Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013



Relaterede dokumenter
STRATEGI Udfordringerne i perioden

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Strategibeskrivelse. Skolens vision Vi er det foretrukne læringscenter, med attraktive samarbejdspartnere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

STRATEGI Version

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Virksomhedsplan 2018

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

STRATEGI CAMPUS KØGE

Strategi for VUC Storstrøm

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Hornbæk Skole Randers Kommune

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Strategisk rammekontrakt

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

L E D E R T R Å D E For Miljø 2016

SOSU-STV Dagens program:

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Socialfondsprogram v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Strategi

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

MIO-møde tirsdag

Godt du kom

Strategiplan

Den effektive kommune

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Klar til fremtiden? Reformernes udfordringer

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Uddannelseshandleplan

Afslutningskonference 24. november Mogens Kragh Andersen

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor

Fravær på erhvervsskoler og VUC

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Uddannelses- strategi

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

Handlingsplan for læseindsats 2016

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Transkript:

Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes faglige niveau og anseelse. Den nuværende dimensionering af uddannelserne er aftalt i en trepartsaftalen fra 2007 og udløber i 2015. Skolen skal i den kommende periode forberede de nye aftaler på området. I perioden vil der også blive sat fokus på, at der er uddannelse til alle, så unge kommer i gang med uddannelse, som grundlag for egen forsørgelse. Der er fortsat stort behov for opkvalificering i kommuner og region, og vi skal kunne tilbyde skræddersyede efteruddannelser. Vilkår Skolen vil i den kommende strategiperiode modtage færre ressourcer til at løse opgaverne. Effektiviseringen i staten vil forsætte i hele perioden. Der vil være politisk fokus på både uddannelserne og på det arbejdsmarked, som skolen uddanner til, og der vil derfor komme flere reformer, som har til hensigt at højne kvalitet og effektivitet i uddannelserne og inden for de kommunale velfærdsydelser. For at kunne dække efterspørgslen på uddannelse, skal skolen i den kommende strategi periode kunne tilbyde forskellige uddannelsestilbud til forskellige målgrupper. Skolen vil, ud over de kendte uddannelsesprogrammer EUD og AMU, også skulle kunne tilbyde andre opkvalificeringsforløb. Mangfoldigheden af uddannelsestilbud på Randers Social- og Sundhedsskole vil vokse i den kommende periode. 1

Institutionsstrukturen En fortsat drøftelse af institutionsstrukturen vil finde sted i årene 2014 og 2015. Den fremtidige institutionsstruktur inden for ungdomsuddannelserne er fortsat til debat. Randers Social- og Sundhedsskole vil gerne være på forkant med fremtidige mulige fusioner, derfor bør forskellige scenarier for fremtidens social- og sundhedsskole drøftes, og centrale fokuspunkter udpeges. Umiddelbart forekommer der 3 mulige scenarier: skolen forbliver som nu skolen fusionerer med én eller flere social- og sundhedsskoler i regionen skolen fusionerer med de øvrige erhvervsskoler i området Ved valg af fremtidig institutionsstruktur er det væsentligt, at der fokuseres på følgende forhold, og at fordele og ulemper ved ovenstående scenarier vejes op mod hinanden. Det er væsentligt, at uddannelsesstederne i Randers og Grenaa bevares det tætte samarbejde med aftagerne (Region Midtjylland og kommunerne) og de faglige foreninger (FOA) fortsættes og udvikles læringsmiljøet og kulturen med nærhed, omsorg og rummelighed bevares som et led i fastholdelse af eleverne i uddannelse udviklingsmulighederne for uddannelserne er optimale den fremtidige struktur understøtter elevernes faglige identitet og stolthed, så det fortsat fremmer det faglige og personlige selvværd at gennemføre en af uddannelserne fremtidig rekruttering af såvel elever som personale sikres faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder for såvel elever som undervisere understøttes af strukturen Det er skolens mål fortsat at være et attraktivt uddannelsessted og en attraktiv arbejdsplads, ligesom skolen skal være en attraktiv samarbejdspartner og mulig fusionspartner. 2

Uddannelserne Udvikling af uddannelserne Uddannelserne skal udvikles til at være attraktive og fremtidssikrede erhvervsuddannelser, fagligt relevante og udviklende efteruddannelse samt uddannelsestiltag, der kan sikre opkvalificering til uddannelse. Skolen skal ligeledes, overfor såvel den enkelte arbejdsgiver som den enkelte elev og kursist, give relevant og perspektiverende rådgivning. Ligeledes skal skolens pædagogiske projekter understøtte udviklingen af uddannelserne og pædagogikken. Erhvervsfaglige uddannelser Skolen vil proaktivt udvikle attraktive erhvervsfaglige uddannelser, der kvalificerer eleverne til at færdiggøre deres uddannelse på højest muligt fagligt niveau, således at den enkelte elevs kompetencer styrkes, og kommuner og regioner får medarbejdere med de bedst opnålige kompetencer. Efteruddannelsestilbud Skolen vil udvikle nye og udviklende efteruddannelsestilbud og kurser, som understøtter de kommunale sundhedsstrategier og strategier på det pædagogiske område. Skolen vil gennem skræddersyede løsninger og professionel implementering levere fagligt udviklende efteruddannelse, der virker i praksis. Opkvalificering til uddannelse Skolen vil arbejde på, at opkvalificere relevante elevgrupper til uddannelse og gøre dem uddannelsesparate. Ligesom skolen vil udvikle tilbud til de elevgrupper, der ønsker EUX for at styrke videreuddannelsesmulighederne. Projekter Skolen skal fortsat være opsøgende i forhold til projektmidler til udviklingsopgaver og pædagogiske projekter, der kan bidrage positivt til skolens kerneydelser og understøtte skolens vision og strategi. Projekterne vil være en nødvendighed for at udvikle nye attraktive uddannelser og efteruddannelser og er derfor en integreret del af skolens pædagogiske hverdag. Vejledning og rådgivning Skolen skal kunne give en helhedsorienteret vejledning om uddannelse og efteruddannelse. Skolen skal kunne tilbyde behovsanalyser, procesfacilitering og vejledning til implementeringsplaner. Pædagogik Skolen vil have fokus på at uddanne elever og kursister, der på et højt fagligt niveau og med en innovativ, problemløsende og anerkendende tilgang, kan løse og udvikle opgaver inden for den sundhedsfaglige og den pædagogiske sektor. Forudsætningen for læring er et motiverende, varieret og udfordrende læringsmiljø, hvor gode relationer mellem underviser og elev understøtter elevens/ kursistens læring. 3

Den pædagogiske strategi skal understøtte, at uddannelserne giver udvikling og værdi for den enkelte elev/kursist og dennes arbejdsliv, samt at uddannelserne giver værdi i forhold til arbejdsgivernes behov for kvalificeret arbejdskraft. I skolens pædagogisk didaktiske grundlag fokuseres på, at eleven og kursisten skal være aktiv producent af viden, hvor læringen understøttes af IT. For både elev og kursist skal uddannelsen være praksisnær. Eleven/kursisten som producent af viden Eleven/kursisten skal være producent af viden, hvilket fordrer at læringssituationerne tilrettelægges differentieret. Læringssituationerne skal understøtte, at eleven/kursisten bliver involveret og er aktive og evaluering sker i forhold til elevens/kursistens faglige udbytte og oplevelse af værdi og mening. I alle uddannelser og på alle kurser arbejdes med at skabe og udvikle innovative processer for og med elever og kursister. De innovative processer skal understøtte kompetence til at nytænke og være kreative og få ideer, der skaber merværdi inden for den sundhedsfaglige og den pædagogiske sektor. Praksisnære læringssituationer Praksisnær læringssituationer skal understøtte elevens faglige identitet og elevens muligheder for at omsætte sin viden og erfaringer i skole- og praktikuddannelsen. Kursisten skal gennem praksisnære læringssituationer blive i stand til at udvikle og kvalificere arbejdet inden for omsorg, pleje og pædagogik. Uddannelserne og kurserne skal være på forkant med udviklingen i samfundet og inddrage nye faglige tiltag fra praksis. It i uddannelserne Elever og kursister skal gennem uddannelserne og kurserne opnå digital dannelse, så de er i stand til at forholde sig til og anvende elektroniske informationer og forskellige velfærdsteknologiske løsninger. Skolen vil etablere og understøtte elektroniske læringsrum, hvor alle undervisningsmaterialer findes digitalt og hvor al central kommunikationen omkring uddannelserne og kurserne foregår. Undervisning med og i velfærdsteknologiske løsninger inden for velfærdsområderne sundhed, omsorg og pædagogik, skal indgå i uddannelserne og skal udvikles i tæt samarbejde med praktikstederne. Fastholdelse Elever skal motiveres til at gennemføre deres uddannelse og tilbydes den faglige og personlige support, der er nødvendig for færdiggørelse af deres uddannelse. Skolen vil fortsat understøtte et trygt og udfordrende læringsmiljø, hvor relationerne mellem eleverne og mellem elev og underviser er et bærende element. Skolen vil fortsat arbejde med at videreudvikle og professionalisere elevsupporten, således flest mulige gennemfører deres uddannelse. Skolen vil arbejde systematisk med at indsamle viden om og erfaringer med fastholdelse af elever i uddannelse og sikre, at resultaterne bliver implementeret i fastholdelsesarbejdet. Skolen vil arbejde for, at der skabes flere muligheder for praktikpladser og uddannelsesaftaler på hovedforløbene. Det gælder i privat såvel som offentligt regi. 4

Rekruttering Samarbejdet med grundskolen om tiltag, der giver kendskab til skolens uddannelsesmuligheder, skal intensiveres for at sikre den fremtidige rekruttering til uddannelserne. Samarbejdet med kommunernes UU ere og jobcentre skal udbygges, for at sikre ansøgernes uddannelsesparathed inden uddannelsesstart. Skolen skal opbygge netværk blandt nuværende og tidligere elever og kursister med henblik på rekruttering til uddannelser og kurser. Skolen skal udbygge samarbejdet med kommunerne og regionen om optag af elever til grunduddannelserne og rekruttering af kursister til skolens åbne kurser. Organisationsudvikling Skolen vil arbejde mod en effektiv og professionel institutionsdrift, med fokus på at skabe merværdi for eleverne/kursisterne og kvalitet for både elever og arbejdsgivere. Som skole vil vi se muligheder i de forandringer, som efterspørges politisk og fagligt. Samarbejde med arbejdsgivere og andre uddannelsesinstitutioner Skolen vil være en åben og attraktiv samarbejdspartner for de offentlige og private arbejdsgivere. Skolen vil ligeledes være en attraktiv samarbejdspartner for de lokale uddannelsesinstitutioner og vil på landsplan fremstå som en professionel og kompetent samarbejdspartner, der ser nye muligheder og indgår i udviklingen af uddannelser. Skolen vil inden 2016 indgå i strategiske samarbejder med kommunerne, regionen og private aktører om uddannelser, og vil arbejde på et tættere samarbejde med forskningsinstitutioner i form af forskningstilknytning til projekter. Kompetenceudvikling Skolen vil fortsat arbejde på at have veluddannede medarbejdere med faglige kompetencer på et højt niveau og med kompetencer til at indgå i arbejdet med skolens strategiske indsatsområder. Der vil fortsat ske en videreudvikling af den enkeltes og teamets samlede kompetencer til at tage beslutninger, uddelegere, styre ressourcer, udvikle hensigtsmæssige og effektive opgavestrategier samt etablere organisatorisk læring. Digitalisering Skolen vil fortsat arbejde for at digitalisere de administrative processer og kommunikationen med skolens samarbejdspartnere og elever/kursister. På den måde vil skolen efterleve "Fælles offentlig strategi for digital velfærd 2013-2020". Opbygning af viden i organisationen Skolen vil fortsat arbejde for en systematisk videndeling på tværs af uddannelser, teams og medarbejdergrupper, så vi udnytter organisationens viden på optimal vis. 5