Virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse muligheder og problemer

Virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse muligheder og problemer Bente Elkjær & Mads Olsen Januar 2001 Institut for Informatik Handelshøjskolen i København Howitzvej 60 2000 Frederiksberg C

Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Kapitel 1...7 Indhold, formål og tilrettelæggelse af IT støttet uddannelse...8 Resultater af en undersøgelse...8 Muligheder og problemer...12 Opsummering...14 Kapitel 2...15 Vi etablerer de uddannelser, vi virkelig har brug for...15 En medarbejdergruppe, der ikke har meget uddannelse i forvejen...17 Forskellige medarbejderes forskellige forudsætninger for at lære...19 IT støttet uddannelse og arbejdsmæssig praksis...21 Forholdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner...22 Opsummering...25 Kapitel 3...27 Danske erfaringer...27 Muligheder og problemer...30 Internationale erfaringer...31 Indhold, formål og tilrettlæggelse af IT støttet uddannelse...31 Muligheder og problemer...34 Opsummering...35 Kapitel 4...37 Arbejdspladslæring...37 IT støttet læring...38 Opsummering...40 Kapitel 5...41 Resumé af rapporten...41 Behov for yderligere forskning...43 Anvendt litteratur...46 Bilagsoversigt...49 Bilag 1...50 Bilag 2...51 Bilag 3...53 2

Forord Tak til alle jer, der velvilligt har stillet jeres tid til rådighed for interviews. Anonymitetsløftet forbyder os at nævne jer alle ved navn, men takken er den samme til alle. Denne rapport var ikke blevet til uden støtte både økonomisk og personligt fra Center for Teknologistøttet Uddannelse (CTU, nu: Learning Lab Denmark). Det er specielt Nina von Staffeldt, der har hjulpet os med en lang række opgaver. Mange tak for det. Rapportens to forfattere har forskellig status, idet det er Bente Elkjær, lektor ved Institut for Informatik, der har været projektleder og hovedansvarlig for projektet og rapporten. Mads Olsen er studerende og har især bidraget til udfærdigelsen af en kommenteret bibliografi (findes som særskilt dokument) samt til kapitel 3. Derudover har Mads varetaget en del andre arbejdsopgaver i forbindelse med den dataindsamling og bearbejdning i projektet. 3

Indledning Baggrunden for denne rapport var en henvendelse til Center for Teknologistøttet Uddannelse (CTU, nu: Learning Lab Denmark) i efteråret 1999 for at høre, om CTU havde interesse i at få lavet en undersøgelse af virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse. Vi har givet rapporten undertitlen muligheder og problemer for at signalere, at vores interesse var at undersøge, hvilke muligheder virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse rummer for at uddanne medarbejdere og ledere. Og omvendt: hvilke problemer eller faldgruber, man skal være opmærksom på, hvis man i en virksomhed vælger at anvende IT støttet uddannelse. Henvendelsen til CTU var baseret på studier af de årlige rapporter om anvendelse af Informationsteknologi til uddannelse i private danske virksomheder, som CTU havde haft et analyseinstitut, Institut for Konjunkturanalyse (IFKA), til at lave for dem hvert år siden 1996 (IFKA 1996 2000). IFKA s undersøgelser af virksomheders anvendelse af IT til uddannelse er baseret på telefoninterviews i et repræsentativt udsnit af private danske virksomheder (i alt 600). Interviewene er lavet med den person i virksomheden, der på tidspunktet for interviewene havde ansvaret for uddannelse. Formålet med IFKA s undersøgelser var at skabe et overblik over omfanget (hvor mange virksomheder?), arten (hvilke former for IT medier?) og virksomhedernes tilfredshed med at anvende IT til uddannelse. Undersøgelserne viser en støt stigning fra 1995 1999 i private danske virksomheders anvendelse af IT til uddannelse. De viser også, at virksomheder vælger et IT medium til uddannelse ud fra ønsket om at hæve medarbejderes generelle IT kompetencer. IT støttet uddannelse anvendes, if. IFKA s undersøgelser, for at spare tid og penge samt for at være fleksibel i tid og rum, når det gælder medarbejderes deltagelse i uddannelse. IT støttet uddannelse gør det nemmere at indpasse medarbejderes deltagelse i uddannelse i arbejdets rytme. Medarbejdere kan i princippet uddanne sig vha. IT støttet uddannelse, når der er en pause i arbejdet. Deltagelse i IT støttet uddannelse kan desuden både være på arbejdet og i hjemmet. Sidstnævnte mulighed er bl.a. søgt fremmet ved den favorable hjemme PC ordning, som det har været muligt at tilbyde nogle grupper af medarbejdere i de sidste par år. I den undersøgelse, der ligger til grund for denne rapport, ønskede vi at kigge nærmere på selve tilrettelæggelsen af den IT støttede uddannelse i danske virksomheder. Tilrettelæggelse eller organisering af uddannelse skal forstås på to måder. Det er dels den pædagogiske tilrettelæggelse, og dels er det uddannelsens relation til den enkeltes arbejde og virksomhedens øvrige arbejdspraksis. Med hensyn til den pædagogiske tilrettelæggelse søgte vi først og fremmest svar på, om den IT støttede uddannelse var organiseret som individuelle eller kollektive undervisningsforløb. Vi ønskede tillige at undersøge, om IT støttet uddannelse i virksomheder havde karakter af PC baseret undervisning (Computer Based Training, CBT), eller om virksomheden benyttede sig af Internettets muligheder for at tilrettelægge IT støttet uddannelse baseret på teknologiens muligheder for at befordre interaktive og kommunikative læreprocesser. Den anden del af den IT støttede tilrettelæggelse af uddannelse, dens relation til den enkeltes arbejde og virksomhedens øvrige arbejdspraksis, ønskede vi at belyse, fordi vi tror, at læringsudbytte ved virksomheders brug af IT støttet uddannelse er størst, hvis med- 4

arbejdere kan se en relevans for deres arbejde af den IT støttede uddannelse, og hvis IT støttet uddannelse er integreret i virksomhedens øvrige arbejdspraksis. En redegørelse for, hvordan undersøgelsen blev lavet og resultaterne heraf udgør rapportens kapitel 1. Efter denne første undersøgelse fornemmede vi, at der var mere at fortælle om virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse, bl.a. fordi vi i første omgang af ressourcemæssige årsager havde afgrænset os fra den del af Danmark, der ligger vest for Storebælt. Vi lavede derfor en besøgsrunde til personer, vi var blevet anbefalet af CTU, fordi de var særligt vidende om virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse. Det var hovedsageligt personer med tilknytning til uddannelsesinstitutioner (VUC er, handelsskoler og tekniske skoler), men vi besøgte dog også et par virksomheder, Randers Reb og en afdeling af Danfoss. De to personer, vi talte med fra de to virksomheder, udmærker sig ved nøje at have tænkt deres anvendelse af IT støttet uddannelse ind i virksomhedens helt nære arbejdspraksis og teknologianvendelse samt deres ønsker om kontinuerligt at udvikle virksomhedens medarbejderkompetencer. Resultaterne af denne besøgsrunde er at læse i rapportens kapitel 2. Når man begynder at arbejde med et nyt forskningsfelt som virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse, så plejer man at starte med at lave et litteraturstudium. Vi opdagede imidlertid hurtigt, at problemet med at gøre det i dette tilfælde var, at der ikke findes særligt mange nedskrevne erfaringer om emnet. Det skyldes, at mange af de erfaringer, der findes rundt omkring, hovedsageligt er afrapporteret (hvis de er afrapporteret) i den såkaldte grå litteratur, der aldrig finder vej til bibliotekers eller boghandleres hylder. Vi så det derfor som vores opgave at forsøge at finde de erfaringer, der er dokumenterede. Resultatet findes dels som bilag i form af en kommenteret bibliografi, dels som et egentligt afsnit i rapporten, kapitel 3. Fokus i kapitel 3 er både internationale og danske virksomheders erfaringer med at anvende IT støttet uddannelse. Vores blik er rettet mod at belyse indhold, formål og tilrettelæggelse af IT støttet uddannelse samt de muligheder og problemer, der er for virksomheder i at anvende IT støttet uddannelse. Temaet virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse befinder sig naturligvis i et teoretisk univers. Den IT støttede uddannelse i og i relation til en virksomhed er uddannelse relateret til en særlig sammenhæng, nemlig arbejdspladsen eller organisationen. Derfor er det relevant teoretisk at behandle, hvad det betyder for uddannelse og læring at have arbejdspladsen som kontekst. Derudover trækker virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse på udviklingen af teori og praksis om IT støttet uddannelse i al almindelighed samt udviklingen af IT støtte til organisatorisk læring. Disse teoretiske felter introduceres kortfattet i kapitel 4. Under vores anden besøgsrunde benyttede vi anledningen til at spørge vores interviewpersoner, hvor de mener, der mangler mere viden for at gøre IT støttet uddannelse til et godt alternativ for danske virksomheder. Det blev til et par forskningstemaer og udgør kapitel 5. Førend de enkelte kapitler læses, er det nødvendigt med lidt begrebsafklaring, for hvad er egentlig IT støttet uddannelse og dækker begrebet ikke over mange forskellige undervisningsformer? Svaret er positivt, og vi skelner mellem 5

tre forskellige former for IT støttet uddannelse, der ofte findes side om side inden for samme undervisningsforløb (se også Agertoft & Grubbe 2000b: 8 9). IT støttet uddannelse kan være Computer Based Training (CBT). CBT er selvinstruerende undervisningsforløb fx i form af en CD Rom eller et mere eller mindre interaktivt undervisningsprogram, man kan arbejde med via nettet (en virksomheds Intranet eller Internettet). Kursisten arbejder typisk alene og dermed uden adgang til lærer, tutor eller medstuderende. IT støttet uddannelse være også være tilstedeværelsesundervisning, hvori indgår IT støttede undervisningselementer. Denne form for IT støttet uddannelse er et supplement til den traditionelle undervisning. IT støtten kan have form af forskellige programmer, herunder simulationsprogrammer eller case undervisning, der kan indgå som led i den øvrige undervisning i forskellige fag og uddannelser. IT støttet uddannelse være også være fjernundervisning, hvor den enkelte kursist kobler sig op på et netværk for at deltage i synkron eller asynkron online undervisning og via nettet har adgang til forskellige former for undervisningsressourcer. Der vil i fjernundervisning ofte være mulighed for lærerkontakt og kontakt til medstuderende via forskellige chat og diskussionsfora. Fjernundervisning kan dog i høj grad overlappe de to tidligere nævnte undervisningsformer, idet meget fjernundervisning i dag også gør brug af tilstedeværelsesundervisning og forskellige former for CBT. Men fjernundervisning kan også have karakter af Computer Supported Cooperative Learning (CSCL). Dvs. tilrettelæggelse af uddannelse, hvor interaktion og kommunikation studerende imellem og mellem lærer og studerende udgør selve fundamentet for undervisningen. Disse former for IT støttet uddannelse uddybes lidt mere i kapitel 4. 6

Kapitel 1 Baggrunden for undersøgelsen er, som nævnt i indledningen, IFKA s undersøgelser af private danske virksomheders anvendelse af IT til uddannelse. IFKA har siden 1996 undersøgt omfanget og arten af virksomheders anvendelse af IT til uddannelsesformål samt tilfredsheden med dette. Resultaterne af disse undersøgelser viser en gradvis forøgelse af virksomheders anvendelse af IT til uddannelsesmæssige formål. I 1995 anvendte en tredjedel af danske virksomheder IT til uddannelse, mens mere end halvdelen af alle virksomheder (55%) anvendte IT til uddannelse i 1999. Private danske virksomheder anvender, if. IFKA s undersøgelser, IT støttet uddannelse til at højne medarbejderes generelle IT kompetencer. I mere end halvdelen af de virksomheder, der i 1999 anvendte IT til uddannelse, bestod uddannelsen således af PC kørekort og andre generelle IT kurser. Når virksomheder vælger IT støttet uddannelse frem for andre kendte og traditionelle uddannelsesformer, så er det ud fra ønsket om at spare tid og penge samt øge fleksibiliteten i tid og rum, når det gælder medarbejderes deltagelse i uddannelse. Mange virksomheder kan ikke undvære deres medarbejdere i længere tid af gangen. IT støttet uddannelse giver virksomheder den fleksibilitet, der gør, at medarbejderes deltagelse i uddannelse kan passes ind i virksomhedens arbejdsrytme. IFKA s undersøgelser fortæller ikke noget om, hvordan virksomheder tilrettelægger deres IT støttede uddannelse eller hvilke muligheder og problemer, det giver for virksomheder at anvende IT støttet uddannelse. Disse manglende informationer var baggrunden for, at IFKA i sin år 2000 undersøgelse bad nogle af de virksomheder, der i 1999 havde benyttet IT til uddannelsesformål, om at medvirke i en undersøgelse, der gik tættere på virksomhedens tilrettelæggelse af deres IT støttede uddannelse. Opfordringen til at medvirke i endnu en undersøgelse var rettet mod virksomheder med under 100 ansatte i det Storkøbenhavnske område. 1 79 virksomheder opfyldte disse kriterier, og 18 indvilligede i at deltage. Vi kender ikke baggrunden for, at kun ca. 25% af de adspurgte ønskede at deltage. Et gæt er, at danske virksomheder får flere henvendelser om at deltage i forskellige undersøgelser, end de kan klare at reagere på. Da vi begyndte at lave interviewaftaler med de kontaktpersoner, IFKA havde anvist (og som var de samme personer, der indgik i IFKA s egen undersøgelse), sagde 3 af de uddannelsesansvarlige i de 18 deltagende virksomheder fra med henvisning til, at de ikke anvendte IT til uddannelse. En kontaktperson havde desuden skiftet firma, og det var ikke muligt i første omgang at få kontakt til en anden person i virksomheden. Det efterlod 14 virksomheder tilbage. Derudover tog vi kontakt til en større virksomhed inden for telekommunikation, fordi vi vidste, at de havde erfaringer med IT støttede uddannelsesaktiviteter. Alt i alt har vi lavet 15 interviews med uddannelsesansvarlige personer i 15 virksomheder. Langt hovedparten af de 15 virksomheder, hvori interviewene er foretaget, arbejder inden for administration, salg og service samt udvikling og rådgivning. 1 Denne afgrænsning blev dog ikke håndhævet stringent, idet flere større virksomheder alligevel slap igennem nåleøjet uvist af hvilken grund. 7

Indhold, formål og tilrettelæggelse af IT støttet uddannelse Vi har i interviewundersøgelsen spurgt de uddannelsesansvarlige, hvad virksomheden anvendte IT støttet uddannelse til. Fra IFKA s undersøgelse ved vi naturligvis, at IT støttet uddannelse i danske virksomheder først og fremmest anvendes til at øge de generelle IT kompetencer blandt medarbejdere. Men blev IT støttet uddannelse også anvendt til andre former for undervisningsformål? Brugte man IT støttet uddannelse til andet end undervisning i IT? Vi spurgte også til, hvorfor virksomheden havde valgt at anvende IT støttet uddannelse frem for andre mere traditionelle uddannelsesformer. Vi stillede også spørgsmål, der handlede om virksomhedens tilrettelæggelse af deres IT støttede uddannelse. Hvordan havde virksomheden pædagogisk tilrettelagt den IT støttede undervisning? Var undervisningen organiseret som individuelle forløb, eller havde man tilrettelagt den IT støttede uddannelse som gruppe eller klasseundervisning? Var denne kollektive undervisningsform tilstedeværelsesundervisning eller virtuelle undervisningsforløb over nettet? Havde den IT støttede uddannelse karakter af individuel CBT, eller var den karakteriseret af kollektive interaktive forløb over nettet? Hvordan var den IT støttede undervisning relateret til den enkeltes arbejde og til virksomhedens arbejde som helhed? I undersøgelsen har vi også spurgt til virksomhedens anvendelse af uformel (ikke planlagt) IT støttet uddannelse i form af spørgsmål om, hvorvidt virksomheden anser informationssøgning og erfaringsudveksling og i det hele taget videndeling på et Intranet og/eller Internettet som en uddannelsesaktivitet? Havde man i givet fald sat tid og ressourcer af til at udvikle medarbejderkompetencer via denne form for uformel uddannelsesaktivitet, eller anså man informationssøgning mv. for at være spild af medarbejdernes tid? 2 Alle interviewene er foretaget i selve virksomheden, bortset fra nogle få, der af praktiske årsager var telefoninterviews. Interviewene varede alle mellem ½ til 1 time, hvorunder der blev taget noter. De er i renskrevet form blevet sendt tilbage til interviewpersonerne, for at de kunne foretage eventuelle rettelser. Rettelserne er herefter blevet føjet ind og interviewteksten endnu en gang sendt retur til interviewpersonen. Interviewpersonerne er lovet anonymitet, hvorfor de enkelte er repræsenterede ved deres branche eller virksomhedstype. Bearbejdningen af interviewene er sket ved en tilpasset fænomenologisk teksttolkning, hvor interviewteksten er blevet læst igennem flere gange for at reducere den og derved finde frem til kernen i svarene (Giorgi 1975; Kvale 1996). I præsentationer af resultaterne er noterne anvendt i citatform for at gøre teksten mere levende. Citaterne er ikke nødvendigvis de originale præcise formuleringer, men udtrykker i sin form indholdet af det sagte. Resultater af en undersøgelse Ud af de i alt 15 virksomheder var der to virksomheder, der hverken anvendte IT støttet undervisning til formel eller uformel uddannelse. I disse 2 virksomheder deltog medarbejderne ikke i formelle undervisningsforløb, hvori der indgik IT støtte. Medarbejderne anvendte heller ikke i disse virksomheder nettet til informationssøgning, erfaringsudveksling eller videndeling. Der var 5 virksomheder, 2 Se i øvrigt bilag 1, som er spørgeguiden. 8

der ikke anvendte IT til at støtte formelle uddannelsesaktiviteter, men anså informationssøgning (bl.a. om konkurrerende produkter, potentielle samarbejdsrelationer, best practices mv.) på nettet (både Intranettet, hvis et sådan eksisterede i virksomheden og Internettet) som en del af selve arbejdet. Disse virksomheder befandt sig typisk inden for udvikling og rådgivning (fx inden for reklame og konsulentbranchen), og for dem var denne form for IT anvendelse et væsentligt arbejdsværktøj i hverdagen og selve grundlaget for arbejdets udførelse. Disse virksomheder arbejdede mere eller mindre bevidst med at udvikle medarbejdernes kompetencer til at bruge IT på denne måde, fx gennem tutor eller mentorordninger. I en virksomhed (inden for rådgivning), hvor man arbejder meget bevidst med at udvikle medarbejdernes kompetencer til at anvende nettet aktivt til informationssøgning mv. og dermed til at øge medarbejdernes faglige viden om arbejdsområdet, fortæller den uddannelsesansvarlige følgende: Vi bruger meget bevidst det med at sende nogle få medarbejdere på kurser og sørger for, at de pågældende efterfølgende videreuddanner andre i virksomheden i et en til en kursus på selve virksomheden. Det sættes der tid af til. Men tiden er naturligvis en barriere for den kontinuerlige kompetenceudvikling. I hovedparten af de virksomheder, hvori anvendelse af nettet var så integreret i det daglige arbejde, rekrutterede man dog primært medarbejdere, der allerede havde færdigheder i at kunne anvende IT som afsæt til at søge informationer og udveksle erfaringer på nettet. Det var i øvrigt heller ikke ualmindeligt at finde et skel mellem mellemledere og opefter, der anvendte nettet aktivt, og medarbejdere med mere rutineprægede opgaver, der ikke havde adgang til nettet, fordi det i og for sig var unødvendigt for deres arbejde. Alt i alt var der 8 virksomheder ud af 15, der anvendte IT til at støtte formel uddannelse i virksomheden. I disse virksomheder udgjorde en stor del af arbejdet enten rutineprægede administrative funktioner, hvor fx færdigheder inden for dele af PC kørekortets moduler var mere eller mindre nødvendige. Eller også havde man i virksomheden brug for jævnligt at kunne teste medarbejdere i forbindelse med virksomhedens ISO certificering. De tilbagevendende testninger af medarbejdere var nødvendige for at opretholde virksomhedens kvalitetsstandarder. Det gælder eksempelvis inden for medicinalbranchen og her for både produktion samt forskning og udvikling (F&U), der også omfatter laboratorieundersøgelser og testning af good laboratory practices. I et par af virksomhederne anvendte man desuden nettet til gennem fjernundervisning at få adgang til højt specialiserede uddannelser og universitetsgrader. Disse forskellige uddannelsesformer i virksomheden, de moduliserede og standardiserede uddannelser og de højt specialiserede uddannelser via nettet, rettede sig dog typisk mod forskellige grupper af medarbejdere i virksomheden. Det var således hovedsageligt de højere uddannede medarbejdere, der havde adgang til via nettet at deltage i de specialiserede uddannelser og til at tage forskellige universitetsgrader. I 7 ud af de 8 virksomheder blev IT støttet uddannelse hovedsageligt anvendt til uddannelse i PC kørekortets moduler eller til anden CBT så som undervisning og testning af medarbejderne i forbindelse med overholdelse af kvalitets- 9

standarder og til eksempelvis sprogundervisning. Den uddannelsesansvarlige i en virksomhed (inden for salg) understreger behovet for generelle IT kompetencer. Hun siger: Vi anser gode IT kundskaber for at være en vigtig konkurrencefaktor, fx i forbindelse med vores initiativer inden for e business. I 2 af de 8 virksomheder anvendte man, som nævnt, også IT støttet uddannelse i form af fjernundervisning på nettet. I den ene af de to virksomheder var det især virksomhedens udstationerede medarbejdere, der deltog i fjernundervisning for at opnå diverse universitetsgrader. I den anden virksomhed havde man i samarbejde med et universitet udviklet noget højt specialiseret fjernundervisning, hvor den enkelte (i forvejen højtuddannede) medarbejder kunne koble sig på nettet fra sin egen arbejdsstation og derved få adgang til forskellige former for undervisningsaktiviteter så som et elektronisk klasserum med forelæsninger og databaser med slides, noter mv. Derudover havde den enkelte medarbejder adgang til forskellige former for elektroniske grupperum med mulighed for at deltage i diverse diskussionsfora. Når en virksomhed benyttede sig af CBT i form af IT støttet undervisning i PC kørekortets moduler, så skyldtes det for langt den overvejende del, at virksomheden var tilkoblet hjemme PC ordningen, hvor kravet er, at man som medarbejder skal bestå (nogle af) PC kørekortets moduler for at kvalificere sig til at deltage i ordningen. IT støttet undervisning i PC kørekortet er desuden mere fleksibelt i tid, fordi medarbejdere fx ikke skal møde op til kursusundervisning på bestemte tidspunkter. I stedet kan medarbejdere enten arbejde med undervisningsprogrammet hjemme i fritiden, eller når der er en pause i arbejdet. CBT anvendt som et led i virksomheders opretholdelse af deres kvalitetscertificering var muliggjort af de enkelte virksomheders størrelse og/eller deltagelse i et branchesamarbejde. Det gør det økonomisk rentabelt at udvikle undervisningsprogrammer, fordi det typisk vil kunne anvendes af mange medarbejdere. CBT anvendt for at bevare virksomheders kvalitetsstempel var ligeledes betinget af kravet om fælles standarder for F&U og fælles forskrifter for produktionen. Det betød, at man kunne lave ensartet og standardiseret undervisning for mange medarbejdere, hvorved kostprisen for den enkeltes uddannelse kan holdes nede. Man sikrede sig også derved, at alle kom igennem det samme undervisningsforløb og dermed kunne testes ud fra de samme kriterier. Formålet med IT støttet uddannelse var således for disse virksomheder et ønske om at sikre identisk uddannelse for en stor gruppe medarbejdere. I en virksomhed (inden for medicinalbranchen), hvor man anvender forskellige CBT programmer, der skal sikre medarbejderne de nødvendige certificeringer til at udføre deres arbejde på virksomheden, siger den uddannelsesansvarlige: 10

Programmerne kan være mere eller mindre interaktive. Fx kan man præsentere en case, en sygehistorie, hvor brugeren (medarbejderen, forf.) skal svare rigtigt på spørgsmålene i den efterfølgende test. Gennemførelse af uddannelse via disse programmer giver de forskellige nødvendige certificeringer til at arbejde i xx afdeling. Det er tests, hvor man skal dokumentere, at man kender til de forskellige interne procedurer. ( ) Anvendelse af disse CBT programmer er et led i at opnå ensartede kompetencer. Inden for vores branche er der så mange standarder og krav, som vi skal leve op til her er IT støttet undervisning godt. Begrundelsen for denne form for anvendelse af IT støttet uddannelse er således omkostningsbesparelser ved uddannelse. Den lavere kostpris er betinget af, at der er mange, der skal igennem de samme tests. Uddannelsen har med andre ord masseuddannelsens karakter ens uddannelse for de mange. Når virksomheder anvendte IT støttet uddannelse som højt specialiseret fjernundervisning var det i højere grad uddannelse for de få i forvejen højt uddannede medarbejdere. Disse virksomheder brugte markedet for uddannelse og viden til at skaffe deres medarbejdere de højt specialiserede uddannelse og de nødvendige universitetsgrader, medarbejderne skulle have af hensyn til deres ønsker om at gøre karriere i arbejdslivet. Det var en adgang til uddannelse og viden, virksomheder anså som nødvendig for at bevare virksomhedens konkurrenceevne og for at tilfredsstille medarbejderes ønsker om kontinuerlig udvikling af kompetencer for at bevare deres markedsværdi. Virksomheder brugte nettets udbud af uddannelser, og anså netbaseret fjernundervisning som en mulighed for at etablere højt specialiseret uddannelse for deres højtuddannede medarbejdere. Udnyttelsen af netbaseret fjernundervisning blev betragtet som et led i at følge med udviklingen i en innovativ branche (fx telekommunikation). Internettet udgør således en stor markedsplads, hvor efterspørgslen efter specialiserede uddannelser mødes af udbud og tilbud om at levere varen også over for medarbejdere. I en virksomhed (inden for telekommunikation), hvor man benytter netbaseret fjernundervisning til at sikre medarbejderne udvikling af højt specialiserede færdigheder, siger den uddannelsesansvarlige følgende: Kompetenceudvikling er et kriterium for overlevelse, og anvendelse af IT støttet uddannelse er en del af vores imageskabelse samt et led i at øge den enkeltes markedsværdi. Alle former for pædagogisk tilrettelæggelse af IT støttet uddannelse var repræsenteret i de 8 virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse. I 3 af virksomhederne arbejdede den enkelte medarbejder hjemme for at uddanne sig i PC kørekortets moduler. I de to virksomheder fik medarbejderne en CD Rom med sig hjem for her at arbejde sig igennem PC kørekortets moduler. I den tredje virksomhed anvendte man fjernundervisning gennem Internettet, hvor medarbejderne på bestemte tidspunkter kunne koble sig op på både undervisning og lærer. Den IT støttede undervisning var i de nævnte virksomheder tilrettelagt som individuel undervisning fra hjemmet. I en virksomhed (inden for revisionsrådgivning), hvor 11

man anvendte fjernundervisning i forbindelse med undervisning i PC kørekortets moduler, fortæller den uddannelsesansvarlige følgende: Undervisningen foregik via lærerforelæsninger, som de enkelte kunne koble sig op på bestemte tidspunkter. Derudover kunne de lave opgaver og sende dem ind til læreren for at få dem rettet. Der var ikke i systemet indlagt mulighed for, at man på andre tidspunkter kunne følge disse lærerforelæsninger, så undervisningen var struktureret i tid. Andre virksomheder havde ligeledes tilrettelagt den IT støttede undervisning i PC kørekortet og andre CBT programmer som individuel undervisning, men på selve arbejdspladsen. Her foregik undervisningen enten i et særligt rum med en Pc er anbragt kun til dette formål eller fra medarbejdernes deres egne arbejdsstationer. En virksomhed havde opgivet lær selv programmerne i hjemmet og var i opstartsfasen af at planlægge IT støttet undervisning i PC kørekortets moduler som små gruppe tilstedeværelsesundervisning og vejledning i selve virksomheden. Den uddannelsesansvarlige i denne virksomhed (inden for administration) fortæller: Vi har tidligere haft indkøbt PC kørekort kurserne som lær selv programmer, men ingen har benyttet sig af dem pga. det hjemlige tidspres. Der arbejder mange kvinder med små børn i denne virksomhed, og de har ikke tiden og roen til at sidde derhjemme og uddanne sig i fritiden. En anden virksomhed anvendte ligeledes CBT som et led i kvalitetscertificeringen som tilstedeværelsesundervisning med en lærer og en computer pr. medarbejder. Endelig var der de nævnte to virksomheder, der, som tidligere nævnt, benyttede sig af højt specialiseret fjernundervisning. Her var der i større eller mindre grad mulighed for at etablere kollektive læreprocesser, fordi medarbejderne her havde adgang til at deltage i forskellige former for virtuelle samarbejdsrelationer med hinanden og med lærere. Muligheder og problemer Fordelen ved at anvende IT støttet uddannelse i form af forskellige former for CBT enten fra hjemmet eller på arbejdspladsen er, at det er en billig løsning. Mange medarbejdere kan vha. IT støttet uddannelse relativt billigt erhverve et PC kørekort eller blive kvalitetscertificeret i overensstemmelse med de nyeste standarder. IT støttet uddannelse er ligeledes fleksibelt i tid og rum. Man kan uddanne sig, når der er en pause i arbejdet, man kan gøre det hjemme eller på arbejdspladsen. Medarbejderen behøver ikke at være fraværende fra arbejdspladsen i længere tid ad gangen for at deltage i efter og videreuddannelse. Nogle af problemerne med denne form for IT støttet uddannelse var, if. vore interviewpersoner, at individuelt tilrettelagt CBT undervisning ikke egner sig til at lære noget helt nyt. Det er svært alene og udelukkende vha. CBT at tilegne sig programmer eller moduler, man ikke har et eller andet kendskab til i forvejen. Den uddannelsesansvarlige i en virksomhed (inden for salg) udtaler: 12

For nogle var det svært at komme i gang (med at uddanne sig hjemme vha. en CD Rom, forf.), og det er ligeledes svært at lære på denne måde. Det er specielt svært at lære at anvende helt nye programmer. Det var baggrunden for, at en virksomhed ikke anvendte CBT til den introducerende undervisning i kvalitetscertificering, men kun til de efterfølgende og årlige certificeringer af medarbejdere, hvor de tillige havde tilrettelagt IT støttet uddannelse som tilstedeværelsesundervisning. Den uddannelsesansvarlige i en virksomhed (inden for medicinalbranchen) siger: IT støttet uddannelse er godt til masseuddannelse, men vi anvender ikke CBT til introducerende undervisning. Et andet problem med den individuelt tilrettelagte CBT er, at det kræver meget stor selvdisciplin at fuldføre et kursus, hvad enten det foregår i hjemmet eller på arbejdspladsen. Den manglende personlige kontakt til en lærer eller til medstuderende betyder, at medarbejdere ikke kan motivere sig selv til at arbejde med den IT støttede uddannelse. Det er ikke nok at uddanne sig for sig selv, man må gøre det sammen med andre. Problemet med at fastholde motivationen til at uddanne sig alene ser man også ved fjernundervisning, hvor frafaldet ofte er stort. Den uddannelsesansvarlige i en virksomhed (inden for den finansielle sektor) fortæller, at motivationsproblemer ved anvendelse af IT støttet uddannelse har ført til en revurdering af anvendelse af CBT. Han problematiserer også udbyttet af denne form for IT støttet uddannelse: Vi anvender ikke CBT som det eneste rigtige, men vi anser CBT som et værdifuldt alternativ til andre former for uddannelsesaktiviteter. I starten havde vi et mål om, at 20% af alle uddannelsesaktiviteter skulle foregå på computer, men det er blevet mindre og mindre vigtigt. For hvad hjælper det, at man skal kæmpe sig igennem et CBT kursus, hvis læringen udebliver? CBT s problem er, at det er upersonligt og kræver en høj grad af selvdisciplin. I CBT bliver man ikke hørt i pensum, og man skal ikke aflevere opgaver osv. I den IT støttede tilstedeværelsesundervisning, hvor der både er lærer og medstuderende, er erfaringen derimod, at motivationen for at lære kan blomstre. Det skyldes muligheden for at etablere et privat lærerum omkring en Pc er for den enkelte medarbejder i klasserummet. Den enkelte medarbejder har således både læreren, han eller hun kan spørge om hjælp, når noget er svært samtidig med, at han eller hun ikke behøver at stille sin dumhed offentligt til skue. Denne form for IT støttet undervisning blev fremhævet som særlig god for især de ikke skolevante medarbejdere, der ikke er vant til at tage ordet i større forsamlinger, og som måske tilmed kommer med skole /læreerfaringer præget af mange nederlag. Det private lærerum giver denne gruppe medarbejdere mulighed for at uddanne sig uden fare for at blive udsat for (negative) vurderinger fra andre. Disse medarbejdere kan frit spørge læreren om hjælp uden at blive offer for det offentlige rums sociale sanktioner. 13

Opsummering Udgangspunktet for at lave en undersøgelse af virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse var IFKA s undersøgelser af private virksomheders anvendelse af IT til uddannelse. IFKA s undersøgelser viser en støt stigning i antallet af virksomheder, der anvender IT til uddannelse. Årsagen hertil er, if. IFKA, virksomheders ønske om at øge deres medarbejderes generelle IT kompetencer på en billig og fleksibel måde. I vores undersøgelse er blikket rettet mod virksomheders tilrettelæggelse af IT støttet uddannelse. Tilrettelæggelse skal her forstås på to måder, nemlig dels den pædagogiske tilrettelæggelse, dels sammenhængen mellem den IT støttede uddannelse og den enkeltes arbejde samt virksomhedens arbejdsmæssige praksis i øvrigt. Relationen mellem virksomhedens og den enkeltes arbejdsmæssige praksis og anvendelse af IT til støtte for uddannelse er, if. vores undersøgelse, tættest for den uformelle læring og kompetenceudvikling, der finder sted gennem medarbejderes anvendelse af IT til informationssøgning, erfaringsudveksling og videndeling. Den IT støttede uddannelse i disse virksomheder (hovedsageligt inden for udvikling og rådgivning) var uformel og ikke intenderet. Her anvendte medarbejdere IT som et helt nødvendigt værktøj i dagligdagen og de udviklede deres arbejdsmæssige kompetencer igennem denne IT anvendelse. Uddannelse i selve anvendelsen af mediet var for det meste ikke sat i system. I de virksomheder, der anvendte IT støtte til formel og intenderet uddannelse, var det både i form af CBT og fjernundervisning. Den standardiserede og moduliserede CBT undervisning blev anvendt til at højne medarbejderes generelle IT kompetencer, oftest i form af PC kørekortet eller til at støtte den tilbagevendende kvalitetscertificering af medarbejdere inden for produktions og laboratoriearbejde (fx inden for medicinalindustrien). IT støttet fjernundervisning blev mest anvendt af højt uddannede, der benyttede sig af Internettet som et marked for specialiserede uddannelser, og som det kommunikationsmedium, der gør IT støttet fjernundervisning over nettet muligt. Et problem ved CBT er, if. vores interviewpersoner fra første runde, at det ikke egner sig til at lære nyt og ukendt stof. Deltagelse i individuelt tilrettelagt IT støttet uddannelse kræver desuden stor selvdisciplin både ved CBT og ved deltagelse i individuelt organiseret fjernundervisning. IT støttet uddannelse tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning kan omvendt skabe en forhøjet læremotivation for ikke skolevante medarbejdere, fordi denne form for tilrettelagt IT støttet uddannelse på en og samme tid giver dem et privat lærerum fri for det offentlige klasserums vurderinger og adgang til en personlig hjælper i form af en lærer. 14

Kapitel 2 I indledningen nævnte vi, at vi efter første interviewrunde stadig fornemmede, at vi ikke havde behandlet emnet, virksomheders brug af IT støttet uddannelse, tilstrækkeligt i dybden. Vi tog igen kontakt til CTU, der hjalp os på sporet af nogle personer, der hver især har gjort sig nogle erfaringer med virksomheders brug af IT støttet uddannelse. Det var hovedsageligt folk fra Jylland, der har sin hverdag i en eller anden form for uddannelsesinstitution (VUC er, handelsskoler, tekniske skoler og AMU centre), men som samtidigt udmærker sig ved at have erfaringer med at samarbejde med virksomheder i tilrettelæggelsen af forskellige former for IT støttet uddannelse. Vi besøgte også et par virksomheder, Randers Reb og en afdeling af Danfoss, og talte her med de uddannelsesansvarlige. De har begge erfaringer med at initiere et IT støttet uddannelsesforløb i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Vi stillede nogle af de samme spørgsmål til vores interviewpersoner i anden interviewrunde, som vi havde stillet i første runde. Vi bad således vore interviewpersoner besvare spørgsmål om, hvad virksomheder anvender IT støttet uddannelse til og med hvilket formål. Vi ønskede at undersøge de muligheder og problemer, der, if. vore nye interviewpersoner, var i virksomheders anvendelse af IT støttede uddannelsesaktiviteter. Vi spurgte også til interviewpersonernes kendskab til virksomheders metode for anvendelse af IT støttet uddannelse. Vi var i denne omgang primært interesserede i, om og hvordan virksomheders anvendelse af IT støttet uddannelse var en del af den enkeltes arbejde og virksomhedens arbejdsmæssige praksis. Vi søgte også at få uddybet vores viden om den tendens til forskel mellem lavere og højere uddannede medarbejdere mht. anvendelse af IT støttet uddannelse, vi havde sporet i første runde. Dvs. at der er en gruppe lavere uddannede, der arbejder med færdige undervisningsmoduler vha. CBT og Internettet, mens andre højtuddannede medarbejdere anvender nettet til uformel uddannelse og kompetenceudvikling gennem informationssøgning mv. samt gennem deltagelse i højt specialiseret fjernundervisning over nettet. Endelig spurgte vi vore interviewpersoner, hvilke forskningstemaer, de fandt det mest presserende at forske i. Svarene på sidstnævnte spørgsmål gemmer vi til kapitel 5 for at begynde med casehistorierne fra de to virksomheder, vi besøgte. Derefter behandler vi i kapitlet følgende temaer: lavt og højtuddannede medarbejderes forskellige forudsætninger og muligheder for at tilegne sig IT kundskaber, den IT støttede uddannelse og relationen til arbejdsmæssig praksis, samt forholdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, herunder forskellen mellem små og store virksomheder. Vi etablerer de uddannelser, vi virkelig har brug for Under besøget på Danfoss, nærmere bestemt i en afdeling, hvor man producerede små ventiler, talte vi med Michael Helveg Larsen (MHL). MHL er ansat som intern konsulent på forandringsprojekter. MHL fortalte om et pilotprojekt, man har iværksat inden for produktionen af små ventiler. Dette projekt betjener sig blandt andre uddannelsesformer af IT støttet uddannelse. 15

Projektet handler overordnet om at reducere omkostninger, dels gennem velkendte rationaliseringstiltag, dels ved at reducere alle former for spild i produktionen, herunder fx ikke rationelle arbejdsgange. Projektet er ikke kun et uddannelsesprojekt, men et led i gennemførelsen af en anden ledelsesstil, hvor man arbejder bottom up både i forhold til problemidentifikation og løsning. Ideen er således, at det er medarbejderne selv, der er bedst til at pege på de spildproblemer, der er i den del af virksomheden, de arbejder i. Baggrunden for at lade medarbejdere arbejde med denne nye bottom up ledelsesstil er en grundig introduktion i, hvad spild overhovedet er i en produktionsvirksomhed som Danfoss. MHL siger: Vi har bevidst arbejdet med at etablere en forbindelse mellem forbedring af arbejdsproces og kompetenceudvikling. Men det har også taget 2 år. Det har været vanskeligt at få forklaret, at det ikke bare var et projekt, men en helt ny ledelsesstil. Det uddannelsesprojekt, hvori der indgår anvendelse af IT støttet undervisning, er således mere end et almindeligt projekt det er et forsøg på at indføre en ny ledelsesstil. Målet med uddannelsen af de produktionsmedarbejdere, der er involveret i dette projekt, er at udvikle deres kompetencer, højne deres problemløsningsniveau og forbedre arbejdsmiljøet i afdelingen som helhed. Den del af projektet, der er IT støttet, er et kursus i systematisk problemløsning. Det er et kursus, der er lavet i samarbejde med bl.a. det lokale AMU center. Kurset har tidligere været et tilstedeværelseskursus, som medarbejderne deltog i på AMU centret. Nu er det blevet re designet ved, at man har pillet de relevante elementer ud af kurset og lagt det på en CD Rom. MHL fortæller: Forskellen er, at hvor man tidligere skulle ud af huset, har man nu opnået en større fleksibilitet. Man arbejder selv fleksibelt med kurset, og nu kommer læreren ud på virksomheden frem for omvendt. Der er i alt 4 grupper, der arbejder med forskellige projekter, der alle handler om at reducere spildet i produktionen. Der er desuden koblet 2 værkførere på som coaches foruden læreren, der udgør den pædagogiske støtte i gruppearbejdet. På grundlag af gruppernes egne problemkataloger har de selv peget på et projekt, de gerne ville arbejde videre med. Det er i arbejdet med løsningen på de konkrete spildproblemer, at CD Rom kurset i systematisk problemløsning kommer ind i billedet. MHL udtaler: Uddannelsen ligger ikke i selve CD Rom en, men i den feedback, den giver anledning til i forbindelse med systematisk problemløsning. Projektarbejdet foregår i arbejdstiden, og der er, if. MHL, nogle helt afgørende betingelser for, at et projekt som dette, kan blive en succes. For det første skal man kunne se resultater af arbejdet. I dette tilfælde skal man altså kunne se, at ens indsats faktisk er med til at reducere spildet i produktionen. Det er, for det andet, vigtigt, at den øverste ledelse er med på ideen, og at de også kan se synlige resultater. 16

Anvendelse af specielt den IT støttede del af uddannelsen har dog ikke været uden problemer, idet det ikke var alle, der havde de nødvendige IT kundskaber til at arbejde med systematisk problemløsning vha. en CD Rom. I projektarbejdet indgik fx, at medarbejderne skulle tage billeder af problemsituationer med et digitalt kamera, downloade dem på computeren og sende dem til læreren. Det var noget af en udfordring for en gruppe medarbejdere, der ikke i forvejen havde de store IT kompetencer. Men anvendelse af et andet medium til uddannelse, af netværk og computer var for mange af de involverede medarbejdere en ny og spændende oplevelse, der skærpede interessen og motivationen for at lære. Det var tillige positivt for motivationen, at medarbejderne blev i virksomheden for at uddanne sig. Det betød, at de engagerede sig meget i projektet, og kunne se den umiddelbare nytteværdi af deres uddannelsesindsats. Medarbejderne begyndte selv at foreslå ændringer af forskellige forhold i produktionen, fordi de kunne se, at det gjorde en forskel, og at der blev lyttet til dem. Anvendelse af IT støttet uddannelse kan ikke alene få æren for denne positive udvikling. Det centrale var, at den IT støttede uddannelse var en del af et større projekt, der som sit formål havde at gennemføre en ny ledelsesstrategi og et større fokus på spild. Men erfaringen fra projektet er, at når IT støttet uddannelse indgår i en bevidst kompetenceudviklingsstrategi, så kan det være et godt værktøj. En medarbejdergruppe, der ikke har meget uddannelse i forvejen Under vort besøg på Randers Reb (RR) deltog både kvalitetschefen, Per Gotfredsen (PG) og Judi Olsen (JO), der er udviklingskonsulent ved AMU centret i Randers. AMU centret i Randers var den uddannelsesinstitution, som RR har samarbejdet med om det projekt, vi fortæller om i det følgende (se også Olsen & Sørensen 2000 (red.): 78 89). Projektet retter sig mod de 120 medarbejdere, der arbejder i produktionen på RR. RR satte for nogle år siden et projekt i gang, der handlede om at dokumentere arbejdsprocesserne for, at virksomheden kunne blive ISO certificeret. Denne dokumentation havde man på RR også forestillet sig kunne anvendes til oplæring af nye medarbejdere. Men det sidste lykkedes ikke. Det var alligevel i høj grad nødvendigt at betjene sig af traditionel sidemandsoplæring. Når produktionsmedarbejderne blev bedt om at læse dokumentationen i kvalitetsmanualerne, vendte de i mange tilfælde blikket væk. JO siger: Vi arbejder med en gruppe medarbejdere, hvis indlæringsstile rummer en overvægt af mennesker, der orienterer sig visuelt eller kinæstetisk. Bøger vækker den samme modstand, som de alt for godt husker fra deres skoletid, der ofte var præget af mange nederlag. Denne erkendelse fik RR sig til at se sig om efter en anden metode til at dokumentere deres arbejdsprocesser. Man var tillige i færd med et større generationsskifte på virksomheden, idet mange af de meget dygtige, erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere nærmede sig pensionsalderen. På RR ville man gerne anvende et andet medium, hvor man i højere grad anvender billeder og lyd for at nå de medarbejdere, der ikke befinder sig godt i bøgernes og det skrevne ords verden. 17

Man gik derfor i gang med i samarbejde med AMU centeret i Randers at udvikle en ny form for dokumentation af arbejdsprocesserne. Det skulle være en dokumentation, der også kunne anvendes til oplæring af nye medarbejdere for til sidst at få koblet et testmodul på til løbende at afprøve medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med ISO certificeringen. Idéen var, at produktionsmedarbejderne selv skulle lave denne dokumentation. Man gav derfor de pågældende medarbejdere uddannelse i PC betjening og i at bruge den valgte brugergrænseflade, foruden at man tilbød medarbejderne at være med i hjemme PC ordningen og 12 måneder til at gå igennem alle PC kørekortets moduler. Derudover skulle deltagerne lære at betjene et digitalt videokamera til at dokumentere de enkelte arbejdsprocesser og efterfølgende at lægge disse informationer ind i systemet. Når man laver videooptagelser af arbejdsprocesser, skal man hele tiden tage stilling til, hvor meget og hvilken information, der skal til for at dokumentere de enkelte arbejdsprocesser. Det handler om at lære at nedbryde en total arbejdsproces i delprocesser. Det betød, at medarbejderne på RR skulle forholde sig specifikt til deres egne arbejdsprocesser. Det var nødvendigt for at omsætte dem til billeder og lyd. Medarbejderne kom derved ind i en refleksionsproces og oplevede, at IT var et værktøj, de kunne bruge til noget fornuftigt i forbindelse med deres arbejde. Anvendelse af IT på denne måde har den sidegevinst, at arbejdsprocesserne får mere værdi. JO siger: Blue collar arbejde får større værdi, når det handler om IT. Produktionsmedarbejderne opdagede tillige, at de havde mange forslag til at forbedre virksomhedens arbejdsmetoder, da de fik et andet medium at arbejde med. Arbejdet med at dokumentere arbejdsprocesserne gennem billeder og lyd åbnede for andre muligheder for at lære for denne gruppe af medarbejdere. PG siger: Når produktionsmedarbejderne begynder at lave optagelser, så kommer de med forslag til forskellige forbedringer og begynder at sige: Hvis bare vi havde vidst dette eller hint, så. Men dette eller hint er altså at finde i de kvalitetsmanualer, som de ikke læser! Når dette projekt har været så vellykket, så skyldes det flere forhold. For det første indgik projektarbejdet og IT støtten som en del af produktionsmedarbejdernes arbejde og hverdag i virksomheden. RR har investeret de mandetimer i projektet, der var nødvendigt for at gennemføre det. For det andet var der tydelige mål for projektet, og det havde ikke karakter af forsøg eller eksperimentarium. Projektet var en nødvendig del af arbejdet med at dokumentere RR s produktionsproces på en ny og anderledes måde end ved skrift og tale, nemlig vha. billeder og lyd. Denne dokumentationsform passede bedre til hovedparten af RR s medarbejdere, der så tilmed selv lavede denne nye dokumentation vha. IT og IT støttet uddannelse. For det tredje var alle led i den vertikale magtkæde indstillet på at gennemføre projektet inklusive medarbejderne. For det fjerde var IT udstyret i orden. For det femte havde RR behov for et system, der kunne supplere sidemandsoplæring, da virksomheden står overfor et generationsskifte. Derudover har der været ildsjæle, der var villige til at bære projektet igennem i den tid, det varede. JO udtaler: 18

Der er nødt til at være nogle bærere af idéen, der kan sejle op imod det overvejende produktionshensyn, der altid vil være i en virksomhed. Det tager tid, førend man kan se fordelene ved at satse på uddannelse. Denne proces har varet i 3 år, og der har været støtte udefra (fra AMU centret). I andre virksomheder er produktionshensynet kommet i første række. Projektet på RR er afsluttet, men føres videre i et andet projekt, som fortsætter dokumentationen af arbejdsprocesserne. Derudover er det stadig planen at lave et uddannelses og et testmodul, der gør det nemt at oplære nye medarbejdere uden at bruge tid ved maskinerne. Det eneste minus ved projektet var, if. de involverede produktionsmedarbejdere, at der gik 14 dage imellem hver gang, de arbejdede med projektet. Det betød, at de nåede at glemme de enkelte rutiner i programmet. Man kan ikke sige, at projektet på RR var en succes som følge af anvendelse af IT støttet uddannelse. Men som på Danfoss, så indgik IT støttet uddannelse som et nødvendigt led i en anderledes dokumentation af virksomhedens arbejde. IT støttet uddannelse var nødvendig for, at medarbejderne kunne dokumentere arbejdsprocesserne igennem billeder og lyd. IT støttet uddannelse indgik således som en nødvendig del af virksomhedens arbejdspraksis og havde betydning for den enkeltes arbejde. Forskellige medarbejderes forskellige forudsætninger for at lære Under vores anden besøgsrunde blev vi for alvor opmærksomme på, at vi havde at gøre med en noget anden målgruppe for IT støttet uddannelse end den, vi kendte fra vores første interviewrunde. I anden besøgsrunde mødte vi ufaglærte eller tillærte produktionsmedarbejdere, mens vi i det Storkøbenhavnske område hovedsageligt havde beskæftiget os med virksomhedens administrative funktioner og medarbejdere. De to forskellige grupper af medarbejdere produktion og administration har i det hele taget forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og følgelig forskellige behov for efteruddannelse. Det betyder, at der er forskellige muligheder og problemer i at anvende IT støttet uddannelse over for de to grupper. Fx har medarbejdere med en høj uddannelse via deres længerevarende uddannelse opøvet en evne til nemmere at kunne lære noget nyt end medarbejdere med lav eller ingen uddannelse. Det kan give vanskeligheder for sidstnævnte gruppe, idet en stor del af den IT støttede uddannelse baserer sig på, at mennesker er i stand til alene og selvstændigt at lære. For produktionsmedarbejdernes vedkommende hørte vi igen og igen om de problemer, der er med denne gruppes uddannelsesniveau. Ordblindhed og deraf følgende problemer med at læse og skrive blev nævnt som et problem af flere af vores interviewpersoner i anden besøgsrunde. Man kan ikke deraf slutte, at administrative medarbejdere ikke har problemer med ordblindhed mv., men det var ikke et problem, vores interviewpersoner fra første runde nævnte. Vi var ganske vist stødt på medarbejdere med dårlige skole /læreerfaringer, der i IT støttet uddannelse i form af tilstedeværelsesundervisning havde kunnet etablere deres eget lærerum omkring computeren. Det havde virket befordrende for netop denne gruppe medarbejdere, fordi de dermed blev fri for det sociale rums vurderinger og sanktioner. Vi var også stødt ind i motivationsproblemer, idet det er svært for 19

medarbejdere at motivere sig selv til alene at uddanne sig vha. CBT. Men ordblindhed og vanskeligheder med at læse og skrive hører ikke så godt sammen med den administrative arbejdsfunktioner, de fleste af de uddannelsesansvarlige fra første runde forholdt sig til. De deciderede problemer med at læse og skrive hørte vi således primært om i anden runde. Det kan skyldes, at kravet til læse og skrivefærdigheder til produktionsmedarbejdere i dag er større end tidligere, fordi mange produktionsvirksomheder har fået beskrevet og nedskrevet deres arbejdsprocesser i forbindelse med kvalitetscertificeringen. Det betyder, at produktionsmedarbejdere i dag oftere end før i tiden bliver mødt med kravet om at kunne formulere sig sprogligt og skriftligt i forbindelse med deres arbejde. PG fra RR formulerer problemet således: Man har jo i certificeringsøjemed fået beskrevet processerne, men der er forskel på sproget i kvalitetsmanualerne og det sprog, medarbejderne anvender i produktionen. Skriftliggørelsen (dokumentationen) er imidlertid et vigtigt medium over for tredje part (kunder og leverandører). Folmer Kjær (FK), direktør for ITAI i Tønder, formulerer problemet således: Nutidens tendenser peger i retning af, at produktionsvirksomheder anvender CD Rom er til dokumentation af arbejdsprocesser i forbindelse med certificering. Det gør ordblindhed til et problem, fordi læsning af certificeringer er et problem. Når medarbejdere er ordblinde, så er det et problem, at de skal læse certificeringer. Men virksomheder har ligeledes et problem, hvis medarbejdere skal deltage i fx læsekurser, fordi de så skal undvære den pågældende medarbejder i kortere eller længere tid ad gangen. Det kan også være tabu belagt at skulle deltage i læsekurser og dermed indrømme over for kollegaerne, at man har problemer med at læse og skrive. Det var baggrunden for, at ITAI i midten af 1990 erne tog initiativ til at etablere et IT støttet uddannelsesprojekt med særligt henblik på denne gruppe medarbejdere (se også Knudsen u.å.). Det var et projekt, hvor hensigten var at give medarbejdere mulighed for igennem deltagelse i IT støttet uddannelse at tage nogle af folkeskolens afgangsprøver i bl.a. dansk. Projektet varede i 3 år (fra 1995 98), og idéen var, at medarbejderne skulle undervises halvdelen af tiden som fjernundervisning og gå på arbejde den anden halvdel af tiden. Det var tilrettelagt på denne måde for at tage hensyn til, at deltagerne havde et behov for at bevare tilknytningen til deres arbejdsplads. Undervisningen foregik på en computer, der blev opstillet i medarbejderens hjem, og kursusforløbet var sat til 4 uger. Selve undervisningsforløbet bestod af undervisningsmateriale samlet på en CD Rom, samt et Internet baseret konferencesystem. Det var gratis for virksomheder og medarbejdere at deltage i projektet, idet kursisten blev erstattet af en ledig medarbejder samtidig med, at virksomheden fik et tilskud til lønkompensation. Projektet var på mange måder banebrydende og forud for sin tid mht. den pædagogiske og metodiske tilrettelæggelse af IT støttet uddannelse i grundlæg- 20