Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense 1. Vandrammedirektivet/miljømålsloven 2. Grøn Vækst -aftalen 3. De 23 vandplaner - Hvordan ser de ud? 4. Resumé STEPE
Vandrammedirektivet/miljømålsloven Vandrammedirektivet: Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet har som mål, at alt vand skal have god økologisk tilstand i år 2015 Miljømålsloven: - Loven implementerer dele af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet i dansk lovgivning - Fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder
Status for VRD-implementeringen i Danmark Planlægningen er lidt bagud I forhold til EU-tidsplanen, men - Regeringen har en politisk aftale med flertallet i folketinget (Grøn Vækst aftalen) - Vandplanernes indsatsprogrammer er fuldt finansierede - De statslige vandplaner er mere end rammer, de indeholder konkrete tiltag - Indsatsprogrammerne bygger på omkostningseffektivitet - Indsatserne forventes operationelle i 2012.
Vand- og naturplanlægning Stat - kommuner - regioner Statens 23 vandplaner Indsatsprogrammer Kommunale vandhandleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Statens 246 Natura 2000-planer Indsatsprogrammer Kommunale N-2000 handleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Hovedoplande I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ ns er.sh p Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt I, 2 I, 1 I, 5 I, 6 I, 7 I, 9 I, 3 II, 1 II, 2 I, 13 I, 12 II, 4 I, 10 I, 14 II, 5 I, 11 I, 15 IV, 1 Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 6 III,1 II, 3 Kommuneplan Kommunal spildevandsplan og vandindvindingsplan Regional udviklingsplan
By- og Landskabsstyrelsens miljøcentre Geografi
Vandplanarbejdet 1. Basisanalyse med risikovurdering Væsentlige vand-/naturforvaltningsmæssige opgaver 2. Miljømål EU-interkalibrering 3. Opgørelse af indsatsbehov 4. Virkemidler FM-virkemiddeludvalg I og II Grøn Vækst 5. Indsatsprogram Basis- og supplerende foranstaltninger 6. 23 statslige vandplaner med indsatsprogram 7. 98 kommunale handleplaner 8. Realisering af planerne
Vandrammedirektivet implementeres på. oplandsniveau og omfatter hele vandkredsløbet, dvs.: Vandløb Søer Fjorde og kystvande Grundvandet
Fastlæggelse af indsatsbehov - kystvande VRD: 3 overordnede biologiske kvalitetselementer for kystvande: Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Kilde: Vandrammedirektivet, EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 STEPE
STEPE Ålegræs som biologisk kvalitetselement
Kvalitetselementer, -klasser og miljømål Referencetilstand - Marine områder Morten Brozek Biolog, Miljøcenter Nykøbing F. STEPE
Referencetilstand og baggrund og miljømål for miljømål Historiske kilder fra omkring år 1900 Grundlaget for at fastlægge miljømålene lokalt er ca. 925 positioner med historiske (hovedparten år 1890-1930) observationer af ålegræs STEPE
Bestemmelse af behov for indsats Middeltilførsel af kvælstof i 2001-2005 Fremskrivning af effekterne af: -VMP III -Kommunale spildevandsplaner -Spredt bebyggelse -Miljømilliard projekter Tilførsel af kvælstof i 2015 (baseline) (Tons N/år eller kg N/ha/år) Målsat tilførsel (Tons N/år eller kg N/ha/år) Indsatsbehov (Tons N/år eller kg N/ha/år)
Grøn Vækst aftalen af 16. juni 2009 Grøn Vækst aftalen skal sikre: - Et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse - En moderne og konkurrencedygtig landbrugsog fødevareproduktion Indenfor rammerne af Grøn Vækst varetager By- og Landskabsstyrelsen primært vand- og naturplanlægning
Grøn Vækst - Vandområdeindsats Grøn vækst aftalen betyder en ambitiøs planlægning for høj grad af målopfyldelse i vandområderne allerede i første vandplanperiode Krav til reduktion af påvirkning: - Reduktion i udledningen af kvælstof til kystvandene med ca. 19.000 t/år - Reduktion i udledning af fosfor med ca. 210 t/år, primært målrettet søer - Forbedringer af de fysiske forhold på ca. 7.300 km vandløb Fjernelse af spærringer for faunapassage, Genopretning af naturlige løb, Ophør med eller reduceret grødeskæring
Grøn Vækst aftalens vandplanvirkemidler Virkemidlerne i vandplanernes indsatsprogrammer skal være : - Målrettet de konkrete miljøproblemer - Omkostningseffektive - Operationelle Forarbejder foretaget i Finansministriets Virkemiddelrapport fra 2007
Grøn Vækst aftalen - Virkemiddeltyper Der arbejdes med to typer virkemidler: - Generelle virkemidler indarbejdes i eksisterende reguleringer, f.eks. regler om jordbearbejdning i visse perioder. - Målrettede virkemidler gennemføres ved konkrete projekter på udvalgte lokaliteter, f.eks.: -Vådområder -Ådale -Forbedring af fysiske forhold i vandløb
Grøn Vækst aftalen Sammensætning af virkemidler - næringsstoffer Reduktion af næringsstofpåvirkning Omfang Effekt (N) Effekt (P) Generelle virkemidler Ca. 5.500 t - Ændring af gødningsnormsystem - Ingen jordbearbejdning i efteråret - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder - Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker - 10 m randzoner Målrettede virkemidler - Yderligere efterafgrøder - Ådale/vådområder til kvælstoffjernelse 10.000 ha - Ådale/vådområder til fosforfjernelse 3.000 ha Ca 13.500 t - Omsættelige kvælstofkvoter 10.000 t N Ialt 19.000 t N 210 t P
Grøn Vækst aftalen Sammensætning af virkemidler fysisk påvirkning - Ophør eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse på 7.300 km vandløb - Vandløbsrestaurering - Fjernelse af udvalgte fysiske spærringer i vandløb
Kvælstofbelastning af danske kystvande Ca 135.000 t N/år NPO, VMP I Bæredygtigt landbrug VMP II Ca. 65.000 t N/år VMP III etc. (baseline) VRD (19.000 t N/år) Ca. 45.000 t N/år Målsat belastning (God økologisk tilstand) Usikkerhed 1980-90 2001-2005 2015 År STEPE
De 23 vandplaner Hvordan ser de ud? Hovedoplande I, 1 De 23 Vandplaner Afgrænsning I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ ns er.sh p I, 10 IV, 1 Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt I, 2 I, 5 I, 11 I, 9 I, 12 I, 3 I, 7 I, 6 I, 13 I, 14 I, 15 Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 1 II, 5 II, 6 II, 2 III,1 II, 4 II, 3
De 23 vandplaner - Hvordan ser de ud?
De 23 vandplaner - Hvordan ser de ud?
De 23 vandplaner Hvordan ser de ud?
Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler STEPE Indsatsprogram supplerende foranstaltninger Hovedvandopland Odense Fjord Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider Generelle virkemidler: Randzoner - 10 m langs vandløb og søer Efterafgrøder I stedet for vintergrønne marker Begrænsninger af pløjning om efterår samt visse græsmarker Vådområder til fosforfjernelse Vådområder til kvælstoffjernelse Supplerende efterafgrøder Markedsomsættelige kvælstofkvoter på landbrugsbedrifter Sørestaurering - fosforfældning Fysisk påvirkning Ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering - genslyngning mv Vandløbsrestaurering genåbning af rørlagte strækninger Påvirkning fra punktkilder Spredt bebyggelse Regnvandsudløb bassiner på udløb fra fælleskloak Total Dosering Effekter Reduceret påvirkning af vandområder Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk Iltforbrug ende stof Miljøfr. stoffer Omkostninger Budgetøkonomi 1.000 Kr/år
Vådområder og Å-dalsprojekter Synergieffekter ved genskabte våde ådale: Vådområder kan fjerne næringsstoffer (100-300 kg kvælstof og 1-5 kg fosfor pr hektar) Den fysiske påvirkning af vandløbene reduceres når vandløbene frit kan meandrere uden vandløbsvedligeholdelse Der genskabes naturlige spredningskorridorer i kulturlandskabet for planter og dyr som bidrager til sikring af arternes overlevelse
Genskabelse af vådområder og ådals-projekter Ådal før genskabelse af vådområder Ådal efter genskabelse af vådområder
Vandplanernes detaljeringsgrad
Virkemidler til reduktion af fysisk påvirkning i vandløb Restaurering (genslyngning mv.) Odense Å Reguleret strækning Odense Å ureguleret strækning
Vandplanernes detaljeringsgrad
Resumé 1. Regeringens Grøn Vækst aftale fastlægger rammerne for implementeringen af Vandrammedirektivet i 23 regionale vandplaner i Danmark. 2. De 23 vandplaner indeholder indsatsprogrammer, som ved udgangen af 2015 vil forbedre vandkvaliteten signifikant i de danske vandløb, søer, fjorde og kystnære havområder samt forbedre vandløbenes fysiske tilstand. 3. Kvælstofbelastningen fra landbrug og spildevand til de marine vandområder er blevet reduceret ca. 50% siden 1980 erne. Frem til 2015 vil kvælstofbelastningerne blive reduceret yderligere ca. 19.000 tons som følge af vandplanerne.
STEPE Tak for opmærksomheden!