Karteldannelse og stabilitet - en komparativ analyse

Bachelorafhandling Forfattere: Nationaløkonomisk institut Catarina Kaalund Andersen, 300917 Maria Frank Christensen, 300817 Vejleder: Philipp J.H. Schröder Karteldannelse og stabilitet - en komparativ analyse Aarhus Universitet Business and Social Sciences Forår 2012

Abstract Competition is a central part of the world economy. It ensures that firms perform efficiently, and that consumers are offered the best products at the lowest possible price. Cartel formation works contrary to the principles of competition in the free market economy, since it reduces competition through price fixing, reducing total industry output, and market sharing agreements. The aim of these agreements is to increase each member s profit by reducing the competition. Cartel formation leads to negative consequences for the wider society as a result of reduced output, and increased prices, which results in a deadweight loss. Due to these negative consequences cartels are made illegal in Denmark. Despite being illegal cartels still occur. The purpose of this thesis is to study which market conditions facilitate cartel formation and cartel stability. An identification of these conditions, may give an indication of which market conditions the Danish competition authorities should be aware of in their investigation of cartels. To assess which conditions influence cartel formation, an analysis has been conducted on two markets in which there previously has been cartel formation, and two markets in which cartels have not yet been realized. The majority of the theoreticians referred to in this study argue that external market conditions such as a high sales concentration, a low number of firms within the cartel, and a low customer concentration all facilitates cartel formation. Furthermore a decreasing and inelastic demand, an identical cost structure, the existence of natural entry barriers, a high degree of transparency in the market, and a suitable discount rate also facilitates cartel formation. The empirical analysis in this study shows that the only two conditions that are specific, to the two markets in which there has been a cartel are a low market share, and a market consisting of many firms. Market conditions such as a low degree of customer concentration, an increase in demand, and a high degree of transparency in the market also exist at the two markets as well, but are not specific to these markets since these conditions also occur in the markets in which cartels has not yet been discovered. The majority of the theoreticians argue that internal conditions such as communication - if this is not too explicit, patience, excess capacity, and a combination of reward and penalty are all stabilizing conditions for a cartel. Furthermore they argue that there is a trade-off between

the cartel price and the possibility of being detected. This study shows that penalties and explicit communication are stabilizing conditions for a cartel. It further confirms that there is a trade-off between the cartel price and the possibility of being detected. It must be noted that this thesis only contains analyses of four markets, which means that the findings cannot be generalized for other markets. Keywords: Cartel formation, cartel stability, Bertrand, Cournot, deadweight loss

Indholdsfortegnelse Afsnit I: Introduktion... 1 1. Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Afgrænsninger... 2 1.3 Metode... 3 1.3.1 Metode og kilder... 4 1.3.2 Struktur... 5 2. Definition af et kartel... 6 Afsnit II: Teoriredegørelse... 8 3. Incitamenter til karteldannelse... 8 3.1 Monopol... 8 3.1.1 Monopolets prisfastsættelse... 8 3.1.2 Monopolets dødvægtstab... 9 3.2 Oligopol... 11 3.2.1 Prisfastsættelse under konkurrence... 11 3.2.2 Prisfastsættelse ved koordineret adfærd... 17 4. Fremmende og stabiliserende forhold... 20 4.1.1 Salgskoncentrationen... 20 4.1.2 Antallet af virksomheder... 22 4.1.3 Kundekoncentration... 23 4.1.4 Produkthomogenitet... 24 4.1.5 Efterspørgsel og efterspørgslens priselasticitet... 25 4.1.6 Omkostningsstruktur... 26 4.1.7 Adgangsbarrierer... 27 4.1.8 Markedsgennemsigtighed... 28 4.1.9 Diskonteringsraten... 28 4.2 Interne forhold... 28 4.2.1 Belønning og straf... 29 4.2.2 Kommunikation... 31 4.2.3 Tålmodighed... 32 4.2.4 Overskydende kapacitet... 32

4.2.5 Trade- off mellem høj pris og sandsynligheden for at blive opdaget... 33 Afsnit III: Analyse... 34 5. Detailbankmarkedet... 34 5.1 Sagen om Lokalbankerne... 34 5.2 Opdeling af markedet... 36 5.3 Analyse af detailbankmarkedet... 36 5.3.1 Lokale banker... 38 5.3.2 Landsdækkende banker... 49 5.3.3 Delkonklusion... 52 6. Markedet for kroer og hoteller... 53 6.1 Sagen om Danske Kroer og Hoteller... 53 6.2 Opdeling af markedet... 54 6.3 Analyse af markedet for kroer og hoteller i Danmark... 55 6.3.1 Nationale kroer og hoteller i Danmark... 55 6.3.2 Internationale hotelkæder i Danmark... 64 6.3.3 Delkonklusion... 68 Afsnit IV: Evaluering... 69 7. Vurdering... 69 8. Konklusion... 75 Kildefortegnelse Bilag

Liste over figurer Figur 1.1: Struktur...5 Figur 3.1: Monopolets prisfastsættelse...9 Figur 3.2: Monopolets dødvægtstab.10 Figur 3.3: Cournot modellen: sekvens af valg og reaktioner...12 Figur 3.4: Cournot-Nash ligevægten via reaktionskurver.13 Figur 3.5: Ligevægt i Bertrand modellen..14 Figur 3.6: Profitmaksimering i et kartel bestående af tre virksomheder...18 Figur 3.7: Ligevægt på et marked med kartelvirksomheder og ikke kartelvirksomheder 19 Figur 5.1: Pengeinstitutters udlån til indenlandske husholdninger...43 Figur 6.1: Antal overnatninger for alle nationaliteter på hotel.59 Figur 6.2: Indeks for kapacitet og kapacitetsudnyttelse for hoteller.63 Liste over tabeller Tabel 3.1: Oversigt over de fire konkurrenceformer 15 Tabel 3.2: Profit matrice for virksomhed A og B.16 Tabel 3.3: Prisoner s dilemma for virksomhed A og B 17 Tabel 5.1: Salgskoncentrationen for detailbankmarkedet.38

Liste over forkortelser AC = Gennemsnitlige omkostninger AR = Gennemsnitlige indtægter D = Efterspørgsel K = Antal virksomheder i kartellet MC = Marginale omkostninger MR = Marginale indtægter N = Antal virksomheder på hele markedet N-K = Antal virksomheder udenfor kartellet P = Pris Q = Markedets samlede output q i = Virksomhed i s output TR = Omsætning Π = Profit

Afsnit I: Introduktion 1. Indledning Konkurrence er en fundamental del af markedsøkonomien. Konkurrence giver virksomhederne incitament til at være innovative i såvel udviklingen af produkter som i produktionen af disse. Dette incitament sikrer, at forbrugerne tilbydes de produkter, de efterspørger til den lavest mulige pris. Sættes konkurrencen ude af spil, medfører det en række negative konsekvenser for samfundet. Samfundet vil opleve et dødvægtstab i form af en reduktion af mængden og kvaliteten af det, der udbydes på markedet. Reduktionen i den udbudte mængde vil medføre prisstigninger, hvorved forbrugeren står overfor ringere produkter til en højere pris. De negative konsekvenser har medført, at konkurrencehæmmende aftaler, i form af karteldannelse, er gjort ulovlige og straffes med bøder. Det er imidlertid muligt at opnå straflempelse eller straffritagelse, såfremt et kartelmedlem bistår i konkurrencemyndighedernes optrævling af kartellet. Til trods for fortsat fokus på området og stramning af lovgivningen, opdages karteller stadig på det danske marked. Dette indikerer, at virksomhederne fortsat ser en fordel ved at deltage i et ulovligt samarbejde. Stigler (1964) mener imidlertid, at karteller er ustabile af natur, da det enkelte medlem har en række incitamenter til at bryde kartellet. For at forhindre fremtidige karteller bør det undersøges, hvilke markedsforhold, der er fremmende for dannelsen heraf. En identifikation af de forhold, der førhen har været gældende på de markeder, hvorpå karteller er blevet opdaget, kan give en indikation for, hvilke forhold konkurrencemyndighederne bør være opmærksomme på. Der er i den mikroog industriøkonomiske teori fremsat en række forskellige forhold, der menes at have en betydning for såvel oprettelsen som stabiliteten af et kartel. 1

1.1 Problemformulering For at undersøge de ovenstående problemstillinger er undersøgelsesspørgsmålet i denne afhandling: Hvilke forhold fremmer karteldannelse og stabiliteten heraf? Underspørgsmål: Hvilket incitament har en virksomhed til at indgå i et kartel? Hvorfor er kartelsamarbejde uønskeligt for samfundet? Hvorfor er karteller svære at opretholde? Hvorledes er eksterne markedsforhold som salgskoncentrationen, antallet af virksomheder, kundekoncentrationen, graden af produkthomogenitet, efterspørgslen, prisinelasticiteten, omkostningsstrukturen, adgangsbarriererne, graden af markedsgennemsigtighed og diskonteringsraten fremmende for etableringen af karteller og stabiliteten heraf? Hvordan er interne forhold som kommunikation, koordinering og tålmodighed mellem medlemmerne stabiliserende forhold for kartellet? Hvorledes er brugen af og muligheden for at straffe et medlem, der bryder med kartellet, stabiliserende? Findes der et trade-off mellem kartellets prissætning og risikoen for, at kartellet opdages? Formålet med denne afhandling er at klarlægge, hvilke markedsforhold, der fremmer dannelsen og stabiliteten af et kartel. Dette vil blive gjort dels ved en redegørelse af den foreliggende mikro- og industriøkonomiske teori samt to komparative analyser af fire forskellige markeder. Disse markeder dækker over to, hvorpå der har været kartel, og to hvor der endnu ikke er opdaget kartel. På baggrund heraf, ønskes det klarlagt, hvorvidt der er fælles forhold, for de markeder, hvor der har været kartel samt for dem, hvor der ikke har. 1.2 Afgrænsninger I redegørelsen for den oligopolistiske konkurrence er der lagt vægt på hovedteorierne Cournot og Bertrand, hvorfor nyere udgaver som Stackelberg, Chamberlin og Edgeworth er undladt. Denne afgrænsning er gjort, idet det med afhandlingen ønskes belyst, hvorfor virksomheder 2

har incitament til at indgå i karteller under oligopolistisk konkurrence. Det vil derfor ikke bidrage yderligere til afhandlingen at redegøre for de nyere udgaver af Cournot- og Bertrandkonkurrence. I teorien, som afhandlingen baseres på, er en generel bias. Årsagen hertil er, at teorierne er udarbejdet på baggrund af empiriske undersøgelser af karteller, der er blevet opdaget. Det undersøgte er uholdbare karteller og ikke dem, der eventuelt overlever i det skjulte. Denne bias gør sig ligeledes gældende i denne afhandling, idet analysen er foretaget af to karteller, der er blevet opdaget. Grundet begrænsninger for afhandlingens omfang vil analysen blot omfatte fire markeder. Dette valg er foretaget på baggrund af, at der ønskes en dybdegående analyse. Det vil derfor være en begrænset empiri, der understøtter undersøgelsesspørgsmålet, hvilket bevirker, at afhandlingen ikke kan slutte almengyldige konklusioner. Det er udelukkende danske cases, der analyseres, hvilket begrundes ved, at der er et større sammenligningsgrundlag, når karteller, der har fundet sted i samme land, analyseres. Herved undgås bias i form af eksempelvis kulturelle og politiske forskelle. Afhandlingen vil udelukkende omhandle de perioder, hvor kartellerne fandt sted. Det undersøges derfor ikke, hvorledes markedsforholdene har ændret sig siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen greb ind. Dette skyldes, at afhandlingen ønsker at belyse hvilke forhold, der var årsag til kartellernes dannelse. I dele af analyseafsnittet forefindes en bias i form af uens perioder for de data, der anvendes. Dette gør sig gældende for kapitel 6: Markedet for kroer og hoteller. Eksempelvis findes data ikke længere tilbage end året 1992 i Statistikbanken, hvorved det ikke er muligt at finde data tilbage fra 1981, hvor kartellet etableredes. Markedsforholdene, i form af diskonteringsfaktoren og tålmodigheden internt i kartellet er to forhold, hvorom det ikke har været muligt at finde information. Disse forhold er derfor ikke medtaget i analyseafsnittet, men indgår i teoribeskrivelsen, da de anses som værende essentielle forhold, der i teorien tillægges en væsentlig indflydelse på etableringen og stabiliteten af et kartel. 1.3 Metode For at besvare undersøgelsesspørgsmålet og underspørgsmålene er der anvendt forskellig økonomisk teori, primært indenfor det mikro- og industriøkonomiske område. 3

1.3.1 Metode og kilder I den beskrivende del af afhandlingen er mikro- og industriøkonomisk teori anvendt til at forklare, hvorledes et kartel dannes og opretholdes. De primære kilder, der er anvendt hertil, er fire bøger, hvoraf de to anvendes som undervisningsmateriale på Aarhus Universitet. Efterfølgende er der redegjort for de faktorer, der ifølge forskellige teoretikere har indflydelse på opretholdelsen og stabiliteten af et kartel. Denne del af opgaven er udarbejdet på baggrund af en række videnskabelige artikler, der er fundet på søgemaskinerne, EconLit og Web of Science, samt rapporter fra henholdsvis London Economics og Office of Fair Trading. De valgte søgemaskiner anses som særdeles pålidelige, da der kun forefindes videnskabelige publikationer herpå. Udarbejdelsen af de fire sektoranalyser er foretaget på baggrund af materiale stillet til rådighed af Konkurrence og Forbrugerstyrelsen samt forskellige brancheorganisationer. I forbindelse med analysen af de to sektorer, hvorpå der har været kartelsamarbejde, er den primære informationskilde Konkurrencerådets kendelser. I analysen af detailbankmarkedet er der anvendt materiale fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i form af uddrag fra de årlige konkurrenceredegørelser fra 2002 og 2006, samt en rapport udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet omhandlende gebyrer på pengeinstitutmarkedet. Ydermere er det regnskabsmæssige materiale fundet via Finanstilsynet. De fire omtalte kilder vurderes som værende pålidelige, da der er tale om offentlige institutioner. Ved analysen af udviklingen i markedet, er der gjort anvendelse af en række oplysninger fra Finansrådet, der er bankernes brancheorganisation. Bankernes hjemmesider er anvendt, i det omfang, det har været nødvendigt. De sidstnævnte kilder anses som mindre pålidelige, idet der er tale om en privatejet organisation og privatejede virksomheder. Begge har økonomisk interesse i at fremstille markedet som værende attraktivt. Ved analysen af det danske marked for kroer og hoteller, har de primære informationskilder været brancheorganisationerne: VisitDenmark, HORESTA samt Danske Kroer og Hoteller. Ved anvendelsen af disse brancheorganisationer, gælder samme argumentation med hensyn til pålideligheden som påpeget ovenfor. Endvidere er der anvendt en række statistisk materiale fra Statistikbanken. Denne anses som en valid kilde. Da detailbankmarkedet er pålagt et højere dokumentationskrav, end markedet for kroer og hoteller, har mængden af relevant information været lettere tilgængeligt for dette marked. 4

Dette har bevirket, at analysen af detailbankmarkedet er mere dybdegående, end den af markedet for kroer og hoteller, der i højere grad præges af forfatternes egne antagelser. 1.3.2 Struktur Strukturen for denne afhandling fremgår af figur 1.1. Afhandlingen er inddelt i fire afsnit: Introduktion, Teoriredegørelse, Analyse samt Evaluering. Figur: 1.1 Struktur Kapitel Kilde: Forfatterens egen tilblivelse Det første afsnit indeholder en generel introduktion til afhandlingen samt problemformuleringen. Endvidere er der medtaget en diskussion af de valgte kilder, der anvendes til at underbygge teoriapparatet. Definitionen af, hvad forfatterne forstår ved et kartel, er ligeledes medtaget i det indledende afsnit, idet forståelsen heraf er essentiel for afhandlingen. I teoriafsnittet er der redegjort for de forhold, der i litteraturen påpeges at påvirke sandsynligheden for dannelsen af et kartel, samt stabiliteten af et sådant. Redegørelsen er foretaget for at klarlægge grundlaget for den videre analyse af de fire markeder. I afsnittet 5

beskrives det først, hvorledes incitamentet for karteldannelse opstår. Herefter redegøres der for de forhold, der ifølge forskellige teoretikere har en indflydelsen på et kartels stabilitet. Tredje afsnit er den analyserende del af opgaven. I denne foretages fire markedsanalyser på baggrund af de, i foregående afsnit, beskrevne forhold. Endvidere foretages der for hvert kapitel en komparativ analyse af de to markeder. De fire markeder analyseres for, at der på baggrund af disse, kan foretages en vurdering af, hvilke faktorer, der har haft en betydning for dannelsen af et kartel, samt hvilke der umiddelbart ingen indflydelse har. Dette gøres i kapitel syv. Afhandlingen afrundes i kapitel otte med en samlet konklusion. 2. Definition af et kartel Et kartel defineres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som: en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, (2012a). Karteller kan etableres med forskellige formål for øje, eksempelvis fastsættelse af priser, opdeling af markedet, samt fastsættelse af et bestemt produktionsniveau. I den danske konkurrencelov er karteldannelse ulovlig ifølge 6. I konkurrencelovens 7 er fastsat en række bagatelgrænser, hvorunder forbuddet i 6, stk. 1 ikke gør sig gældende. Endvidere er der en række gruppefritagelsesbestemmelser i 8, stk. 1 og 10, stk. 1. Straffen for deltagelse i et kartel fastsættes efter 23. Selvom en virksomhed har deltaget i et kartelsamarbejde, kan denne opnå straffritagelse eller strafnedsættelse. Dette kan ske, hvis virksomheden indvilliger i, at hjælpe myndighederne med at optrævle kartellet. Denne mulighed for fritagelse eller nedsættelse fremgår af konkurrencelovens 23a (Mortensen, 2011). Årsagen, til at karteldannelse er ulovligt, er, at det hæmmer konkurrencen på det pågældende marked. Det sker ved, at de involverede virksomheder går sammen og koordinerer deres adfærd således, at de frie markedskræfter sættes ude af spil. Dette gøres ved, at kartellet opfører sig som monopolist på markedet, hvilket fører til højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne. Ved et stabilt kartel forstås, ifølge d Aspremont, Jacquemin & Gabszewicz (1983) et kartel, der er såvel internt som eksternt stabilt. For, at et kartel er internt stabilt, skal profitten ved at 6

forlade kartellet π c (K 1), være mindre eller lig med profitten ved at kartellet fastholdes π d (K), π c (K 1) π d (K) 1. Et kartel er eksternt stabilt, såfremt der ikke er et incitament for nye virksomheder til at blive en del af det eksisterende kartel. Dette er tilfældet, hvis prisstigningen, som den ekstra deltager (K+1) i kartellet vil medføre, ikke er stor nok til at hæve den samlede profit over den profit, som ikke-kartelvirksomhederne får ved en fastholdt kartelstørrelse (K), π d (K +1) π c (K). Denne definition, af et stabilt kartel, anvendes i afhandlingen. 1 π c = profitten for ikke kartelvirksomheder og π d = profitten for kartelvirksomheder 7

Afsnit II: Teoriredegørelse 3. Incitamenter til karteldannelse Årsagen til, at virksomheder trodser lovgivningen og deltager i karteller, skal findes i muligheden for at opnå en overnormal profit ved at agere som monopolist. Den mulige profit skal af virksomheden vurderes som værende højere end sandsynligheden for at blive opdaget, straffen herfor samt omkostningerne ved at opretholde kartellet. I det følgende afsnit vil der redegøres for et marked, hvorpå der er monopol samt et marked, hvorpå der er oligopolistisk konkurrence. Dette gøres for at sammenholde de to markedsformer, og identificere incitamentet til karteldannelse på det oligopolistiske marked. 3.1 Monopol Et marked, som er karakteriseret ved kun at have én udbyder og adgangsbarrierer så høje, at ingen virksomheder ønsker at indtræde på markedet, kaldes for et monopol. Det er generelt antaget, at de produkter eller services, der bliver solgt under et monopolmarked ikke er substituerbare. Den efterspørgselskurve, som monopolisten står overfor, er tilsvarende markedets efterspørgselskurve. Monopolisten kan derfor enerådigt sætte markedsprisen ud fra det antal enheder denne udbyder (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). 3.1.1 Monopolets prisfastsættelse Figur 3.1 viser, hvorledes monopolisten fastsætter sit output, således denne opnår højest mulig profit. Outputmængden bestemmes ud fra monopolistens MC og MR, der sættes lig hinanden. Herved ses det, at den optimale outputmængde er Q M. Den optimale pris P M aflæses på kurvens Y-akse, hvor mængden Q M skærer D. Årsagen til, at den optimale outputmængde Q M findes, hvor MR skærer MC er, at såfremt monopolisten producerer lidt mindre, eksempelvis Q 1, for at opnå en højere pris P 1, vil MR overstige MC. I dette tilfælde, kan monopolisten opnå ekstra profit ved at producere flere enheder (MR-MC), indtil MR atter er lig MC ved mængden Q M. Det skraverede område A viser den mistede profit ved at producere for lille en mængde (Q 1 ) til en for høj pris (P 1 ). Ligeledes vil et højere output ved eksempelvis Q 2 ikke være profitmaksimerende for monopolisten. Dette skyldes, at MC ved dette output 8

overstiger MR, hvorfor monopolisten kan øge sin samlede profit (med MC-MR) ved at producere lidt mindre. Profitten vil øges indtil monopolisten producerer ved mængden Q M. Det skraverede område B viser den mistede profit ved at producere for stor en mængde (Q 2 ) til for lav en pris (P 2 ) (Pindyck & Rubinfeld, 2009). Figur 3.1: Monopolets prisfastsættelse Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Pindyck & Rubinfeld (2009) A MC Ved den profitmaksimerende mængde og pris henholdsvis Q M = (hvor A og B er 2B konstanter større end 0) og P M A MC = opnår monopolisten en overnormal profit på 2 2 ( A MC) π =, vist ved den røde firkant 2 i figur 3.1. 4B 3.1.2 Monopolets dødvægtstab Et monopol er generelt uønskeligt for samfundet, da denne markedsform skaber et velfærdstab. Dette opstår, fordi monopolisten sætter sin pris over MC for at opnå overnormal profit, mens prisen under fuldkommen konkurrence sættes lig MC. 2 Den matematiske udledning af monopolprofitten fremgår af bilag 1 9

I figur 3.2 sammenlignes forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet for henholdsvis et marked med fuldkommen konkurrence og et marked med monopol. Det er i figuren antaget, at begge markedsformer har samme MC-kurve. Figur 3.2: Monopolets dødvægtstab Kilde: Forfatterenes egen tilvirkning på baggrund af Pindyck & Rubinfeld (2009) Forbrugeroverskuddet defineres som forskellen mellem den pris, forbrugerne er villige til at betale for et bestemt gode, og den pris, der faktisk betales. Forbrugeroverskuddet er derfor en indikator for den velfærd, forbrugerne får ved at købe en bestemt mængde af et gode til en bestemt pris (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). I figur 3.2 ses det, at forbrugeroverskuddet ved fuldkommen konkurrence er A+B+C, mens det ved monopol er A. Under monopol mistes B+C i forbrugeroverskud, hvilket skyldes den højere pris under monopol. Arealet B mistes for de kunder, der nu køber produktet til en højere pris, mens trianglen C mistes grundet de kunder, der gerne vil købe produktet til P FK men ikke til P M. Trianglen C er derfor et udtryk for, hvor mange kunder, der falder fra, såfremt prisen hæves fra P FK til P M (Pindyck & Rubinfeld, 2009). Producentoverskuddet er forskellen mellem den pris, producenten rent faktisk får, og den pris, der er nødvendig for at dække dennes produktionsomkostninger. I figur 3.2 fremgår det, at producentoverskuddet under fuldkommen konkurrence er D+E, mens det under monopol er B+D. Monopolisten mister E, som er den ekstra profit, producenten ville få ved at producere nogle flere enheder til en lavere pris. I stedet får monopolisten B i producentoverskud, 10

svarende til den overnormale profit vist i figur 3.1. B svarer til den ekstra profit, monopolisten får ved at sælge en mindre mængde til en højere pris (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009) Det totale velfærdsoverskud ved fuldkommen konkurrence er A+B+C+D+E, mens det er A+B+D under monopol. Monopolets dødvægtsstab er det skraverede område C+E. Dette område repræsenterer det samlede velfærdstab, som samfundet lider ved monopol, grundet den lavere outputmængde. Det er derfor velfærd, der går tabt, da det hverken går til forbrugerne eller producenterne. Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) argumenterer for, at velfærdstabet er større end beskrevet ovenfor. Det skyldes, at monopolisten ikke er truet af konkurrence fra andre udbydere, og derfor ikke er nødsaget til at investere i innovationstiltag for at opretholde sin position på markedet. Den manglende innovation medfører, at monopolisten producerer ved et højere omkostningsniveau, hvilket reducerer outputtet yderligere og derved øges velfærdstabet. 3.2 Oligopol Et marked med oligopol er kendetegnet ved, at få udbydere står for størstedelen af det samlede output. Endvidere er der adgangsbarrierer på markedet. Det lave antal udbydere gør, at disse er gensidigt afhængelige af hinanden, og virksomhederne er derfor nødt til at handle strategiske, når de foretager valg. De skal tage højde for, hvorledes konkurrenten vil reagere på deres udspil (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Det er oftest under oligopol, at karteldannelse opleves. På markeder med fuldkommen konkurrence er der for mange udbydere til, at et kartel vil kunne påvirke prisen, medmindre alle virksomheder er en del af kartellet. På et marked, hvor der er monopol, er der ikke mulighed for samarbejde. Ifølge Lipczynski, Wilson, & Goddard (2009) er der to mulige måder, hvorved markedsligevægt på et oligopolistisk marked kan opnås ved konkurrence (uafhængig adfærd) eller ved koordineret adfærd. 3.2.1 Prisfastsættelse under konkurrence Der er fremsat flere teoretiske løsninger på, hvorledes der opnås markedsligevægt på et marked med oligopol, hvor virksomhederne ikke koordinerer deres adfærd. 11

3.2.1.1 Cournot Cournot fremsætter en model, som ses i figur 3.3, der viser hvorledes et oligopol med kun to spillere, duopol, vælger deres outputniveau. Figur 3.3: Cournot modellen: sekvens af valg og reaktioner Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) I modellen antages, at der produceres en standardvare, og at MC er 0. Ifølge Cournot fremkommer den optimale produktionsmængde efter en længere række af spil, der består af valg og reaktioner fra de to virksomheder. Virksomhederne fastsætter samtidig det output, der i hver runde, optimerer deres profit givet, at konkurrenten fastholder sit nuværende produktionsniveau. Denne antagelse kaldes zero conjectural variation. I figur 3.3 ses, hvorledes der opnås markedsligevægt ifølge Cournot. I første runde fastsætter virksomhed A sin outputmængde og pris, som havde den været monopolist, hvilket giver en overnormal profit, da P er større end MC. Dette tiltrækker virksomhed B. Virksomhed B fastsætter sit output, således at det maksimerer virksomhedens profit, under hensynstagen til den produktionsmængde, virksomhed A har valgt. I runde 1 fastsatte virksomhed A sin produktionsmængde, som var den monopolist, men på grund af virksomhed B s indtrængen, blev den høje monopolpris ikke indfriet, derfor tager A højde for B s produktionsmængde i runde 2. Dette fortsætter indtil de to virksomheder ender i en markedsligevægt, hvor begge 12

optimerer deres profit givet den andens outputmængde. Ligevægten findes i det punkt, hvor ingen af virksomhederne har incitament til at ændre deres outputniveau. En sådan ligevægt betegnes Cournot-Nash ligevægt (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Ligevægten kan findes via virksomhedernes reaktionskurver. Dette er gjort i figur 3.4. Figur 3.4: Cournot-Nash ligevægten via reaktionskurver Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) En virksomheds reaktionskurve viser dennes optimale outputmængde, som funktion af den anden virksomheds outputmængde. Af figur 3.4 ses det, hvorledes Cournot-Nash ligevægten opnås ud fra de to virksomheders reaktionskurver (RK). Sammenhængen, mellem de to virksomheders outputvalg, er negativ; jo større mængde virksomhed A producerer, des lavere er efterspørgslen efter virksomhed B s produkter. Cournot-Nash ligevægten findes i det punkt, hvor de to virksomheders reaktionskurver skærer hinanden 3 (Pepall, Richards, & Norman, 2008). Den samlede mængde, der udbydes på markedet i Cournot-Nash ligevægten, er 2( A MC) Q CN =, der giver en markedspris på 3B på π CN ( A MC) = 9B 2 A + 2MC P CN =. Dette giver en samlet profit 3. Som det fremgår udbydes der en større mængde under Cournotkonkurrence til en lavere pris, end under monopol. 3 Den matematiske udledning af Cournot-Nash ligevægten ved hjælp af reaktionskurver fremgår af bilag 2 13

3.2.1.2 Bertrand Som modpart til Cournot s mængdemodel, har Bertrand fremsat sit bud på, hvorledes ligevægten på et oligopolmarked kan belyses. Bertrands model kan ses i figur 3.5. Figur 3.5: Ligevægt i Bertrand modellen Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) Bertrands fokus ligger på prisen, hvilket han ser som virksomhedens vigtigste parameter. Hans filosofi er, at virksomhederne (A og B) sætter deres individuelle pris, og sælger så stor en mængde som muligt til denne pris. Bertrand foretager ligesom Cournot en række forudsætninger i sin model: zero conjectural variation, duopol med en standardvare og ingen skifteomkostninger. Endvidere forudsættes, at virksomhedernes valg af pris sker samtidigt, samt at de står overfor en vertikal MC-linje, der er ens. En yderligere, men yderst essentiel, forudsætning i Bertrands model er, at ingen af virksomhederne er tynget af kapacitetsbegrænsninger. Såfremt dette ikke er opfyldt, vil virksomhederne ikke sænke prisen helt til MC, idet der er en grænse for, hvor stor en del af markedets efterspørgsel, hver virksomhed har mulighed for at opfylde (Cabral, 2000). Da der udbydes en standardvare, er kunderne indifferente mellem producenterne. De vælger derfor den, der tilbyder varen til den laveste pris. Det betyder ifølge Bertrand, at de to virksomheder vil føre priskrig mod hinanden, og kontinuerligt sænke prisen i forhold til prisen i den foregående runde. Dette fortsætter indtil P=MC. 14