Bachelorprojekt 2.juni2015 Udarbejdetaf: RikkeWedelChristensen Studienr.:66080523 Hold72 Samspilletmellem radiografenogpatienten medmultiple funktionsnedsættelser ETPROJEKTOMKOMMUNIKATIONENOG RELATIONENTILENBILLEDDIAGNOSTISK UNDERSØGELSE Uddannelsessted: ProfessionshøjskolenMetropol Radiografuddannelsen København Vejleder: LeneGerberg LektorpåPHMetropol Radiografuddannelsen Antalanslaginkl.mellemrum: 71.627 Side 1af94 Opgavenmågerneudlånes
Bachelorprojekt Underskriftsblad Jeg bekræfter hermed, at jeg ikke udgiver andres arbejde for mit eget arbejde eller har skaffet mit uretmæssig hjælp til besvarelse af opgaven jf. Bekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 19. 02/06 2015 Dato Rikke Wedel Christensen http://
Bachelorprojekt RESUMÉ Titel: Samspillet mellem radiografen og patienten med multiple funktionsnedsættelser.et projekt om kommunikationen og relationen til en billeddiagnostisk undersøgelse Forfatter: Uddannelse: Rikke Wedel Christensen, E-mail: Rikke.Wedel@gmail.com Professionshøjskolen Metropol, Radiografuddannelsen Årstal: 2015 FORMÅL Mennesker, som lever med én eller flere funktionsnedsættelser, er en misforstået og undervurderet patientgruppe i radiografien. Projektet har derfor til formål at bidrage med viden indenfor kommunikationen og relationen mellem radiografen og patienten med multiple funktionsnedsættelser til en billeddiagnostisk undersøgelse. Forskningsartiklen Observations of radiographer communication: An exploratory study using Transactional Analysis af David Manning og Lisa Booth danner grundlag for projektet og vil sammen med det empiriske studie undersøge følgende problemformulering: Hvilken af David Mannings og Lisa Booths fem kommunikationsstile vurderer radiograferne fra sygehus X at anvende overfor patienten med multiple funktionsnedsættelser til en billeddiagnostisk undersøgelse. Og føler radiograferne sig fagligt klædt på til at indgå i et samspil med patienten, som lever med multiple funktionsnedsættelser? METODE Problemformuleringen besvares ved hjælp af en overvejende kvantitativ positivistisk spørgeskemaundersøgelse. Forskningsmetodens empiriske resultater sammenholdes med forskningsartiklens resultater og analyseres yderligere ud fra Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske-forholdet samt Erick Bernes egotilstande. KONKLUSION Majoriteten af radiograferne fra sygehus X anvender kommunikationsstilen Voksen og føler sig fagligt klædt på til at indgå i en relation med patienten, som lever med multiple funktionsnedsættelser. Endvidere ses der behov for at fremme udviklingen af radiografernes kommunikative og relationsmæssige kompetencer.
Bachelorprojekt ABSTRACT Title: The interaction between the radiographer and the patient with multiple disabilities. A project about the communication and the relationship in medical imaging Author: Rikke Wedel Christensen, E-mail: Rikke.Wedel@gmail.com Education: Professionshøjskolen Metropol, Radiography Year: 2015 PURPOSE People living with one or more disabilities constitute a misunderstood and underestimated patient group in radiography. This project aims to provide information on communication and relationships between the radiograph and the patient with multiple disabilities undergoing medical imaging. The research article: Observations of radiographer communication: An exploratory study using Transactional Analysis by David Manning and Lisa Booth forms the basis of the project, which, through an empirical study, will examine the following question: "Which of David Manning and Lisa Booth's five communication styles do the radiographers from hospital X use when a patient with multiple disabilities has to undergo medical imaging? And do the radiographers feel professionally capable of interacting with patients having multiple disabilities? METHODS The research question is answered by a predominantly quantitative positivistic questionnaire. The empirical findings are compared with Manning and Booth s results and further analysed using Joyce Travelbee s theory of "human-to-human-relationship" and Eric Berne s egostates. CONCLUSION The majority of radiographers from hospital X use the communication style Adult and feel professionally able to enter into a relationship with a patient having multiple disabilities. Nevertheless, this study identifies a need for further developing the radiographers communicative and relational competences.
Bachelorprojekt Indholdsfortegnelse o INDLEDNING 1 o PROBLEMSTILLING 2 o AFGRÆNSNING 5 BEGREBSAFKLARING...6 o METODE 7 PROJEKTETSDESIGN...7 VIDENSKABSTEORI...8 POSITIVISMEN...8 HERMENEUTIKKEN...8 FORSKNINGSMETODEN...10 KONSTRUKTIONENAFSPØRGESKEMAET...11 RESPONDENTGRUPPEN...13 EMPIRIINDSAMLINGEN...14 FORSKNINGSARTIKLEN...16 ARTIKELSØGNING...16 PUBMED...16 CINAHL...16 SØGEFILTRE...17 SØGERESULTATER...17 VURDERINGAFFORSKNINGSARTIKLEN...18
Bachelorprojekt o TEORI 19 MENNESKE[TIL[MENNESKE[FORHOLD...19 EGOTILSTANDE...21 o RESULTATER 23 KRYDSNINGAFSPØRGSMÅL...32 o DISKUSSION 39 KOMMUNIKATIONSSTIL...39 SAMSPILLET...41 METODEKRITIK...43 o KONKLUSION 45 o PERSPEKTIVERING 46 o LITTERATURLISTE 47 o BILAGSFORTEGNELSE 50
Bachelorprojekt Indledning Mennesker, som lever med en eller flere funktionsnedsættelser, er en misforstået og undervurderet patientgruppe i radiografien. Gennem mit arbejde som pædagogmedhjælper på et bosted for borgere med multiple funktionsnedsættelser har jeg gentagende gange oplevet, hvordan mennesker uden et handicap tager afstand fra mennesker med et handicap (Det Centrale Handicapråd, 2013, s. 2). I mit virke som hhv. pædagogmedhjælper og radiografstuderende har jeg stået på begge sider af betjeningspulten og bemærket, hvordan berøringsangsten ofte indtræder og hæmmer kommunikationen og relationen mellem patienten med et handicap og radiografen. Denne angst for det anderledes er årsagen til, at jeg i dette bachelorprojekt vil have fokus på kommunikationen og relationen mellem patienten med multiple funktionsnedsættelser og radiografen til en billeddiagnostisk undersøgelse. Med udgangspunkt i forskningsartiklen Observations of radiographer communication: An exploratory study using Transactional Analysis (Booth & Manning, 2005) og projektets empiriske studie vil radiografens kommunikationsstil samt evne til at indgå i en relation med patienten, som lever med multiple funktionsnedsættelser blive undersøgt. Side 1 af 88
Bachelorprojekt problemstilling I Danmark registreres personer med et handicap ikke, men det formodes, at ca. 320.000 danskere lever med en eller flere funktionstab (Det Centrale Handicapråd, 2013, s. 1, stk. 4). Der findes imidlertid ingen klar definition af begrebet handicap, men for at der kan være tale om, at en person har et handicap, skal der være konstateret en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som forhindrer personen i at fungere på lige fod med andre (Det Centrale Handicapråd, 2001, s. 1). Størstedelen af de personer, som får konstateret et handicap har ofte en kronisk sygdom, som ikke lader sig behandle (ibid.). Denne invaliderende sygdom kan medføre en jævnlig kontakt med sundhedsvæsnet, da sygdommene forsøges forebygget med bl.a. diagnostik, operationer, medicinering, træning eller kontrolundersøgelser (Socialstyrelsen, 2014, s. 13). Radiografens møde med denne patientgruppe sker på radiologisk afdeling, hvor patienten enten kommer med henblik på en kontrolundersøgelse eller som led i en diagnostisk udredning. Det er her radiografens opgave at forene patienten og teknologien, således at den bedste diagnostiske billedkvalitet opnås, hvilket også er beskrevet i den nationale studieordning for radiografstuderende: Radiografi er at forene og anvende viden om mennesket og teknologi, så mennesket er i centrum ved billeddiagnostisk undersøgelse og behandling samt ved stråleterapi (Undervisningsministeriet, 2009, s. 6). Dette kan imidlertid være en udfordring, da tiden med den enkelte patient er begrænset. Radiografen må derfor drage nytte af sine egne erfaringer, holdninger og oplevelser for at opnå indsigt i patientens livssituation (Radiograf Rådet, 2008, s. 3). I mødet med patienten, som lever med én eller flere funktionsnedsættelser, har radiografen nødvendigvis ikke den fornødne erfaring, holdning eller oplevelse til at kunne opbygge en relation tilpasset patientens behov og situation. Når radiografen skal indgå i en relation med patienten til en billeddiagnostisk undersøgelse, kan det på forhånd være svært at vide, hvordan situationen skal tackles. Til undersøgelsen skal radiografen forholde sig til patienten, de fysiske- og tekniske aspekter samt til kommunikationen og relationen. Møder radiografen en patient med et handicap, som gør, at vedkommende ser eller opfører sig anderledes end majoriteten, så vil de fleste radiografer opleve at blive usikre på, hvordan de skal kommunikere med denne patient (Center for ligebehandling af handicappede, s. 3). Side 2 af 88
Bachelorprojekt Usikkerheden kan skyldes manglende undervisning i, hvordan radiografen kommunikerer med patienten, som lever med et handicap. På radiografuddannelsen er der i undervisningssammenhæng fokus på kommunikationen med barnet, den angste, den demente og den psykisksyge patient. Læren om kommunikation med patienten, der lever med et handicap, som tilmed gør dem ude af stand til at tale og evt. forstå, er ikke en del af undervisningsmaterialet. Som sundhedsprofessionel er radiografen underlagt sundhedsloven, som helt overordnet har til formål: at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Sundhedsloven, 2005). Det fremgår ligeledes af sundhedsloven, at loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse (ibid.). For at sikre denne respekt, integritet og selvbestemmelse for den enkelte patient på radiologisk afdeling er der for alle radiografer i Danmark udarbejdet etiske retningslinjer. Disse retningslinjer omfatter bl.a., at radiografen skal respektere, at alle mennesker er unikke og til enhver tid bør prioriteres først (Radiograf Rådet, 2008, s. 6). Det er desuden radiografens pligt at bevare patientens værdighed, at beskytte patientens integritet og sårbarhed, at tilgodese retten og evnen til selv- og medbestemmelse samt at vejlede og informere tilpasset patientens behov (ibid.). Retningslinjerne er gældende for alle også for patienter med funktionsnedsættelser. Disse etiske retningslinjer går ind under kategorien bløde værdier, som frem til 1999 var et nedprioriteret område i det danske sundhedsvæsen (Hansen, 2003, s. 13). Det var først, da Det Nationale Råd for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsnet blev oprettet, at der for alvor kom fokus på kvalitetsudviklingen indenfor de bløde værdier (ibid.). På landets radiologiske afdelinger mærkes levnet fra perioden før, da arbejdskulturen stadig er præget af, at de bløde værdier er noget blødt pjat, der ikke anerkendes som en egentlig del af radiograffaget. Som tidligere nævnt handler radiografien om at forene teknologien og mennesket, hvilket betyder, at begge aspekter skal prioriteres højt til en radiologisk undersøgelse. Side 3 af 88
Bachelorprojekt Det er imidlertid et grundlæggende problem, at et menneske med funktionstab ikke betragtes som et unikt menneske, der har krav på at blive behandlet ligeværdigt og med respekt (ibid.). Oftest stigmatiseres de til at være én ud af en større patientgruppe, og ikke som et selvstændigt individ (CFK, 2003, s. 31). Måden, hvorpå radiografen kan være med til at bryde dette mønster, er ved at omtale patienten med respekt dvs., at radiograferne indbyrdes ligeledes skal omtale patienten som værende et individ med et handicap og ikke stigmatiserer patienten ved at bruge betegnelsen den handicappede og derved gøre patienten til en diagnose (ibid.). Siden 2009 har Danmark været en del af FN s handicapkonvention, som har til formål at sikre personer med et handicap samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre (FN s handicapkonvention, 2009). Som udgangspunkt anbefaler konventionen, at man i mødet med en person, som lever med funktionsnedsættelser, skal overholde samme samtalekonventioner, som man har med mennesker uden et handicap. Det vil f.eks. sige, at radiografen skal stå med fronten mod patienten og tale på samme måde, som han/hun ville gøre det i en hver anden situation (Center for ligebehandling af handicappede, s. 5). Radiografen skal ligeledes hilse på patienten og være naturligt imødekommende og høflig (ibid.). Selvom disse principper er gældende for alle mennesker, så opstår der alligevel oftest en barriere, der forhindrer radiografen i at gøre det naturlige i mødet med patienten, som lever med et handicap. Det er derfor nødvendigt at sætte fokus på området, hvis radiograferne skal kunne leve op til kravene fra sundhedsloven, de etiske retningslinjer og FN s handicapkonvention. Side 4 af 88
Bachelorprojekt Afgrænsning Da der ikke tidligere er lavet studier omkring emnet, er der mange problemstillinger, som er værd at belyse. Projektet kan imidlertid ikke favne alle disse aspekter og må derfor afgrænses. Der findes som sagt ingen klar definition af begrebet handicap, men man forsøger alligevel at skelne mellem disse. I dette projekt vil fokus være på den voksne patient, der lever med multiple funktionsnedsættelser, der medfører et begrænset eller intet verbalt sprog. Denne patientgruppe er relevant at afgrænse sig til, eftersom disse patienter har svært ved at udtrykke deres ønsker og behov, hvilket sætter høje krav til radiografens evne til at kunne kommunikere og indgå i en relation med patienten. I opgaven benyttes betegnelserne patient med multiple funktionsnedsættelser eller patient som lever med multiple funktionsnedsættelser (MFN) efter FN s handicapkonventions standardregler (FN s handicapkonvention, 2009). Med udgangspunkt i ovenstående patientgruppe vil projektet undersøge, hvordan radiograferne fra sygehus X kommunikerer med patienten, som lever med multiple funktionsnedsættelser. Ydermere vil projektets fokus være på relationen mellem radiografen og patienten med multiple funktionsnedsættelser til en billeddiagnostisk undersøgelse. Projektet vil udelukkende omhandle billeddiagnostiske undersøgelser i forbindelse med konventionelrøntgen, da denne modalitet ikke, på samme måde som CT og MR, har nogen forholdsregler. Ovenstående leder frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilken af David Mannings og Lisa Booths fem kommunikationsstile vurderer radiograferne fra sygehus X at anvende overfor patienten med multiple funktionsnedsættelser til en billeddiagnostisk undersøgelse? Og føler radiograferne sig fagligt klædt på til at indgå i et samspil med patienten, som lever med multiple funktionsnedsættelser? Side 5 af 88
Bachelorprojekt Begrebsafklaring Her vil de centrale begreber fra problemformuleringen blive præsenteret og forklaret: Kommunikationsstile: Fem kommunikationsstilarter af David Manning og Lisa Booth (Booth & Manning, 2005, s. 278-279) (bilag I). 1. Kontrollerende Forældre: Krævende, dominerende, insisterende, påståelig, intolerant. 2. Plejende Forældre: Kærlig, hensynsfuld, tilgivende, tolerant, forstående, uselvisk. 3. Voksen: Realistisk, logisk, retfærdig, rationel, præcis, organiseret, effektiv. 4. Naturligt Barn: Energisk, spontan, hæmningsløs, humoristisk, entusiastisk. 5. Tilpasset Barn: Ivrig, arrogant, argumenterende, forvirret, nervøs, hæmmet. Radiograf: Der skelnes ikke mellem radiografer og røntgensygeplejesker. Multiple funktionsnedsættelser: Borgere født med store hjerneskader, som medfører begrænset eller intet sprog. Borgeren har mellem 2 og 10 diagnoser, hvoraf de hyppigste er: spastisklammelse, mental retarderet, synshandicap, misdannelser og epilepsi (Socialstyrelsen, 2005). Billeddiagnostisk undersøgelse: Konventionel røntgenundersøgelse. Samspil: Forbindelsen mellem mennesker. Her anvendes begrebet om radiografens forhold til patienten med multiple funktionsnedsættelser iht. Joyce Travelbees mennesketil-menneske-forhold. Side 6 af 88
Bachelorprojekt Metode I dette afsnit vil projektets design og de to hovedvidenskabsteorier blive præcenteret. Herefter følger en uddybelse og begrundelse for den valgte forskningsmetode samt for den anvendte litteratur. Projektetsdesign Problemerne i forhold til samspillet mellem radiograferne og patienten med multiple funktionsnedsættelser er blevet identificeret, afgrænset og formuleret. Den empiriske del af opgaven vil først omhandle paradigmerne hermeneutikken og positivismen. Efterfølgende vil den valgte forskningsmetode blive uddybet og begrundet med bl.a. inddragelse af etiske og generelle overvejelser. I litteraturafsnittet vil primær litteraturen og projektets forskningsartikel blive præsenteret og vurderet ift. relevans. Derudover gengives den søgningsproces, som blev anvendt til at finde forskningsartiklen Observations of radiographer communication: An exploratory study using Transactional Analysis. Teoriafsnittet vil behandle den teori, som er relevant for at kunne besvare problemformuleringen. Afsnittet vil blive inddelt i to underafsnit: Joyce Travelbee: Menneske-til-menneske-forholdet og Eric Berne: Egotilstande, hvor de fem kommunikationsstilarter fra forskningsartiklen inddrages. Herefter følger resultatafsnittet, hvor de empiriske resultater vil blive analyseret og visualiseret. Herunder følger et underafsnit, hvor udvalgte spørgsmål krydses for at påvise eventuelle tendenser. Afslutningsvis vil der i diskussionsafsnittet blive set kritisk på den valgte forskningsmetode samt på dennes resultater. Dette vil føre frem til en konklusion af problemformuleringen, hvorefter en perspektivering vil runde opgaven af. Side 7 af 88
Bachelorprojekt Videnskabsteori Videnskabsteorien er selve grundlaget for al stillingstagende. Det handler om at vælge, hvilke slags teori der skal anvendes til at skabe viden om en given problemstilling (Thurén, 2007, s. 10). Følgende afsnit vil give en kort præsentation af de to hovedvidenskabsteorier. Positivismen Positivismen udspringer fra naturvidenskaben og bygger på ønsket om at skabe så sikker en viden som overhovedet muligt. Positivisten har en kritisk grundindstilling til verden og vil hellere have en lille kerne af sikker viden end en stor mængde af løse antagelser. Ifølge positivismen har mennesket kun to kilder til at opnå viden, hvilket er igennem iagttagelser (sanser) og logikken (det der kan regnes ud). Har man en positivistisk tilgang, så stoler man ikke på traditioner, autoriteter eller egne følelser, man undersøger derimod alle påstande for at nå frem til en sikker viden (Thurén, 2007, s. 18-24). Det positivistiske paradigme anvendes oftest i forbindelse med en kvantitativ undersøgelse, hvor forskerens hensigt er at sammenligne og generalisere resultaterne. Forskeren må derfor forholde sig objektivt og neutralt og beskæftige sige med sager, som kan måles og vejes. Formålet med den positivistiske tilgang er at undersøge, hvordan verden hænger sammen, og som positivist ønsker man at kunne forklare, hvorfor den hænger sådan sammen ud fra klare og entydige regler (Kjær, Pedersen, & Kristiansen, 2011, s. 14-17). Hermeneutikken Hermeneutikken bygger på ønsket om at fortolke verden, så den kan forstås og ikke blot begribes. Dette gøres ved, at hermeneutikeren kigger ind i sig selv og derigennem forstår andre menneskers følelser og oplevelser, idet ens egen indføling og empati anvendes. Den hermeneutiske fortolkning er vigtig, når menneskets handlinger skal forstås. Metoden er dog ret usikker, da fortolkerens vurdering og forståelse ikke nødvendigvis stemmer overens med måden, hvorpå andre mennesker opfatter verden. Det er tilmed ikke muligt at afgøre, hvilken tolkning der er den rigtige, idet der er mange måder at forstå verden på (Thurén, 2007, s. 106-116). Side 8 af 88
Bachelorprojekt Den hermeneutiske tilgang anvendes oftest i forbindelse med en kvalitativ undersøgelse, hvor forskeren arbejder subjektivt og foretrækker observationer og tale frem for tal (Kjær, Pedersen, & Kristiansen, 2011). Alt hvad der opleves, ses, høres, tænkes eller menes bygger på en forforståelse. En forforståelse er karakteriseret ved, at der altid er en tidligere forståelse, som danner grundlag for ens nuværende forståelse af et fænomen. Dette er en nødvendig og vigtig betingelse for, at man kan forstå ny viden (Vallgårda & Koch, 2012, s. 157-158). Denne betingelse kaldes også for den hermeneutiske cirkel: Vi kan kun forstå meningen med enkelte dele ved at se dem i sammenhæng med deres helhed og kan kun forstå helheden ud fra de enkelte dele, der skaber helheden (Vallgårda & Koch, 2012, s. 159). Cirklen består af en meningsdel og en meningshelhed, hvilket vil sige, at betydningen af en teksts enkelte dele bestemmes af tekstens samlede betydning, og at tekstens samlede betydning kun eksisterer i kraft af meningsdelene (ibid.). Enkeltdelen Forforståelse Helhed Ny forståelse FIGUR 1: DEN HERMENEUTISKE CIRKEL Side 9 af 88
Bachelorprojekt Forskningsmetoden I dette afsnit præsenteres og begrundes den valgte forskningsmetode til indsamling af empiri. Derudover vil afsnittet indeholde en beskrivelse af, hvordan denne er blevet konstrueret, samt hvilke inklusions- og eksklusionskriterier der er for respondentgruppen. Til slut vil selve empiriindsamlingen blive skildret med inddragelse af etiske og generelle overvejelser. For at kunne besvare problemformuleringen vælges en overvejende kvantitativ positivistisk spørgeskemaundersøgelse. Denne metode giver en koncentreret datamængde, som kan bearbejdes og analyseres ved hjælp af statistik (Boolsen, 2008, s. 38-39). Fordelene ved at anvende spørgeskemaer er, at undersøgelsen på kort tid kan nå ud til et stort antal personer, som udgør et repræsentativt udsnit af den relevante population. Derudover består spørgeskemaundersøgelser af en systematisk fremgangsmåde, som ensarter processen, hvilket gør det muligt at sammenligne respondenternes svar og nå frem til en generel konklusion (Kjær, Pedersen, & Kristiansen, 2011, s. 25). Interviewmetoden er fravalgt, da den ikke egner sig til at undersøge et stort antal respondenter, hvilket gør det umuligt at generalisere og nå frem til en samlet konklusion (Kjær, Pedersen, & Kristiansen, 2011, s. 75). I forhold til problemformuleringen er der brug for mange respondenter til at kunne opnå et validt resultat. Skulle problemformuleringen forsøges besvaret ud fra interviewmetoden, ville det være nødvendigt enten at lave et fokusgruppeinterview eller at interviewe en masse respondenter enkeltvis. Denne fremgangsmåde ville øge risikoen for, at intervieweren ikke er i stand til at forholde sig objektivt og intervieweffekten vil ikke kunne undgås, idet interviewpersonen automatisk vil forsøge at finde ud af, hvad det er intervieweren gerne vil høre (Kjær, Pedersen, & Kristiansen, 2011, s. 87). Selve datamaterialet er tidskrævende at bearbejde, da alt skal transskriberes, og resultaterne kan tilmed kun bruges til subjektive konklusioner. Side 10 af 88
Bachelorprojekt Et observationsstudie ville ligeledes ikke kunne besvare problemformuleringen alene, men den ville kunne supplere spørgeskemaundersøgelsen, idet observationsstudier vil kunne be- eller afkræfte, hvorvidt der er kongruens mellem radiografens besvarelser og radiografens egentlige adfærd. Der er dog en del etiske problemstillinger forbundet med denne form for dataindsamling. Som observatør ville jeg være nødt til at holde hensigten med min tilstedeværelse skjult overfor personalet på afdelingen for ikke at påvirke deres naturlige adfærd overfor patienterne. Da jeg finder det etisk forkert at lyve, og da det langt fra er dagligt, at radiografen møder en patient med MFN, fravælges denne metode (Kjær, Pedersen, & Kristiansen, 2011, s. 25). Konstruktionenafspørgeskemaet Konstruktionen af spørgeskemaet omfatter en beskrivelse af de åbne, lukkede og halvåbne spørgsmål. Herefter følger overvejelserne bag formuleringen af selve spørgsmålene og udformningen af skemaets layout. Åbne spørgsmål: Respondenterne skal selv formulere deres svar, hvilket er tidskrævende og sætter krav til deres formuleringsfærdigheder. Konsekvensen heraf kan blive, at kun de mest motiverede respondenter vil give deres mening til kende, hvilket kan føre til en lav svarprocent. De åbne spørgsmål er lette at konstruere, da der ikke skal laves forkodede svarmuligheder, og sådanne spørgsmål anvendes, når forskeren ønsker at opnå en dybere indsigt i respondentens holdninger. Selve bearbejdelsen af besvarelserne er tidskrævende og vanskelig at analysere statistisk. Der er desuden risiko for, at forskeren fortolker besvarelserne forkert, da de åbne spørgsmål behandles kvalitativt (Kruuse, 2007, s. 280-281). Lukkede spørgsmål: Respondenterne kan nemt og hurtigt svare på de lukkede spørgsmål, da disse besvares ved, at respondenten vælger mellem på forhånd fastlagte svarmuligheder. Ved at anvende lukkede spørgsmål opnås der ofte en højere svarprocent, da spørgsmålene stiller mindre krav til respondenternes hukommelse og formuleringsfærdigheder. For forskeren er besvarelserne relativt hurtige og overskuelige at analysere statistisk, men selve konstruktionen af de lukkede spørgsmål er svære og kræver, at forskeren har et tiltrækkeligt stort kendskab til emnet for at kunne give nok og fyldestgørende svarmuligheder (Kruuse, 2007, s. 280). Side 11 af 88
Bachelorprojekt En anden ulempe ved at anvende lukkede spørgsmål er, at der kun bliver svaret på det spurgte, hvilket resulterer i, at andre relevante synspunkter ikke bliver belyst. Respondenterne tvinges desuden til at have en mening om emnet uden at være i stand til at begrunde den (Boolsen, 2008, s. 68). Endvidere er der risiko for, at respondenterne kommer til at kede sig, hvis der ikke er variation i måden, hvorpå spørgsmålene stilles, hvilket kan resulterer i, at respondenterne svarer uden omtanke (Kjær, Pedersen, & Kristiansen, 2011, s. 49). Halv-åbne spørgsmål: Eller halv-lukkede spørgsmål udgør en mellemkategori af de to ovenstående spørgsmålstyper. Forskeren anvender denne type spørgsmål i det kvantitative spørgeskema, når de væsentligste svarmuligheder er angivet, men tvivlen alligevel opstår omkring, hvorvidt der er andre betydningsfulde svarmuligheder, som ikke på forhånd er opgivet. For at imødekomme en uforudset situation, som kunne være interessant at studere yderligere, tilføjes svarkategorien Andet (Boolsen, 2008, s. 69). Projektets spørgeskema indeholder i alt otte spørgsmål, som er formuleret på baggrund af problemformuleringen. Skemaet består primært af lukkede og halv-åbne spørgsmål, som besvares ved, at respondenten vælger ét eller flere svar blandt en række forskellige svarmuligheder, som er angivet på forhånd. Spørgsmål 1, 2, 3, 4 og 6 er formuleret som helt lukkede spørgsmål med forkodede svarmuligheder (bilag II). Spørgsmål 7 og 8 er halv-åbne, hvor der foruden forkodede svarmuligheder er angivet svarkategorien Andet (bilag II). Spørgsmål 5 er formuleret som et åbent spørgsmål, da hensigten er at opnå indsigt i, hvad der ligger til grund for respondentens besvarelse i spørgsmål 4 (bilag II). Udover at inddele spørgsmålene i åbne, lukkede eller halv-åbne spørgsmål kategoriseres de ligeledes i baggrundsvariable-, handlings- og holdningsspørgsmål. Spørgsmål 1 og 2 er udformet som baggrundsspørgsmål (bilag II), som har til formål at skaffe baggrundsinformationer om respondenten. Disse spørgsmål har ikke en direkte forbindelse til problemformuleringen, men er medtaget for at kunne vurdere, hvorvidt respondenterne er repræsentative samt for at identificere eventuelle tendenser (Boolsen, 2008, s. 48). Spørgsmål 3, 6 og 7 er handlingsspørgsmål (bilag II), som trækker på respondenternes viden og erfaringer (Boolsen, 2008, s. 46). Spørgsmål 4, 5 og 8 er holdningsspørgsmål (bilag II), hvor svaret alene kun kan indhentes hos respondenten selv (Boolsen, 2008, s. 81). Side 12 af 88
Bachelorprojekt Ydermere opdeles svarmulighederne i skalaer, hvor der i spørgsmål 1, 3 og 4 er anvendt en dikotomiskskala (bilag II), hvilket vil sige, at respondenten kun kan vælge mellem to svarmuligheder (Boolsen, 2008, s. 106). Til spørgsmål 2 er der anvendt intervalskala som svarmulighed (bilag II), som er en ensartet afstand mellem svarmulighederne, hvilket i dette tilfælde er på 5 år (Boolsen, 2008, s. 107). Nominalskalaen er anvendt som svarmulighed i spørgsmål 6, 7 og 8 (bilag II), hvilket er en tilfældig kategorisering, hvor den typiske værdi kan identificeres (Boolsen, 2008, s. 106). Alle spørgsmålene er formuleret i et neutralt, kort og præcist sprog for at undgå ledende, lange og tvetydige spørgsmål. De ledende spørgsmål er undgået ved, at der bl.a. i spørgsmål 7 er formuleret lige mange positive og negative svarmuligheder (bilag II). Der er derved skabt balance, og et bestemt svar er ikke blevet favoriseret. Derudover er det ikke muligt for respondenterne at forholde sig neutralt til et spørgsmål, da den neutrale svarmulighed Ved ikke er fravalgt. Respondenterne er derved tvunget til at have en holdning til det pågældende spørgsmål (Boolsen, 2008, s. 61, 72). Selve spørgeskemaet er opbygget overskueligt og simpelt med en kort besvarelsestid, så respondenterne ikke mister interessen og svarer uden reel omtanke (Kjær, Pedersen, & Kristiansen, 2011, s. 49). Spørgeskemaet udstyres med en forside, hvortil en lille slikpose er fastgjort, som har til formål at motivere respondenterne til at besvare spørgeskemaet. Forsiden henvender sig direkte til respondentgruppen og beskriver bl.a. formålet med undersøgelsen. Derudover vejleder forsiden respondenterne i, hvordan spørgsmålene skal besvares og hvortil, samt hvornår disse skal returneres. Af forsiden fremgår det ligeledes, at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen, og at alle besvarelser vil blive behandlet anonymt. Til sidst er mine kontaktoplysninger oplyst i tilfælde af tvivlsspørgsmål (Launsø, Olsen, & Rieper, 2011, s. 129-131). Respondentgruppen For at opnå et repræsentativt resultat inkluderes samtlige 37 uddannede radiografer og røntgensygeplejersker fra sygehus X. Studerende og andet personale ekskluderes fra undersøgelsen, eftersom de studerende endnu ikke har en autorisation og den fornødne erfaring med patienten, som lever med multiple funktionsnedsættelser. Besvarelser fra andet personale såsom radiologer og SOSO-assistenter fravælges ligeledes, da fokus udelukkende er på radiografprofession. Side 13 af 88
Bachelorprojekt Empiriindsamlingen Efter udarbejdelsen af spørgeskemaet blev ledelsen på den pågældende radiologiske afdeling kontaktet skriftligt i overensstemmelse med Procedure vedrørende radiografstuderendes indsamling af empiri i forbindelse med udarbejdelse af opgaver i uddannelsen. Henvendelsen skete via E-mail, hvor projektets formål, baggrund, problemformulering, metode og forskningsrefleksioner blev præsenteret og uddybet gennem projektbeskrivelsen (bilag III). Da afdelingsledelsen godkendte proceduren for empiriindsamlingen, blev alle spørgeskemaerne printet. Denne fremgangmåde blev valgt, idet den ikke sætter krav til respondenternes kunnen indenfor edb, og eftersom den ikke er afhængig af internet og strøm. Radiograferne og røntgensygeplejerskerne kan derved udfylde spørgeskemaet, hvor og hvornår de vil indenfor den fastsatte tidsramme. Efter aftale med afdelingsradiografen deltog jeg i et morgenmøde på afdelingen, hvor jeg præsenterede mig selv og projektets formål. Jeg fik stillet 5 min. til rådighed, som jeg bl.a. brugte til at forklare om spørgeskemaets opbygning og vise, at der var spørgsmål på begge sider af papiret. Dette gjorde jeg for at sikre, at hele spørgeskemaet bliver udfyldt korrekt. Ydermere lagde jeg vægt på, at det er deres holdning, jeg er interesseret i. Jeg bad dem derfor besvare spørgsmålene ærligt uden tanke på, hvad de tror, jeg gerne vil høre eller på, hvad de tænker, de bør svare. Jeg gjorde dem ligeledes opmærksomme på, at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen, og at besvarelserne vil blive behandlet anonymt og destrueret efter endt eksamen. Spørgeskemaerne blev uddelt til samtlige radiografer og røntgensygeplejersker, som var på arbejde den pågældende dag. For at sikre en høj svarprocent lagde jeg, med ledelsens accept, et spørgeskema i dueslagene hos de radiografer og røntgensygeplejersker, som ikke var på arbejde. For at samle besvarelserne og samtidig opretholde anonymiteten blev der udformet en postkasse, som ikke kunne åbnes. Side 14 af 88