Kostvalgets 4 de dimension: Miljøet - Hvem har ansvaret?
1. dimension: Sociale dimension Hvorfor betyder det, vi spiser og drikker, så meget for os? Det handler om vane og nydelse, og det signalerer desuden, hvem vi er. Det er en del af vores identitet, og tæt knyttet til vores sociale position, indkomst, etniske baggrund, alder og køn. Alt dette er kostens sociale dimension. Slide 2
2. dimension: Sundhed Men selvfølgelig spiser vi også for at blive mætte. For vores sundhed. For ikke at komme til at mangle noget. Det handler om energiindhold, kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Hvis vi spiser usundt og har en usund livsstil, gør vi os sårbare for en række livsstilsrelaterede sygdomme som fedme, diabetes, hjertekredsløbsproblemer, kræft, m.v. Alt dette er kostens sundhedsmæssige dimension. Slide 3
3. dimension: Prisen En tredje dimension, nok så væsentlig for vi danskere, er prisen. Vi giver 39 procent mere for fødevarer end gennemsnittet i EU; 17 procent mere end svenskerne, 23 procent mere end englænderne og 31 procent mere end tyskerne. På trods af at fødevarer kun udgør 10 procent af danskerens forbrug, mindre end i mange andre lande, så bruger vi faktisk 25 procent flere penge på mad end for 10 år siden Slide 4
4. dimension: Miljøet En fjerde og ofte overset dimension i kostvalget er det lokale, regionale og globale miljø. Og det er jo temaet for det, jeg gerne vil snakke med jer om her i aften. Slide 5
Hvad har størst betydning for danskernes valg af fødevarer? Friskhed: Sundhed: Pris: Smag: Dyrevelfærd: Fødevaresikkerhed: Miljøhensyn: Ved ikke: friskhed (28 %) sundt produkt (23 %) pris (15 %) smag (10 %) dyrevelfærd (9 %) fødevaresikkerhed (6 %) miljøhensyn (5 %) ved ikke (3 %) Kilde: Landbrugsraadet Slide 6
I alt 928 forbrugere har givet karakter på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget vigtig og 5 er slet ikke vigtigt. Smagen At varen er sund Et sundt miljø Prisen Hensyn til klimabelastning Slide 7
Fødevarer belaster miljøet men hvorfor? Fordi der bruges fossil energi til at pløje, harve, så, høste, oplyse/ opvarme/afkøle stalde/væksthuse/lagerbygninger, og transportere varer. Køling kræver kølemidler; i ulande udledes CFC/Cl. nedbryder ozonlaget. Fordi afbrænding af fossilt brændstof udleder CO 2, der sammen med metan fra husdyr og lattergas fra lossepladser øger drivhuseffekten og ændrer det globale klima. Fordi der ryddes tropeskov til soja/kvæg 10-30 % af klimaændringer. Fordi afbrænding af fossilt brændstof udleder SO x /NO x der gi r forsuring. Fordi afbrænding af fossilt brændstof også udleder VOC, der gi r ozon, PAH. Fordi der produceres, transporteres og udspredes gødning og pesticider, der fører til utilsigtede giftvirkninger på mennesker (human toksicitet) og i naturen (økotoksicitet, eutrofiering, næringsstofoverbelastning). Fordi naturarealer opdyrkes, hvorved biodiversiteten forringes. Fordi overgræsning fremmer erosion og ørkendannelse, mens kunstvanding gi r vandmangel, og produktion af kød kræver mere vand end grøntsager. Fordi fødevarer fremstilles, opbevares, fryses og transporteres; indkøbes af forbrugerne, forarbejdes, tilberedes, og fordi der er 30 % spild Slide 8 fra jord-til-bord.
Bedste analysemetode: Livscyklusvurdering (LCA-Food) Input til landbruget, fx arealforbrug, maskiner, brændstof, importeret foder, gødning, pesticider, frø, osv. landbrug grossist Forarbejdnings- og fremstillingsindustri Vurdering af fødevarers miljøeffekter fra jord-til-bord og affald. catering detailhandel Opbevaring, madlavning, opvask emballage emballage input Konsum: Spise og drikke Samlet SPILD, hele kæden 30 %! Slide 9
Hvilke miljøparametre er medregnet i LCA-Food? 1. Arealbeslag biodiversitet. 2. Human toksicitet via jord, luft, vand fx pesticidrester, nitrat og tungmetaller i kosten (mad og drikke). 3. Økotoksicitet via jord og vand giftvirkninger i natur og landbrug. 4. Ozon (O 3 ) i luften vi indånder (skader på åndedrætssystemet). 5. Næringssaltsbelastning (eutrofiering, iltsvind i limniske miljøer). 6. Forsuring S i fossile brændsler og N ved typiske forbrændingstemperaturer, bliver til svovlsyre og salpetersyre (protoner, H + ). 7. Ozonlagsnedbrydning (kølebiler og -huse, CFC-gasser: Cl. ). 8. Drivhuseffekt (CO 2 -ækvivalenter) (CO 2, CH 4, N 2 O, O 3, Cfcgasser og vanddamp) påvirker klimaet på jorden temperatur, nedbør, storme. Slide 10
Fokus på familiens miljøbelastning Familiens miljøbelastning udgør omkring halvdelen af den samlede miljøbelastning i samfundet. Og mad & drikke udgør en betydelig del af familiens miljøbelastning. Mad og drikke udgør derfor en betydelig del af den samlede miljøbelastning i samfundet! Så hvor meget taler vi faktisk om??? Slide 11
Den relative miljøbelastning af mad og drikke - er meget betydelig 70 Miljøbelastning (procent af privatforbruget) 70 60 50 40 30 20 10 0 Arealbeslag Human toksicitet Økotoksicitet Fotokemisk ozon Næringssaltsbelastning Miljøbelastningspotentialer Forsuring Ozonlagsnedbrydning Drivhuseffekt 10 0 50 40 30 20 60 Øvrige privatforbrug Dansk kost iflg. varestat. Privatbil u. kørsel Kørsel i privatbil Elforbrug i privatbolig Boligopvarmning Vandforbrug, privat Typer af privatforbrug Figuren angivere den relative miljøbelastning af syv typer af privatforbrug beskrevet ved otte miljøbelastningspotentialer. Fødevarers miljøeffekter ( - ) er beregnet for dansk gennemsnitskost i henhold til forsyningsstatistikken. Fødevarer er mere miljøbelastende end kørsel i bil (benzin) og bolig (el, varme og vand) tilsammen målt på 3 ud af de 8 miljøpåvirkningstyper (næringssaltsbelastning (4 X så belastende), økotoksicitet (14 X) og arealbeslag (11 X)). Fødevarer belaster miljøet lige så meget som bil og bolig tilsammen i 2 af de øvrige miljøpåvirkningskategorier (ozonlagsnedbrydning og forsuring), mens fødevarer er halvt så miljøbelastende som bil og bolig tilsammen målt på drivhuseffekten og human toksicitet, og ¼ så belastende målt på fotokemisk ozon. Vi kan således underbygge tidligere undersøgelser, der viste, at spisning kan være ligeså belastende for miljøet som bil og bolig tilsammen. Slide 12- Globalt set betyder fødevarer mere for klimaændringer end den samlede transportsektor!
OK - mad/drikke er miljøbelastende og hvad så? kan man jo spørge For vi SKAL jo spise og drikke! Og det skal gerne være en nydelsesoplevelse. Så det forhold, at kost er forbundet med miljøbelastning, er KUN af interesse, hvis forskellige, men ligeværdige kostvalg har SÅ forskellig en miljøbelastning, at kostvalget bliver et instrument til væsentlig miljøbeskyttelse. At kostvalgene skal være ligeværdige er af betydning, hvis vi skal få almindelige mennesker til at skifte fra det miljøbelastende til det miljørigtige kostvalg, og dermed bidrage til et bedre lokalt, regionalt og globalt miljø. Slide 13
Ikke alle kostvalg er dog ligeværdige: Mexico Slide 14
På tabel-form ses forskellene:!!!! Slide 15
Vi har valgt at undersøge 5 ligeværdige kostvalg, - dvs. med egne interne referencer (1) NNA2004: Et fra officielt hold anbefalet sundt kostvalg set i forhold til danskernes gennemsnitskost; DTU fødevareinstituttet. (2-3) Nordisk kost og Willett kost set i forhold til referencekosten i LIFE s MUFOBE projekt; (4) Svensk anbefalet kost set i forhold til almindelig svensk kost; (5) Vegetarisk kost set i forhold til danskernes gennemsnitskost. I de kommende år: OPUS-NNK i forhold til dansk gennemsnitskost. Slide 16
Vi ser positive effekter af 2 af disse ligeværdige kostvalg, Sammenholdt med deres egne interne referencer (1) NNA2004: Et fra officielt hold anbefalet sundt kostvalg set i forhold til danskernes gennemsnitskost; DTU fødevareinstituttet. (2-3) Nordisk kost og Willett kost set i forhold til referencekosten i LIFE s MUFOBE projekt; (4) Svensk anbefalet kost set i forhold til almindelig svensk kost; (5) Vegetarisk kost set i forhold til danskernes gennemsnitskost. I de kommende år: OPUS-NNK i forhold til dansk gennemsnitskost. Slide 17
Nordiske råvarer OPUS: Et tværfagligt projekt til 100 mio. kr. fra NORDEA FONDEN SUNDHED Sund, Ny Nordisk Kost velsmagende & miljørigtig Fødevareøkonomi Slide 18
OPUS Gantt diagram 2009-2013 http://www.foodoflife.dk/opus.aspx 2009 2010 2011 2012 2013 WP1Definition and Development of a New Nordic Diet WP1A The launching of a New Nordic Diet Potentials and barriers in a social and cultural perspective WP2A User-driven and nutritional acceptability WP2B Sensoric acceptability WP2C Societal acceptability WP6 Core laboratory facilities for clinical biochemistry and appetite hormones WP2D Development and validation of a dietary assessment method for 8-10 year olds WP2E Food service WP2E and supply chain for WP2E WP3 WP5 Dietary intervention with shop model WP3A Effects on substrate metabolism, protein and gene expression in skeletal muscle and adipose tissue in relation to gender and fitness level. WP3B Social and cultural aspects of controlled intervention trials WP3C Nutrigenomics WP4 Acute effects of impaired WP3D Food and health economics and environmental sustainability sleep on energy balance WP5 Free healthy meals in schools - a dietary intervention in Danish schools WP5A Physical activity and life style during WP7 Dissemination and communication WP5B Dietary intake during WP5 WP5C Learning and behavioral outcomes related to the WP5 intervention Slide 19 WP5D Sociological contributions to the OPUS school meals intervention
Sammenlignelighed af kostprofiler (NNA2004, dansk, vegetarisk): Energiindhold (MJ) og indkøbt mængde (kg) per person og år for tre kostprofiler, samt absolut og relativt indhold af kød og mejeriprodukter. Slide 20 Samme smag vane etnisk energi- korrekt osv your choice indhold
Hvordan sammenlignes kostvalgs miljøeffekter, når CBAværdier for de enkelte miljøparametre ikke er kommensurable? Der pågår for tiden en vigtig debat om værdisætning af naturog miljøgoder, men der er endnu ikke konsensus om, hvordan de fleste af disse kan monetariseres. Bliver det måske aldrig? Da man således ikke har en fælles målestok for samtlige miljøeffekter, er det ikke muligt at summere de otte miljøpåvirkningspotentialer anvendt i vores kostsammenligning til et samlet mål for miljøbelastningen. Det er af den grund ikke muligt kvantitativt at sammenligne den samlede miljøeffekt af to kostvalg, eller at sammenligne et bestemt kostvalg med en anden aktivitet som fx boligopvarmning, hvis den ene aktivitet er mere miljøbelastende på nogle områder, fx drivhuseffekt og økotoksisk belastning, mens den anden aktivitet er mere miljøbelastende på andre områder, fx forsuring og human toksicitet. Slide 21
En mulig løsning er: KUN at foretage kvantitative sammenligninger, hvor samtlige miljøeffekter for et givet kostvalg er mindre end for et andet kostvalg. For så kan man med sikkerhed sige, at det første valg er mere miljørigtigt. - Vi ved bare ikke hvor meget bedre. Dette gælder man kan sige til alt held for analysen - for NNA2004 kost, når den sammenlignes med danskernes gennemsnitskost. Og det gælder i endnu højere grad for vegetarisk kost -> Slide 22
Og det ser vi her ved sammenligning af de tre kosttyper Sund kost giver en RIGTIG GOD miljøbesparelse; - og det gælder i endnu højere grad for vegetarisk kost. Tallene på søjlerne angiver procentdelen af det samlede privatforbrugs miljøbelastning. Slide 23
Miljøgevinst ved at vælge NNA2004 eller vegetarkost relativt til realistiske besparelser på bil og bolig? Det er op til 30 hhv. 246 gange bedre for miljøet at spise NNA hhv. vegetarisk end at spise som gennemsnitsdanskeren sammenholdt med en samtidig 10 % besparelse på benzin til bilen, og el og varme hjemme. Kostvalget ER potentielt et effektivt og hidtil overset redskab i miljøbeskyttelse. Slide 25
Potentielle miljøeffekter af 1 kg føde- og drikkevarer i nogle større fødevaregrupper Resultater fra LCA-Food databasen for overordnede grupper af føde- og drikkevarer brugt fx til at rådgive OPUS for bæredygtighed i Ny Nordisk Kost. Bemærk: kostpyramide = miljøpyramide Bemærk, at miljø-effekter er angivet pr. 1 kg af varen. Slide 26
UNIT matters! Vegetabilsk substitution af animalske produkter Okse culotte, rå: 1 kg = 50 kr. = 8950 KJ (1 MJ koster 5,50 kr.) Tomat, frisk: 1 kg = 15 kr. = 1070 KJ (1 MJ koster 15,02 kr.) Agurk, frisk: 1 kg = 15 kr. = 455 KJ (1 MJ koster 32,97 kr.) Kartoffel, rå (øko): 1 kg = 10 kr = 3650 KJ (1 MJ koster 2,74 kr.) Sojabønne, tør: 1 kg = 10 kr. = 17180 KJ (1 MJ koster 0,58 kr.) Sojabønne+kartoffel er altså et miljørigtigt & næringsmæssigt lødige alternativer til Okse culotte. Slide 27
Hvorfor er kød (og fisk) særligt miljøbelastende? o o o o o o Kød er miljøbelastende, fordi husdyr fortærer mange gange den energi, de leverer som kød og mange bor i varme/oplyste stalde. Koen spiser 60 kg foder/dag = 55 t/levetid = 180X dens kødvægt. Alene i USA fortærer 10 milliarder husdyr 90 % af sojaproduktionen, 80 % af majsen og 70 % af kornet. EU 15 : ~60 % af kornet. Danske husdyr æder korn sva. til 78 % af det Danmark producerer. Alene foderkornet fra USA kunne mætte jordens 1 milliard sultende mennesker. Så hvorfor bruger vi ikke det bedste af dyrenes foder som føde, og producerer føde på arealer, der i dag producerer foder? Smag/vane? Og protein- og jernindholdet i kød kan problemfrit erstattes af tofu, Quorn, bønner, ærter, linser og nødder. Jernoptag problematisk? Kalk og B12 opnås i rigelige mængder via æg og mejeriprodukter. Fisk belaster forskelligt afhængig af om de er fra dambrug m/u recirkulation/vildt-fangede, frisk/frys og art: musling og makrel < sild og torsk<fladfisk<frosne rejer<frisk hummer. Truede arter? Slide 28
Hvorfor er kvæg generelt den mest belastende type kød? o o o o Fordi kvæg globalt set årligt afgiver 100 millioner tons metan, eller 25 % af det antropogene udslip; metan er en kraftig drivhusgas. GWP 25X CO 2 (20 år). Nye foderblandinger kan reducere problem. Husdyrsektoren er globalt set ansvarlig for 18 % af de antropogene udslip af drivhusgasser; mere end det samlede udslip fra transportsektoren. Når vi som EU-forbrugere vil have mere oksekød, indebærer det fældning af skove til landbrugsmæssig udnyttelse af jorden, primært i troperne. Herved frigiver jorden store mængder CO 2, og muligheden for fremtidig CO 2 -binding i trækronerne er tabt. Fældning af tropeskov er ansvarlig for 10-30 % af den årlige tilvækst i den globale drivhuseffekt. På 50 år er halvdelen af Centralamerikas regnskove forsvundet, mest for at gøre plads til mere kvæg. Monokultur af græs har afløst nogle af verdens rigeste økosystemer, og decimeret den globale biodiversitet. Slide 29
Hvorfor er mælk og æg mindre belastende end kød? o o o o o o En malkeko giver i snit 26 l mælk om dagen, i 10-11 måneder om året i ca. 2½ år, eller ca. 20.000 kg mælk i dens levetid. Koen bliver til sidst slagtet, kødet solgt til konsum (ringeste sorteret fra). En ko vejer ca. 600 kg. Fraregnet frasorterede dyr, knogler og indvolde vejer koens kød (anvendt til føde) ca. 1 % af mælkens eller ca. 10 % af ostens. Miljøeffekter kan også prisallokeres (hak.okse 37,50 kr/kg, mælk 8 kr/kg, ost 60 kr/kg). Retfærdigvis bør man sammenligne mælk med kød fra tyrekalve! Hønen er ca. 20 uger, når den begynder at lægge æg, og den lægger 260-330 æg af i snit 60 g i ca. 12 mdr. = 17,7 kg æg. Den slagtes herefter og bliver til minkfoder ca. 1,2 kg hvilket udgør ca. 7 % af æg-produktionen. Forældredyrene til de æglæggende høns bliver kun i ganske lille antal brugt som suppehøns ellers anvendes de i industrien. Det Slagtefjerkræ vi spiser - kyllinger - er en anden produktion. Her modtages kyllingerne fra rugeri 2 dage gamle og 38-40 dage efter er de slagteklare (2100 g levende vægt, 1200 g kød). De har da kun spist 4 kg foder, så produktionseffektiviteten af slagtekyllinger er meget høj. Slide 30
Nye beregninger for køds rolle i GHG (2009) Medarbejdere ved Verdensbanken har genberegnet FAO s 2006-estimat af livestocks rolle i GHG, så de her står for 51% snarere end 18% af det samlede udslip af klimagasser. Nævnte beregninger synes dog at doublecounte husdyrs respiration og deres effekt på land use change. Så der er fortsat tvivl om, hvor stor en del af GHG fødevaresektoren faktisk står for. Men man må antage, at det ligger mellem 20 % og 50 % af antropogene GHG. http://www.worldwatch.org/files/pdf/livestock%20and%20cli mate%20change.pdf Slide 31
Så hvad vej går det med den globale kødproduktion? Verdens kødproduktion 1961-2004 (5-dobling på 50 år) Kilde: Worldwatch Institute, USA Slide 32
Så hvad vej går det med den globale kødproduktion? Verdens kødproduktion 1961-2004 per person Kilde: Worldwatch Institute, USA Slide 33
Hvad er trenden i danskernes kødforbrug? Det ville være bedre for miljøet, om det var oksekød snarere end svinekød, der tegnede faldet*. Fødevareforbrug per dansker og år Kg kød/dansker/år 200 150 100 50 0 år vs Kød i alt år vs Okse- og kalvekød år vs Svinekød år vs Fjerkrækød år vs Hestekød år vs Fåre og lammekød år vs Vildtkød 50 % 24 % 20% 41 % 31 % 26% Kilde: Worldwatch Institute, USA 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 År Kilde: Danmarks Statistik Slide 34 * Og faktisk skyldes faldet mest en ændring i opgørelsesmetoden for svinekød
Hvad vej går det med den globale kornproduktion? Slide 35
Fakta om proteinindtag i en sund kost godt eller skidt for miljøet? o o o o o Lægevidenskabelig forskning viser, at mere protein ikke mindre kan bidrage til at forebygge en række centrale livsstilsygdomme: Fedme, diabetes II, hjertekarsygdom, kræft, knogleskørhed og sarcopeni (muskeltab). Et proteinindtag på op til 25 E% har ingen kendte negative virkninger på helbredet. Men et øget indtag af animalske proteiner øger miljøbelastningen. Et højere proteinindtag nedsætter sult og dermed kalorieindtaget (færre fødevarekalorier, mindre overvægt), og heraf afledt mindre miljøbelastning. Dette indikerer umiddelbart, at vi bør spise mere protein, men mindre animalsk protein. Men da animalsk protein generelt har en bedre metabolisk profil end vegetabilsk, er det ikke ligegyldigt, hvilke planteproteiner vi vælger. Soja har været spist som det mest almindelige protein i Asien gennem århundreder uden problemer. Men der er også kritiske røster blandt forskere. Selvom man fremover tænkes at dyrke økologisk soja i Danmark, så må vi nok søge proteinet til NNK blandt andre lokale bælgfrugter, hvedeprotein, nødder. Heller ikke myco-protein (Quorn ) tænkes at indgå i NNK. Slide 36
Aminosyre-komplementering i NNK beskytter miljøet (sundhed?) + = Hvede protein Soja protein Humant protein + = + Hvede protein Plante protein Humant protein Rest AA Slide 37
Er økologisk kost bedre for miljøet? Økologi sparer miljøet for kunstgødning og pesticider til gengæld producerer økologi typisk mindre per ha og tidsenhed Så miljøbalancen ved at producere økologisk er ikke så nem at forudse! Slide 38
Er økologisk kost bedre for miljøet? Foreløbig metaanalyse af potentielle miljøvirkninger af økologi Fødevarer Energi (MJ) GHG (GWP 100 ) CO 2 -ækv. Forsuring (SO 2 -ækv.) Ozonlagsnedbryd. CFC 11 - ækv. Ozon Forurening ethen ækv. Eutrofiering (PO 4-3 - ækv. ii ) (NO 3 -ækv. iii ) Øko tox pesticid - dosis Human tox Arealforbrug: +skovryd. Abiotiske ressourc. Jordkvalitet Kylling 32 ii % 46 ii % 53 ii % 76 ii % 92 ii % 119 ii % 241 ii % Æg 14 i % 27 ii % 12 ii % 32 ii % 99 ii % 124 ii % 13 ii % Bøf 35 ii % 15 ii % 52 ii % 108 ii % ii % 83 ii % 14 ii % Mælk 38 ii % 16 ii % 63 ii % 63 ii % ii % 66 ii % 50 ii % gulerod (mark) 92 iii % 142 iii % 43 iii % 465 iii % 46 iii % 13 iii % 17 iii % tomater 88 ii % 91 ii % 201 ii % 323 ii % 40 ii % 90 ii % 89 ii % 29 % havre 2 iii % 6 iii % 17 iii % 30 iii % 19 iii % 14 iii % 43 iii % Lam 20 ii % 42 ii % 311 ii % 205 ii % ii % 126 ii % 30 ii % rug 10 iii % 7 iii % 43 iii % 21 iii % 48 iii % 22 iii % 55 iii % (vår) byg 12 iii % 9 iii % 28 iii % 31 iii % 32 iii % 17 iii % 58 iii % hvede(brød) 29-37 ii % 2-61 ii % 6 ii % 15 iii % 200 ii % ii % 47 iii -214 ii 2 12 ii % raps, oliefrø 25 ii - 58 i % 5 ii % 15 iii % 38 ii % 6 iii % 20 iii % 76 ii % 18 iii % ii % 26 iii % 4 iii % 173 ii % 61 iii % 12 ii % Kartoffel 2 ii 8 i % 7 ii % 58 ii % 9 ii % 80 ii %? 164 ii % 22 ii % Svin 13 ii % 11 ii % 67 ii % 43 ii % ii % 73 ii % 6 ii % Slide 39 i Röver, M., Murphy, D.P.L., and Heinemeyer, O. (2000) Evaluation of conventional and organic agricultural production in relation to primary energy inputs and certain pollution gas emissions, Landbauforschung Voelkenrode, Sonderheft 211, FAL, Braunschweig. ii Williams, A.G., Audsley, E. and Sandars, D.L. (2006) Determining the environmental burdens and resource use in the production of agricultural and horticultural commodities. Main Report. Defra Research Project IS0205. Bedford: Cranfield University and Defra. Available on www.silsoe.cranfield.ac.uk, and www.defra.gov.uk. iii The Danish food LCA database, http://www.lcafood.dk, extracted with SimaPro 2009.
Er økologisk kost bedre for miljøet? Den foreløbige økologi-konklusion siger altså: JA til økologisk: Måske til økologisk: NEJ til økologisk: Slide 40 Kartofler, svin (soja!) Lam, rug, byg, hvede(brød), rapsolie kylling, æg, Bøf (især importeret), mælk, gulerod, tomater, havre Pointen er derfor, at man af miljømæssige hensyn ikke bør vælge mellem økologisk og konventionel produktion, men foretrække det miljømæssigt bedste produktionssystem for det enkelte produkt. Under alle omstændigheder bør prisen for økologi ikke holde forbrugeren borte fra NNK, hverken af hensyn til sundhed eller miljø. Økologi er primært god vilje, dyrevelfærd og jordkvalitet, +evt. sundhed (-pesticider) og smag(?).
Konklusioner alene ud fra en miljømæssig synsvinkel o kosten bør indeholde betydeligt mindre kød+fisk. o o o Kosten bør indeholde betydeligt mindre is, kage, chokolade, slik, sodavand, te, kaffe, kakao, vin og alkohol. Kosten bør indeholde flere af de miljørigtige og færre af de miljøbelastende animalske produkter, end det vi spiser i dag... med andre ord, miljørigtig produktionsform er bedre end økologi. Planteprotein bør erstatte mindst halvdelen af det animalske protein i vores kost Det vil forbedrer miljøet (og sundheden?). Slide 41
Vore miljøundersøgelser understøtter Kostkompasset fødevarestyrelsens otte sunde kostråd 1. Spis frugt og grønt 6 om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag 4. Spar på sukker især fra sodavand, kager og slik 5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Som vi har lært i dag, så gavner disse råd også miljøet og jeg kan tilføje, de gavner også dit kostbudget: Det er 20 % billigere at spise NNA end normal dansk kost. Slide 42
Nu kommer så det afsluttende spørgsmål Er sund og miljørigtig kost et politisk ansvar - eller er det snarere et personligt ansvar? Slide 43
Ansvar (for kostvalget) partsindlæg Valg af kost er, lige som valg af bil, et personligt valg. Men hvad angår vores valg af bil såvel som kost, så står der samfundsmæssige interesser på spil. Det, som vore valg koster samfundet, fx konsekvenserne af forureningen fra den bil vi kører, eller af fedme fremkaldt bl.a. af forkert kost, skal ideelt set afspejles i prisen på den implicerede vare eller aktivitet. Men det er ikke altid tilfældet, at sundheds- og miljø- eksternaliteterne afspejles i prisen på varen; og det er det økonomerne kalder for markedsfejl. Og markedsfejl retter man af politisk vej Slide 44
Ansvar (for kostvalget) partsindlæg Selvom én gruppe af forbrugere den såkaldte politiske forbruger frivilligt påtager sig et samfundsmæssigt ansvar gennem en række valg af positiv betydning for det fælles bedste, så er det utænkeligt, at alle borgere ønsker (eller magter) at tage et sådant ansvar. Politikerne har derfor en vigtig rolle i at understøtte, at så mange som muligt motiveres til at træffe de samfundsgavnlige valg. Politikerne har ansvar for at implementere en lovgivning, der imødegår markedsfejl gennem regulering af skatter og afgifter eller ved brug andre styringsinstrumenter. Slide 45
Ansvar (for kostvalget) partsindlæg Ansvaret kan altså ligge to steder hos den enkelte borger (efter eget valg) og hos de folkevalgte politikere. Ud fra et nytteetisk synspunkt finder jeg, at det primært ligger hos sidstnævnte de folkevalgte politikere. Slide 46
Ansvar (for kostvalget) partsindlæg Fødevareindustrien, forskere og medier spiller naturligvis også en væsentlig rolle for vores kostvalg. De rette incitamenter (fra politisk hold) i forhold til forskerne og fødevareindustrien kunne føre til udvikling af både sundere og mere miljørigtige fødevarer. Min konklusion: politikerne er ansvarlige! Slide 47
Danskernes villighed til at tage ansvar ved at nedsætte udledning af klimagasser også selvom fødevarer måtte blive dyrere? Slide 48
Danskernes villighed til at ændre madvaner fx kødfri dag, mindre rødvin, etc. Slide 49
Hvad gør danskerne via deres forbrug for miljøet? Genbrug og affaldssortering er mest udbredt mindre kød er det mindst anvendte redskab i forbrugerens bidrag til miljøforbedring. Slide 50
Altså: Villigheden ER tilstede, men ikke handling Derfor mangler der noget på fødevareområdet! Noget af det samme vi har haft på områderne emballage og affald, økologi og lokalproducerede varer, samt transport tag cyklen til bageren det forstår de fleste. Slide 51
Hvem mener danskerne er ansvarlige for at ændre vores kostvalg så det bliver mere miljøvenligt? Slide 52
Har du tillid til at myndighederne griber ind? Slide 53
Hvis nu politikerne får os til at tage et mere grønt kostvalg, så sparer vi samtidig penge! Et interessant spørgsmål at udforske er så, hvordan vi som forbrugere anvender besparelser fra kostbudgettet, fremkommet ved valget af sund og miljørigtig kost? Hvad vil I bruge pengene til? Hvilke mulige miljømæssige konsekvenser er der af dette? Hvad tænker I om det? Øger frihed indenfor samme miljøbelastning! Slide 54
Tak for opmærksomheden Slide 55