstonen. 8