Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger

Relaterede dokumenter
Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 5. Parenteser

Lektion 3 Sammensætning af regnearterne

Sammensætning af regnearterne

4. Elementær brøkregning - En introduktion med opgaver (og facitliste) - En brøk er to tal (eller bogstavudtryk), som adskilles af en brøkstreg.

Oprids over grundforløbet i matematik

Simple udtryk og ligninger

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Grundliggende regning og talforståelse

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.

Bogstavregning. En indledning for stx og hf Karsten Juul

formler og ligninger trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

BEVISER TIL KAPITEL 3

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

brikkerne til regning & matematik formler og ligninger F+E+D preben bernitt

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011

Kapitel 2 Tal og variable

Komplekse tal. Jan Scholtyßek

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel by bernitt-matematik.dk

De rigtige reelle tal

Regneoperationerne plus og minus er hinandens omvendte regneoperation og at gange og dividere er hinandens omvendte regneoperation.

Grundlæggende færdigheder

Symbolsprog og Variabelsammenhænge

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Kapitel 5 Renter og potenser

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

Funktioner. 1. del Karsten Juul

GrundlÄggende. Bogstavregning. for stx og hf Karsten Juul

Bogstavregning. Formler Reduktion Ligninger Bogstavregning Side 45

formler og ligninger basis brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Variabel- sammenhænge

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Elementær Matematik. Tal og Algebra

Brøker og forholdstal

Løsning af simple Ligninger

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul

FlexMatematik B. Introduktion

Lektion 1 Grundliggende regning

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Simple udtryk og ligninger

1 monotoni & funktionsanalyse

Indhold. Kontrol af resultater, skrivemåder osv.

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Omskrivningsgymnastik

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

Matematik. på Åbent VUC. Trin 1 Eksempler

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel by bernitt-matematik.dk

GrundlÄggende variabelsammenhänge

Bogstavregning. Kvadratsætninger: Når man snakker om hvad kvadratsætninger er der snakke om tre forskellige slags kvadratsætninger

Elementær Matematik. Funktioner og deres grafer

De 4 regnearter. (aritmetik) Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 42 Ekstra: 5 Point:

Sammensætning af regnearterne

ELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET ALGEBRA OG LIGNINGER

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007

TAL OG BOGSTAVREGNING

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering

Æstetik og reduktioner Matematisk takt og tone. Mikkel Findinge

Matricer og lineære ligningssystemer

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

Eksponentielle sammenhænge

f(x)=2x-1 Serie 1

Projekt 7.4. Rationale tal brøker og decimaltal

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

Grundlæggende matematik

Matematik. på AVU. Eksempler til niveau G. Niels Jørgen Andreasen

Funktioner og ligninger

Regneregler for brøker og potenser

Eksamensspørgsmål: Eksponentiel vækst

Excel regneark. I dette kapitel skal I arbejde med noget af det, Excel regneark kan bruges til. INTRO EXCEL REGNEARK

Matematik. på Åbent VUC. Trin 2 Eksempler

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar matx.dk

Matematik. på AVU. Eksempler til niveau G, F, E og D. Niels Jørgen Andreasen

Elementær Matematik. Mængder og udsagn

Det endelige tal fremkommer ved at opstille bogstavkombinationer, hvor følgende regler gælder:

for matematik på C-niveau i stx og hf

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.

Omskrivningsgymnastik

Egenskaber ved Krydsproduktet

Matematikkens sprog INTRO

Start pä matematik. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul

brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt

Louise F Jensen MATEMATIK. VUC Roskilde

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Basal Matematik 2. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 67 Ekstra: 7 Mundtlig: 1 Point:

Funktioner. 2. del Karsten Juul

Matematik i 5. klasse

Fag matematik 1. klasse 17/18

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

Transkript:

Mat C HF basisforløb-intro side 1 Kapitel 1 Fortegnsregler og udregningsrækkefølger

Mat C HF basisforløb-intro side 2 1. Fortegn. 1.Fortegnsregler og udregningsrækkefølger - En introduktion med opgaver (og facitliste) - Et for-tegn er det plus- eller minus-tegn som står foran et tal eller bogstav. Tal uden eller foran har et underforstået ( stumt ) plus foran. Ex.1 7 har positivt fortegn (plus) 3 har negativt fortegn (minus) 10 har positivt fortegn fordi 10 betyder 10 Ex.2 X har positivt fortegn X har negativt fortegn Y har positivt fortegn fordi Y betyder Y Opgave 1 Find fortegnene for følgende tal og bogstaver (der er facitliste bagi kapitlet): a) 0,9 b) 27 c) a d) 3. 4 2. Positive og negative tal Tal med som fortegn kaldes positive tal. Tal med som fortegn kaldes negative tal. Nul regnes dog ikke som hverken positivt eller negativt. Vi siger, at nul er neutralt. Opgave 2 Hvilke af følgende tal er positive tal?: ½ ; 23 ; 0,45 ; 1001 ; 6 2 ; 2 6 ; 0. 3. Tal-linien (tal-aksen) Man tegner tit tallene ind på en tal-linie.tallinien er bygget op som et udendørstermometer: - Der er faste inddelinger i enheder (ligesom graderne på termometeret). - Nul (frysepunktet) ligger på midten af linien. - De positive tal ligger til højre for nul (over frysepunktet). - De negative tal ligger til venstre for nul (under frysepunktet). frysepunktet 5 4 3 2 1 4 0 1 2 3 5

Mat C HF basisforløb-intro side 3 Opgave 3 Find følgende tal på tallinien ovenfor: 0 ; 4 ; 3 ; 2,5 ; 0,5. Opgave 4 Aflæs tallene ved de fremhævede punkter på tallinien nedenfor. 5 4 3 2 1 4 0 1 2 3 5 Opgave 5 Tegn en tallinie og sæt følgende tal ind på de rigtige pladser: 8 ; 4,6 ; 3,2 ; ½ ; 1,4. 4. Dobbelte fortegn,, eller foran et tal kaldes et dobbelt fortegn. Man kan reducere et dobbelt fortegn: d.v.s. man kan skrive et dobbelt fortegn om til et enkelt fortegn. Omskrivnings-reglerne er følgende: kan erstattes af (dobbelt-plus giver plus) kan erstattes af (plus og minus giver minus) kan erstattes af (minus og plus giver minus) kan erstattes af (dobbelt-minus giver plus) Ex.3 3 3 7 7 4 4 0,8 0,8 Opgave 6 Reducér følgende tal, så de kun har enkelt-fortegn. a) 10 b) 9,2 c) 1/3 d) 100 5. At lægge sammen og trække fra med positive og negative tal Man kan lægge tal sammen og trække dem fra hinanden. Hvis man arbejder med positive tal, er det let, fordi vi har prøvet det så tit: Ex.4 2 3 5 8 2 6

Mat C HF basisforløb-intro side 4 Hvis man arbejder med negative tal, skal man passe lidt på i udregningerne: Ex.5 a) 4 1 3 b) 6 2 8 Ex.6 10 15 10 15 5 Når man arbejder med negative tal, kan det hjælpe at tænke på tal-linien ( termometeret ). Man kan udregne 4 1 ved at læse regnestykket som: temperaturen er 4 frostgrader og den stiger med 1 grad. Resultatet bliver: 3 frostgrader d.v.s. tallet 3. Se på tallinien nedenfor, hvor regnestykket er illustreret. 4 3 0 1 ( er altid i talliniens pil-retning ) Tilsvarende kan man udregne 6 2 ved at læse regnestykket som: temperaturen er 6 frostgrader, og det bliver 2 grader koldere. Resultatet bliver 8 frostgrader d.v.s. tallet 8. Se på tallinien nedenfor, hvor regnestykket er illustreret. 8 6 2 ( er altid imod tal-liniens pilretning ) Opgave 7 Regn uden lommeregner. a) 8 12 b) 6 5 c) 0 7 d) 20 5 e) 3 9 f) 1 4 g) 2 14 h) 3 5 Opgave 8 Regn uden lommeregner 40 20 6 2 10

Mat C HF basisforløb-intro side 5 6. Gange og dividere positive og negative tal Når man vil gange to tal er det vigtigt at kende fortegns-regneregler for gange. Tilsvarende er der fortegns-regneregler man skal kende, når man vil dividere to tal med hinanden. Reglerne minder om reglerne for de dobbelte fortegn.. giver et positivt resultat (plus gange plus giver plus). giver et negativt resultat (plus gange minus giver minus). giver et negativt resultat (minus gange plus giver minus). giver et positivt resultat (minus gange minus giver plus) Ex.7 2. 3 6 4. 7 28 1. 9 9 6. 2 12 Kort kan reglerne for fortegn når man ganger eller dividerer skrives således: Gange : Division : : : : : Opgave 9 a) 6 2 b) 3 5 c) 7 2 d) 10 2 e) 20 : 4 f) 8 : 2 g) 12 : 3 h) 100 : 10 i) 6 3 j) 10 2

Mat C HF basisforløb-intro side 6 7. Udregnings-rækkefølge (udregnings-hierarkiet) Når man regner, er det ikke lige meget i hvilken rækkefølge, man gør det. Lad os prøve at udregne 3. 4 2 i rækkefølge fra venstre mod højre. 3. 4 giver 12, og lægger man 12 og 2 sammen får man 14: 3. 4 2 12 2 14 MEN: Hvordan skal vi så udregne det spejlvendte regnestykke: 2 3. 4? Det bør give det samme resultat, nemlig 14. Men hvis vi regner fra venstre mod højre får vi ikke 14. Vi får 20! (Prøv selv). Det er et problem. Matematikere har løst problemet ved at vedtage en bestemt rækkefølge for udregningerne. Den rækkefølge skal man altid følge, når man regner. Udregningsrækkefølgen 1. Først udregnes parenteser * 2. Dernæst udregnes gange- og divisions-stykkerne 3. Til sidst udregnes plus og minus. * I nogle udtryk er der underforståede parenteser, som ikke skrives. F.eks.er der en "stum" parentes omkring tælleren en "stum" parentes omkring nævneren i en brøk. Udregnings-rækkefølgen gør, at vi nu skal udregne 2 3. 4 på denne måde: 1. Først ser vi efter parenteser: der er ingen. 2. Dernæst regner vi gange-stykket 3. 4 ud. Det giver 12. 3. Til sidst lægger vi 2 og 12 sammen. Resultatet bliver 14 ligesom før: 2 3. 4 2 12 14 Ex.8: 15 2. 3 2. 4 ingen parenteser, gange udregnes først 15 6 8 og udregnes til sidst 17 Ex.9: 2 6. 2 10 : 5 gange og division udregnes først 2 12 2 og udregnes til sidst 12

Mat C HF basisforløb-intro side 7 Opgave 10 Udregn uden lommeregner a) 6 4. 2 e) 3 5. 4 i) 1 2. 3 4 6 : 2 b) 18 3. 3 f) 7 2. ( 8) j) 18 : 6 10 : 5 c) 20 5. ( 1) g) 2. 3 4. 5 k) 2. 3. 4 5 d) 13 7. ( 2) h) 20 : 4 6. 1 l) 1. 2 3. 4 10 : 2 m) Svendeprøven : udregn 5 2. ( 3) 7 : 2 8. ( 1) 26 : ( 13) 7 Opgave 11 Kontrolspørgsmål: a) Hvad er et fortegn? b) Er nul et positivt tal? c) Hvordan reduceres det dobbelte fortegn? d) Hvis man trækker et positivt tal fra et positivt tal bliver resultatet så positivt? e) Ligger 2,5 til højre for 3 på tal-linien? f) I hvilken rækkefølge skal man udregne de fire regningsarter? Facitliste Opgave1 a) b) c) d) (3. 4 12 har et stumt som fortegn) Opgave 2 ½, 0,45 og 6 2 er positive tal (6 2 ()4 mens 2 6 4 ) Opgave 3 4 2,5 0 0,5 3 1 0 1

Mat C HF basisforløb-intro side 8 Opgave 4 3,5 ; 0,8 ; 2,2 Opgave 5 (der kan være en lille smule unøjagtighed i tegningen nedenfor) Opgave 6 a) 10 b) 9,2 c) 1/3 ( 0,333333333 ) d) 100 1 0 1 Opgave 7 a) 4 e) 6 b) 1 f) 5 c) 7 g) 12 d) 15 h) 2 Opgave 8 26 Opgave 9 a) 12 g) 4 b) 15 h) 10 c) 14 i) 2 d) 20 j) 5 e) 5 f) 4 Opgave 10 a) 14 f) 9 k) 29 b) 9 g) 26 l) 5 c) 15 h) 1 m) 1,5 d) 27 i) 0 e) 17 j) 1 Opgave 11 a) Det eller, som står foran tallet b) Nul er hverken positivt eller negativt c) d) Nej, kun nogle gange!! ex. 8 10 2 giver et negativt resultat. e) Ja 2,5 er placeret midt imellem 3 og 2 på tallinien. D.v.s. til højre for 3. f) gange og division udregnes først. Derefter udregnes plus og minus.