Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Jørgen Møller Christiansen, CASA Februar 2005 1

Vold på arbejdet 1 Resumé Om rapporten Rapportens del I beskriver resultaterne fra undersøgelserne af FTF-medlemmers psykisk arbejdsmiljø fra 1993 og 2001, der er reanalyseret med udgangspunkt i resultaterne omhandlende vold på arbejdet. Analysen sammenholdes med andre nationale og internationale statistikker og studier. Del II omfatter oplysninger baseret på interview af FTFere inden for udvalgte fag (socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog, skolelærer og politi). Gennem rapporten beskrives og diskuteres spørgsmålene: Er vold på arbejdet blevet et fænomen, der forekommer hyppigere? Hvordan er sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljøet? Hvordan er situationen på forebyggelsesfronten? Er der nogen effekt at spore efter forebyggelsen af vold på arbejdet? Resumé Spørgeskemaundersøgelserne af FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø fra 1993 og 2001 er udgangspunkt for analyserne om vold på arbejdet. Selvrapporteret udsættelse for vold på arbejdet er markant forøget fra 1993 til 2001. En fordobling på knap 10 år, nemlig fra 11% af alle FTFere i 1993 til 21% i 2001. Andre undersøgelser viser samstemmende med FTF-undersøgelsen, at vold på arbejdet er et udbredt problem, og at mange FTF-faggrupper kan defineres som høj-risiko-grupper. Analyser ud fra FTF-undersøgelsen i 2001 viser: at vold forekommer inden for et bredt udsnit af områder, hvor FTFerne er beskæftiget at FTFere på små, mellemstore som store arbejdspladser er udsat for vold at vold på arbejdet er stort set lige udbredt blandt ledere og medarbejdere at mænd og kvinder inden for samme fag ikke er lige hyppigt udsat for vold at vold på arbejdet er relativt mere udbredt blandt FTFere, der arbejder i aften- og nattetimer end i dagtimer at nyansatte på arbejdspladsen oftere er udsat for vold end kolleger med længere ansættelse. 2

Analyserne viser endvidere en stærk sammenhæng mellem udsættelse for vold på arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø. I FTF-undersøgelsen (2001) blev det psykiske arbejdsmiljø belyst ud fra en række psykosociale skalaer. Ud fra analyserne indkredses der en række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, der kan gøres til genstand for forebyggelse af vold på arbejdet. Voldsudsatte angiver således markant hyppigere, end ikke-voldsudsatte, høje kvantitative krav, beslutningskrav og læringskrav. Flere angiver rollekonflikter og lavere forudsigelighed i arbejdet. Resultaterne underbygger andres forskning på området. Analyserne viser desuden, at voldsudsatte FTFere sammenlignet med ikkevoldsudsatte oftere angiver en række negative helbredsproblemer, såsom stress, følelsesmæssig udmattelse, utilfredshed med jobbet, og at kravene i arbejdet påvirker deres familieliv på en negativ måde. Nationale og internationale undersøgelser og statistikker inddrages til belysning af problemstillingen. Nationale undersøgelser tyder på, at mellem 200.000 og 240.000 danske lønmodtagere årligt udsættes for vold og trusler på arbejdspladsen. Niveauet synes stort set at være uændret de seneste år. I løbet af de senere år har der inden for mange brancher været en betydelig oprustning af den forebyggende indsats mod vold på arbejdet. Kurven over anmeldte voldsarbejdsulykker til Arbejdstilsynet knækker i 1999, der muligvis kan have sammenhæng med den forebyggende indsats. Vold mod tjenestemænd i funktion viser derimod modsat tendens med en kraftig stigning af voldstilfælde siden først i 1990erne. Volden i samfundet synes ikke at have udviklet sig i negativ retning, snarere mindsket sammenlignet med 1970erne. Tilsvarende kan spores i danskernes bekymring for vold og kriminalitet, der er faldet markant. Den grove vold er dog tiltaget inden for de seneste år. Vold på arbejdspladsen er inden for de seneste år også kommet i fokus i EU og internationalt. Omkring 10% af arbejdsstyrken i EU er udsat for fysisk vold eller trusler om vold. Såvel i EU som internationalt er vold på arbejdspladsen ved at blive defineret som et policyfelt. Analyserne og dokumentationen i del I suppleres i del II med interview af repræsentanter fra forskellige typer arbejdsområder (folkeskole, pædagogisk institution, socialforvaltning, politi og psykiatri). De i interviewene indsamlede oplysninger og vurderinger sammenfattes til slut i del II, hvor til der henvises. 3

Konklusion På baggrund af rapportens del I og II er vores svar på de ovenfor stillede spørgsmål: Forekomsten af vold på arbejdet er øget inden for en række fag. Der findes at være flere mulige forklaringer i kombination hertil: Der er gennem årene på arbejdspladserne sket en redefinering af begrebet vold fra tidligere mere afgrænset til fysisk vold og siden udvidet med grænseoverskridende aggressive og verbale trusler og voldelige udtryksformer. Den individuelle grænsesætning er blevet dominerende i arbejdspladsernes definition af begrebet. Inden for de seneste 5-10 år har der i samfundet og på mange arbejdspladser været en øget fokus og opmærksomhed omkring problemstillingen: Vold på arbejdet. På arbejdspladserne betragtes vold i dag i højere grad end tidligere som en uacceptabel adfærd. Den ændrede holdning og øgede opmærksomhed afspejler sig utvivlsomt i ændret registreringspraksis og øget rapportering. Inden for visse fag og brancheområder synes stigningen i vold at være reel. Aggressiv og voldelig adfærd og trusler rettet mod medarbejderne er taget til i styrke og omfang. Sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljø: Der er en klar sammenhæng mellem faktorer i det psykiske arbejdsmiljø og forekomsten af arbejdsrelateret vold. Vold har en negativ påvirkning på organisationens funktion såvel som den enkeltes trivsel og helbred, og omvendt har svagheder eller mangler i det psykiske arbejdsmiljø betydning for forekomst af vold. Personalets trivsel og stressniveau er af stor betydning i den daglige kontakt med brugeren. Mistrivsel og/eller højt stressniveau kan hæmme eller skade indlevelsesevne og empati i kommunikationsrelationen medarbejder/bruger, der kan medføre øget risiko for konfrontation og konflikt i situationen. Årsager til vold skal forstås og betragtes ud fra et interaktionistisk perspektiv. Forebyggelse udbredelse og effekt: Vold på arbejdet defineres i dag på mange forskellige typer arbejdspladser som et uacceptabelt fænomen. Det er en ændring, som gradvis har fundet sted de seneste cirka 10 år, og sideløbende hermed er den forebyggende indsats taget til i omfang. I dag er forebyggende foranstaltninger og initiativer udbredt inden for mange fag og brancher. Indsatsen er sat i system, og en vifte af forskellige typer redskaber tages i anvendelse. På branchegruppeområder, hvor den forebyggende indsats har været mest intensivt kan konstateres en positiv udvikling med et fald i forekomst af vold. På områder, hvor den forebyggende indsats har været 4

mindre eller fraværende, ses den modsatte tendens, og der ses her en øget forekomst i rapportering af vold. Der er altså fund, der giver belæg for, at forebyggelse af vold på arbejdet har haft positiv effekt. Yderligere dokumentation og forskning er dog påkrævet for at kunne udsige noget helt sikkert. 2 Indledning CASA har i samarbejde med FTF udarbejdet denne undersøgelse. CASA har både i 1993 og 2001 gennemført tværsnitsundersøgelser om FTFernes psykiske arbejdsmiljø. Disse viser, at vold er et udbredt og erkendt arbejdsmiljøproblem inden for mange fag. Undersøgelserne viste også, at omfanget af især psykisk vold er kraftigt stigende. Som reaktion på dette blev CASA anmodet om bistand til i samarbejde med FTFs sekretariat og en følgegruppe fra organisationerne at søge forklaringer på denne uheldige udvikling. Er vold på arbejdet blevet et mere hyppigt fænomen? Hvordan er sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljøet? Problemstillingerne er centrale omdrejningspunkter i nærværende rapport. Vold på arbejdet inden for FTFs medlemsorganisationer nu (2001) og tidligere (1993) belyses. Analysen sammenholdes med andre nationale og internationale studier. Hvem er FTF? FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Mere end 100 forskellige foreninger og forbund er organiseret under FTF. Det drejer sig f.eks. om: Sygeplejersker, lærere i folkeskolen, tekniske skoler, voksenundervisning m.v., pædagoger i daginstitutioner og klubber, socialrådgivere, politifolk, ansatte i banker eller inden for forsikring og mange flere. Næsten alle FTFere arbejder for og med mennesker. I de forskellige faggrupper er kvinderne langt overvejende i flertal. 3 Vold på arbejdet blandt FTFs medlemmer Der er mange forskellige opfattelser og definitioner af, hvad vold er. Opfattelsen kan være forskellig fra medarbejder til medarbejder. Fra arbejdsplads til arbejdsplads. Fra den ene offentlige myndighed til den anden. Fra nation til nation. (Eksempler på forskellige definitioner er vist i tekstboksen). Og opfattelsen kan ændre sig over tid. 5

6 Definitioner af vold Straffelovens definition Vold er eksempelvis: slag, spark, nikning af skaller, slag/kast med genstande, førergreb, benspænd, bid (dvs. legemsangreb). Forulempelser i form af små puf, tjat, let skub o.l. falder uden for definitionen. Spytning på en anden person betragtes ikke som vold, men ærekrænkende. Mobning falder normalt uden for straffelovens definition. Gerningsmanden skal have udøvet vold med vilje. Hændelig eller uagtsom vold er ikke en straffelovsovertrædelse. Vold mod tjenestemand særlige regler ( 119 og 121) omfatter vold og trusler om vold (herunder er hån, skældsord, fornærmelig tiltale indbefattet). Arbejdstilsynets definition Aktivt påført fysisk vold fx slag spark, bid, kvælningsforsøg, knivstik. Psykisk vold fx verbale trusler, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse o.l. Er rettet direkte mod den ansatte eller indirekte mod dennes familie, venner eller andre nærtstående. Vidne til overgreb. Europa- kommissionens definition Begivenheder, hvor personer krænkes, trues eller overfaldes i forbindelse med deres arbejde under omstændigheder, der indebærer en direkte eller indirekte trussel mod deres sikkerhed, velbefindende eller sundhed. Den lokale arbejdsplads definition fx Århus Sporveje Det er enkelte medarbejders oplevelse, der afgrænser, hvad der er vold eller trusler om vold. I FTF-undersøgelsen 2001 (CASA og AMI, 2002) er vold i arbejdet belyst ud fra flere spørgsmål: Tabel 3.1 Sp. 40. Har du det seneste år i dit arbejde været udsat for. Ja Nej Uoplyst Fysisk vold... 7,3% 89,5% 3,1% Psykisk vold, trusler om vold... 17,9% 79,5% 2,6% Røveri... 0,9% 93,8% 5,3% Chokerende, traumatiske oplevelser (f.eks. vidne til dødsfald, personskade)... 20,2% 76,8% 3,1% Kilde: FTF-undersøgelsen, 2001 I visse internationale definitioner af vold indgår også mobning og seksuel chikane som elementer. I FTF-undersøgelsen er der spurgt særskilt om disse to fænomener. Resultaterne viser, at 4,1% havde været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. 1,1% svarede bekræftende på, at de inden for det seneste år havde været udsat for seksuel chikane. Omkring halvdelen af dem, der svarede bekræftende på, at de havde været udsat for mobning eller for sexchikane, svarede ikke bekræftende på, at de havde været udsat for psykisk vold/trusler eller fysisk vold. En del FTFere associerer altså ikke mobning/seksuel chikane med vold. For den anden

halvdels vedkommende kan man ikke ud fra deres svar vide, om de har været udsat for såvel vold som mobning/seksuel chikane, eller om mobning/- seksuel chikane = vold efter deres opfattelse. I nærværende redegørelse har vi valgt at belyse vold i arbejdet kun ud fra de to delspørgsmål i FTF-undersøgelsen: Udsat for a) Fysisk vold og b) Psykisk vold, trusler om vold. Røveri er udeladt, selvom det også betragtes som en voldelig hændelse, og chokerende, traumatiske oplevelser kan muligvis også være relateret til vold. Mobning og seksuel chikane holdes ligeledes uden for. Valget er begrundet i, at de to nævnte delspørgsmål giver den bedste mulighed for sammenligning med FTF-undersøgelsen fra 1993. I det følgende sammenkædes udsættelse for fysisk vold og trusler om vold. Resultaterne viser, at hver femte af FTF-medlemmerne har svaret bekræftende på, at de har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold/trusler om vold, se tabel 3.2. Tabel 3.2 Vold på arbejdet. FTFs medlemmer. 2001 Ja Nej Uoplyst Udsat for fysisk og/eller psykisk vold/trusler om vold... 20,9% 77,0% 2,1% Den fysiske og/eller psykiske eksponering for vold sammenfattes og omtales i det følgende som udsat for vold på arbejdet. Der skelnes altså ikke mellem to typer eksponeringer, da forskningen på området viser, at såvel fysisk vold som trusler om vold hver for sig eller i kombination kan medføre betydelige negative helbredsproblemer for offeret. I 1993-undersøgelsen fik deltagerne stillet spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler om vold i forbindelse med dit arbejde? Der blev altså ikke spurgt særskilt til fysisk vold og om trusler om vold, men om det samlede. 11% svarede i 1993 bekræftende på spørgsmålet. Niveauet er markant højere i 2001 næsten dobbelt så mange (21%) angav i 2001, at de var udsat for fysisk vold og/eller psykisk vold, trusler om vold. Spørgsmålet i de to kortlægninger er ikke helt identiske. Det er muligt, at når der spørges samlet (som det skete i 1993), leder det tankerne primært i retning af fysisk vold, og der kan være en tendens til at overse /glemme trusler om vold. Spørgsmålene i de to tidsforskudte undersøgelser er dog indholdsmæssigt så beslægtede, at en sammenligning kan foretages med forsigtighed. Stikprøven er næsten ens i begge undersøgelser (knap 2.000 FTFere), og i begge var svarprocenten høj. Undersøgelsesgruppen er næsten identisk begge gange en tværsnitsundersøgelse af alle FTFs foreninger og 7

forbund med mere end 1.000 medlemmer. I 1993 indgik Politiforbundets medlemmer ikke i undersøgelsen. Der blev på daværende tidspunkt gennemført en stor undersøgelse om arbejdsforholdene i politiet, og Politiforbundet i Danmark valgte derfor at takke nej til deltagelse i FTF-undersøgelsen. Når man fraregner forekomst af vold og trusler blandt politiet, viser 2001-resultaterne, at 19% af de resterende FTFere har været udsat for vold på arbejdet. Forskellen 1993-2001 er altså fortsat markant. FTFerne en høj-risiko-gruppe FTFernes svar på, om de det seneste år (2001) har været udsat for vold er meget højt sammenlignet med gennemsnittet for lønmodtagere på landsplan (se tabel 3.3). Her har 2,3% været udsat for fysisk vold, og 6,2% har været udsat for trusler om vold inden for en periode på 12 måneder. Tabel 3.3 FTF, 2001 Danske lønmodtagere, NAK 2000 Fysisk vold... 7,3% 2,3% Psykisk vold, trusler om vold 1)... 17,9% 6,2% 1) Spørgsmålet er ikke helt identisk i de to undersøgelser. I NAK 2000 lyder spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads. Psykisk vold indgår i FTF-undersøgelsen, men altså ikke i NAK, og resultaterne er dermed ikke helt sammenlignelige. Den nationale arbejdsmiljøundersøgelse af lønmodtagere (NAK, 2000) er baseret på cirka 5.400 respondenter. Ud fra NAKs database kan der siges noget om de større faggrupper, men den statistiske usikkerhed stiger, når man dykker ned i de forskellige job pga. beskedent antal svarpersoner i NAK-undersøgelsen. Analyser ud fra NAK-undersøgelsen (Kristensen, T.S. et al., 2004) viser, at de tre job med højeste forekomst af fysisk vold og trusler om vold er: Pædagoger i døgninstitutioner, social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og sygeplejersker. Blandt de 10 job med højeste forekomst af vold på arbejdet optræder flere FTF-grupper. NAK (2000) og FTF-undersøgelsen (2001) viser visse variationer, men samstemmende høj forekomst af vold på arbejdet i disse grupper (se tabel 3.4). Tabel 3.4 Vold på arbejdet, udvalgte FTF-faggrupper 1) Fysisk vold Trusler om vold FTF, 2001 NAK,2000 FTF, 2001 NAK, 2000 Sygeplejerske... 14% 11% 27% 21% Pædagoger, daginstitutioner... 8% 8% 9% 12% Folkeskolelærere... 10% 5% 21% 14% 1) Faggrupperne er muligvis ikke helt identiske. I NAK er det baseret på fag- og branchekodning og den usikkerhed, der kan være forbundet hermed. Ud fra FTF-undersøgelsen er det baseret på svarpersonernes medlemskab af faglig organisation, dvs.: - Sygeplejerske: Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd - Pædagoger: Medlemmer af BUPL (dvs. primært pædagoger i institutioner, klubber o.l.) - Folkeskolelærere, dvs. lærere i de forskellige lærerforeninger primært i relation til grundskolen. 8

4 Andre undersøgelser om vold og job Der er gennemført nogle andre undersøgelser af vold på arbejdet baseret på tværsnitsundersøgelser af afgrænsede fag/job og områder. En af de første danske undersøgelser, som belyste vold på arbejdet, er fra 1981 (Iversen og Borch, 1982). Undersøgelsen omfattede 3.000 medarbejdere på 114 døgninstitutioner og afdækkede, at 53% angav, at de det sidste år havde været udsat for slag, spark, krads, riven i håret eller lignende fra klienterne. Undersøgelsens resultater var en væsentligt medvirkende årsag til, at det landsdækkende projekt Vold som Udtryksform blev etableret sidst i 1980erne, og som i dag fortsat er aktiv (herom senere). Nogle af de nyeste undersøgelser, hvor problemet belyses, omhandler sygeplejersker og socialrådgivere. Spørgeskemaundersøgelsen Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (Wethje og Borg, 2004) er udsendt til 6.043 aktive sygeplejersker. Svarprocenten var høj (76,2%). Undersøgelsen viser, at 41% af alle sygeplejersker inden for det sidste år har været udsat for trusler eller vold på arbejdspladsen. Et højt niveau som også blev fundet i FTF-undersøgelsen, 2001. Vold på arbejdet er mest udbredt på psykiatriske afdelinger, hvor 85% af sygeplejerskerne var udsat for truende adfærd. På medicinske afdelinger var andelen 38%, og på operationsafdelingerne var den 5%. Udsættelse for vold forekom hyppigst blandt de nyansatte (under 1 års ansættelse på arbejdspladsen), og i nattetimerne og om aftenen. Undersøgelsen viste også, at jo mere tilfredse sygeplejerskerne er med det psykiske arbejdsmiljø, jo mindre truende adfærd oplever de. De fleste af de voldsudsatte sygeplejersker fik den hjælp og støtte, de havde behov for. De, der ikke fik støtte og hjælp, blev mere påvirket af vold og trusler. Der er i 2004 lavet en spørgeskemaundersøgelse af socialrådgivere i den Nordjyske region (Nielsen, K., 2004). Undersøgelsen omfattede 2.817 socialrådgivere, men da svarprocenten (49%) er lav, er der usikkerhed om generaliserbarhed. Undersøgelsen viser, at vold og trusler er udbredt inden for de forskellige typer arbejdsfunktioner sagsbehandling, behandling og rådgivning/vejledning, som socialrådgiverne udfører. I rapporten er der ikke opgjort samlet forekomst af vold mod socialrådgiverne. Resultaterne viser, som også FTF-undersøgelsen 2001 viste (se figur 5.a, side 9), at verbale trusler/aggression forekommer langt hyppigst; fysisk vold angives kun af 1-6% (se tabel 4.1). 9

Tabel 4.1 Forekomst af vold det seneste år i arbejdet sammenholdt med socialrådgivernes arbejdsfunktion. 2004 Sagsbehandling Behandling Rådgivning/ vejledning Verbale trusler om overfald/vold... 25% 25% 19% Verbal aggression eller ydmygelse af din person... 55% 41% 44% Fysisk kontakt eller vold, uden synlig skade...1% 6% 1% Fysisk kontakt/vold med tydelig fysisk skade... 0,7% 1% 0,3% Kilde: Nielsen, K.: Psykisk arbejdsmiljø og trivsel blandt socialrådgiverne, 2004. Psykologisk Institut, Århus Universitet. 2004. Kan læses på (inkl. OH fra præsentation af undersøgelsen, hvor ovenstående tabel er uddrag af) Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside. De to nyere fagspecifikke undersøgelser af sygeplejersker og socialrådgivere peger altså i samme retning som tværsnitsundersøgelsen af FTFs medlemmer, 2001. Der er spurgt forskelligt om vold på arbejdet i undersøgelserne, så resultaterne kan ikke sammenlignes direkte, men de viser samstemmende, at forekomst af vold på arbejdet er meget høj. 5 Vold er et problem i mange brancher og sektorer inden for FTF-området FTF-undersøgelsen (2001) viser, at vold i arbejdet er udbredt inden for en lang række forskellige brancher, hvor FTFerne er beskæftigede (se tabel 5.1). FTFernes oplevelse af at have været udsat for vold i arbejdet er mest udbredt inden for retsvæsen (politi) og socialvæsen (primært socialrådgivere). I disse brancher er det omkring hvert andet FTF-medlem, der angiver, at de har været udsat for vold. Procentgrundlaget er dog på disse områder mere beskedent, og resultatet kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed. 10

Tabel 5.1 FTFernes erhvervsområde sammenholdt med forekomst af vold på arbejdet inden for det seneste år (2001) Erhvervsområde (respondenternes egen angivelse af, hvor de hører til) Andel i procent af respondenterne, der har været udsat for vold på arbejdet inden for det seneste år Procentgrundlag Antal personer i alt Undervisning... 22% 364 Sundhedsvæsen... 25% 392 Socialvæsen/-arbejde 1)... 46% 65 Dag- og døgninstitution 2)...17% 218 Offentlig administration... 11% 28 Retsvæsen 3)... 53% 45 Bank/finansiering/forsikring...9% 203 Forsvaret... 5% 21 Andet...14% 26 1) De voldsudsatte kommer fra forskellige faggrupper: Den største er socialrådgivere. Herudover medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, BUPL samt enkelte fra København Kommunalforening, Ergoterapeutforeningen og Danmarks Lærerforening. 2) Personer udsat for vold inden for området omfatter langt overvejende medlemmer af BUPL. Deres stillingsbetegnelse viser, at de er beskæftigede inden for forskellige områder: Fritids- /ungdomsklub, børnehave, skole/specialområdet, SFO, familiebehandlingsinstitution og ældreområdet. 3) Alle udsat for vold er ansat i politiet. Forekomsten af vold på arbejdet inden for FTFs medlemsorganisationer Af figur 5.a fremgår det, at problemet vold er et anliggende for mange foreninger og forbund under FTF. I flere af foreningerne er procentgrundlaget dog lille (dvs. under 20 personer), og resultatet for disse kan dermed være forbundet med stor usikkerhed. Det gælder: Foreningen af Radiografer (FRD), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL), Dansk Told- og Skatteforbund (DTS), Efterskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Københavns Kommunalforening og Lærersammenslutningen v. Arbejdsmarkedsudd. (LVA). Procentgrundlag er angivet i figur 5.a. ved hver forening/forbund (n=xx). 11

Figur 5.a. Udsat for vold - fysisk og psykisk. 2001 60 50 andel i procent 40 30 20 10 0 Politi(n=47) DSR (n=265) FRD (n=8) DLF (n=254) BUPL (n=229) FGL (n=26) Fysyiot.(n=27) Ergot. (n=29) CS (n=13) DFL (n=26) DTL (n=18) DTS (n=12) Bioanal.(n=27) EfterSkolel.(n=9) Farmakonom(n=34) Finansf.(n=177) Kbh-kom.f.(n=19) LVU (n=24) LvA (n=6) Fysisk vold Psykisk vold I figur 5.b. er udvalgt større FTF-foreninger/forbund, og hvor der er mulighed for at sammenholde resultaterne fra 1993 og 2001. Som tidligere nævnt er der ikke spurgt helt identisk om vold i de to tidsforskudte undersøgelser, så forskellen i forekomst af vold på arbejdet skal behandles med en vis forsigtighed. Politiforbundet i Danmark indgik, som tidligere nævnt, ikke i 1993-undersøgelsen, og forekomst af vold i 1993 blandt politifolk fremgår derfor ikke af figur 5.b. Som det fremgår af figur 5.b. angives vold på arbejdet hyppigere i 2001 end i 1993, og det gælder i alle foreninger/forbund. 12

Figur 5.b. Udsat for fysisk- og/eller psykisk vold. 1993 og 2001 60 50 1993 2001 40 procent 30 20 10 0 DLF DSR Bioanalyt. Farmakon. BUPL Finansforb. Politi Sammenligning af forekomst af vold, som vist i figur 5.b. er illustreret på en anden måde i figur 5.c. Udviklingen i forekomst af vold er beregnet ud fra niveauet i 1993, den er sat til 100. Af figuren kan aflæses den procentvise forøgelse fra 1993 til 2001. Eksempelvis Danmarks Lærerforening (DLF), hvor niveauet lærere, der angiver at være udsat for vold i 2001 er mere end 2,5 gange højere sammenlignet med 1993. Et andet område, hvor forskellen er meget betydelig, ses blandt BUPLs medlemmer. Her er andelen øget 3,5 gange. Kan de markante forskelle tages til indtægt for, at vold på arbejdet er blevet mere udbredt og forekommer hyppigere? Inden vi vil prøve at forfølge dette spørgsmål, vil vi se nærmere på andre resultater vedrørende 2001-undersøgelsen. Vold på små og store arbejdspladser Resultaterne viser, at vold i arbejdet forekommer på såvel små, mellemstore som store arbejdspladser. Forekomsten er størst på de større og store arbejdspladser med 50 eller flere ansatte, og lavest på de små arbejdspladser og mellemstore arbejdspladser (op til 49 ansatte) se tabel 5.2. 13

Tabel 5.2 Arbejdspladsens størrelse og forekomst af vold på arbejdet. FTF, 2001 Arbejdsplads Antal ansatte Andel udsat for vold på arbejdet Procentgrundlag 1-9... 17% 172 10-19... 19% 288 20-49... 18% 310 50-99... 23,5% 238 100-499... 28% 209 500 -... 22% 141 Vold meget udbredt i aften- og natarbejdet Resultaterne viser, at der ikke er væsentlig forskel i forekomsten af vold sammenholdt med, om man er heltidsansat, deltidsansat eller ikke har nogen fast arbejdstid. Der findes derimod betydelige forskelle i relation til arbejdstidens placering. Blandt de personer, der arbejder fast i dagtid, har 18% været udsat for vold. Forekomsten af vold er signifikant større blandt de personer, der har skiftende arbejdstid eller arbejder fast aften eller nat (se tabel 5.3). Det kan nævnes, at FTF-undersøgelsen fra 1993 viste helt tilsvarende at vold på arbejdet forekommer hyppigst i aften- og nattetimerne. Tabel 5.3 Arbejdstid og forekomsten af vold i arbejdet. 2001 Arbejdstid Andel udsat for vold Procentgrundlag Fast dag...18% 1007 Skiftende dag/aften... 24% 125 Skiftende dag/aften/nat... 36% 129 Fast aften... 62% 26 Fast nat...33% 9 Andet... 27% 70 Total... 21% 1.366 Leder som medarbejder udsat for vold En lidt større del af lederne end blandt medarbejderne er udsat for vold (se tabel 5.4). Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Tabel 5.4 FTF. Ledere og medarbejdere. Forekomst af vold på arbejdet. 2001 Funktion Andel udsat for vold. I procent Procentgrundlag Leder, med personaleansvar... 23% 193 Leder, uden personaleansvar... 17% 88 Medarbejder... 22% 1.052 I FTF-undersøgelsen 1993 fandtes tilsvarende tendens. Forekomsten af vold var dengang signifikant højere blandt FTFere med ledelsesmæssige funktioner end blandt medarbejderne. 14

Mænd og kvinder i samme faggruppe er ikke lige udsat for vold I langt de fleste af FTFs medlemsorganisationer er kvinderne i stort overtal. I andre (f.eks. politi, forsvaret) ser billedet modsat ud. I FTF som helhed er kvinder og mænd relativt set lige udsat for vold. Blandt samtlige har 21% af kvinderne og 22% af mændene således været udsat for vold i arbejdet det seneste år. Inden for de forskellige faggrupper findes der dog en vis variation i forekomsten af vold, som det ses af tabel 5.5, hvor udvalgte faggrupper er medtaget. Tabel 5.5 Forekomst af vold fordelt på køn og udvalgte faggrupper i FTF. 2001 Kvinder Andel udsat for vold Mænd Andel udsat for vold Danmarks Lærerforening... 22% 34% 26% BUPL... 17% 10% 16% Socialrådgiverne... 45% 44% *) 45% Politi... 22% *) 61% 53% Sygeplejersker... 33% 38% *) 33% Finansforbundet... 13% 2% 9% FTF, Total... 21% 22% 21% Ved de med markeringen *) er procentgrundlaget beskedent (dvs. <13 personer), og den statistiske usikkerhed dermed betydelig. Forskel i forekomst af vold blandt de yngre og de ældre De yngre angiver hyppigere end de ældre, at de har været udsat for vold. Blandt de yngste under 30 år var der 30%, der angav, at de havde været udsat for vold det seneste år. Tilsvarende andel blandt de ældre og ældste var mellem 11-18%. Se tabel 5.6. Tabel 5.6 Andel af personer udsat for vold på arbejdet, fordelt på alder. FTF, 2001 Alder Andel udsat for vold. I procent Procentgrundlag Under 30 år... 30% 132 30-39 år... 23% 335 40-49 år... 23% 430 50-59 år... 18% 411 60 år og derover... 11% 55 Aldersforskellen er statistisk signifikant (p=0,009). Forekomst af vold blandt nye på arbejdspladsen De personer, der har været ansat kortest tid på nuværende arbejdsplads angiver hyppigst at være udsat for vold. Sammenlignet med de personer, der har arbejdet nogle år eller mange år på arbejdspladsen er forskellen signifikant. Se tabel 5.7. I alt 15

Tabel 5.7 Andel af FTFere udsat for vold på arbejdet fordelt efter, hvor længe de har været ansat på nuværende arbejdsplads. Ansat 0-1 år Ansat 1,1 3 år Ansat over 3 år Fysisk vold... 12% 9% 6% Psykisk vold/ trusler om vold... 24% 19% 17% Procentgrundlag... 213 211 973 Forskellen er statistisk signifikant. Chi-2: p er lig med 0.001-0.007. 6 Vold på arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø og helbred En samkøring af undersøgelsens spørgsmål viser en samvariation mellem vold i arbejdet og en række forskellige negative helbreds- og arbejdsmæssige udfald. Eksempler herpå er vist i tabel 6.1. Tabel 6.1 Vold på arbejdet og trivsel blandt FTFerne. 2001 Forekomst blandt de, der har været udsat for vold Stress... 26% Ingen stress... 19% Signifikans Signifikant forskel P=0,004 Udbrændt, skala Høj... 32% Lav... 13% Signifikant forskel P=0,000 Arbejdet udmatter mig følelsesmæssigt Nogle gange ugl./hver dag... 32% Aldrig/få gange årligt... 15% Signifikant forskel P=0,000 Sygefravær seneste år Ingen... 17% 1-7 sygedage... 22% 8-29 sygedage... 26% Signifikant forskel (lige på grænsen) p=0,05 30 og derover... 23% Tilfredshed med arbejdet Meget/noget utilfreds... 31% Meget/noget tilfreds... 20% Signifikant forskel P=0.019 Jeg tænker ofte på at sige op! Helt enig i udsagnet... 34% Helt uenig i udsagnet... 19% Signifikant forskel P= 0.002 Som det fremgår af tabel 6.1 er forekomsten af vold i arbejdet relativt hyppigere: Blandt de, der oplever stress end blandt de ikke stressede 16

Blandt de, der ligger højt på udbrændtskalaen sammenlignet med de, der ligger lavest på skalaen Blandt de, der oplever arbejdet følelsesmæssigt udmattende Blandt de, der udtrykker utilfredshed med arbejdet Blandt de, der ofte tænker på at sige op Og som tendens: Blandt de, der har en del sygedage. I FTF-undersøgelsen (2001) anvendtes en række skalaer til belysning af det psykiske arbejdsmiljø (se oversigt over skalaerne i FTF-rapporten, bilag 2 side 123 ff). Analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem vold på arbejdet og en række af disse skalaer. Der indkredses en række risikofaktorer i arbejdsmiljøet, der alle kan gøres til genstand for forbedringer og dermed medvirke til voldsforebyggelse. Personer udsat for vold angiver således markant hyppigere end ikke-voldsudsatte: At de kvantitative krav er større (dvs. tidspres, høj arbejdstempo, overarbejde) At beslutningskrav i arbejdet er høje (dvs. at arbejdet kræver, at der skal tages hurtige beslutninger, eller der skal træffes komplicerede beslutninger At læringskrav i arbejdet opleves hyppigere (dvs. at man udfører opgaver, man burde være bedre uddannet til at udføre, at man oplever arbejdsopgaver er for svære, at arbejdet kræver ny viden og færdigheder) At der hyppigere opleves rollekonflikter (dvs. at man får arbejdsopgaver uden at have de fornødne ressourcer, at der stilles uforenelige krav, at man skal gøre ting i arbejdet, som man føler burde gøres anderledes) Forudsigelighed på kort sigt i arbejdet opleves at være dårligere (dvs. at man er i tvivl om, hvilken type arbejde man får eller er i tvivl om, hvem man skal arbejde sammen med) For alle skalaerne er der statistisk meget sikre forskelle signifikansniveau på p<0.000 ud fra t-test af mean og spredning. Der findes endvidere statistiske forskelle i relation til en række andre skalaer (p mindre end 0,05 og større end 0,001). De, der er udsat for vold, oplever hyppigere end de ikke-voldsudsatte: Rolleklarhed er mindre udbredt (dvs. færre oplever, at der er fastlagt klare mål for arbejdet, at man ikke helt ved, hvad der forventes af en). Beslutningskontrol og indflydelse på arbejdssituationen (dvs. færre oplever, at de kan påvirke beslutninger, der er vigtige for deres arbejde. Og færre oplever at have indflydelse på eget arbejde). Mestring af arbejdet (dvs. at færre oplever, at de er gode til at håndtere arbejdsmæssige problemer; at de ikke er tilfreds med kvaliteten af det arbejde, de laver m.v.). Støtte fra leder opleves mindre (om man kan få hjælp og støtte fra nærmeste leder, når der er behov). 17

Personalepleje er mindre godt (dvs. at færre oplever: At arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte. At ledelsen interesserer sig for de ansattes helbred og velbefindende). Engagement i virksomheden er mindre (dvs. at færre fortæller deres venner, at ens arbejdsplads er god. At færre synes, at arbejdspladsen inspirerer dem til at yde deres bedste). Analyserne viser desuden, at de, der har været udsat for vold, angiver langt hyppigere end de ikke-voldsudsatte, at krav i arbejdet påvirker familielivet på en negativ måde. I forhold til en række andre skalaer findes der ikke væsentlige forskelle sammenholdt med, om man har været udsat for vold eller ej. Det drejer sig f.eks. om skalaerne: Positive udfordringer i arbejdet Præference for udfordringer Støtte fra kolleger Udviklingsledelse Innovativt klima på arbejdspladsen Ulighed, forskelsbehandling Arbejdets betydning i ens liv De ovenfor beskrevne statistiske analyser viser, at der er en sammenhæng mellem vold og forskellige arbejds- og sundhedsmæssige aspekter. At der er en sammenhæng er ikke lig med, at årsagssammenhængen er dokumenteret. Eksempelvis at vold er årsag til, at personen ikke er tilfreds med arbejdet. Det modsatte kunne også tænkes at være en sammenhæng: At fordi man ikke er tilfreds med arbejdet, kan det afspejle sig i ens muligvis mindre hensigtsmæssige ageren og humør i dagligdagen, der kan medføre, at risikoen for at blive udsat for vold øges. Den statistisk påviste sammenhæng udsiger altså ikke, hvad der er årsag, og hvad der er virkning men blot at der er en sammenhæng. Problematikken om kausalitet (årsag/virkning) er mindre interessant set i et forebyggelsesperspektiv. Om vold på arbejdet f.eks. er årsag til rollekonflikt, eller om den voldsudsatte oplever rollekonflikt og dermed agerer mindre hensigtsmæssigt i dagligdagen, og risikoen for vold dermed øges, ændrer ikke afgørende på forebyggelsespotentialet. En indsats mod rollekonflikt vil kunne medvirke til primær forebyggelse og/eller skabe en bedre basis for forebyggelse af mulige kommende voldsepisoder. Andre undersøgelser om vold og arbejdsmiljø Lars P. Andersen (2002) har fordybet sig i problematikken om vold på arbejdspladsen. Afhandlingen er baseret på et omfattende litteraturstudie. Det fremgår af Andersens gennemgang af internationale studier, at vold på arbejdet kan have negative arbejdsmiljømæssige konsekvenser og belastningsreaktion f.eks. i form af jobutilfredshed, nedsat arbejdsevne, stress, di- 18

stancering, svækket engagement og tilbagetrækning samt svækket kvalitet og standard i arbejdsydelsen. I et studie af Budd et al., 1996 (ifølge Andersen, 2002) er den beregnede effekt af vold på arbejdspladsen ligeså stor som de velkendte effekter af arbejdsstress og afskedigelse. Andre internationale studier dokumenterer en sammenhæng mellem belastende arbejdsbetingelser og vold på jobbet (oversigt i: Agervold og Andersen, 2004, Andersen, 2002 og i Høgh, 2001). Job-stressorer såsom: Begrænset jobkontrol, manglende støtte i arbejdet, stort ansvar for andre mennesker, manglende brug af evner, rollekonflikt, belastende socialt klima, m.fl. findes at være signifikante prædiktorer i forbindelse med vold. Fundene er samstemmende med de oven for beskrevne resultater af analyserne ud fra FTF-undersøgelsen. De angivne internationale undersøgelser er typisk tværsnitsundersøgelser og er dermed forbundet med problematikken omkring kausalitet, som nævnt ovenfor. Ud fra undersøgelserne er det ikke muligt at afgøre, hvilken vej korrelationerne går. Belastningsreaktioner hos ansatte kan være resultatet af vold på arbejdet, men kan også bidrage til, at volden opstår. Forskning i vold og kausalitet er påkrævet. 7 Forekomst af vold på arbejdspladsen nationalt I Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse (LMU) fra 1990 og 1995 indgår der et enkelt spørgsmål om vold og trusler. Undersøgelsen omfatter knap 6.000 lønmodtagere. De blev begge år spurgt: Er De udsat for vold og/eller trusler på Deres arbejdsplads? Såvel i 1990 som i 1995 svarede knap 8% af samtlige bekræftende på spørgsmålet (Burr og Borg, 1997). I 2000-undersøgelsen af danske lønmodtagere blev spørgsmålet udskiftet. I stedet for at spørge i nutid ( Er du udsat for.. ), spørges der i 2000-undersøgelsen om personen inden for det seneste år har været udsat for fysisk vold eller trusler om vold. Spørgsmålet er beskrevet ovenfor (se afsnit 3 vedrørende NAK, 2000). Som nævnt angav 2,3% af lønmodtagerne, at de havde været udsat for fysisk vold, og 6,2% havde været udsat for trusler i forbindelse med deres arbejde. NAK-undersøgelsen fra 2000 kan ikke sammenlignes direkte med de to tidligere fra 1990 og 1995 pga. ændring i spørgsmål. Men de tre undersøgelser tyder dog ikke på, at forekomsten af vold på arbejdet har ændret sig markant i perioden 1990-2000. Omkring 8% af de danske lønmodtagere angiver at være udsat for vold. Beregnet ud fra beskæftigelsestallene, antal job i 2001 (Danmarks Statistik, 2004) svarer det til, at mellem 200.000 til 240.000 lønmodtagere i Danmark årligt er udsat for vold på arbejdet. 19

Anmeldte arbejdsulykker som følge af vold Offentlige registre kan være en anden kilde til viden om vold på arbejdspladserne. Der blev i 2002 anmeldt 43.930 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet (AT), det vil sige arbejdsulykker forbundet med sygefravær. I perioden 1998-2002 har der været et klart fald i anmeldte arbejdsulykker fra 50.148 i 1998 til 43.930 i 2002. I forhold til anmeldte arbejdsulykker som følge af vold ses i samme periode tilsvarende tendens. Anmeldte arbejdsulykker som følge af vold til Arbejdstilsynet steg fra 1.462 voldsarbejdsulykker i 1993 til 2.366 i 1998. Arbejdstilsynet skønner i en pressemeddelse 7. september 1998, at stigningen formentlig kan tilskrives en øget viden om, at vold, der fører til fravær, skal anmeldes. Anmeldte voldsarbejdsulykker steg frem til 1999; siden har de været dalende (se figur 7.d.). Igennem 1990erne og frem til i dag har der været en stigende opmærksomhed omkring vold på arbejdet. Mange arbejdspladser har haft den voldsforebyggende indsats på programmet i en del år (se nærmere herom i kapitel 10). Når der er øget fokus på et arbejdsmiljøproblem, afspejler det sig typisk i øget antal anmeldelser til Arbejdstilsynet. Selv om opmærksomheden omkring vold har været usvækket også i slutningen af 1990erne til i dag, kan der alligevel konstateres et fald i antal anmeldelser af vold til Arbejdstilsynet. Det er nærliggende at antage, at det aftagende antal anmeldelser er en indikator på, at den voldsforebyggende indsats har haft positiv effekt. (Eksempler herpå præsenteres i casebeskrivelserne i rapportens del II). Figur 7.d. Anmeldte voldsulykker til Arbejdstilsynet 1993-2002 Antal 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1993 94 95 96 97 98 99 0 1 2002 Det er langt fra alle anmeldelsespligtige arbejdsulykker der bliver anmeldt til Arbejdstilsynet. Burr og Borg (1997) anslår, at forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker er omkring 100.000-120.000, dvs. en underrapportering på cirka 50%. Tilsvarende skøn foreligger os bekendt ikke i forhold til arbejdsulykker som følge af vold, men underrapportering kan skøn- 20

nes at være endnu mere udbredt i og med, at emnet ofte er tabubelagt, og problemet er overset på mange arbejdspladser. De seneste tal fra Arbejdstilsynet, AT, om arbejdsulykker som følge af vold er fra 2002. AT oplyser, at fra 2002 vil der ikke længere blive lavet særskilte opgørelser af arbejdsulykker som følge af vold. Beslutningen er meget beklagelig. En vigtig information om et udbredt og alvorligt arbejdsmiljøproblem på mange danske arbejdspladser vil hermed mangle fremover. Vold som arbejdsskade/erhvervssygdom Anmeldte psykiske sygdomme som erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen er steget kraftigt de seneste år (se figur 7.e.). Udsættelse for voldsomme belastninger (vold og andre dramatiske begivenheder) har været et væsentligt element i en meget stor del af disse anmeldelser. Kun et fåtal af disse anmeldelser er hidtil blevet anerkendt som en erhvervssygdom på grund af hidtidige gældende jura. Som noget nyt og meget centralt har Danmark som det første land i Europa i 2004 taget begrebet posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med på listen over erhvervssygdomme. Det betyder sandsynligvis ikke, at der nødvendigvis anerkendes flere med psykiske sygdomme som erhvervssygdomme, men at der fremover kommer mere klare og gennemsigtige retningslinier for afgørelserne. Figur 7.e. Anmeldte psykiske lidelser. 1998-2002. AT og ASK fælles statistikregister 250 index 1998 (692 anmeldelser)=100 200 150 100 50 0 psykiske lidelser 1998 1999 2000 2001 2002 Kilde: Fælles arbejdsskadestatistik 1998-2002. Arbejdstilsynet, okt. 2003 Som det fremgår af figur 7.e. stiger anmeldelser af psykisk lidelse som en arbejdsskade en del fra 2000. Omkring samme tidspunkt knækker kurven over anmeldte arbejdsulykker som følge af vold i nedadgående retning, jf. tidligere figur 7d.. Der kan være en sammenhæng mellem de to forskellige 21

udviklinger, da det kan tænkes, at nogle voldssager ikke længere anmeldes som en arbejdsulykke, men i stedet anmeldes som en erhvervssygdom/psykisk lidelse. På det foreliggende grundlag er det dog ikke muligt at afgøre, om der er en sådan sammenhæng. 8 Vold i samfundet I den samfundsmæssige debat har vold og kriminalitet været et tilbagevendende tema gennem mange år. Der har de senere år været grove og meget alvorlige hændelser, og avisernes overskifter og flere politiske partiers reaktion på det hændte kan efterlade indtrykket af, at problemet er stigende, og at der nærmest er sket en forråelse i samfundet. Er der hold i denne opfattelse? Forskningsbaserede studier inddrages i besvarelsen af spørgsmålet. Professor i retssociologi Flemming Balvig har lavet en omfattende analyse af voldens omfang og karakter i Danmark (2000). Balvig påviser, at selv om der var en stigning i volden i 1960erne og 1970erne, så lever danskerne i 1990erne indbyrdes en langt mere fredelig tilværelse i det daglige end ved det forrige århundredeskifte, og danskernes risiko for at blive udsat for vold er ikke steget de sidste 10-15 år. Sundhedsvæsenet og politiet er andre vigtige kilder til viden om vold i samfundet og på arbejdspladserne. Omfanget af anmeldelser af vold mod Tjenestemand i funktion ( 119) til politiet er steget kraftigt de seneste 10 år. En stor del af disse tjenestemænd er FTF-medlemmer. I 1992 var der 839 anmeldelser stigende til 2.259 an- Figur 8.f1 Vold mod tjenestemænd ( 119). 1992-2002 2500 2000 Antal anmeldelser 1500 1000 500 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 22

meldelser i 2002 (se figur 8.f1). I 2002 svarede det til 13% af alle typer anmeldte voldsforbrydelser til politiet. Anmeldelser af vold mod tjenestemand har en stigningstakt, der er betydeligt højere end alle anmeldte voldsforbrydelser i samfundet. Det er illustreret i figur 8.f2. Udviklingen er beregnet ud fra 1992-niveauet, der er sat til 100. Sammenlignes 2002 med 1992 er stigningen for samtlige anmeldte voldsforbrydelser til politiet på 37%, hvorimod den er på 169% i relation til vold mod tjenestemand. Figur 8.f2. Voldsforbrydelser. 1992-2002. 300 250 Index. 1992=100 200 150 100 50 0 Vold o.l mod off myndighed Voldsforbrydelser i alt 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Den kraftige stigning kan være et udtryk for, at der er mere arbejdsrelateret vold. Flere undersøgelser tyder dog på, at en medvirkende forklaring til stigningen kan findes i en øget tilbøjelighed til at politianmelde (Brink O. et al. (2001). Politianmeldelse er således nødvendig, hvis man ønsker erstatning fra sit forsikringsselskab eller fra staten i relation til voldsofferloven. Det fremgår desuden af Vejviser i kriminalstatistik offerstatistik (Bay, J.): At nogle faggrupper og arbejdspladser har fast praksis for, at skader som følge af vold på arbejdspladsen skal registreres ikke alene hos politiet, men også på skadestuen. Det gælder f.eks. politi, ansatte i sundhedsvæsenet, ansatte i Kriminalforsorgen. Skadestueregistreringen er ud over behandlingsbehovet en nødvendighed for at kunne dokumentere faggruppens risiko for at få skader som følge af vold i forbindelse med deres arbejde. (side 7) Anmeldt grovere vold ( 245, stk. 1) i samfundet i alt har som nævnt været let stigende fra slutningen af 1990erne fra omkring 650 episoder i perioden 1990-1998, og siden stigende til 1.269 anmeldelser i 2003. Der er altså tegn på, at volden er blevet grovere. Erfaringer i forhold til røveri i pengeinstitutioner, opsamlet i Finanssektoren og politi 1, peger i samme retning. For 1 Personlig oplysninger fra Finansforbundet og Politiforbundet. 23

år tilbage var røverier i pengeinstitutioner mere harmløse (verbale krav og trusler), hvorimod de i de senere år er blevet mere præget af direkte fysisk kontakt/angreb mod personalet og kunder, pistolskud op i luften o.l. Alvorsgraden er øget. Befolkningsundersøgelser En undersøgelse fra Rigspolitiet for 1995-1996, baseret på telefoninterview af knap 14.000 mennesker, viste, at inden for det seneste år havde 1,7% været udsat for fuldbyrdet vold, 3,7% havde oplevet sig udsat for angstskabende trusler om vold. Omregnet svarer det til, at godt og vel 200.000 danskere i alderen 16-74 år havde været udsat for fuldbyrdet vold eller oplevet sig udsat for angsttruende trusler om vold inden for det seneste år. 16,5% af ofrene oplyste, at volden skete under udførelse af deres arbejde (se side 50, figur 11.2). Det konkluderes i rapporten, at en særlig stor del af arbejdsvolden ikke anmeldes til politiet, typisk begrundet i, at den betragtes som en arbejdsrisiko. Det skønnes, at der formentligt er en betydelig underrapportering af vold i forbindelse med udførelse af arbejdet i og med, at det opleves som noget, der hører med til arbejdet, og er dermed ikke noget, man spontant tænker på, når man skal svare på, om man har været udsat for vold. I rapporten Voldens karakter og omfang i Danmark resultater fra voldsofferundersøgelsen 1995 diskuteres i kapitel 11 udviklingen og omfanget af arbejdspladsvold. Sammenlignet med tidligere danske offerundersøgelser hvor arbejdspladsvold dog kun er undersøgt sporadisk tyder resultaterne på, at andelen, der angiver at være udsat for arbejdspladsvold, er stigende. Tilsvarende er fundet i finske voldsofferundersøgelser fra 1980 og 1988. Der fremhæves i rapporten, at resultaterne af den gennemførte voldsofferundersøgelse markerer i sig selv, at vold i forbindelse med arbejdet bør fremstå som en væsentlig faktor i den løbende voldsdebat og i dens overvejelser om voldsforebyggelse (side 53). Der advares også imod, at man ved vurdering af problemets udvikling ikke kommer til at score selvmål (side 54). Den stigende forekomst af arbejdsvold kan være reel, men den kan også i en vis udstrækning være et produkt af øget bevidstgørelse og omdefinering af problemet. (side 54). Voldsofferundersøgelsen skal gentages i 2005 således, at resultaterne kan sammenlignes over tid. Der er gennemført undersøgelser af vold i Århus gennem to årtier (Brink, O. et al., 2002). Alle voldsramte blev i en to-års periode 1999-2000 registreret og interviewet på skadestuerne eller på Retsmedicinsk Institut i Århus, og undersøgelsen bygger endvidere på informationer fra politiet vedrørende den politianmeldte vold. I perioden 1999-2000 var 1.496 personer involveret i vold. Omregnet svarer det til, at 4,6 borgere pr. 1.000 indbyggere i Århus årligt var udsat for vold. Resultatet kan sammenlignes med tidligere undersøgelser (1981-1982, 1987-1988 og 1993-1994) og viser, at det var signifikant færre end tidligere. Eksempelvis var incidensen 7,5 i 1987-1988 (dvs. 7,5 borgere pr. 1.000 indbyggere var årligt udsat for vold). Voldens 24

karakter og grovhed forblev uændret i 1999-2000, og resultaterne tyder ikke på, at volden er blevet grovere gennem årene. Undersøgelsen fra 1999-2000 viste endvidere, at 6,5% af samtlige registrerede var udsat for vold under udførelse af deres erhverv. Kvinder og mænd var lige hyppigt udsat for vold på arbejdet. Der foreligger endvidere skadestueundersøgelser af voldsudsatte fra Odense og Esbjerg (beskrevet i Brink, O. et al. se ovenfor). I Odense som i Århus var der en tydelig tendens til mindre vold i 1990erne, når man sammenligner med studier fra 1980erne, mens volden i Esbjerg var stagnerende. Brink, O. et al. konkluderer ud fra deres studier, at der er blevet mere fredeligt at leve i Århus, og voldens karakter har gennem perioden 1981-2000 ikke ændret sig væsentligt. Forfatterne anfører, at befolkningen i Århus har mange ligheder med den gennemsnitlige befolkning i hele Danmark, og de skønner, at der er grund til at antage, at nedgangen i volden er generel. Bekymring for vold og kriminalitet kan være en anden kilde til belysning af voldens status i samfundet. Siden 1985 har Institut for Konjunktur- Analyse, IfKA, gennemført regelmæssige målinger af befolkningens bekymring. Et repræsentativt udsnit af befolkningen er hvert kvartal blevet spurgt om, hvad de bekymrer sig for. Målingerne er anvendt i en rapport fra Justitsministeriets Forskningsenhed Utryghed, angst og bekymring for vold og kriminalitet, 2003. I rapporten påvises, at befolkningens bekymring for vold og kriminalitet er faldet ganske betydeligt. I perioden 1986 til 1996 var andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, på omkring 60-70%. Tendensen har herefter været nedadgående. Omkring århundredeskiftet 2000 var andelen således faldet til cirka 50% og med et fortsat fald i 2001 til august 2003, hvor omkring 40% udtrykte bekymring for vold og kriminalitet. Institut for Konjunktur-Analyses (IFKA) signalement af de bekymrede danskere viser, at nogle befolkningsgrupper er mere bekymrede end andre (Madsen L.H., 1999). Kvinderne er betydeligt mere bekymrede for volden end mændene, og de ældre mere bekymrede end de unge. Et paradoksalt forhold ved danskernes bekymring for vold er ifølge IFKA, at det tilsyneladende er de mindst udsatte, der er mest bekymrede. I Københavns Kommune er andelen med bekymring relativ lav. Modsat i Ringkøbing og Nordjyllands Amter, her er bekymringen mere udbredt. IFKAs analyser viser endvidere, at danskerne, der bekymrer sig for vold og kriminalitet, tenderer mod at bekymre sig om alle de samfundsproblemer, der undersøges i IFKAs analyser. Med andre ord er folk, der bekymrer sig om vold og kriminalitet, også i højere grad end gennemsnittet af danskerne bekymrede for betalingsbalancen, indvandrere, forurening osv. 25