Kommunikation og den vanskelige samtale



Relaterede dokumenter
Kommunikation og den vanskelige samtale

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes

Kommunikation. 19. januar Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony.

Bridge over troubled water

Lad os tale om døden

Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid.

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2

KBU Kompetencevurderingsskemaer

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

DCD -giver flere mulighed for organdonation. Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg

Aarhus Universitetshospital

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Forventningsangst. Når angsten er brugbar som overlevelsesstrategi.

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

Aarhus Universitetshospital

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Patienters retsstilling

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

Distrikts og lokalpsykiatrien

PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

En god behandling begynder med en god dialog

Alternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Logbog klinikophold C

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Kort eller lang reagensglasbehandling?

dobbeltliv På en måde lever man jo et

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

ACCESS spørgeskema dag 7

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

Trivselsundersøgelse Yngre Læger nogle hovedresultater

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

Terminal palliativ indsats

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

Observation af smerter hos patienter med demens

Dialogmøde Kolding den 9 Oktober Orientering om POLST projektet

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Elektronisk 360 s feedback

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

Transkript:

Kommunikation og den vanskelige samtale Vanskelige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013

Kommunikation og den vanskelige samtale nødvendige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013

Betydningen af god, forståelig kommunikation. Mere end halvdelen af alle klagesager i sundhedsvæsenet senet kunne have været v undgået, hvis der havde været v god kommunikation

Kommunikation Udokumenteret snik-snak?? Evnen til kommunikation kan nok forbedres de fleste steder. Evidensen for samtalens betydning. Undersøgelser af patienters / pårørendes p rendes ønsker og forventninger Evidensen for samtalers form og indhold Tips & tricks fra Europæiske konferencer og min egen værktv rktøjskasse

Den vanskelige samtale 31 læger l diskuterer med 31 patienter mulig CPR. Hvor lang tid tog samtalerne? 10 minutter (spredning 2.5 til 36 minutter). Hvem talte mest? Og procentvis hvor meget? lægerne talte i 73% af tiden (median tid patienterne talte var kun 2 min. og 36 sek.) Hvor mange spurgte om ptt s s eget værdisv rdisæt t og ønsker for pleje? 10% God livskvalitet blev aldrig defineret Pt. værdier v således s ikke sikkert afklaret.

EOL samtale med 75 cancer patienter matches med 70 kontroller uden samtale ITA ophold sidste uge 2.7% 14.3% Respirator 1,3% 14.3% Fysisk ubehag 3.6 4.5 Kemoterapi (NS) 5.3% 10.0% Psykolog. ubehag (NS) 3.0 3.2 Quality of Death (NS) 6.3 5.7 Overlevelse (NS) 88 (54-218) 85 (30-253) Omkostninger sidste uge 11.256 kr. 17.502 kr. Zhang B et al. Arch Intern Med 2009;169:480-88 35.7%

Patienterne ønsker og forventer at vi taler med dem 100 engelske COPD patienter med svær lungesygdom 50% ønsker ethvert behandlingstilbud. 10% ønsker absolut intet gjort. 20% ønsker ikke genoplivning. 10% ønsker CPR men ikke respirator. 98% fandt at disse spørgsm rgsmål l bør b r / skal diskuteres med patienterne. Gaber KA et al Palliat Med 2004 18: 626-29

Familiens rolle Familiers oplevelse af vent og se som kommunikations strategi ved end-of of-life beslutninger Oslo, Bergen og Tromsø Pårørende er usikre på deres rolle, men ønsker mere aktiv rolle i EOL beslutninger, for at kommunikere patientens ønsker. Klinikerens besked: Vent og se skjuler og forsinker ærlig og klar information. Når klinikeren endelig meddeler sin beslutning, er der ingen tid til at familien kan deltage i beslutnings-grundlaget. Resultaterne indikerer også, at sygeplejersker skal være mere involveret i familie læge-kommunikationen. Intensive Care Med. 2011.

Family satisfaction with family conferences about end-of-life care in ICU 214 familiemedlemmer i 51 konferencer båndb nd-optaget. Gennemsnitlig konferencetid 32 minutter (7-74 74 minutter) Lægerne talte 71% af tiden,, læger l resten Signifikant større tilfredshed - jo længere l tid familierne fik lov at tale. Familierne angav færre f konflikter med lægerne l jo længere tid de fik lov at tale. Hvor længe l skal en konference sås vare? Her havde konferencens længde l ingen betydning. McDonagh JR. et al. Crit Care Med 2004;32:1609-11

Familier til 126 døende d patienter randomiseres. Vanlig kommunikation / proaktiv EOL konference + brochure. I den proaktive gruppe varede familie konferencen 30 minutter (19-45) mod 20 minutter (15-30). Proaktive gruppe, familierne talte 14 minutter (47%) mod 5 minutter (25%). Signifikant mindre PTSS blandt pårørende p rende i den pro- aktive gruppe dag 90 efter døden d den ved tlf. interview (1). 2% ITA mortalitet => 2 timer om ugen påp samtaler 20% ITA mortalitet => 2 timer om dagen påp samtaler. Pengene kommer hjem igen (2). 1. Lautrette et al. N Engl J Med 2007;356:469-78, 2. 2. Lilly et al. Am J Med 2000;109:469-75

Tips & Tricks

Hav altid en game-plan!!

5 overvejelser før f r en samtale 1. Forstår r jeg det kliniske scenarie, og behandlings-optionerne? 2. Er jeg opsat påp og parat til at uddanne patienten eller familien i disse optioner? 3. Er jeg i en sådan s sindsstemning at jeg kan klare denne diskussion? 4. Kan jeg afsætte tid nok til denne samtale? 5. Hvis svaret er NEJ til et af de spørgsm rgsmål? 5. Rialon KL et al. J Palliative Care Med 2012;2:108 Surgery and the D-word.

Tips & tricks Samtalerum Sid ned!

Tavshedspligt & samtalerum Den yngre læge l har overtrådt Sundhedslovens 40 jf. 43 stk. 2, idet den yngre læge l har risikeret at bryde sin tavshedspligt. Disciplinærn rnævnet finder grundlag for at udtale kritik af den yngre læge. l Lægen har orienteret pårørende. p rende. Patienten havde givet samtykke til dette. Sagens problem lål i, at oplysninger blev videregivet, mens lægen l og den pårørende p rende stod på et gangareal. Det vil sige, at der potentielt kunne være v andre, der overhørte rte samtalen.

Pårørende rende er ikke dumme!!

Father of Modern medicine Sir William Osler 1849 1919. Er mest kendt for følgende f citat: Lyt til din patient han fortæller dig diagnosen Hvad tænker t I om situationen? TO-VEJS kommunikation Stilheden er et magtfuldt våben.

Dansk-klinisk klinisk ordbog Iltkravet er 80%. Der er 21% i luften, din pårørende p rende kræver altså 4 x mere ilt BT er 80, det er 2/3 af normalen KISS CRP er 300, det er 30 x over normalen. Slap af, de fleste alarmer er falske

Dansk-klinisk klinisk ordbog Iltkravet er 80%. Der er 21% i luften, din pårørende p rende kræver altså 4 x mere ilt BT er 80, det er 2/3 af normalen CRP er 300, det er 30 x over normalen. Slap af, de fleste alarmer er falske

Intensiv terapi er ikke et supermarked!

Så følgende skal ikke omtales Dialyse ECMO Overflytning til højere h specialiseret afd. Hvis det ikke er relevant for den pågældende patient!!

Et billede kan sige mere end 1000 ord

Ærlighed Vær r aldrig bange for at bruge ordet død d Udsted aldrig en garanti for udfaldet!!! ud af 100 patienter vil normalt 90 dø d Vi kan ikke forudse forløbet Det her kan blive et maraton-løb Vi prøver os frem og titrerer behandling (inotropi, ilt, antibiotika) Tingene kan ændre sig påp minutter Vi kommunikerer påp forskellig mådem Skyd altid varselsskud

The healing power of listening in the ICU Værdsætte og anerkende hvad patient og familie kommunikerer Acceptere deres følelser f og opsummere hvad de siger Lytte til patient og familiemedlemmerne Undersøge hvem pt. er som person, vha. åbne spørgsm rgsmål. Nogle gange en rørende r rende oplevelse. Ende samtalen. Ikke Men hellere Flere spørgsm rgsmål? l? Hvad mangler vi at tale om? Lilly & Daly. NEJM 2007;356:469-78 Danis M. CCM 1999;27:2005-2013

Samtalen der gik galt.

See one, Do one, Teach one 100 yngre læger l udfylder spørgeskema I gennemsnit holder de 1 samtale om end-of-life om ugen. Hovedparten havde overværet ret 3-43 samtaler udført af ældre kolleger. 1/3 var aldrig blevet superviseret. 70% var superviseret 2 gange. Tulsky et al. Arch Intern Med 1996

See one, Do one, Teach one 100 yngre læger l udfylder spørgeskema I gennemsnit holder de 1 samtale om end-of-life om ugen. Hovedparten havde overværet ret 3-43 samtaler udført af ældre kolleger. 1/3 var aldrig blevet superviseret. 70% var superviseret 2 gange. Tulsky et al. Arch Intern Med 1996

PhD, Hanne Irene Jensen, Vejle hospital, 5.11.2012 Samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle Beslutninger om ophør r af terapi forsinkes unødigt altid, meget ofte, ofte? Sygeplejersker JA: 43% Intensivister JA: 29% Samarbejdspartnere JA: 2% Jensen HI et al. ICM 2011;37:1696-1705

PhD, Hanne Irene Jensen Samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle Samarbejdet meget / ekstremt velfungerende? Foreslår fælles-konference Sygeplejersker Svar JA: 24% / 78% Intensivister Svar JA: 42% / 57% Samarbejdspartnere Svar JA: 63% / 27% Jensen HI et al. ICM 2011;1696-1705

Take Home Messages Forbered dig og hav en game-plan. Informer patient og pårørende hyppigt, reelt og realistisk, så tidligt i forløbet som muligt Gå aldrig ind som moderator i familiefejder. Konferer hyppigt og gensidigt forpligtende, med involveret personale, herunder spl. og alle involverede lægelige specialer Journalfør referat af alle konferencer og samtaler med patient og pårørende

Tak for i dag

Livet er ofte noget lort! Sognepræst Anette Hedensted Høje Kolstrup Kirke Åbenrå