Vilkår i arbejdsmiljøet for opfyldelse af forældrebehov Stine Jacobsen, Ph.d. studerende NFA
Disposition 1. Projektets sammensætning 2. Formål og baggrund 3. Undersøgelsens fremgangsmåde 4. Relevant ny viden 5. Resultater indtil videre 6. Nuværende tiltag 7. Praktisk brug 8. Spørgsmål
Projektets sammensætning Ph.d.-projektet udføres på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Aarhus Universitet. Jeg undersøger sammenhænge mellem køn, ansættelsesform, samlivsform, arbejdsglæde og livskvalitet samt muligheder for at skabe bedre tilpasning mellem familieliv og arbejdsliv. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og varer 3 år.
Formålet er at skaffe tværfaglig viden om, hvordan skilte og samlevende mænd og kvinder, der er småbørnsforældre, håndterer kravene fra arbejdslivet som familiemenneske, arbejdstager og samfundsborger på samme tid. Baggrunden er at forskning fra 2010 peger på, at den eksisterende forskning i stor udstrækning ikke rummer den kompleksitet, der gør sig gældende i det moderne arbejdsliv, hvor alle logikkerne fungerer sideløbende og samtidigt
Moderne arbejdsliv Forskningens agenda (uanset hvilken tilgang) er at skabe viden, der gør det muligt at håndtere det moderne arbejdslivs udfordringer: Det moderne arbejdsliv er kendetegnet ved, at arbejdet fylder meget i den enkeltes liv og i stigende grad er identitetsopbyggende og bærende. Herved er grænserne for, hvad der er arbejdsliv og hvad der udenfor arbejdslivet stadig mere uklare. For den enkelte medarbejder/borger er arbejde, sundhed og samfundsmæssig velfærd ikke adskilte, men væsentlige faktorer, der alle påvirker det hele liv. Det hele menneske er noget vi er, hele tiden. Ikke noget vi bliver gennem forskellige ledelsesmæssige, sundhedsmæssige eller velfærdsmæssige tiltag.
Forskningens tilgange Forskningsområderne HRM, Arbejdsmiljø og Velfærdsforskning arbejder ud fra hver sine forestillinger om, hvordan arbejdsmæssige problematikker har betydning og hvordan de skal løses.
Forskningsområdernes forskelligheder De tre forskningsområder Arbejder på forskellige niveauer ser forskellige udfordringer tænker ud fra forskellige forudsætninger opererer med forskellige indsatsområder tænker i forskellige positive konsekvenser og succesfaktorer
Det rumopdelte menneske? Individ i privatlivet/familien Medarbejder på arbejdspladsen HRM forskning Arbejdsmiljø forskning Borger i samfundet Velfærdsforskning
Det hele menneske Forskning på tværs af de forskellige menneskelige rum Individ i privatlivet/familien Medarbejder på arbejdspladsen Borger i samfundet
En kvalitativ, eksplorativ og komparativ feltundersøgelse med 8 cases hvor både arbejds- og familiekonteksten undersøges ved hjælp af interviews, observationer og snaplogs Kan børnene dagligt komme i kontakt med deres forældre, når de er på arbejde? Er det accepteret at gå tidligere, fordi man skal hente børn? Kan man undlade at møde op til alle temadage i institutionerne? Er det accepteret at aflevere sine børn i institution fx kl. 12 om formiddagen? Er det ok at hente dem kl. 17 hver dag? Hvad sker der med mulighederne for at arbejde, når man er skilt/samlevende/mand/kvinde/offentligt ansat/privatansat?
Hvorfor er problemstillingen relevant ny viden? På hvilken måde kan en bedre forståelse af sammenhænge mellem arbejdsmiljø, køn og tilpasning mellem familie- og arbejdsliv forbedre arbejdsmiljøindsatser overfor småbørnsforældre? Der mangler en tværgående forskningsindsats, som skaber viden om både arbejdsplads- og familiemæssige sammenhænge der knytter sig til vilkårene i arbejdsmiljøet for småbørnsforældre.
Resultaterne fra mit litteraturstudie viser, at Danmark et land med mange to-forsørger familier, hvor arbejdstagere med mindre børn er særligt belastede i arbejdslivet. Der har de sidste 15 år været fokus på de negative effekter af familiearbejdslivbalancen, hvor arbejdstageren må se sig selv som forælder/individ, medarbejder og samfundsborger på samme tid. Der har ligeledes været stort fokus på de negative effekter ved forældres behov for at forsørge og yde praktisk og følelsesmæssig omsorg på samme tid. De negative effekter af dette er dårlig trivsel, skilsmisser, langtidssygemeldinger og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Grænserne mellem familie-, arbejds- og samfundsrelaterede behov er flydende, og betingelserne for forældres behov og for, hvordan de kan opfyldes, har ændret sig. Småbørnsforældre må håndtere svære valg mellem forskellige behov iht. at være forælder/individ, medarbejder og borger på samme tid.
Småbørnsforældre i krydspres Forældre befinder sig således i et spændingsfelt mellem familie-, arbejds- og samfundsliv med modstridende rammer for, hvordan de kan forvalte deres behov for at forsørge og yde omsorg. Fx er der begrænsninger for antal barn-syg dage, og længden på barnets sygdom og omfanget af pasningsmuligheder begrænser forældrene i forhold til, hvad der er muligt, hvis man skal være en omsorgsfuld forælder, en ansvarlig medarbejder og en god samfundsborger, der overholder institutionernes regler og åbningstider på samme tid!
Småbørnsforældre håndterer krydspresset Forældre finder i høj grad måder at håndtere de modstridende rammer som forælder/individ, medarbejder og borger, hvilket bl.a. kan ses af børneforældres høje repræsentation på arbejdsmarkedet. De valg forældrene må tage fører ofte til sygemeldinger, eftersom småbørnsforældre tit må gå på kompromis med ét behov, når et andet tilgodeses. Overskridelsen af behov relateret til de tre identitetsbærende hovedsfærer; familien, arbejdet og borgerskabet, kan medføre psykiske belastninger samt følelsen af ikke at slå til stress og dårlig trivsel
Hvad gøres der for at mindske udfordringerne? På både familie/individ-, arbejdsplads- og samfundsniveau iværksættes indsatser, som skal afhjælpe de negative effekter, der forårsager sygemeldinger mv. Virksomheder arbejder fx med work life balance, hvor forskellige HRM-tiltag skal øge produktiviteten i virksomheden og lære medarbejderne at præstere bedre og samtidig nyde familie- og arbejdslivet. På arbejdsmiljøområdet arbejdes fx med trivsel og forebyggelse af stress ved at identificere og bearbejde negative faktorer, der overføres mellem familie- til arbejdslivet. På velfærdsområdet arbejdes med sociale og samfundsøkonomiske sammenhænge, som fx tilgodeser borgere med specielle behov ift. tilpasning mellem familie- og arbejdsliv.
Trods disse mange indsatser øges antallet af arbejdende forældre, som bliver syge af overbelastning, stress, skilsmisser mv.!
Projektets bidrag Det daglige tidspuslespil, hvor begge forældres familie- og arbejdsvilkår indgår, er meget betydningsfuldt for den daglige trivsel. Ved at undersøge både mors og fars arbejdsplads og deres familiemæssige sammenhænge får vi indblik i, hvordan familierne forholder sig til at være familie med to sæt arbejdsvilkår samt de offentlige tilbuds åbningstider og servicerammer. Herved får vi indblik i de sociale processer i tilpasningsproblemerne, som giver et nuanceret og målrettet udgangspunkt for arbejdsmiljøindsatser rettet mod børnefamilier.
Praktisk brug af resultaterne Projektet peger på mulige forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø fx i form af forslag til, hvordan virksomheder kan håndtere planlægningen af arbejdsindsatser, så der tages hensyn til særligt belastende livsfaser gennem hele arbejdslivet. Hvilke partsaftaler er afgørende for potentielle ændringer i planlægningen af arbejdsindsatser? Projektet bidrager desuden med anvisninger til nye måder at håndtere stress og sygefravær i arbejdslivet rettet mod virksomheder og politikere samt arbejdstagere i rollen som familie/individ, medarbejder og borger på samme tid.
Spørgsmål til jer som er eksperterne A. Hvilke udfordringer kan der være med at implementere disse resultater? B. Er der nogle særlige tiltag fra arbejdspladsens side, I synes gør det lettere/sværere for småbørnsforældre at håndtere arbejdslivet? C. Er der nogle særlige tiltag fra stat/kommune, I synes gør det lettere/sværere for småbørnsforældre at håndtere arbejdslivet?
Tak for opmærksomheden
Hvorfor er problemstillingen relevant ny viden for de arbejdsmiljøprofessionelle? Hvilke resultater viser studiet indtil videre? Eller hvilke resultater forventes at kunne vise? Hvordan kan man bruge phd ens resultater i det fremtidige arbejdsmiljøarbejde? Hvilke udfordringer kan der være med at implementere disse resultater?
1. Gennemgang af resultater fra et systematisk litteratur review: En udredning af samspillet mellem de tre forsknings- og praksisområder: HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd 2. Om projektet vilkår i arbejdslivet for opfyldelse af forældrebehov 3. Om de medvirkende i projektet
Indhold 1. Gennemgang af resultater fra et systematisk litteratur review: En udredning af samspillet mellem de tre forsknings- og praksisområder: HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd 2. Om projektet vilkår i arbejdslivet for opfyldelse af forældrebehov 3. Om de medvirkende i projektet
Systematisk litteratur review Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming & Henrik Holt Larsen En udredning gennemført af CBS, NFA, SFI og DEA med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden i 2010. Udredningen tager udgangspunkt i den eksisterende forskning og litteratur inden for HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd. Med afsæt heri undersøgtes det, hvordan og hvorvidt de tre forskningsområder arbejder sammen om at løse det moderne arbejdslivs udfordringer.
Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1. rummer det moderne arbejdslivs kompleksitet 2. er målrettet imod problematikkerne i, og kvaliteten af, det moderne arbejdsliv.
Moderne arbejdsliv Forskningens agenda (uanset hvilken tilgang) er at skabe viden, der gør det muligt at håndtere det moderne arbejdslivs udfordringer: Det moderne arbejdsliv er kendetegnet ved, at arbejdet fylder meget i den enkeltes liv og i stigende grad er identitetsopbyggende og bærende. Herved er grænserne for, hvad der er arbejdsliv og hvad der udenfor arbejdslivet stadig mere uklare. For den enkelte medarbejder/borger er arbejde, sundhed og samfundsmæssig velfærd ikke adskilte, men væsentlige faktorer, der alle påvirker det hele liv. Det hele menneske er noget vi er, hele tiden. Ikke noget vi bliver gennem forskellige ledelsesmæssige, sundhedsmæssige eller velfærdsmæssige tiltag.
Forskningens tilgange Forskningsområderne HRM, Arbejdsmiljø og Velfærdsforskning arbejder ud fra hver sine forestillinger om, hvordan arbejdsmæssige problematikker har betydning og hvordan de skal løses.
Forskningsområdernes forskelligheder De tre forskningsområder Arbejder på forskellige niveauer ser forskellige udfordringer tænker ud fra forskellige forudsætninger opererer med forskellige indsatsområder tænker i forskellige positive konsekvenser og succesfaktorer
Det opdelte menneske? Individ i privatlivet/familien Medarbejder på arbejdspladsen HRM forskning Arbejdsmiljø forskning Borger i samfundet Velfærdsforskning
Konklusion Udredningen viser at: vi ikke har begreber for at forstå, hvordan konvergenser og synergier opstår mellem forskningsområderne (men mere på lineære indsatser og deres umiddelbare effekter på udvalgte områder) de eksisterende undersøgelser ikke rummer den kompleksitet, der gør sig gældende i det moderne arbejdsliv, hvor alle logikkerne fungerer sideløbende og samtidigt.
Ny forskning på baggrund af udredningen: En undersøgelse af koblingen mellem familieliv og arbejdsliv ved at se på det hele menneske Småbørnsforældre vigtigt nedslagspunkt i udredningen: særligt svært at udfylde rollen som individ, arbejdstager og samfundsborger på samme tid Både familie-, borger- og arbejdskonteksten undersøges Det kønsopdelte arbejdsmarked Forskellen på mænd og kvinder Skilte og samlevende Hvad skaber arbejdslivsproduktivitet og kvalitet?
Vilkår i arbejdslivet for småbørnsforældre Forældre befinder sig ofte i et spændingsfelt mellem familie-, arbejds- og samfundsliv med modstridende rammer for, hvordan de kan forvalte deres behov for at forsørge og yde omsorg. Forældre finder dog i høj grad måder at håndtere de modstridende rammer, hvilket bl.a. kan ses af børneforældrenes høje repræsentation på arbejdsmarkedet. De valg forældrene er nødsaget til at tage fører imidlertid ofte til sygemeldinger, da småbørnsforældre tit må gå på kompromis med ét behov, når et andet tilgodeses. Overskridelsen af behov relateret til de tre identitetsbærende hovedsfærer; familien, arbejdet og borgerskabet kan nemlig medføre psykiske belastninger samt følelsen af ikke at slå til.
Undersøgelsens fokusområde Hvad gør travle småbørnsforældre for at imødekomme kravene fra arbejdslivet som privatperson, medarbejder og samfundsborger på samme tid? Hvordan opstår produktivitet og kvalitet i arbejdslivet forskelligt for skilte og samlevende mænd og kvinder i henholdsvis offentlige og privat stillinger? Og hvordan kan en bedre forståelse af sammenhænge mellem disse faktorer forbedre arbejdsmiljøindsatser overfor småbørnsforældre?
Hvad undersøge hvor? I virksomheden undersøges, hvordan tilpasningsproblemerne udspiller sig i arbejdsmiljøet. I familien undersøges, hvordan tilpasningsproblemerne optræder på nært hold og forskelligt, alt efter hvordan familien er sammensat. Alle oplysninger om familieforhold mv. behandles fortroligt, og de kan ikke på nogen måde overfør til virksomheden.
Fire referencepersoner En samlevende kvinde En samlevende mand En fraskilt kvinde * En fraskilt mand* *De fraskilte behøver ikke nødvendigvis at bo alene, men skal være skilt fra faren eller moren til de hjemmeboende børn og ikke have andre hjemmeboende børn i størstedelen af den tid, hvor børnene opholder sig hos den anden forælder.
Information om projektet Fx: Viden om ansatte Gå hjem møder Indlæg personaleblad Artikler
Ekstra slides
Områdernes forskellige logikker og produktivitetsforestillinger Fagområde Udfordring Forudsætning Indsatsområde Positive kons Produktivitet HRM Niveau 1 Mismatch Kompetence Pers oms/fravær Udv af pers forudsætning for produktivitet Personaleudviking Work life balance Højere produktivitet Det hele menneske Den produktive og profitable virks Arbejdsmiljø Niveau 2 Dårligt PSA Grænseløst Arb Org & led af PSA giver bedre am Trivselsundersøg stressforebyg Mindre sygefravær Mere social kapital Den gode/ Sikre arb.pl Velfærd Niveau 3 Samf øk og soc konsek af højt fravær, dårlig sundhed etc. Fokus på sociale probl relateret til helbred samt God sammenhæng mlm Arb/priv er godt for velfærdssamf Undersøg soc og øk sammenhænge og konsekvenser ift fravær, helbred og fam/arb. Hensyn til særligt udsatte borgere Det socialt engagerede velfærdssamfund
Litteraturstudiet Et spadestik dybere
Metode - Internationalt litteraturreview Kvantitativ analyse af data Kvalitativ analyse af data Perspektiver på tværs Status på forskningen relateret til arbejdslivskvalitet og moderne arbejdsliv Møder forskningsfelterne overhovedet hinanden selvom de arbejder ud fra forskellige logikker?
Metode - Internationalt litteraturreview Relevante kilder: Internationalt publicerede artikler, bøger og undersøgelser. Nationalt publicerede artikler, bøger og undersøgelser. Igangværende forskning fra ind- og udland Rapporter fra ministerier og organisationer
Resultat af kvantitativ datasortering Antal fremkomne artikler gennem screening og gennemlæsning af data: Data totalt set: HRM: 35.000 artikler Arbejdsmiljø: ca. 25.000 artikler Velfærd: ca. 100.000 artikler Relevant data/tematisk overlap: (127) 86 artikler - markeret med prik Særligt relevant data: 24 artikler - markeret med prik og mørk farve
Eksempel Life coaching Kirby, A. (2005) Human Resource Management International Digest En krydsning af søgekriterier/indsatsområder: Niveau 1 Personaleudvikling (HRM) Niveau 2 Stress (Arbejdsmiljø) Niveau 3 Sygefravær & Helbred (Velfærd)
Life Coaching Ifølge undersøgelsen: Handler Life Coaching om at skabe et afsæt for mennesker som står ved en skillevej Hjælper Life Coaching medarbejderne med at trække livets positive stunder med ind i deres arbejde Får Life Coaching mennesker til at tro på sig selv og deres arbejde
En holistisk tilgang til produktivitet Tiltaget Life Coaching har ifølge undersøgelsen en afgørende betydning for medarbejdernes liv, hvilket har en positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø Medarbejderne bliver mindre syge og mere produktive, hvormed der frigives offentlige midler til andre formål
Grænse- og kvalitetsperspektivet De udvalgte undersøgelser fokuserer på betydningen af det moderne arbejdslivs ændringer i medarbejdernes relationer til selve arbejdet på organisatoriske, personaleudviklende tiltag, der opererer direkte på denne relation. Vi kalder disse to gennemgående perspektiver: grænseog kvalitetsperspektivet.
Kvalitetsperspektivet Kvalitetsperspektivet dækker over: Tiltag, der rækker ud over den enkelte virksomhed til forbedring af overskud, trivsel og bæredygtighed.
Grænseperspektivet Grænse Balance mellem familie og arbejdsliv giver bedre økonomisk produktivitet, bedre psykisk arbejdsmiljø gennem mindre stress, hvilket giver et mere bæredygtigt samfund.