1
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledende oplevelse fra min praktik:...4 2.0 Problemstilling...4 3.0 Problemformulering...5 4.0 Metode...6 4.1 Videnskabelig tilgang...6 4.2 Empirisk metode...7 4.3 Empiri...7 4.3.1 Interviewguide til forældre...8 4.3.2 Interviewguide til lærere...8 5.0 Teori...10 5.1 Lektiers definition...10 5.2 Lektiers formål...11 5.3 Lektieformer...11 5.4 Lovgrundlag...12 5.5 Grundlaget for skole-hjem-samarbejdet?...12 5.6 Forældrenes opgave og ansvar...13 5.7 Socialisation...13 5.8 Opdragelse af medborgere...14 5.9 Magt...14 6.0 Analyse...15 6.1 Lektiers definition...15 6.2 Lektiers formål...15 6.3 Lektieformer...19 6.4 Grundlaget for skole-hjem-samarbejde?...19 6.5 Forældrenes opgave og ansvar...20 6.6 Socialisation og opdragelse af medborger...21 6.8 Magt...22 7.0 Diskussion...22 7.1 Lektiers definition...23 7.2 Delkonklusion...23 7.3 Lektiers formål...24 7.4 Delkonklusion...26 7.5 Forældres opgave og ansvar...26 7.6 Socialisation og opdragelse af medborgere...28 7.7 Magt...30 7.8 Samarbejde i en periode med forandring - kvalitet frem for kvantitet...31 7.9 Social arv...32 8.0 Konklusion...33 9.0 Litteraturliste...36 9.1 Bøger...36 9.2 Hjemmesider...37 9.3 Artikler...37 10.0 Bilag 1...37 2
10.1 Lærer 1...37 10.2 Lærer 2...41 11.0 Bilag 2...44 11.1 Forældre 1...44 11.2 Forældre 2...45 11.3 Forældre 3 og 4...45 11.4 Forældre 5...47 3
1.0 Indledende oplevelse fra min praktik: Jeg er til det ugentlige årgangsmøde med udskolingslærerne. Der sidder 10 lærere og de diskuterer heftigt frem og tilbage. De er frustrerede kan jeg mærke. Emnet er lektier. En håndfuld af lærerne mener at lektiecafeerne, der lige er blevet indført, ikke fungerer. Andre forstår ikke hvad de kan og skal bruges til. Et par lærere fortæller at de ofte får opkald fra forældre der ikke forstår hvorfor eleverne ikke kommer hjem med lektier, mens en anden lærer har forældre i røret fordi de netop får lektier med hjem. Efter godt og vel en halv times snak frem og tilbage, melder en lærer sig på banen, som indtil nu ikke har deltaget i samtalen. Hun udtaler med tydelig frustration og opgivelse i stemmen: Helt ærligt, hvad fanden gør vi Oplevelsen satte mange tanker i gang, da jeg ikke ønsker at stå i samme frustrerende situation som kommende folkeskolelærer. Jeg ønsker at være rustet til at takle de udfordringer, som lærerne i casen står over for, og dette ønske er min motivation for at lave denne opgave. 2.0 Problemstilling En god skole er en skole uden lektier (Held 1984: side 14) Lektier er et omdiskuteret emne i den danske folkeskole, og har til alle tider været det. Argumenter for og imod har fløjet igennem den offentlige debat i årtier, og ikke mindst argumenter for afskaffelse af lektier har i mange år præget debatten, som citatet for oven er et godt eksempel på. Allerede dengang var der et ønske om at få lektier helt ud af den danske folkeskole. Men lektier er her stadig og de bruges i den danske folkeskole. Personligt har jeg et blandet forhold til lektier. Jeg kan se fordele ved lektiearbejdet da det kan få ting gjort. Omvendt hviler der sig altid en usikkerhed omkring om lektier fungerer, ikke kun fagligt men også omkring andre processer og forhold for elevernes liv og opdragelse. Jeg er vokset op med 4
lektier, og har lavet dem i det omfang jeg skulle. Men det har været en kamp derhjemme for både mig og mine forældre. Til forældre-samtalerne handlede det ofte om, hvordan det gik med lektiearbejdet. Fik jeg det lavet og kunne jeg måske lave lidt ekstra? Det var på mange måder et omdrejningspunkt for mine forældres og læreres samtale. En tendens jeg i høj grad har kunne genkende i mine praktikker og vikariater. Der er dog sket det, som vi alle har bidt mærke i, at en ny skolereform af den danske folkeskole er faldet på plads, og er i fuld gang med at blive implementeret med alle de udfordringer der hører med. En af udfordringerne bliver, at indarbejde nye rutiner for lektiearbejdet. For visionen er, at der ikke længere skal laves lektier i hjemmene hos forældrene, men at lektier skal laves i lektiecafeer på skolen, hvor lærere vil være til stede. Det er en interessant ændring, og en stor ændring i den praksis for skole som vi har kendt i årtier. En stor forandring ift. hvad jeg er vokset op med. I lyset af denne forandring falder det mig naturligt at undre mig over følgende; Hvad sker der med lektierne? Hvilken betydning får de fremover? Det helt centrale spørgsmål der rejser sig, og som er grundlaget for denne opgave, er hvad de nye lektiearbejdsformer kommer til at betyde for det generelle samarbejde mellem lærere og forældre, da jeg gennem personlige og professionelle erfaringer har set, at det tidligere har betydet meget. Hvilke fordele og ulemper er der ved de nye tiltag? Hvilken indflydelse får de for elevernes skolegang generelt? Hvad kommer det til at betyde for mit arbejde som lærer? Er det muligt at tegne sig et billede af, hvordan jeg opbygger et godt skole-hjem-samarbejde med mine kommende elevers forældre? Hvordan kommer et samarbejde til at se ud? Alt i alt, hvad kommer de nye retningslinier for lektiearbejde til at betyde for elever, forældre og mig som kommende folkeskolelærer samt for samarbejdet mellem skole og hjem? Dette leder mig frem til følgende problemformulering. 3.0 Problemformulering Hvilke betydninger har de ændrede lektieforhold, under den nye skolereform, for det generelle skole-hjem-samarbejde i den danske folkeskole, samt hvilke udfordringer opstår der af dette i mit arbejde som lærer? 5
4.0 Metode Jeg vil besvare min problemformulering ved at indsamle empirisk materiale i form interview af lærere og forældre. Med udgangspunkt i dette vil jeg analysere og diskutere ud fra et teoretisk fundament bygget op af relevant forskning og litteratur inden for feltet. I min opgave vil jeg gå i dybden med de besvarelser jeg har indsamlet, hvorfor min undersøgelse vil være kvalitativ. Min arbejdsgang har været således, at jeg, med nogle ideer og tanker, først har interviewet og dermed indsamlet empiri. Herefter har jeg fundet frem til hvilke begreber der kunne anvendes i en analyse og diskussion af hvilke betydninger de ændrede lektieforhold har for det generelle skole-hjem-samarbejde. Dette blev teori og begreber i form af Adam Valeur Hansens afhandling om lektiers betydning i den danske folkeskole, det nye gældende lovgrundlag for folkeskolen samt teori om magt, socialisation, forældres ansvar og dannelse af medborgere. Min opgave er grundlagt på baggrund af dette års erfaringer fra forældre og lærere, og tager dermed udgangspunkt i hvad man oplever nu, og ikke mindst hvad man har oplevet før ændringerne. Herigennem belyses hvad man forventer vil forandre sig og hvilke betydninger dette får for det generelle skole-hjem-samarbejde. Besvarelsen af hvilke udfordringer der opstår pga. forandringerne, i mit arbejde som lærer, vil løbende blive beskrevet i mit diskussionsafsnit, da jeg her har mulighed for at sætte et vigtigt fokus på hvad jeg tager med mig fra denne opgave i mit kommende arbejde som lærer i den danske folkeskole. Jeg vil i min diskussion benytte mig af delkonklusioner. 4.1 Videnskabelig tilgang Opgaven vil blive besvaret ud fra en humanvidenskabelig synsvinkel med en grundposition funderet i hermeneutisk fænomenologi. En humanistisk synsvinkel er karakteriseret ved, at den ser hver enkelt menneske som et bevidst subjekt med tanker og følelser. Hermeneutikkens udgangspunkt er, at alle mennesker forsøger at forstå og fortolke den verden de er en del af med udgangspunkt i deres egen forforståelse. Grundtesen er, at for at ændre ens position eller holdning må hver enkelt beeller afkræfte deres forforståelse ift. et givent objekt eller fænomen. Herpå oparbejdes nye erfaringer og dermed opnås ny viden. Fænomenologien er karakteriseret ved at den sætter fokus på menneskets tanker, følelser og oplevelser som fænomen. Dermed er det en bevidsthedsforforståelse hvor man skaber viden ved at sætte sig ind i et andet menneskes livsverden (Birkler 2007: side 108). 6
Denne videnskabelige tilgang finder jeg relevant i besvarelsen af problemformuleringen, idet jeg tager udgangspunkt i interview til at opnå viden. Her anskuer jeg hvert enkelt menneske som bevidst med følelser og tanker hvor hvert enkelt individ tager udgangspunkt i sin egen forforståelse af et givent fænomen som i denne opgave er lektier og skole-hjem-samarbejde. Som tidligere beskrevet indsamlede jeg empiri først og fandt derefter relevant teori. De begreber og forståelser jeg har valgt, f.eks. magt, socialisation og forældres ansvar og opgaver, er valgt da jeg kunne se i interviewene, at dette var emner der optog lærere og forældre. Det var den livsverden og dermed de forforståelser jeg fik indblik i og hermed der jeg kunne indsamle viden. 4.2 Empirisk metode Opgaven er bygget op omkring en undersøgelse foretaget på en skole i København, under min afsluttende praktik i januar og februar 2015. Feltarbejdet består af interview af to lærere og fem forældre. De to lærere, begge mænd, har henholdsvis tre og ti års undervisningserfaring. Forældrene jeg har interviewet, har alle deres børn i samme klasse, en 5. klasse, hvor læreren med tre års erfaring er klasselærer. Interviewene er foretaget efter klassens skole-hjem-samtaler. Jeg har udvalgt disse lærere, da forskellen i deres erfaring er forholdsvis stor. Forældrene blev valgt ved hjælp af læreren, idet han havde blik for, hvilke forældre der kunne have lyst til at deltage i mit interview. Ved alle interview var kun informant og interviewer til stede. Alle parter var bekendt med, at deltagelse var anonymt og frivilligt. Alle interviewene blev optaget som lydfil og er derefter transskriberet (Se bilag 1 og 2). Interviewene vil i opgaven blive brugt kvalitativt, idet jeg sætter fokus på dybden af besvarelserne. Selve interviewene er semisstruktureret, da de indeholder en skitse over emner feltarbejdet ønsker at afdække. Herefter kan jeg som interviewer selv vurdere og afgøre, hvor tæt guiden skal følges, og hvor man kan stille uddybende spørgsmål, for på den måde at variere spørgsmålene, og med en åben struktur gå i dybden hvor det vurderes relevant (Kvale 2009: 49). Dermed indtager jeg en fænomenologisk tilgang til feltarbejdet og empiriindsamlingen, da jeg ønsker et indblik i den interviewedes persons livsverden (Ibid: 44). 4.3 Empiri Jeg vil løbende i min analyse og diskussion inddrage citater fra mine interview (bilag 1+2). Det følgende vil jeg fremviser et overblik over mine interview, i form af en interviewguide af de semistrukturerede interview. Som tidligere beskrevet, foretog jeg mine interview før jeg indsamlede mit 7
teoriapparat. Derfor var målet med interviewene at spørge bredt og afdække så meget som muligt af feltet inden for lektier og skole-hjem-samarbejde. Egne erfaringer samt samtaler med de interviewede lærere forud for interviewene, har inspireret mig til hvilke områder der kunne spørges ind til. 4.3.1 Interviewguide til forældre Hvilken betydning har lektier for jer som familie? Spørgsmålet har til formål at indlede samtalen med et åbent spørgsmål. Dette giver mig mulighed for at afdække forældrenes forforståelse og erfaringer med lektier, for dermed at få et indblik i deres livsverden omkring emnet, med henblik på at kunne stille uddybende spørgsmål hvor jeg finder det relevant. Hvilken betydning har lektier for samarbejdet mellem jer som familie og skolen? Formålet med spørgsmålet er at afdække forældrenes forforståelse om et skole-hjem-samarbejde, for derefter at have mulighed for at gå i dybden med hvad deres subjektive holdning og følelser er om det. Hvad syntes du om at lektier skal laves på skolen? Igen er formålet at spørge ind til deres subjektive holdning med fokus på de forandringer der er på vej. 4.3.2 Interviewguide til lærere Hvad er lektier for dig? Spørgsmålet har til formål at indlede samtalen med et åbent spørgsmål. Dette giver mig mulighed for at afdække lærernes forforståelse og erfaringer med lektier for dermed at få et indblik i deres livsverden omkring emnet med henblik på at kunne stille uddybende spørgsmål, hvor jeg finder det relevant. 8
Hvordan bruger du lektier? Formålet er at spørge ind til lærerens oplevelser med lektier for at afdække positive og negative erfaringer og tanker omkring lektiearbejdet. Hvilke typer lektier bruger du? Hvad er fordelene ved at bruge lektier? Hvad er ulemperne ved at bruge lektier? Hvordan indgår lektier i din planlægning af undervisningen? Disse fire spørgsmål er udarbejdet for at spørge ind til lærerens faglige og didaktisk begrundelse for brug eller ikke brug af lektier. Bruger du det som et pædagogisk værktøj? Formålet med dette spørgsmål er at spørge ind til lærernes oplevelser og erfaringer med lektiers pædagogiske anvendelighed. Indgår lektier i skole/hjemsamarbejdet for din undervisning? Hvordan? Spørgsmålets formål er at dreje samtalen over i en snak om skole-hjem-samarbejdet. Samtidig giver det dem mulighed for at drage paralleller mellem lektier og skole-hjem-samarbejde og disses betydninger for hinanden. Som du ser det, hvad er fordelene og ulemperne ved at lektier laves på skolen? Som du ser det, hvad er fordelene og ulemperne ved at lektier bliver lavet hjemme? Med disse to spørgsmål går jeg i dybden med lærernes oplevelser, erfaringer og tanker om lektiearbejdets forandringer og dettes betydninger iht. min problemformulering Har din holdning til samt brug af lektier ændret sig efter reformen? 9
Dette spørgsmål har til formål at belyse lærernes syn på fremtiden for lektiearbejde og skole-hjemsamarbejde. Heri ligger en forhåbning om at kunne spørge ind til løsningsforslag for kommende udfordringer. Hvordan vil du vurdere, at din brug af lektier er i forhold til andre lærere på skolen? Dette spørgsmål har en afsluttende karakter og har til formål at runde emnet a. Dertil giver det lærerne mulighed for at perspektivere ud og generalisere ud fra deres egne subjektive oplevelser, erfaringer og tanker om emnet og dets indhold, hvilket giver mig et afsluttende billed af den livsverden de forholder sig til ift. emnet. 5.0 Teori For at arbejde med begrebet lektier fremadrettet, vil jeg i første omgang redegøre for nogle generelle teoretiske forståelser af lektier i form af definition af lektier, lektieformer og lektieformål. Dette skal give læseren blik for, med hvilket udgangspunkt jeg vil analysere og diskutere lektiers betydning for skole-hjem-samarbejde. Jeg vil i denne opgave tage udgangspunkt i Adam Valeur Hansens redegørelse af lektier, idet han repræsenterer noget af den nyeste og mest brugte forskning omkring lektier. Herefter vil jeg redegøre for teori omhandlende skole-hjem-samarbejde, lovgrundlag, forældres opgave og ansvar, socialisation og magt. Dette er teori som jeg igennem min empiriindsamling fandt relevant for min opgave. 5.1 Lektiers definition Som Adam Valeur Hansen påpeger i sit forskningsmateriale, findes der mange definitioner af lektier afhængig af, hvilken baggrund og perspektiv man anskuer begrebet med. Lektier vil i denne opgave defineres ud fra hans sammenskrivning, som han finder gældende for i dag. Lektier er skolearbejde, der bliver stillet af læreren og udført af eleven (evt. i samarbejde med forældre eller kammerater) efter skoletid uden hjælp fra lærer (Hansen 2009: side 25) 10
Han definerer det som et stykke arbejde foretaget af eleven, anvist af læren, uden for skoletiden, uden hjælp fra læren. Dvs. der her ligges op til, at lektier laves i hjemmene, evt. med forældrene som støtte. Definitionen er et udtryk for, hvordan man igennem mange år har forstået og arbejdet med lektier. Men med de nye politiske initiativer for lektiearbejde i den danske folkeskole vil denne forståelse blive udfordret. 5.2 Lektiers formål Overordnet set kan lektier deles op i to kategorier; faglige og ikke faglige formål. Ud fra dette kan lektiers formål deles op på følgende måde (Ibid: side 26): 1. Forberedelse og faglig udvikling hvor eleverne kan udvikle deres kundskaber og færdigheder. 2. Tidsstruktur og kontrol, der med tidsstrukturen udfylder elevens fritid med et skoleblik og fornuftige aktiviteter. Kontrollen der udøves af læren ift. at lektierne laves, skal sikre at eleven udvikler selvkontrol til forberedelse til et senere arbejdsliv. 3. Lektier bruges til at skabe kommunikation og samarbejde mellem forældre og barn, hvorigennem forældrene viser at de er villige til at bruge tid med barnet som et udtryk for kærlighed og omsorg. 4. Eleven skal lære at tage ansvar og er med til at markere sig i rollen som elev. 5. Lektier kan give forældrene indblik i, hvad der foregår i skolen. 6. Lektier bliver med tiden en integreret del af hverdagen for eleven, således at det ikke føles som arbejde. Dermed virker lektier forberedende for eleven ift. videre studier. 5.3 Lektieformer For at opnå de ønskede mål med lektier findes der forskellige former for lektier, man kan arbejde med. Træningslektier er hvor eleverne arbejder med kendt stof for at blive stærkere på det ønskede område. Forberedelseslektier er derimod lektier med ukendt stof, som har til formål at motivere eleverne og introducere dem for et materiale og viden de skal arbejde med. Med udbygningslektier arbejder eleverne med et stof på en anderledes måde, for på den måde at mestre det. Integrerede lektier aktiverer eleverne på mange fagområder på en gang, og giver mulighed for at eleverne fordybe sig. f.eks. projektarbejde. Tilslut er der færdiggørelses lektier, hvor kendt stof som eleverne har arbejdet med i klassen bliver færdiggjort via lektier (Ibid: side 29) 11
5.4 Lovgrundlag Lovgrundlaget for lektiearbejdet skal ses i to perspektiver. Dels for det nuværende skoleår, og dels for skoleåret efter det næste folketingsvalg. I lovgrundlaget i folkeskoleloven under kapitel 2 5 står der følgende om lektiearbejdet for dette skoleår: Stk. 2. Der skal etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden. Stk. 3. Det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse efter stk. 2. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en samlet varighed på 1) 80 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 2) 120 timer på 4.-6. klassetrin og 3) 80 timer på 7.-9. klassetrin. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal uden særskilt betaling fra forældrene tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. stk. 3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer (Undervisningsministeriet 2014) Det betyder at skolerne skal tilbyde lektiehjælp til alle elever, eller faglig fordybelse hvis der ingen lektier er. Det skal dog bemærkes, som angivet i lovforslaget, at eleverne i år kan vælge det fra og benytte sig af andre tilbud såsom skolefritidsordning. Men efter det næste folketingsvalg fortsætter samme struktur som i år ift. timetal mm., en ændring bliver dog, at det fremover vil det være obligatorisk for eleverne at deltage. Målet er, at det skal blive en integreret del af skolehverdagen (Ibid). 5.5 Grundlaget for skole-hjem-samarbejdet? Idet skole-hjem-samarbejdet er i fokus i denne opgave, er det centralt at belyse, hvorfor det som folkeskole og dermed som lærer er nødvendigt at tænke og agere i et skole-hjem-samarbejde. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,... (Undervisningsministeriet 2014) Dermed er det et lovkrav, at man som folkeskole og lærer samarbejder med forældrene i opdragelsen af deres børn mod bestemte kundskaber, færdigheder og kompetencer. Skole-hjemsamarbejdet er et dynamisk samarbejde mellem forældre, elever, skole og lærere, som sammen bestemmer og kordinerer indholdet. Det er derfor vigtigt at deltage, og generelt set investerer 12
forældre meget tid i samarbejdet, bl.a. med lektie som er en central del af samarbejdet (Dannesboe et al 2012: side 132). Men det er vigtig at få med, at det ikke kun er de faglige og skolemæssige aspekter af elevernes liv der plejes ved et godt samarbejde men også familiens velbefindende. Det er en investering i familiens generelle velvære. (Ibid: side 3). Endnu en grund til hvorfor skolehjem-samarbejdet er vigtigt. 5.6 Forældrenes opgave og ansvar Forældrenes ansvar og opgaver ift. skolen har været af forskellig karakter gennem tiderne. Diskursen for hvad der forventes har ændret sig, og her i det nye årtusinde beskriver man ansvaret og opgaverne ud fra en ansvars diskurs. Grænsen mellem skole og familie flytter ind i familien, således at familien skal tage ansvar så hjemmet bliver en del af læringsrummet, fagligt såvel som socialt ift. opførsel (Knudsen 2010: side 104). Familien er således kompetent lærende og villende og supplerende til elevens læring i skolen (Knudsen 2010: side 105) Forældrene er derfor en stor del af elevernes skoling, og det forventes at de tager ansvar over for elevernes læring, så de støtter op og deltager i de initiativer skolen sætter i gang. 5.7 Socialisation Socialisering er en vigtig del af børnenes opdragelse, og en kompetence forældre og lærere i samarbejde skal arbejde med. Den proces, der leder individet hen mod de kompetencer, som er relevante i en bestemt historisk, social og kulturel sammenhæng, kan kaldes en socialisationsproces. Socialisation er en lokal, kontekstrelateret praksis, gennem hvilken kompetence formidles og læres (Bartholdsson 2009: side 16) Det vil sige, at elevernes tilegner sig en række kompetencer i de rammer de befinder sig i, med de mennesker og normer der befinder sig, hvor de er. Her er en skole og dens praksisser, som lektier er 13
en en del af, yderst relevant, og det vil jeg komme ind på senere i opgaven. Ydermere skal tilføjes, at i socialisationsprocessen findes to centrale aspekter. Det første er, at personer, og dermed skolens elever, og konstruktionen af disse foregår gennem en intersubjektiv proces, hvor man indgår i relationer med andre. Det andet aspekt er at voksnes forestillinger, opdragelse og dagsorden bestemmer hensigten og målet med barnets udvikling (Ibid: side 16). Igen to vigtige aspekter man som skole og lærer skal være opmærksom på, hvilket jeg vil belyse senere i opgaven. 5.8 Opdragelse af medborgere Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre (Undervisningsministeriet 2014) Det er skolens ansvar, i samarbejde med forældrene, at forberede eleverne til et liv i samfundet hvor de kan indgå, under de principper og normer der er. Derfor præges opdragelsen af hvordan samfundet ser ud, men samtidig former skolen også samfundet (Bartholdsson 2009: side 22). Skolen og samfundet indgår i en dynamisk proces, hvorfor er det er interessant at undersøge, hvad ændringer i folkeskolen kan gøre ved elevernes opdragelse mod at være medborger, for dermed at undersøge hvad ændringerne kan betyde for samfundet. 5.9 Magt Magt er en del af en lærers hverdag i arbejdet med børnene. Læreren er den voksne med ansvar som bestemmer over børnene. Jeg vil bruge Åsa Bartholdsson beskrivelse af magt som er funderet i Foucaults arbejde. Magt er altså en handling med det formål at udøve kontrol over andres. Man besidder ikke magt, men man har retten til at udøve magt ' (Bartholdsson 2009: side 19) Denne definition af magt er godt beskrivende for den magt der bruges af lærere i den danske folkeskole. Man har som lærer fået lov eller ret, af samfundet og forældrene, til at udøve magt over eleverne, for at de skoles og opdrages. Der opstår dog en komplikation idet magtudøvelsen 14
skal foregå under demokratiske rammer hvor eleverne skal tage ansvar for egen læring og skolegang (Ibid: side 19), (Undervisningsministeriet 2014). Det bliver en balancegang at udøve magt samtidig med at give eleverne medbestemmelse for undervisningen samt give dem det ansvar, der er nødvendigt for, at de tilegner sig evnen til at tage ansvar for dem selv. I den ligning kan magtanvendelsen komme til at lyde som den dårlige andel, men sådan er det ikke nødvendigvis. Hvis ikke eleverne er opmærksomme på magtanvendelsen, eller ikke opfatter det som dette, er der tale om venlig magtudøvelse (Bartholdsson 2009: side 20) Jeg vil løbende i opgaven under min analyse og diskussion inddrage magtaspektet i undervisningen og lektiers betydning for skole-hjemsamarbejdet. 6.0 Analyse Som beskrevet i mit afsnit om lovgrundlaget for den danske folkeskole, er i år en slags indkøringsperiode for den nye måde at arbejde med lektier. Efter næste folketingsvalg bliver det obligatorisk og dermed fuldstændigt implementeret i den danske folkeskole. Min opgave, og dermed min analyse, er grundlagt på baggrund af dette års erfaringer fra forældre og lærere. Hermed udtaler jeg mig om hvad man kan opleve nu, hvad man har oplevet før ændringerne, og hvad man kan forvente betydningerne bliver for den danske folkeskole, herunder i henhold til mit fokus på det generelle skole-hjem-samarbejde og lektier. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at videreføre overskrifter fra mit teoriafsnit til analyse og diskussion. 6.1 Lektiers definition Til at åbne videre op for min analyse vil jeg tage fat i selve lektiebegrebet. For som jeg har redegjort for i mit teoriafsnit, har der været tradition for at definere lektier som et stykke arbejde der udføres uden for skolen uden hjælp af en lærer. Lektier har derfor været et arbejde, der oftest er lavet i hjemmene med hjælp fra forældrene. Men med den nye skolereform og lovgrundlag har man ændret denne arbejdsform. Lektierne skal fremover laves på skolen, hvor læreren står til rådighed. Derfor ændres den traditionelle definition af lektier sig med den nye skolereform. 6.2 Lektiers formål Min analyse af lektiers formål tager udgangspunkt i Adam Valeur Hansens 6 opstillede punkter for 15
lektieformål som tidligere redegjort for i teoriafnittet. Det første formål for lektier er udviklingen af elevernes faglighed af en række kundskaber og færdigheder. Da lektierne blev lavet i hjemmet afhang dette udbytte meget af forældrenes muligheder for deltagelse, engagement og egne færdigheder og kundskaber. En tendens lærerene i min undersøgelse også var bevidste om. Nu taler vi jo også om skolereform og så vidt muligt det fungerer, har alle en chance for at få det lavet. Der er nogen elever der ikke har mulighed for at få hjælp derhjemme (Lærer 2: bilag 1) hvis jeg går ind i at forældre skal hjælpe dem for meget, får jeg tit noget tilbage der ikke viser hvad de kan. (Lærer 1: bilag 1) Men der syntes jeg erfaringsmæssigt at det ikke er så godt. Der kan man virkelig mærke hvilke forudsætninger forældrene har (Lærer 2: bilag 1) Lærerne ser tydeligt en forskel på hvordan eleverne hjælpes. Som lærer 2 påpeger, kan den nye skolereform give eleverne mulighed for lige tilgang til ressourcer og støtte igennem skolens lærere. Derudover, som de udspurgte lærere også beskriver, har det også en negativ effekt at lektierne laves i hjemmet af ressourcestærke forældre, da forældrene kan komme til at lave lektierne for deres børn. Så spørgsmålet er, om samarbejdet ikke flyttes den rigtige vej ved dette aspekt af lektiers formål? Tidsstruktur og kontrol har traditionelt set været et formål for lektiearbejdet i den danske folkeskole. Ved at give eleverne lektier for kontrolleres dele af elevernes fritid, således bliver eleverne nød til at strukturere den og udfylde den med fornuftige aktiviteter. Dette skal udvikle deres selvkontrol til gavn for deres kommende arbejdsliv. Det er også godt med afleveringsfrister. Det nytter ikke noget at komme ud på arbejdsmarkedet og ikke kunne arbejde med det. De lærer, at det har en konsekvens hvis de ikke overholder det (Forældre 3: bilag 2) Udtagelsen viser, at denne forældre er bevidst om et bestemt formål med lektier i hjemmene. At deres børn igennem lektiearbejdet tilegner sig nogle arbejdsvaner, der gavner dem resten af livet. 16
De lærerer at strukturere deres fritid og udføre opgaver, der umiddelbart ikke er de sjoveste og direkte bringer glæde. Men med de ændrede lektiearbejdsformer ændrer det sig. Når eleverne har fri, har de fri. Vores søn spiller fodbold, og at han kan komme hjem og have fri og tænke på det, og vi ikke skal tænke på lektier som familie, det er faktisk godt (Forældre 3: bilag 2) Som denne forældre fremhæver, kan det være positivt. Når de har fri, har de helt fri og kan pleje andre fritidsaktiviteter. Men som skole og lærer skal man være bevidste om, at de tidligere formål om at strukturere fritiden så den også indeholder mindre sjove opgaver, det ansvar bliver efter reformen alene op til forældrene. Lektier har også, traditionelt set, haft til formål at danne grundlag for kommunikation mellem forældre og barn, således at forældrene kan vise omsorg og kærlighed. Jeg syntes faktisk det er hyggeligt når vi kommer i gang (Forældre 2: bilag 2) Jeg syntes det kan være hyggeligt, men nogle gange syntes jeg også det kan være lidt svært, hvis man ikke har forstået lektierne og man så som forældre skal forklare det, så kan det give anledning til lidt mindre gode stemninger (Forældre 3: bilag 2) Mine interview bekræfter, at lektiearbejde kan skabe positiv kommunikation mellem barn og voksen. Men interviewene viser også, at der kan opstå en negativ kommunikation. Hvis forældrene har svært ved at forstå hvad lektierne går ud på, skaber det dårlig stemning, og dermed risikerer det at skabe ringe omsorg. Det betyder at de forældre der ikke har den nødvendige kapacitet, fagligt, pædagogisk såvel som tidsmæssigt til at hjælpe eleverne, ikke kan opfylde dette formål. Lektier kan give eleverne mulighed for at tage ansvar, og eleven får muligheden for at markere sig i rollen som elev. Samtidig er det en god måde for eleven at markere sig, vise hvad han kan, og få en følelse af jeg går i skole (Lærer 1: bilag 1) 17
Denne lærer mener, at lektier er en gode måde for eleven at vise, hvad han eller hun kan fagligt. Samtidig kan det opbygge en følelse og selvforståelse af at være elev. Som jeg ser det, ændres dette ikke nødvendigvis ved at lektier laves på skolen ved lektiecafeer frem for i hjemmet hos forældrene. Måske kan skolen styrke elevens følelse af at være elev yderligere ved at arbejde foregår på skolen. Jeg vil komme nærmere ind på dette i min diskussion. For forældrene kan lektier have stor betydning, da det kan være en måde at få indblik i, hvad det er deres børn laver i skolen, og hvad der generelt foregår. Det kan give dem en finger på pulsen. Men jeg syntes lektier er en god måde at følge med på (Forældre 1: bilag 2) Hvis lektier tages ud af skole-hjem-samarbejdet, kan det blive problematisk. Når der ikke er lektier er det svært at følge med. Det er med lektier lettere for mig at følge med og dermed engagere mig i skolegangen (Forældre 2: bilag 2) Denne forælder mister følingen med hvad hendes børn går og laver, og det giver hende problemer med at engagere sig i børnenes skolegang. Hun mister grebet. Og det kan også være en icebreaker for at tale om hvordan det generelt går i skolen, og hvordan han har det. (Forældre 5: bilag 2) Det er ikke kun fagligt, at forældrene kan følge med ift. til deres børns skolegang. Som denne forælder beskriver, kan lektiearbejdet åbne op for en snak om, hvordan det generelt går i skolen. Lektierne i hjemmet giver forældrene mulighed for, at følge med i hvordan det går for deres børn fagligt såvel som socialt. At eleverne laver lektier derhjemme åbner desuden op for, at eleverne vender sig til skolearbejdet, så det med tiden bliver en naturlig del af hverdagen. Det letter skolelivet for både lærere og elever. Hvordan den nye skolereform og lektiecafeer kan få indflydelse på dette, vil jeg diskutere senere i min opgave. 18
6.3 Lektieformer For min undersøgelse er det vigtigt at have med, hvilke lektieformer lærerne i min undersøgelse arbejder med, før den nye skolereform. Det kan bidrage til at belyse fordele og ulemper ved at lektiearbejdet fremover skal laves på skolen. Det kan være nogen træningsopgaver man side hjemme med eller skriftlige opgaver til at finjustere med. (Lærer 1: bilag 1) Jamen, det er repetitionsopgaver (Lærer 1: bilag 1) Lektier er for mig er det jeg vil kalde lave det færdigt arbejde (Lærer 2: bilag 1) Lærerne i min undersøgelse benytter sig af træningslektier og færdiggørelseslektier qua mit teoriafsnit. Det betyder at de lektier eleverne traditionelt set får med hjem, eller som de i dette skoleår har mulighed for at lave på skolen i lektiecafeerne, er kendt stof. Det betyder at der umiddelbart ikke burde være nogle uforudsigelige udfordringer for eleverne når de arbejder med lektierne. Målsætningen har været, og er, at træne kendt stof, eller færdiggøre det gennemgået materialer. 6.4 Grundlaget for skole-hjem-samarbejde? I skole-hjem-samarbejdet er der flere aktører. Skole, lærere, forældre og med eleverne som det naturlige omdrejningspunkt. I min opgave har jeg fokus på forholdet mellem lærere og forældre i et samarbejde om børnene/eleverne. Derfor er det interessant i min undersøgelse at kigge nærmere på hvad netop de to grupper, lærere og forældre, mener er centralt for et samarbejde, da det er dem der skaber det. Hvilken værdi ligger de i det, og hvordan skal det opbygges. Dette kan igen bidrage til en diskussion om hvilken betydning de ændrede lektieforhold, under den nye skolereform, har for det generelle skole-hjem-samarbejde i den danske folkeskole da det i sidste ende er dem der mærker ændringer og fører ændringerne ud i livet. Personligt syntes jeg generelt at skole-hjem-samarbejde er vigtigt. Men i forhold til lektier? Nu bevæger vi os hen i paradokset kan man sige. Lektier har jo en stor betydning for forældre. Det er vigtigt fordi de kan se den læring der foregår i skolen. Tror de. Er altså min påstand (Lærer 2: 19
bilag 1) Jeg har lagt mærke til at det er blevet lagt over til forældrene at der bliver lavet lektier og det syntes jeg er en fejl. Jeg syntes ansvaret skal ligges over på børnene. Jeg syntes ikke skole-hjem fungere for lige nu er det os som forældre der har ansvar. Det skal være lærer-barn der sørger for der bliver lavet lektier, og vi støtter. Så er der et skole-hjem-samarbejde (Forældre 3: bilag 1) Både lærere og forældre er optaget af skole-hjem-samarbejdet, som det er også er dikteret i folkeskolens formåls paragraf, og som forældrene siger er de villige til at investere og støtte op, for børnenes skyld, og for deres egen families skyld med henvisning til udtagelsen tidligere i opgaven om at det kan være hyggeligt når de kommer i gang. Det er dog interessant at se ud fra de to aktøres udtagelser, at der sker noget specielt når det kommer til lektiearbejdet. Læreren giver udtryk for at forældrene efterspørger lektiearbejde, at det har stor betydning for det giver dem indblik i hvordan det går i skolen. Det mener forældrene også det gør, men samtidig skaber det også frustration hos en forældre. Personen føler at ansvaret i for høj grad bliver flyttet over på vedkommende, så denne agerer som lærer. Forældre føler i stedet at ansvaret ligger hos eleven og læreren i deres samarbejde. Ifølge min undersøgelse, opstår en misforståelse, eller konflikt, hvor læreren tror noget og forældre mener noget andet. Læreren tror at forældrene ønsker flere lektier, hvor forældrene mener det ikke fungerer med lektiearbejde i hjemmet. 6.5 Forældrenes opgave og ansvar Dette afsnit tager udgangspunkt i min teoretiske redegørelse for forældres opgave og ansvar. Det føles som om ansvaret for skolearbejdet kommer over på forældrene. Jeg oplever nogen gange at man selv bliver lærer. Det er rigtig hyggeligt men også udfordrende (Forældre 3: bilag 2) Jeg syntes ikke skole-hjem fungere for lige nu er det os som forældre der har ansvar (Forældre 4: bilag 2) I forhold til mit nedslag i undersøgelsen er det tydeligt at forældrene mærker at de bliver pålagt et ansvar. De er bevidste om at det forventes at de påtager sig den opgave at gøre hjemmet til et 20
læringsrum, i denne her sammenhæng, via lektiearbejdet. I min undersøgelse viser det sig at det forventes af forældrene at lektiearbejdet danner grundlag for at opbygge et læringsrum i hjemmet, hvor forældrene bliver lærerne og støtter elevernes skolegang. Vel og mærke før den nye skolereform. Som man kan se på udtalelserne fra forældrene, er der delte meninger om hvordan det er at tage ansvar i hjemmet på denne måde. Den ene forældre anerkender det er udfordrende, men de formår i familien at gøre det hyggeligt, hvorimod den anden forældre føler at det, de tager ansvar gør at skole-hjem-samarbejdet ikke fungere. Forældre oplever det er en negativ fordeling. Alt i alt, viser min undersøgelse at der er delte meninger om at forældrene har et ansvar for at gøre hjemmet til et læringsrum, i denne forbindelse, via lektiearbejdet på den den traditionelle måde før skolereformen. Spørgsmålet er så hvad den nye reform med lektier ansvar gør ved forældres ansvar om at gøre hjemmet til et læringsrum. 6.6 Socialisation og opdragelse af medborger Til analysen af elevernes socialisering gennem lektiearbejdet vil jeg til starte med at henvise til min analyse af lektiers formål ift. til tidsstruktur og kontrol. Det er også godt med afleveringsfrister. Det nytter ikke noget at komme ud på arbejdsmarkedet og ikke kunne arbejde med det. De lærer at det har en konsekvens hvis de ikke overholder det (Forældre 3: bilag 2) Som beskrevet i mit teoriafsnit om socialisation er det en proces, hvor eleverne tilegner sig kompetencer, så de kan begå sig i den tid de er i, og det samfund de befinder sig. Her er det centralt at kunne indordne sig efter et arbejdsmarked, der stiller krav og sætter retningslinier for, hvad der skal laves, hvornår og hvordan. Det er en del af det at være en medborger i det danske samfund, hvor man skal lære, at der er pligter man skal opfylde, men at man samtidig får noget tilbage i form af rettigheder. Noget for noget, man må yde men kan samtidig også nyde den frihed der følger med. Arbejdet med lektier kan fungere som en socialisation mod denne forståelse, da eleverne lærer kompetencen i en social kontekst, i skolen, i en intersubjektiv proces med venner/klassekammerater eller i hjemmet sammen med forældre. ja, nogle gange er det nogle knap så gode situationer når han laver lektier, hvor han bliver frustreret, men så må han kæmpe sig igennem og lære af det. Det har de rigtig godt af at lære 21
(Forældre 3: bilag 2) Derudover udtaler forældre, at deres børn tilegner sig en arbejdsmoral i kraft af lektier, der igen er hensigtsmæssig, for det videre liv der skal leves. Børnene eller eleverne må lære at bekæmpe frustration og komme styrket igennem det. 6.8 Magt Som lærer besidder man en magtposition, hvor du har retten til at udøve magt og tage kontrollen over eleverne mhp. at føre dem hen hvor de skal, fagligt såvel som socialt. Det betyder, at der er mange magtaspekter i skolen. I det følgende afsnit vil jeg belyse, hvordan lektier kan ses som et udtryk for magtanvendelse og hvordan lektier kan anvendes som en måde at tage kontrollen og udøve magt. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i min teoretiske redegørelse for magtbegrebet. En af lærerne i mine interview svarede følgende på mit spørgsmål om, om lektier kan bruges som pædagogisk værktøj. Jamen, det kan det sagtens. Motivationen er at vi skal nå det her, og hvis ikke er det hjemmearbejde. Så bliver der arbejdet hårdere uden at de beklager sig Lærer 1: bilag 1 Her beskriver han den magt læreren besidder i kraft af muligheden for at sige til eleven; du skal nå det her, ellers laver du det hjemme eller et andet sted. Læreren tager kontrollen. Samtidig oplever han, at denne magt skaber motivation og bidrager med en positiv effekt. Det tyder på en venlig magtanvendelse, da eleven ikke mærker magtanvendelsen. For eleverne giver det mening, at der skal laves noget, og hvis det ikke nås må det laves på et andet tidspunkt. Det videre spørgsmål til min diskussion bliver, hvad det betyder for lektier som magtmiddel, at det nu laves på skolen. Hvor står forældre i det, og hvad gør det ved det generelle samarbejde, nu hvor en så almindelig praksis at give lektier til eleverne for at føre dem bestemte steder hen, forsvinder? 7.0 Diskussion I mit analyseafsnit har jeg fundet frem til en række tendenser, forandringer samt fundet ind til erfaringer og meninger hos de adspurgte i mine interview omkring lektier og skole-hjem- 22
samarbejde. Med afsæt i mit analyseafsnit bliver det min opgave i dette afsnit, at diskutere mere uddybende hvad lektier er i dag. Jeg vil belyse hvad formålet med lektier er og bliver med den nye skolereform, samt hvad det betyder for magtanvendelse i skolen og for socialiseringen i skolen mod at være en fungerende borger i samfundet mm. Alt sammen i perspektivet af, at lærere og forældre skal samarbejde om at få disse aspekter til at gå op i en højere enhed for eleverne i den danske folkeskole. De skal i samarbejde finde ud af, hvordan et skole-hjem-samarbejde nu kan fungere når lektiearbejdsformerne ændrer sig. Derfor vil jeg diskutere, hvilke betydninger de ændrede lektieforhold har for det generelle skole-hjem-samarbejde i den danske folkeskole, og samtidig åbne op for en diskussion og refleksion over, hvilke udfordringer der opstår for mig som kommende folkeskolelærer? Opbygningen af diskussionsafsnittet tager udgangspunkt i overskrifter fra teori og analyseafsnittet, med tilføjelser af nye relevante afsnit. 7.1 Lektiers definition Som man kan se på lovgrundlaget for det nye lektiearbejde, samt generelt i mit analyseafsnit, er den traditionelle beskrivelse og definition af lektier udfordret under den nye skolereform. Det er ikke længere muligt at beskrive lektier ud fra den forudsætning at det er uden læreres hjælp og uden for skoletid. Fremover bliver lærere, forældre og elever nød til at forstå lektier, som et fænomen og en arbejdsmetode der foretages på skolen under kyndig vejledning af en lærer. En mulig fornyelse af definitionen af lektier kunne derfor være: Lektier er skolearbejde, der bliver stillet af læreren og udført af eleven, under vejledning af lærere i skoletiden Det er en definition, der er vigtig at få fastlagt, for at have noget at kommunikere ud til forældre, såvel som lærere, skole og elever. Det kan være med til at danne grundlag for at tage udfordringen op og arbejde med lektier på en ny måde under den nye skolereform. 7.2 Delkonklusion Ud fra min opgave er det muligt at konkludere, at ansvaret for lektiearbejdet er skolens og dermed lærernes ansvar i skole-hjem-samarbejdet. Det betyder, at ansvaret for at eleverne udvikler de faglige færdigheder og kundskaber som der er målsætning for, er skolen og lærernes opgave. Dermed kan jeg konkludere, at en af ændringerne for det generelle skole-hjem-samarbejde som 23
følge af det nye lektiearbejde bliver, at skolen og lærerne har ansvaret for elevernes faglighed. I lyset af dette må forældre stå tilbage med et ansvar under forandring. Hvorledes, vil jeg komme ind på i følgende afsnit. 7.3 Lektiers formål For at diskutere lektiers formål, vil jeg inddrage begreber fra min teoretiske redegørelse, f.eks. magt og socialisation. Derfor vil der afsnitsmæssigt være en overgang, hvor lekties formål beskrives under andre overskrifter. Som netop beskrevet i min delkonklusion, viser min opgave, at ansvaret for lektiearbejdet flyttes væk fra hjemmet og forældrene og hen til skolen og lærerne. Med udgangspunkt i lektiers formål bliver det heraf relevant for mig, at diskutere hvilke fordele og ulemper denne ændring giver, samt hvilken rolle forældrene står tilbage med, og hvad det i sidste ende betyder for det generelle samarbejde mellem skolen og hjemmet. Som tidligere redegjort for, er et formål med lektier at eleverne skal forberede og udvikle kundskaber og færdigheder. I min analyse tegner der sig et billed af, at hvorvidt det lykkedes afhænger meget af, hvilket hjem eleverne kommer fra. Ikke ensbetydende med, at veluddannede forældre er lig med dygtige elever. Som tidligere fremhævet viser det sig netop, at dette kan betyde, at forældrene hjælper deres børn for meget, så lærerne i sidste ende ikke kan se, hvad eleverne kan. Hvorvidt eleverne får støtte er en kombination af hvorvidt forældrene er i stand til at hjælpe, og om de har mulighed for at ligge den nødvendige tid i det. Og dette kan variere meget. Derfor kan jeg i lyset af min opgave se nogle fordele ift., at det fremover er læreren og skolen generelt, der tager ansvar for lektiearbejdet, frem for at forældrene tager ansvar i samarbejde med skolen. En oplagt fordel, som jeg ser det, er at der ikke opbygges et skole-hjem-samarbejde som kan have en negativ effekt, da lektiestøtten hos forældrene kan have svingende udbytte. Den ulighed lektiearbejdet kan være med til at skabe, fordi forældres kompetencer samt mulighed for at støtte eleverne kan variere, er åbenlyse i min opgave. Derfor mener jeg, det er en fordel at ansvaret flyttes over på skolen, hvor der er uddannet personale tilstede til at løse opgaven. Det er et positivt løft for skole-hjemsamarbejdet, da det kan ses som en mulighed for at udligne en social ulighed og en social arv. Ændringen betyder at alle principielt har lige adgang til støtte. Et andet perspektiv der taler for forandring i skole-hjem-samarbejdet, set i forhold elevernes udvikling af faglige kundskaber og færdigheder, er selve niveauet. De adspurgte lærere i min undersøgelse benytter sig fortrinsvis af 24
træningsopgaver og færdiggørelsesopgaver som lektieformer. Det vil sige, at de arbejder med lektieformer på et forholdsvis lavt fagligt niveau med en lav faglig dybde. Ved at anvende disse lektieformer er det ikke muligt for alle elever at nå så dybt ned i fagligheden som de evner. Ved at lektier fremover laves på skolen hvor elever støttes af en lærer, får alle mulighed for at gå i dybden med opgaver som de normalt ikke har mulighed for. Det giver nogle nye didaktiske muligheder til læreren for at højne niveauet samtidig med at det kan ses som en fordel for undervisningsdifferentieringen, da eleverne netop kan få den faglige støtte de har brug for alt efter på hvilket niveau de er på. Desuden behøver lærerne ikke længere være i tvivl om, hvorvidt eleverne har fået for meget hjælp af forældrene. Samtidig med at det kan være en fordel, at skolerne har ansvaret for fagligheden, da de umiddelbart har ressourcerne, er det også en ulempe. Det er en kæmpe udfordring at ansvaret for elevernes faglige læring flyttes til skolen og lærerne alene. Hvis det ikke lykkedes for skolerne, falder det hele til jorden. Før skolereformen var der lagt op til, at lærer og forældre løftede i flok men den mulighed forsvinder. Ændringen betyder, at læreren ikke fremover kan trække på forældrenes ressourcer, hvilket bliver en stor udfordring. Med reformen fjerner man altså det negative samarbejde hvis forældre forstyrrer læringen eller ikke er i stand til at bidrage med noget. Men samtidig fjerner man det positive samarbejde hos forældre der er istand til at bidrage. Derudover mister man en anden fordel, som man før har kunne trække på i hjemmet. Fordele er for nogle elever, at de kan finde ro til at fordybe sig (lærer 1, bilag 1) Læreren i mit interview påpeger, at nogle elever har fordel af at lave lektier derhjemme, fordi de bedre kan finde ro. De trygge rammer og langt færre personer giver dem mulighed for at fordybe sig, da der er langt færre forstyrrelser. Disse rammer er langt sværere for en almindelig folkeskole at imødekomme. Ved lektiecafeerne vil der være mange elever til stede. Det giver en risiko for, at eleverne bliver forstyrret af andre eller falder i evt. negative vanemønstre, som normalt brydes ved at være hjemme. Omvendt kan elever der finder skolemiljøet trygt og inspirerende fortsætte i det spor. Hvordan dette løses bliver en udfordring, som jeg som kommende lærere må tage op. Analysen af mine interview viser, at forældre er bevidste om, at lektiearbejdet som skolen tildeler er med til at give deres børn en struktur og tidskontrol, som gavner dem i forhold til deres videre 25
færden i samfundet. De lærer at strukturere sig selv til et kommende arbejdsmarked. Men som omtalt i analysen finder nogle forældre det også positivt, at eleverne ikke får skolearbejde med hjem. Det giver børnene tid og ro til at udfolde andre aspekter af deres liv f.eks. i form af fritidsaktiviteter. Dette behov bliver imødekommet med den nye reform. Med den nye reform og lektiecafeer bliver det forældrenes ansvar at strukturere elevernes fritid. I skole-hjem-samarbejdet flyttes ansvaret for fritidens strukturering og kontrol over på forældrene. Jeg vil ikke, i kraft af forældre-samarbejdet, som kommende skolelærer få indflydelse på, hvad eleven udfylder deres fritid med. At eleverne får opbygget en alsidighed i interesser og evner kan gavne det generelle skolemiljø. Derfor kan håbet være, at de ting eleverne fordyber sig i, i deres fritid kan bidrage til dagligdagen i skolen. På den måde bidrages med et positivt skole-hjem-samarbejde. Udfordringen kan ligge i, at ikke alle elever har mulighed for at udfolde sig optimalt i fritiden pga. sociale og økonomiske uligheder i samfundet, således at denne ændring ift. ansvar for fritiden i virkeligheden skaber en ulighed. Bekymringer ligger i, at dem med megen støtte på hjemmefronten får endnu et forspring, hvilket skaber en større fordel i forhold til dem der i forvejen er bagud. 7.4 Delkonklusion På baggrund heraf kan jeg konkludere, at lektiearbejdet flyttes til alene at foregå på skolen, hvilket betyder at forældre, efter den nye skolereform, alene kommer til at stå med ansvaret for hvad eleverne laver i deres fritid. Ændringen ligger op til at forældrene giver slip på det faglige, mens de i højere grad kommer til at få ansvar for at elevernes fritid. Lærere får ansvaret for fagligheden, og forældre for fritiden. Det bliver fordelingen i samarbejdet mellem skole og hjem under den nye skolereform. Det betyder samtidig, at forældre i højere grad for ansvaret for andre generelle opdragelsesaspekter såsom god opførsel. Dog stadig i samarbejde med skolen. 7.5 Forældres opgave og ansvar De seneste år har der været tradition for at invitere forældrene ind i elevernes skolegang så meget som muligt og dermed også gøre hjemmet til et læringsrum, qua min teoretiske redegørelse af forældres ansvar. Denne tendens vil ændre sig radikalt, og det er en en stor ændring af skole-hjemsamarbejdet, som vi kender det. Som beskrevet i min analyse omkring forældres ansvar, danner lektier grundlag for den faglige del af det læringsrum der forsøges opbygget i hjemmet. Dette forhold ændres når lektier flyttes ud af hjemmet. Selvfølgelig kan der alligevel opstår et fagligt læringsrum i hjemmene, men det bliver ikke på initiativ fra skolen og dermed fra lærerenes side, 26