Tidens karakter og kvaliteter Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet, Bygning 30 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb. 46742605, mobil 23950101 E-mail arb. llund@ruc.dk, Privat henrikllund@gmail.com.
3 kategorier af tidserfaringer 1. Den objektive tid som vi kender fra uret 2. Den subjektive tid som personlige erfaringer med tidens karakter (f.eks. kedsomhed) 3. Den inter-subjektive som fælles erfarende tid med tidens karakter (f.eks. travhed) Situationsbestemt hvordan de vævet sammen. Mismatch eller sammenfald
Oplægget handler om tre enkle forskningsspørgsmål Hvorfor individualiseres håndteringen af tidskonflikter i moderne arbejde? Hvorfor kan medarbejdere i moderne arbejde ikke fa styr på tiden i deres arbejde når arbejdet er grænseløst? Måske kan vi delvis forstå hvorfor når arbejdet er karakteriset ved standardiseret grænseløsthed. Kan tidslige grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk nedslidning? Hvad kan tidssociologien hjælpe med at forklare belastningerne når arbejdet forandres? 3
Eksempler på begreber der handler om tidens karakter og kvaliteter Komprimeret tid (Flere og usammenhængende begivenheder puttes ind i samme tidsrum) Tid/rum komprimering Tid som mål (tid som projekt) Flow (tid og rum forsvinder) Accelereret og decelereret tid Relationel tid (f.eks. at lytte og drage omsorg (Kan sjældent accelereres)) Skemalagt tid
Oplæggets optik Tid (Periode), sted (Rum) og aktivitet (begivenhed) er gensidigt forbundne og afhængige. Tilsammen former det en temporalitet (Et tidsligt mønster skabt af de mennesker der deltager). Temporale problemer på arbejdspladsen kommer oftest til udtryk som tidskonflikter Tid som kvalitet er et socialt fænomen tiden ligger ikke udenfor livet i sig selv På arbejdspladsen skaber vi tid som social praksis i kraft af den måde vi sammen og hvor for sig omgås tiden på bestemte måder Tid som medarbejdernes kvalitative fortolkning af begrænsninger, mulighedernes horisont og frihed
Tid, arbejde og det gode liv Arbejdet som moderne tempokrati hastighed Et arbejdsliv i acceleration tempo kan gøre selv det mest meningsfulde arbejde meningsløst De hurtige med de mange muligheder og og de langsomme med få muligheder Egenkontrol og fælles kontrol nødvendig for at kunne bruge vores indflydelse og frihedsgrader vi kæmper for at opnå kontrol og mening Vi vil være på forkant for at være i kontrol det er et grundlæggende menneskeligt behov som vi altid søger
Typiske udsagn fra mange interviews - Fortravlethed Altid travlhed i nuet - Kronisk underskud på objektiv tid Clocktime tidspres (ressourcer og intensitet) - Stress i hverdagen (som udefinerbart ubehag) - Savner koncentration og fordybelse - Vanskelige betingelser for at være nærværende - Et ængsteligt forhold til tiden - bekymringer for fremtiden i arbejdslivet
Livets hastighed er kulturbåret Arbejdslivets hastighed er også kulturbåret
Tid og psykisk nedslidning - Moderne arbejde med psyken på overarbejde Temporale årsager til: - Arbejdsrelateret stress, usikkerhed, kronisk arousal, depression, udbrændthed og angst - Kognitive vanskeligheder: opmærksomhed, hukommelse, planlægning, overblik, sortere information - Tidskonflikter og det hyper-opmærksomme arbejde. Usikkerhed og forvirring omkring orientering hvor skal jeg rette min opmærksomhed hen - Mentale og energimæssige balanceproblemer i arbejdet og mellem arbejde og øvrigt liv
Håndtering af tidskonflikter Tidskonflikter i hverdagen opleves ofte som et personligt problem og ikke et organisatorisk problem Coping- og personlig udvikling paradigmet dominerer frem for beskyttelsesparadigmet Øget brug af selvhjælpsteknikker individualiserer håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø
Du kan og skal klare det selv
Fjern stress på 20 min
Problemet løst på 5 min
Carpe diam så er tiden ikke noget problem
Hvis vi har styr på vores værdier og mål, så er tiden ikke noget problem det personlige ansvar for eget liv
Hvis vi tænker positivt så er knaphed på tid ikke noget problem
Problemet med selvledelse Selvransagelse, selvudvikling, selvstyring, selvrealisering, udfordre sig selv, selvtilrettelæggende = Selvaccelerering
Det er min egen skyld! De indre strategiers paradigme lægger op til at det er særlige træk ved personligheden der er problemet (Manglende coping- og mestringsteknikker) Fordringen er at man skal kunne gøre sig selv mere robust overfor belastninger i arbejdet Skyld og skam fører til fokus på indre strategier og omvendt
Typiske indsatser Udviklingsparadigmet: - Stresskursus - Coach eller mentor - Supervision - Arbejde med relationer Terapi/Health Care - Den enkeltes problemer medarbejder i centrum - Forandring og fremtidsorientering Beskyttelsesparadigmet: - Medarbejderne som gruppe i centrum - Ændring af arbejdets organisering - Fjerne risikofaktorer/stressorer - Fælles indflydelse på arbejdet - Kvalitetsarbejde - Aktivt arbejdsmiljøarbejde - Faglige fællesskaber
Hovedpointe 1: Selvhjælpsteknikker, individuel ansvarliggørelse og selvledelse er quickfix på komplekse problemer på arbejdspladsen
Fokusskifte Grænseløshed, standardisering og tid
De to spor som megatrends i arbejdets udvikling 1.Det (Ny) standardiserende spor borgerne skal behandles ens 2. Det grænseløse spor borgerne skal have det bedre gennem medarbejderens kreativitet, innovation og faglighed
Grænseløst arbejde et paradoks ift. psykisk belastning Det grænseløse arbejde kan være sjovt og engagerende Tilsyneladende har mange medarbejdere aldrig haft det så godt og følt sig så dårligt tilpasse Grænseløsheden øger arbejdets mentale fylde pga. kompleksiteten og kan skabe mentalt belastende kaos
Karakteristika ved grænseløst arbejde Det kan være uklarheder omkring: - Hvordan arbejdet bør udføres - Hvornår arbejdet skal udføres - Hvor arbejdet udføres - Hvem der skal udføre de forskellige opgaver - Hvad der er ret og pligt - Hvilke værdier og normer der gælder - Hvilken holdning til arbejdet der forventes - Hvilken indflydelse der er mulighed for - Hvilke frihedsgrader der i forbundet med arbejdet
Potentielt negative konsekvenser af grænseløst arbejde Uendeligt arbejde med stærk her og nu orientering (Arbejde med længere tidshorisonter skubbes foran) Manglende stabilitet i institutionen og relationer Nye arbejdsmetoder og koncepter øger arbejdspresset gennem krav om omstilling af praksis Alt for mange projekter, forandringer og fragmentering Det nye som ideal der nedbryder faglighed Ny IT-teknologi som ikke virker eller øger tempoet Kravet om diffus fleksibilitet Livslang læring (Usikkerhed - Man kan altid blive bedre)
Standardisering Hvad kommer det af hvem tæller hvad og hvorfor? Tællelighedens regime IKT-teknologiens muligheder for at tælle Krav om at ensliggørelse af ydelser Omkostningsstyring Ydelsesstyring Effektivisering Rationalisering
Potentielt negative konsekvenser af ydrestyret standardisering - Uenigheder om hvad handler arbejdet om (Faglig identitet og virke) - Standardiseringen former arbejdet og ikke omvendt - Godt nok niveau styres af dokumentation og evaluering frem for faglighed - Problemer med mening i arbejdet og fremmedgørelse - Dokumentation og evaluering afspejler ikke det vigtigste faglig set - Arbejdet overforenkles f.eks. I forhold til tid (At bruge tiden på det vigtigste og bruge tid på det der ikke kan måles Kompleksiteten gøres til den enkeltes problem - Når dem der skaber ydrestyring ikke kan overholde deres side af sagen - Spildtid bliver lig med tid der ikke kan måles (Usynligt arbejde)
Praksis og standardisering Standardisering skal afviges for at lykkes med arbejdet Standardiseringen kan skabe pres på den emotionelle praksis - dårlig samvittighed Standardiseret kategorisering passer ikke med praksis Mismatch mellem praksis og opdrag
De to spor i et og samme arbejde - Modsatsrettede forventninger Faglig frihed og kreativitet kombineres med ekstern kontrol f.eks. overholdelse af regler Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med standarter for arbejdets udførelse fx i forhold til dokumentation og evalueringer (Arbejdet ændres så det er målbart) Mulighed for personligt udviklende arbejdsforhold kombineres med forventninger om at lykkes med opgaverne gennem selvforvaltning og selvtilrettelæggelse Medarbejderen skal optimere sig selv gennem veksling mellem grænseløshed og standardisering
Hovedpointe 2: Grænseløst arbejde kan være udviklende, men bliver ofte forbundet med psykosociale belastninger i arbejdet. Det gælder især når arbejdet både gøres mere grænseløst og standardiseret/ydrestyret på samme tid
Lineær tid, cyklisk tid og rytmer
Undersøgelsesspørgsmål Hvordan kan tidslige grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk belastning?
Vores liv i lineær tid
Fra lineær tid til cyklisk tid - Tidens karakter og kvalitet Vores grundrytme er afgørende for vores psyke Vi bliver syge når vi over tid ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer
Rytmer på forskellige niveauer For eksempel: De kropslige rytmer Naturens rytmer De psykologiske rytmer De sociale rytmer Arbejdslivets sociale, organisatoriske og opgavemæssige rytmer Alle disse rytmer er helt sammenvævede
Hvad er en rytme? Et gentaget mønster En takt eller frekvens Noget regelmæssigt På hinanden følgende begivenheder eller handlinger der gentages Rytmen udspiller sig i en periodelængde f.eks. Sekunder, minutter. dage, uger. år, årtier. 36
Ord for rytmiske relationer (poler) For eksempel: Støj stilhed Alene sammen Sove vågen Hvile bevægelse Aktiv inaktiv Ydelse og nydelse Bæredygtige rytmer er balancer mellem polerne 37
Psykologiske rytmer Mental reaktion på vores sansning af rytmen (Jeg har fundet rytmen) Sansning af rytmebrud Ingen begivenheder lig med ingen sansning af tiden Oplevelse af rytmer i skabende processer forsvinde i rytmen Synkrone relationer Rytmen mellem indre- og ydrerettet opmærksomhed Psykologiske rytmeforstyrrelser kan skabe kognitive vanskeligheder 38
De sociale rytmer Rytmerne i det levede liv som f.eks. lingvistik og omsorg Rytmer som understøtter sociale behov for samvær Vi har sociale institutioner som skaber rytmer Rytmer er en naturlig del af vores hverdag som vi ikke tænker så meget over det er rytmer der tages for givet Vi reproducerer rytmerne gennem vores vaner, rutiner, traditioner, ritualer og normer for adfærd (Roller) 39
Nogle af rytmernes vigtigste funktioner At skabe: forsvar mod mental overload forudsigelighed tidsstrukturer social sammenhængskraft adfærd og normer for vores ageren (Temporal referenceramme) energi og kognitivt overskud
Kilder til rytmebrud (1) Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet kaotiske interpersonelle kommunikationsrelationer Arbejdsmængde varierer uforudsigeligt Irrelevant information eller mangel på information Nye arbejdsgange og nye regler 41
Kilder til rytmebrud (2) Uforudsete hændelser Udskiftning af medarbejdere Større organisationer med øget kompleksitet i arbejdet Faseforskydninger i arbejdets udførelse Selvledende kollegers rytmer der kolliderer Manglende rolleklarhed og rollekonflikter Høj forandringstakt og organisationsforandringer 42
Forandringernes kompression af nuet Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu Det der gælder nu Forholdet før, nu og i fremtiden opløses 43
De brutale og fremmedgørende rytmer Krav om at arbejde i takt for at kunne udføre arbejdet Arbejdet forsimples, standardiseres og der etables en skarp arbejdsdeling og stærk tidsstyring hvor udførelse adskilles fra vurdering, planlægning, evaluering og initiativer Rytmen indeholder ingen kobling mellem menneske og produkt rytmen som skabende proces er ligegyldig Medarbejderne har hverken individuelt eller i fællesskab mulighed for kontrol i eller over arbejdet
Kilder til rytmebrud (1) Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet kaotiske interpersonelle kommunikationsrelationer Arbejdsmængde varierer uforudsigeligt Irrelevant information eller mangel på information Nye arbejdsgange og nye regler
Kilder til rytmebrud (2) Udskiftning af medarbejdere Større organisationer med øget kompleksitet i arbejdet Faseforskydninger i arbejdets udførelse Selvledende kollegers rytmer der kolliderer Høj forandringstakt og organisationsforandringer
Forandringernes kompression af nuet Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu Det der gælder nu Forholdet før, nu og i fremtiden opløses
Tidslige mellemrum som rytmiske ankerpunkter
Timing og mellemrum Mellemrum er en forudsætning for rytme Omstilling der skaber 1. refleksion/læring 2. restitution og 3. ny parathed Indlagt i faste tidsstrukturer (tilbagevendende) / tilfældig (variabel) Produktiv/reproduktiv/uproduktiv Arbejde / ikke arbejde (Kan ikke afklares ved at bruge begrebet pause)
Nogle centrale variable - og modsætninger for mellemrum - Opstår naturligt / skal aktiveres - Særligt formål / intet formål (væren) - Formel / uformel - Kollektiv (social) / individuel (personlig) - Særlige rum / vilkårlige steder - Kort / lang - Aktivitet / inaktivitet - Personlig adfærd / fælles kultur - Glæde / irritation - Stop i arbejdet /skift til en anden type arbejde - Energimanagement / timemanagement
Problematiske mellemrum Intensiveret arbejde i mellemrummet Intensiveret arbejde rundt om mellemrummet Meningsløse mellemrum Mellemrum hvor vi venter på næste mellemrum Brug af mellemrum der udtrykker tidslige subjektpositioner der kolliderer med kollegers tidsprioriteringer/faglighed
Gode mellemrum Mellemrum som: - bidrager til synkronisering - opbygger organisatorisk kapacitet - som buffer mod belastninger - Skaber orden i uorden - Skaber rytmisk relation mellem ydelse og hvile - Producerer mening og orientering, herunder faglighed og fælles perspektiv - God W/L balance - Har den optimale placering ift. tidsstrukturen, hyppighed, fysiske rammer, indhold, varighed samt det sociale set-up
Hovedpointe 3: - Vi planlægger vores tid i lineær tid, men de største belastninger opstår når der er problemer med de rytmer der skabes af den cykliske tid
Summemøde Diskuter hvordan jeres personlige rytmer spiller godt eller dårligt sammen med arbejdspladsens rytmer, i hverdagen? Diskuter om der er mulighed for at etablere, eller genetablere, fælles rytmer som understøtter mere forudsigelighed i arbejdet?
Fokusskifte - Tidsmiljø
Identificering af tidsmiljøets kvalitet Bæredygtigt arbejde (Arbejde med en stærk grundrytme) Sund tid Human standardisering Relationel indflydelse Psykisk belastende tid Human fleksibilitet Ekstrem standardisering (Tayloriseret og låst arbejde med brutale rytmer) Ekstrem grænseløshed (Kaotisk og rytmeløst arbejde)
Tidsmiljøet er oplevelser af tiden Tiden som form og oplevelse skabt af: 1. Opgaver 2. Rutiner, ritualer, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner osv. 3. Hvem gør hvad, hvorhenne, med hvem og i hvilket tempo?
Sund tid i praksis
Kilder til sund tid Reducere unødvendige afbrydelser og forstyrrelser der forhindrer rytmer i arbejdet Plads til rolige perioder når det er muligt (helst rytmisk) Tidslig balance mellem kerneopgave og biopgaver lette og svære opgaver Produktion af mening gennem fortid, nutid og fremtid
Eks. på tidsmiljøinterventioner Skab opmærksomhed omkring at arbejdspladsen former tiden i fællesskab Identificer handlerummet for at disponere tidsligt i fællesskab (Og udfordr rammerne) Større regelmæssighed i tid og rum Et godt grundlag for at være sociale i hverdagen
Hovedpointe 5: Konklusion Tidsmiljøbegrebet kan bidrage med et nyt sprog til at tale om psykiske belastninger i arbejdet Der er brug for rytmer som understøtter rutiniseringen af workflow i opgaveløsningen Opleves arbejdet ofte kaotisk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst så er det givetvis brug for rytmeskabende vaner Rytmer skaber ankerpunkter og mental ro Den enkelte kan sjældent selv skabe bæredygtige rytmer
En mere enkel afklaring af tidsmiljøets karakter som dialogisk metode Langsom tid versus hurtig tid Flow versus fragmenteret tid Produktiv tid versus uproduktiv tid Synkronisering versus desynkronisering 62
Spørgsmål til begrebspar 1: Langsom og hurtig tid Hvilke opgaver egner sig til hurtig tid, f.eks. opgaver der ligeså godt kan overstås i en fart, og hvilke kræver langsom tid? Hvornår går hurtig tid mest ud over kvaliteten i arbejdet? Hvordan kan det lykkes bedre med at skabe langsom tid til opgaver der kræver fordybelse 63
Spørgsmål til begrebspar 2: Flow og fragmenteret tid Hvad er de største kilde til afbrydelser og forstyrrelser som forhindrer flow? Hvad kendetegner en arbejdsdag med hhv. flow og fragmentation? Hvornår oplever I flow som mentalt tilstand i fælles arbejdsproceser? 64
Spørgsmål til begrebspar 3: Uproduktiv og produktiv tid Hvornår sker det at energien går ud af arbejdet? Hvornår opstår der barrierer for at komme videre med arbejdet? Hvad er kilderne til de typiske frustrationer over at arbejdet ikke foregår på den mest hensigtsmæssige måde? Hvornår oplever I opgaver der ikke bidrager til produktivitet? (Illegitime opgaver) 65
Spørgsmål til begrebspar 4: Synkronisering og desynkronisering Hvornår oplever I at planlægningen og koordineringen hhv. lykkes og ikke lykkes? Hvornår er I afhængelige af hinanden for at lykkes med opgaverne? Hvordan kan synkroniseringen fremmes gennem bedre planlægning? Hvornår er det svært at finde ud af om kolleger har travlt og har brug for hjælp? Hvornår oplever I at stå alene med en umulig arbejdssituation? 66