& nyhedsbrev om marts 200 Ulykkesforskning 2 forebyggelse nr. 7 marts 2002 3. årgang ISSN 1600-3373 i dette nummer: [ side 2 ] Udviklingen i arbejdsulykker Ny publikation fra AMI, der beskriver udviklingen i arbejdsulykker i perioden 1990-2000, baseret på AMIs arbejdsmiljø kohorte. [ side 3] Ny græsrodsforening på vej Foreningen Liv og trafik vil arbejde for bedre trafiksikkerhed. [ side 4 ] Gør-det-selv ulykker Det er ved at være sæson igen. Tal fra Ulykkesregisteret, viser de produkter, folk hyppigst kommer til skade med - når de skal gøre det selv... [ side 5 ] Child Safe Alliance Europæisk samarbejde for at forbedre forebyggelsen af børneulykker over hele Europa. [ side 6 ] International forskning Udvalgte artikler. [ side 7] Status fra Amtrådsforeningens arbejdsgruppe Arbejdet skrider fremad men med forsinkelser. Analyse af trafikuheldsregistering på skadestuerne er påbegyndt. [ side 8] Kalender Nye tider???? Hvad kommer finansloven og regeringens nedskæringer og besparelser til at betyde for de institutioner, der arbejder på ulykkesområdet og for forebyggelsen i de nærmeste år? Ja, det er nok for tidligt at give et bud på men besparelserne har allerede nu givet anledning til afskedigelser, omstruktureringer og nye forskningsstrategier på de berørte arbejdspladser. Nedenfor gives et lille view over situationen p.t. Produktsikkerhed Amtsrådsforeningens arbejdsgruppe om registrering af skadestuedata I finansloven lægges op til markante nedskæringer på forbrugerinformation, forbrugerbeskyttelse og forbrugerforskning. Forbrugerstyrelsen og Forbrugerinformation står til at få skåret 44,7 mio. kr. i deres bevilling fra 2001 til 2005. I alt vurderes det, at hele området mister 438 mio. kr. i det finanslovsforslag der skal vedtages for 2002. Læs mere på www.fi.dk Sektorforskningen I øjeblikket foretager Danmarks Forskningsråd en undersøgelse af sektorforskningens (herunder SIF og Statens Seruminstitut på Sundhedsområdet) rolle med henblik på at overflytte midler fra sektorforskningen til den frie forskning, som det hedder i kommissoriet. Primo maj skal der foreligge en rapport. SIF har fået budgetfremgang på 5 mio. i år 2002 og har heraf fået skåret 1 mio. kr. Arbejdsområdet Både i Arbejdstilsynet og på Arbejdsmljøinstituttet har man allerede mærket nedskæringerne kraftigt. I Arbejdstilsynet skal der ske en personalereduktion på ca. 20 % over en treårig periode. Regeringen påtænker, at personalet skal reduceres fra de nuværende ca. 700 årsværk til ca. 575 årsværk i 2005. På baggrund af de færre ressourcer forberedes en omfattende organisationsændring bl.a. med nedlæggelse af de nuværende amtskredse og oprettelse af 4 nye tilsynscentre. Læs mere på www.at.dk Arbejdsmiljøinstituttet vil få skåret næsten ti procent af budgettet og hver trejde medarbejder må fyres. I februar måned blev 43 medarbejdere afskediget, hovedsageligt ved forskningsområderne mikrobiologi og bioteknologi, men også afd. for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning har måtte bøde med 5 medarbejdere, dog er ulykkesenheden intakt. Læs mere på www.ami.dk/nyheder. Trafikområdet I finanslovsforslaget lægges op til at Trafikministeriets forsknings- og udviklingsaktivitet på transportområdet koncentreres på Danmarks TransportForskning (DTF). Konkret medfører det, at Transportrådet nedlægges og at DTF har fået skåret 40% af staben (ialt 13 medarbejdere). DTF præsenterer på deres hjemmeside en ny godkendt forskningstrategi. Læs mere på www.dtf.dk Vejdirektoratet er blevet beskåret med 70 ud af 500 medarbejdere, ligesom trafikpuljen er blevet nedlagt. Rådet for Større færdselssikkerhed har fået skåret 28% af deres tilskud i år og hver 3. medarbejder står til fyring. Kampagneaktiviter er følgelig sat i bero. Oplysningerne er hentet fra presseomtale og fra de berørte institutioners hjemmesider. ham/sif
Ny pjece fra Arbejdsmiljøinstituttet om arbejdsulykker I januar måned udkom fra Arbejdsmiljøinstituttet en lang række pjecer, heriblandt pjecen om arbejdsulykker. Pjecen beskriver udviklingen i arbejdsulykker i perioden 1990 til 2000, baseret på Arbejdsmiljøinstituttets nationale arbejdsmiljø kohorte. Kim Lyngby Mikkelsen, Seniorforsker Arbejdsmiljøinstituttet, afd. for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning www.ami.dk Pjecen kan bestilles fra Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside, eller hentes direkte som pdf -fil på adressen www.ami.dk/udgivelser/ forlagsudgivelser/374.html (Ved problemer med download af pdffilen, prøv da at gemme filen på din harddisk og åben den der fra). Konklusionerne fra pjecen er følgende: ULYKKESFREMKOMSTEN ER STE- GET GENNEM DE SIDSTE 10 ÅR Fremkomsten af arbejdsulykker er steget betydeligt i den tiårsperiode som undersøgelsen dækker. Stigningen er mest udtalt for de yngre kvinder, men stigningen ses stort set i alle aldersgrupper både for kvinder og mænd. Stigningen hen over perioden er ikke 2 Figur 1: Andelen af tilskadekomne indenfor det seneste år i 1990, 1995 og 2000 Arbejdsulykker seneste år 10 9 8 Kvinder Mænd 7 Andel i procent 6 5 4 1990 1995 2000 3 2 1 0 Kvinder,18-29 år Kvinder,30-39 år Kvinder,40-49 år Kvinder,50-59 år Kvinder,Total Mænd,18-29 år Mænd,30-39 år Mænd,40-49 år Mænd,50-59 år Mænd,Total For hvert af årene 1990, 1995 og 2000 viser figuren andelen af tilskadekomne kvinder og mænd, der inden for det seneste år har været udsat for en arbejdsulykke med efterfølgende fravær. Andelene angives for fire aldersgrupper og for alle fire aldersgrupper samlet.
koncentreret om enkelte brancheområder. Inden for 8 ud af de 11 brancheområder var ulykkesfremkomsten højere i 2000, end den var i 1990, men datamaterialet er for spinkelt til at sige, om udviklingen inden for nogen enkelt branche adskiller sig fra den generelle stigning i ulykkesfremkomsten i perioden. DE INDIVIDUELLE OG SAMFUNDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF ULYKKER ER STORE Det samlede fravær efter arbejdsulykker svarer til, at alle medarbejdere har 1 dags fravær som følge af ulykker årligt! Ulykker har først og fremmest alvorlige konsekvenser for det enkelte individ, men desuden betydelige direkte og indirekte samfundsøkonomiske konsekvenser. STORE ARBEJDSPLADSER ER IKKE BEDRE Store arbejdspladser forventes at have styr på sikkerheden. Alligevel viser undersøgelsen, at ulykkesfremkomsten er størst på de store arbejdspladser. FORSKELLEN MELLEM KVINDER OG MÆND ER IKKE SÅ STOR Mænd har en betydelig højere ulykkesfremkomst end kvinder, men sammenlignes brancher, hvor forskellene i de 2 køns arbejdsopgaver skønnes at være mindre udtalt, svinder forskellen på mænds og kvinders ulykkesfremkomst ind. Dette må tolkes i den retning, at forskellen på mænds og kvinders ulykkesfremkomst i højere grad er betinget af, at mænd generelt, men specielt i enkelte brancher, er udsat for et langt højere risikoniveau end kvinder. Samtidig er forskellen på fremkomsten af ulykker mellem kvinder og mænd svundet ganske betydelig ind i tiårsperioden. Hvor kvinder i 1990 kun havde en ulykkesfremkomst, der var 1/5 af mændenes, havde de i 2000 en fremkomst på 3/5 af mændenes. info: klm@ami.dk Foreningen Liv og trafik - En Græsrodsforening for bedre trafiksikkerhed er på vej. Svend Lings, Initiatiativtager til foreningen og overlæge ph.d Odense Universitets hospital Hvert år dræbes 500 mennesker på de danske veje, og mange tusinde kommer til skade. Der er altså tale om et kæmpemæssigt sundhedsproblem i vore u- middelbare omgivelser. Danmark har ingen NGO til at arbejde for forebyggelse gennem sikrere trafik, og det blev ved ulykkeskonferencen i Vejle august 2001 besluttet at tage initiativ til dannelse af en græsrodsforening (eller måske snarere en asfaltmyreforening) der aktivt skal arbejde for bedre trafikforhold både i lokalområdet og på landsplan. En forening som danner netværk for trafiksikkerheds-interesserede, og hvor alle kan henvende sig med trafiksikkerhedsmæssige problemer. Såvel enkeltpersoner som institutioner, organisationer, foreninger og virksomheder kan blive medlem. Initiativgruppen har deltaget i den offentlige debat, og der er etableret en hjemmeside (hvor nogle af debatindlæggene kan læses). Godt 90 personer har foreløbig meldt sig som interesserede, og det er planen at afholde stiftende generalforsamling i løbet af foråret. Aktuelt arbejdes der sammen med andre organisationer på et åbent brev til statsministeren i anledning af den planlagte hastighedsforøgelse på motorvejene til 130 km/t. Brevet vil opfordre til at regeringen skrinlægger disse planer bl.a. pga. følgende: Hastighedsøgningen skal ske på trods af videnskabelig dokumentation, der siger at antallet af dræbte må forventes øget med ca. 10 om året og antallet af alvorligt tilskadekomne med 100 om året. Ved enhver øgning af farten med 10% øges antallet af personskader med 20%. Motorvejene er kun bygget til 100 km/t med et sikkerhedstillæg på 20 km/t. Fra- og tilkørselsramperne er ikke designet til højere hastigheder. Autoværnene er kun testet til 110 km/t. Kurverne er mange steder alt for små, og oversigtsforholdene skal forbedres. Faste genstande skal flyttes længere væk. Skilteskriften er for lille og varslingsafstandene for korte. Af disse og andre grunde vil en tilpasning af motorvejsnettet til 130 km/t kræve enorme investeringer hvilket er i strid med regeringens sparebestræbelser. Hvis tilpasningerne ikke gennemføres, vil antallet af ulykker stige ud over det der som ovenfor nævnt skyldes hastighedsforøgelsen i sig selv. Brevets endelige udformning ligger endnu ikke helt fast, men vil snarest kunne læses hjemmesiden. www.livogtrafik.dk w E-mail:lings@dadlnet.dk 3
Fotos: Mogens Ulderup Sæson for Gør-det-selv ulykker Pas på stigerne! Bjarne Laursen, Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed www.sifolkesundhed.dk 4 Når temperaturen stiger og forårsfornemmelserne melder sig, er det nærmest en naturlov, at folk og fæ går i haverne, finder save, boremaskiner og stiger frem, for nu skal der ordnes og regeres. Det er med andre ord ved at være sæson for gør-det-selv arbejde, såvel inde som ude. I Danmark henvender over 31.000 personer sig hvert år til en skadestue med skader efter gør-detselv arbejde og antallet af besøg stiger jævnt i løbet af foråret og over sommeren (Kilde: Ulykkesregisteret, SIF). Gør-det-selv ulykker udgør ca. 6% af alle ulykker der sker i hjem og fritid, og de sidste mange år har antallet af disse skader været jævnt stigende, med en stigningstakt på ca. 2 % om året. Det er et tydeligt mønster, at mænd kommer 56 gange hyppigere til skade end kvinder og den mest udsatte gruppe er mænd på 30-34 år. Kun med nål, rive og havegreb kommer kvinder hyppigere til skade end mænd. Gør-det-selv aktiviteterne er naturligt nok mest intensive i weekenderne og der sker da også dobbelt så mange skader på en lørdag eller søndag som på en hverdag. Gør-det-selv produkter Gør-det-selv arbejde er bestemt ikke ufarligt, især ikke da der efterhånden er et rigt udbud af værktøjer og produkter på markedet som forbrugerne kan anvende til gør-det-selv derhjemme herunder elektriske og motoriserede værktøjer, der kræver særlig beskyttelse og håndtering. Men de mere traditionelle Gør det selv ulykker 1998 og 2000 Knive (ikke køkkenknive) Stiger, stilladser 1998 Vinkelslibere Manuelle save 2000 Maskinelle save Hamre Svejseudstyr Saks Økser Nål Kædesave Hækkeklippere, motor Boremaskiner 0 200 400 600 800 A nt al 1000 1200 1400 Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed I figuren illustreres de produkter, der hyppigst er involveret i gør-det-selv ulykker, ud fra Ulykkesregistrets data. hjælpemidler som knive, stiger og hamre etc. er stadig højt på skadesranglisten over involverede produkter. Nogle værktøjer træder klart frem som særligt farlige, fx er vinkelslibere involveret i et stort antal ulykker, oftest ved at gnister og partikler rammer ansigtet og øjnene. Brug af beskyttelsesbriller kunne forebygge langt de fleste af disse ulykker. Noget tilsvarende gælder svejseudstyr, hvor næsten alle ulykker skyldes gløder i øjnene eller svejselyset begge dele kunne forebygges med svejsebriller. Foruroligende nok er de hyppigst ramte de 15-19 årige mænd, og ulykkerne sker jævnt fordelt på ugens dage. Dette hænger muligvis sammen med, at 25% af ulykkerne sker på skoler og kurser. Her burde man kunne sikre sig bedre mod ulykker! Man skulle tro, at vi havde lært det der med at klatre på stiger, men hvert år sker der ca. 4000 ulykker hvor stiger er involveret og det er ofte alvorlige ulykker, når folk falder ned fra stor højde. Hver 3. tilskadekommen pådrager sig et brud, primært på hænder/arme eller fødder/ankler men der er også en del som brækker ryggen eller hoften (ca. 8%). Med en indlæggelsesfrekvens på 14% understreges disse ulykkers alvorlighed endnu tydeligere den gennemsnitlige indlæggelsesfrekvens for hjemme-fritidsulykker ligger på ca. 5-6 %. Det er især de midaldrende der bør være påpasselige når de står på stigerne. De 40-60 år tegner sig nemlig for hele 40% af ulykkerne! Her er virkeligt et velegnet forebyggelsesområde at tage fat på! bla@si-folkesundhed.kd
The European Child Safety Alliance Joanne vincenten European Child Safety Alliance, ECOSA www.ecosa.org 5 Den 20. november 2001 lancerede den europæiske Forbrugersikkerhedsorganisation ECOSA officielt initiativet European Child Safety Alliance. Formålet med alliancen er at forbedre forebyggelse af børneulykker over hele Europa. Alliancen ledes af en Styringsgruppe bestående af 15 repræsentanter fra EU medlemslande og tilknyttede organisationer indenfor forebyggelse af børneulykker. EU Kommissionen støtter alliancen sammen med den hollandske forbrugersikkerhedsorganisation Consumer Safety Institute og Johnson & Johnson. I november sidste år præsenterede Alliancen sin Hvidbog om prioriteringer for børnesikkerhed i den Europæiske Union: Programerklæring. Rapporten blev præsenteret for en række EU ministre og Kommissærer og beskriver detaljeret behovet for konkret handling på følgende områder: Halvårlige tilbagemeldinger fra medlemslandene om udviklingen i børneulykker og forebyggelsesaktiviteter Øremærkning af ressourcer til forskning i børneulykker Politiske strategier på EU niveau, der efter evaluering, optages som national lovgivning Nationale og europæiske strategiplaner for forebyggelse af børneulykker med mål for nedbringelse af antallet af ulykker Årlige børnesikkerhedskampagner, med det formål at oplyse den europæiske offentlighed. For at fremskynde disse handlinger mødes alliancen to gange om året. Det næste seminar afholdes som et 2-dages forretnings- og planlægningsmøde i London i marts måned 2002. På dagsordenen er bl.a. opfølgning af Hvidbogen, gennemgang af udkast til Sikkerhedsguide om børneprodukter og en diskussion om fælles kampagner i Europa. Alliancen har valgt drukneulykker som emne for de årlige kampagner i 2002 og 2003. Dette hovedemne vil være det primære fokus for Alliancens seminar i Portugal d. 10-12. oktober i år. (Indlægget er blevet oversat fra engelsk til dansk af redaktionen). Læs mere om Alliancen på www.ecosa.org. Handlingsplanen kan downloades fra siten ellers er det muligt at rekvirere både handlingsplan 2001-2003 (Action Plan) og programerklæring (Agenda for Action) hos SIF, så længe lager haves. For yderligere oplysninger, kontakt: Joanne Vincenten European Child Safety Alliance, ECOSA P.O. Box 75169 1070 AD Amsterdam, Netherlands Tlf.: +31 20 511 45 00 E-mail: j.vincenten@consafe.nl
International forskning Artiklerne er udvalgt af redaktionen 6 Et vindue til verden Ekman R et al. Long-ter ong-term m effec ects ts of legislation and local l promo- tion of child ld restr estrain aint use in motor or vehicles in Sweden eden. Accid Anal Prev 2001;6: 793-7. Karolinska Institutet. Department of Public Health Sciences, Stockholm, Sweden. Robert.ekman@phs.ki.se Undersøgelsens hovedformål er at undersøge langtidsvirkningen af lovgivning og kampagner vedr. sikkerhedsseler for børn i motorkøretøjer. Et delmål er at beskrive niveauet for brug af sikkerhedsseler i biler og ændringer i mortalitet- og morbiditetsmønstre mht. forskelle mellem aldersgrupper og geografiske områder. Der sammenlignes områder med tidlig intervention på området og resten af Sverige. Et af resultaterne viser, at der er signifikante forandringer over tid i de to interventionsområder, der indgår i analysen sammenlignet med resten af Sverige. Nolting HD et al. Job strain as a risk fac actor or for occupa upationa tional l accii- dents ts among hospital l nursing staff. Gesundheitswesen 2002;64: 25-32 IGES Institut für Gesundheits- and Sozialforschung, Berlin, Germany. No@iges.de Betydningen af den psykiske arbejdsbelastning og ni andre faktorers betydning for forekomsten af ulykker på arbejdspladsen er genstandsfeltet for denne analyse. Data indsamles vha. en tværsnits spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejere/sker i Tyskland. En høj arbejdsbelastning viste sig at være den vigtigste risikofaktor for arbejdsulykker. Hasselberg M, Laflamme L, Weitoft GR. Socioec ioeconomic onomic differ erenc ences es in road traf affic fic injuries ies during child ldhood and youth: a closer look at differ eren ent kinds of road users. J Epidemiol Community Health 2001;55:858-62. Karolinska Institutet. Department of Public Health Sciences, Stockholm, Sweden. Marie.hasselberg@socmed.ssl.se Dette kohortestudie undersøger om der er socio-økonomiske forskelle i tilskadekomst i trafikken blandt svenske børn og unge. Hovedresultatet er at risikoen for tilskadekomst blandt fodgængere og cyklister er 20-30% højere hos børn af ufaglærte/faglærte arbejdere end hos gruppen af middel- og højtlønnede funktionærer. De socio-økonomiske forskelle er størst for ulykker der involverer motoriserede køretøjer så som knallert, motorcykel og bil. Der er store socio-økonomiske forskelle i tilskadekomst i trafikken hos begge køn. Hvis alle børn havde samme rate som børn i referencegruppen ville raten for alle grupper være 25% lavere for knallertkørere og 37% lavere for bilkørere. Barsi T, Faergemann C, Larsen LB. Injuries ies sustained by bus passengers ers in the municipa ipality of Odense 1996-1999 1999. Ugeskr. Laeger 2001; 163:5975-8. Odense Universitetshospital, ortopædkirurgisk afdeling O. Ulykkesanalyse- gruppen. På baggrund af de seneste busrelaterede ulykker i Danmark, undersøges i artiklen tilskadekomst blandt buspassager i perioden 1996-1999. Konklusionen på undersøgelsen er, at tilskadekomst blandt buspassagerer i Odense kommune ikke umiddelbart er et stigende problem. De fleste tilskadekomster forekommer blandt børn og ældre passagerer. Dette er især bekymrende, da der hos ældre forekommer en del alvorligere frakturer, der medfører længerevarende morbiditet. Hos både børn og ældre opstår en større del af skaderne i forbindelse med klemning i døre eller når bussen sætter for tidligt igang efter ind- eller udstigning. Antallet af disse skader bør kunne nedsættes væsentligt ved øget opmærksomhed på problemet. DiMaggio C, Durkin M. Ehcild. Pedestr edestrian injury y in an urban setting: descriptiv iptive e epidemiolo- gy. Acad Emerg Med 2002;9:54-62 Department of Emergency Medicine, Mt. Sinai Services, Elmhurst Hospital Center,, NY.. USA. cjd11@columbia.edu 1@columbia.edu Artiklen omhandler en analyse af fodgængerulykker i alderen <20 år i New York City sket i perioden 1991-97 (i alt 32.578 tilfælde). Den overordnede incidensrate var årligt 246/100.000 og case fatality raten 0.6 %. De højeste rater blev fundet i aldersgruppen 6-14 år. I perioden sås et beskedent årligt fald i incidensen. Miller TR, Blewden M. Costs osts of al- coholr oholrela elated ted crashes: New w Zea- land estimates tes and suggested measures es for use inter terna nationa tionall- ly. Accid Anal Prev 2001;6: 783-91 Pacific Institute for Research and Eval- uation, Calverton. USA. Miller@pire.org Analyser af omkostninger ved biluheld i New Zealand hvor alkohol har været involveret. Alkoholrelaterede uheld kostede estimeret N.Z. $1.2 milliarder i 1996. Der opstilles mål for alkoholrelaterede uhelds incidenser og omkostinger som anbefales til brug internationalt. De inkluderer bl.a. antallet af alkoholrelaterede dødsfald og ulykker, omfanget af u- skyldige ofre og børn der kommer til skade i disse biluheld, de årlige omkostninger betalt af andre personer end personen, der havde drukket og u- heldsomkostning omregnet til pr. drink der konsumeres.
Amtsrådsforeningens arbejdsgruppe for skadestueregistrering af trafikulykker - En status Palle Jørgensen, Formand for arbejdsgruppen, Ribe Amt Skadestueprojektet skrider frem om end lidt langsommere end forventet. Et delmål om registrering af skaders alvorlighed er foreslået løst ved en simplificering af de mange traumediagnoser i ICD-10 (den gældende sygdomsklassifikation). Der foreslås afholdt et seminar for skadestuelæger, der i enighed kan opdele den store ICD-matrice i f.eks. 3-4 brugbare skadesgrader til anvendelse for trafiksikkerhedsarbejdet. Hensigten hermed er at give politiog vejmyndigheder et værktøj, dvs. en enkel skalering af alvorlighedsgrad, der kan erstatte de nuværende skadesgrader, som registreres i Færdselsuheldsregisteret. Tilsvarende er der igangsat et større analysearbejde for at kunne udarbejde et fælles koncept for trafikuheldsregistreringen på skadestuerne. Alle landets sygehuse har fået tilsendt et spørgeskema om deres registrering af trafikuheld. Analyserne bliver nu bearbejdet af Jens Lauritsen på Odense Universitets Hospital. Et system til central opsamling af data har været drøftet i arbejdsgruppen, og indtil nu er anbefalingen at etablere et system i tilknytning til VIS (Vejsektorens Informations System). Arbejdsgruppen har nu arbejdet et årstid på projektet og skulle have været færdig ved årsskiftet; men bl.a. den ovenfor nævnte spørgeskema undersøgelse hos landets sygehuse har gjort tidsplanen umulig. Det forventes, at en afrapportering kan foreligge til sommer. Kort nyt Ny årsrapport fra Center for Ulykkesforskning Center for Ulykkesforskning på SIF, vil som noget nyt, hvert år udgive en årsrapport, med tabeller og figurer, der belyser det seneste års data samt udviklingen de seneste 10 år. Derudover vil årsrapporterne belyse en række temaer, valgt ud efter aktualitet eller pga. ændringer i ulykkesmønsteret. Den første i rækken, Årsrapport 2000 er lige på trapperne. Den publiceres på hjemmesiden i løbet af marts måned og vil også kunne rekvireres som papirudgave mod betaling. Temaerne i dette års rapport omfatter bla. sportsulykker, produktrelaterede ulykker, ulykker med dyr, faldulykker for ældre, knallertulykker m.fl.. www.si-folkesundhed.dk/cuf E-mail: Ham@si-folkesundhed.dk Visst kan skador förebyggas Statens folkhälsoinstitut har i 2001 udgivet et lille veldrejet hæfte, der på pædagogisk vis beskriver hvordan man kan udforme en kommunal handlingsplan for det skadeforebyggende arbede. Hæftet retter sig specielt til politikere og embedsmænd i kommuner og amter, som vil skabe en tryg og sikker kommune/amt. Indholdet bygger på indsamlede erfaringer fra lokalt forebyggende arbejde bl.a. fra Falköping der var den allerførste safe community kommune og fra videnskabelige studier. Fx beskrives eksempler på at den skadeforebyggende indsats lønner sig også i kr. og øre. Pris. 30 kr. + forsendelsesomkostninger. Kan bestilles på www.fhi.se/shop Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har fået nye adresser I januar måned flyttede Sundhedsstyrelsen fra Amaliegade til Islands Brygge 67, Postboks 1881, 2300 København S. Det nye tlf.nr. er 7722 7400. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i marts måned flyttet til Slotholmsgade 10-12, 1216 København K. Tlf.nr 3392 3360 er stadig det samme. Der vil snarest blive etableret en selvstændig hjemmeside. www.sst.dk www.sum.dk og www.im.dk 7
Kalenderen Konferencer 11 th International and 5 th National Conference on Safe Communities Ontario, Canada 7.-9. maj 2002 www.who2002.com E-mail: info@who2002.com 6 th World Conference. Injury Prevention and Control Montreal, Canada 12.-15. maj 2002 www.trauma2002.com E-mail: trauma@coplanor.qc.ca XVI th World Congress on Safety and Health at Work Wien, Østrig 26.-31. maj 2002 www.safety2002.at E-mail: safety2002@auva.sozvers.at World Congress on Drowning, Prevention, Rescue, Treatment Amsterdam, Holland 26.-29. juni 2002 www.drowning.nl Nordiske Folkesundhedskonference Odense 26.-28. august 2002 Arrangører: Sundhedsstyrelsen og Fyns Amt. International Network on The Prevention of Accidents & Trauma at Work. Inaugural Conference Helsingør 3.-6. september 2002 www.workingonsafety.workingonsafety.net.net 5 th Nordic Safe Community Conference. Helsinki, Finland 26.-29. august 2003 E-mail: Merja.soderholm@stm.vn.fi K urser Course on Safety Promotion and Injury Control: Principles in Research and Evaluation Methods Montreal, Canada 11.-14. 1.-14. maj 2002 E-mail: farleyce@magellan.umontreal.ca Course on Safety Promotion in Local Communities: Planning and implementation Methods and Tools Montreal, Canada 11.-14. 1.-14. maj 2002 E-mail: renee.levaque@ssss.gouv.qc.ca.qc.ca Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: www.si-folkesundhed.dk/cuf. Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: ham@si-folkesundhed.dk Measuring the Burden of Injury Conference Montreal, Canada 16-17. maj 2002 E-mail: tylko@tc.gc.ca 3 rd International Course on Evaluation Related to Occupational Safety and Health Interventions Gentofte Hotel, Danmark 13.-17. maj 2002 www.niva.org The Advanced Nordic-Baltic Course on Safety Promotion and Injury Prevention Research Haapsalu, Estland 17.-22. august 2002 www.phi.ki.se/csp/ research_and_training E-mail: mauri@dadlnet.dk 5 th International PH.D Course on Safety Promotion Research Norrbacka, Sverige 14.-25. oktober 2002 www.phi.ki.se/csp/ research_and_training E-mail: leif.svanstrom@phs.ki.se 6 th International MPH Course on Injury prevention and Safety Promotion Stockholm, Sverige 12.-26. november 2002 www.phi.ki.se/csp/ research_and_training E-mail: robert.ekman@phs.ki.se K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25 2100 København Ø Tlf.: 3920 7777 Telefax: 3927 3095 www.si-folkesundhed.dk/cuf Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Fotograf: Mogens Ulderup Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 3. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 2. maj 2002 Næste nr. udkommer 5. juni 2002 Oplag: 800 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@si-folkesundhed.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.