Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Relaterede dokumenter
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Skabelon for læreplan

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

STUDIEOMRÅDET EKSAMEN 2015 FRA GYMNASIEELEV TIL STUDERENDE SEMESTER PÅ ODENSE TEKNISKE GYMNASIUM

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Kompetencemål for Fysik/kemi

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Medicin og Teknologi

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Projekt. X-fag. X-fag. X-fag. Grundkursus. Projekt. VT mv. Metodik. projekt. projekt. projekt. projekt

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Fysik/kemi Fælles Mål

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring

HTX. Tættere på virkeligheden

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

Undervisningsbeskrivelse

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Biologi

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Bedømmelseskriterier Naturfag

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

Fysik/kemi. Måloversigt

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Studieområdet. Fra gymnasieelev til studerende. Af Dygtig Anonymsen semester OTG

Kompetencemål for Madkundskab

Avnø udeskole og science

Biologi Fælles Mål 2019

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Færdigheds- og vidensområder

Fra opgave til undersøgelse

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Undervisningsbeskrivelse

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Undervisningsbeskrivelse

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

D J.NR.: Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

FIP i samfundsfag marts 2018

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Transkript:

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående uddannelse på højeste teknologisk niveau, der kvalificerer til at beklæde viden tunge og videnskabeligt udviklingsprægede stillinger i erhvervs- og samfundslivet. Derudover kvalificerer civilingeniørgraden til videreuddannelse inden for forskning (forskeruddannelse, ph.d.) Civilingeniøren har kompetencer til at analysere, syntetisere og evaluere teori og eksperimenter vedrørende komplicerede ingeniørmæssige systemer, problemstillinger og løsninger til gavn for samfundet. Generelle læringsmål (Cand.Polyt.) En kandidat fra DTU har en solid forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper og besidder inden for et givent fagområde en omfattende teknologisk viden, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder kan identificere og reflektere over teknisk videnskabelige problemstillinger og forstår samspillet mellem en problemstillings forskellige komponenter kan med baggrund i en tydelig faglig profil anvende elementer af aktuel forskning på internationalt niveau til at udvikle ideer og løse problemer har indblik i og forståelse for det indbyrdes samspil mellem forskellige ingeniørdomæner og andre fagligheder i forbindelse med løsning af konkrete ingeniørmæssige problemstillinger har viden om bæredygtighed, innovation og entreprenørskab mestrer teknisk videnskabelige metoder, teorier og redskaber og kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder kan via analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer kan kommunikere og formidle forskningsbaseret viden skriftligt og mundtligt kan diskutere teknologiske problemstillinger med forskellige typer af interessenter har kendskab til og kan fremsøge førende international forskning inden for sit specialeområde behersker teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde og er i stand til at arbejde med og styre alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation kan arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring, faglig udvikling og specialisering kan selvstændigt kombinere sin teknologiske viden med viden om forretning, ledelse, organisation og projektarbejde

FAGLIGE LÆRINGSMÅL FOR Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi (Cand.Polyt.) kan redegøre for hvordan akvatiske økosystemers fysiske, kemiske og biologiske karakteristika interagerer, og hvordan disse systemer reagerer på menneskeskabte ændringer kan beskrive hvordan matematiske modeller kan bruges til at fortolke, syntetisere og forudsige interaktioner i akvatiske miljøer kan opstille og forklare den række af muligheder der er for akvatisk økosystem forvaltning inden for fiskeri, akvakultur og rumlig, tværsektoral marin forvaltning kan identificerer de vigtigste spørgsmål i forbindelse med bærdygtighed og miljømæssige ændringer i akvatiske økosystemer ud fra den nuværende videnskabelige udvikling, lovgivning og samfundets behov kan anvende førende analyse- og måleudstyr til indsamling af forskellige akvatiske data samt tage højde for mulige fejlkilder og usikkerheder kan formulerer hypoteser og forskningsspørgsmål inden for akvatisk videnskab samt udvælge eksperimentelle, teoretiske eller felt-basserede tilgange til undersøgelsen af disse kan analysere og fortolke akvatiske data ved brug af kvantitative statistiske metoder kan vurdere og fortolke resultater fra matematisk modellering af akvatiske populationer og økosystemer kan kvantificere og forudsige specifikke (f.eks. fiskeri relaterede) menneskeskabte ændringer for akvatiske økosystemer kan kommunikere og diskutere videnskabelige resultater både mundtligt og skriftligt kan løse komplicerede praktiske og teoretiske problemer inden for akvatisk videnskab og teknologi kan udvikle konceptuelle og matematiske modeller baseret på en solid viden om akvatiske økosystemer kan anvende og evaluere videnskabelige resultater i relation til gældende viden inden for akvatisk videnskab og teknologi kan vælge og evaluere forskellige forvaltningsstrategier baseret på viden og forudsigeler af, hvordan akvatiske økosystemer fungerer kan selvstændig udføre, afrapportere og evaluere et forsknings- eller ingeniørprojekt inden for et specifikt område (f.eks. oceanografi, akvakultur eller fiskeri)

Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi Studielinje Akvakultur kan redegøre for de udfordringer der er forbundet med at minimere miljøbelastningen fra akvakultur aktiviteter (herunder udledningen af næringsstoffer og end-of-pipe behandling), forstå væsentlige vandkvalitetsparametre og deres effekt samt at identificere den bedst tænkelige teknologi til brug i recirkulationssystemer til fiskeopdræt kan bidrage til udvikling af infrastruktur og teknologi ved hjælp af teknologisk ekspertise og viden inden for akvakultur kan kritisk vurderer samtlige aspekter af et livsforløb i en given akvakultur produktion kan udtænke og designe et recirkulationsanlæg til fiskeopdræt ved brug af nyeste teknologi, der tager højde for vandkvalitetskrav i produktionen samt miljøbelastning kan designe, implementere, optimere og evaluere teknologiske løsninger inden for akvakultur

Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi Studielinje Fiskeri ved hvordan fiskeriet påvirker de marine økosystemer og fiskebestande samt hvordan de forskellige fiskerier kan styres bæredygtigt kan bidrage til udviklingen af infrastruktur og teknologi ved hjælp af teknologisk ekspertise og viden inden for fiskeriteknologi kan estimerer mængden og produktiviteten af fisk og skaldyrs bestande samt niveauet for den udnyttelse der genererer det maksimalt bæredygtige udbytte kan yde rådgivning om rationel udnyttelse af fisk- og skaldyrsbestande med hensyntagen til de miljømæssige konsekvenser af fiskeriet kan designe, implementere, optimere og evaluere teknologiske løsninger inden for fiskeriet

Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi Studielinje Oceanografi ved hvordan organismer påvirkes af havets fysik og kemi samt hvordan individuelle interaktioner overordnet former populations og økosystem processer kan fortolke målinger og modelresultater af oceanografiske mængder relateret til fysik og biogeokemi kan anvende færdigheder og viden om havets fysik og biologiske produktion til at adressere spørgsmål inden for marin forvaltning, eksempelvis i forbindelse med kystnær eutrofiering, miljøpåvirkninger fra offshore industrien eller opførsel af kunstige rev