Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn inkl. mellemrun: 89.253 Afleveringsdato: 7. juni 2012 Vejleder: Marie Bangsgaard Bang Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af 30.06.2006.
Forord: Denne bachelorundersøgelse er udarbejdet af 2 ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Tak til informanterne som har medvirket i undersøgelsen, og tak til vores vejleder Marie Bangsgaard Bang. Cecilie Lykke Facius Charlotte Gomez 1
Resumé Forfattere: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius Kontakt: cecilieergo@gmail.dk Hold: E09v Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Problemformulering: Hvordan oplever kvinder, der har/ eller for nylig har haft diagnosticeret stress, at deres sammensætning af aktiviteter var, umiddelbart før de fik diagnosen, og kan denne sammensætning have været medvirkende årsag til, at de fik stress, og hvordan kan ergoterapi bidrage i behandlingen af stress? Titel: Kvinder og stress - hvorfor er det så svært at sige nej? Resúme: Stresslidelser er et stadigt stigende problem i Danmark. Stress har store personlige omkostninger for de ramte såvel som store samfundsøkonomiske konsekvenser. Ifølge statistikken er problemets omfang større for kvinder end for mænd. Derfor har vi undersøgt, hvordan kvinder der har/ eller for nylig har haft diagnosticeret stress oplever, at deres sammensætning af aktiviteter var, umiddelbart før de fik diagnosen, og om denne sammensætning kan have været medvirkende årsag til, at de fik stress og, hvordan ergoterapi kan bidrage i behandlingen af stress. Undersøgelsen er et kvalitativ, og designet er et forskningsinterview. Vi har anvendt Ann Wilcocks teori om aktivitetsbalance, Gary Kielhofners begreb, roller samt Bo Netterstrøms teori om stress. Vi har foretaget 4 semistrukturerede interviews med kvinder i alderen 23 til 46 år. Resultatet af vores undersøgelse viser, at kvinderne i undersøgelsen generelt oplevede, at mange af deres obligatoriske aktiviteter var præget af ulyst, hvilket havde en negativ effekt på deres aktivitetsbalance. Dette resultat indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem aktivitetsmæssig ubalance og stress, når det gælder kvinder i alderen 23 til 46 år. Igennem interviewene fandt vi frem til, at den behandling kvinderne havde modtaget i høj grad var hjælp til strukturering af hverdagen og hverdagens 2
aktiviteter. Vi har, som ergoterapeuter, netop kompetence til at støtte personer i at tilpasse og graduere hverdagens aktiviteter, på en måde, som er meningsfuld for den enkelte, ligesom vi ved, hvorledes sundhed og trivsel påvirkes af samspillet mellem individet, dennes omgivelser og aktivitetsmønster. Som faggruppe har vi kompetence til at deltage i et tværfagligt behandlingsforløb målrettet stressramte, et forløb med deltagelse af eksempelvis psykologer, som kan gå ind og arbejde med de stressramtes selvværd og deres motivation, fysioterapeuter med deres kropsbevidsthed, og vi, som ergoterapeuter, kan arbejde med de ting vi har faglig kompetence til, som strukturering af hverdagen og prioritering af aktiviteter. Nøgleord: Stress, kvinder, ergoterapi, aktivitetsbalance, hverdagsliv 3
Abstract Authors: Contact: Class: Educational Institution: Charlotte Gomez and Cecilie Lykke Facius cecilieergo@gmail.dk E09v University College Nordjylland Research question: How do women who have / or have recently been diagnosed with stress, experience that their combination of daily activities was, just prior to receiving their diagnosis, and could this combination, have contributed to them developing stress, and how can occupational therapy help in treatment of stress? Title: Women and stress why is it so hard to say no? Abstract: Stress disorders are an increasing problem in Denmark. Stress has high personal costs for those affected; it also has major socio-economic consequences. According to statistics, the problem is greater for women than for men. Therefore, we examined how women who were suffering from a stress disorder or who had recently been diagnosed with one, found that their combination of daily activities was immediately before they were diagnosed, and whether this combination may have contributed to their developing stress and how Occupational Therapy may be implemented in the treatment of stress. The study is a qualitative study, and the design is a research interview. We have used Ann Wilcock s Theory about Occupational Balance, Gary Kielhofner s concept of Roles and Bo Netterstrøm s Theory about Stress. We conducted 4 semi-structured interviews with women aged between 23 and 46 years. The results of our Study show that the women in the study generally felt that many of their obligatory activities were marked by aversion, which had a negative effect on their occupational balance. This result indicates that there may be a connection between stress disorders and occupational imbalance where women between the ages 23 and 46 years are concerned. During the Interviews, we learnt that the treatment the women had received was help to structure 4
their everyday life and everyday activities. We have, as Occupational Therapists, the skills to support people in adapting and graduating their everyday activities in a way that is meaningful to the individual, and we know how health and wellbeing is influenced by the interaction between the individual, his/her environment and activity patterns. As Trained Occupational Therapists, we have the skills to participate in the interdisciplinary treatment of stress disorders, this course of treatment might involve Psychologists, who can work with the stress sufferers' self-esteem and their motivation, Physical Therapists with their body image, and, as Occupational Therapists, we have the skills to assist where structuring everyday life and prioritization of activities is concerned. Keywords: Stress, women, occupational therapy, occupational balance, everyday life. 5
Indhold 1.0 Problembaggrund... 8 1.1 Samfundsrelevans... 8 1.2 Ergoterapeutisk relevans... 10 2.0 Problemformulering... 12 2.1 Begrebsafklaring:... 12 3.0 Metode... 13 3.1 Metodevalg... 13 3.2 Videnskabsteoretisk tilgang... 14 3.2.1 Hermeneutik og fænomenologi... 14 3.3 Begrundet teorivalg... 15 3.4 Dataindsamling... 15 3.4.1 Det semistrukturerede forskningsinterview... 15 3.4.2 Informanter... 16 3.4.3 Interviewguide... 17 3.4.4 Pilotinterview... 17 3.4.5 Interviewsituationen... 18 3.4.6 Transskribering... 19 3.5 Analysestrategi... 19 3.6 Etik... 20 3.7 Validitet... 21 3.8 Litteratursøgning... 21 3.9 Kritisk litteraturlæsning... 22 4.0 Teori..... 22 4.1 Aktivitetsbalance... 22 4.2 Roller... 24 4.3 Stress... 25 4.3.1 Stress og køn... 26 5.0 Analyse... 27 5.1 Informant 1 (I1)... 27 5.2 Informant 2 (I2)... 29 5.3 Informant 3 (I3)... 31 5.4 Informant 4 (I4)... 33 6
5.5 Ergoterapi som et led i stressbehandlingen?... 35 6.0 Konklusion... 38 7.0 Diskussion... 39 7.1 Diskussion af metode... 39 7.2 Diskussion af udvælgelse og søgning af informanter... 39 7.3 Diskussion af interview... 40 7.4 Diskussion af teori... 40 8.0 Perspektivering... 42 9.0 Forfatteransvar... 43 10.0 Formidling af bacheloropgave... 44 11.0 Referenceliste... 45 12.0 Bilagsliste... 48 7
1.0 Problembaggrund I følgende afsnit beskrives baggrunden for den valgte problemformulering. Først belyses problematikken ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og efterfølgende ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. 1.1 Samfundsrelevans I 2005 udkom rapporten Sundheds - og Sygelighedsundersøgelserne 2005 som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. I denne undersøgelse deltog 7.076 mænd og 7.490 kvinder, deltagerne skulle blandt meget andet svare på om de; ofte, af og til, eller aldrig følte sig stressede. Resultatet viste, at 7,6 % mænd og 9.8 % kvinder ofte følte sig stressede. (Statens Institut for Folkesundhed 2006.) I 2010 blev der lavet en tilsvarende undersøgelse af Sundhedsstyrelsen, Forskningscenter for arbejdsmiljø samt Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsprofil 2010 hvordan har du det. I denne undersøgelse deltog 177.639 borgere over 16 år, 79.880 mænd og 93.632 kvinder. Deltagerne skulle ligeledes svare på om de; meget ofte, ofte, en gang imellem, næsten aldrig eller aldrig følte sig stressede. Denne undersøgelse viste, at i alt 12,6 % af den voksne befolkning ofte eller meget ofte følte sig nervøse eller stressede altså en stigning i forhold til undersøgelsen fra 2005. Undersøgelsen viste desuden, at der var en procentmæssig forskel i forhold til køn, da 15,3 % af de adspurgte kvinder, ofte eller meget ofte følte sig nervøse eller stressede, hvor det ved mænd kun var 9,8 %. (Sundhedsstyrelsen 2011) Stress er således et voksende problem i Danmark. Vi kender næsten alle nogen, som var været hårdt ramt, og som endda har været sygemeldt på grund af stress. I medierne hører vi ligeledes meget om det voksende samfundsproblem, og om hvilke helbredsrisici, der er forbundet med stress. Der er lavet flere undersøgelser, som belyser denne problemstilling. Det samlede billede vi får, ved at se på ovenstående rapporter er, at kvinder i højere grad end mænd, rammes af stress. Et andet tankevækkende resultat, som fremgår af undersøgelserne er, at det ikke kun er mennesker i beskæftigelse, som rammes af stress. Statistikkerne viser, at førtidspensionister, arbejdsløse, studerende med videre, i højere grad end de beskæftigede, rammes af stress. Dette undrer vi os over, da vi umiddelbart ser, at både fagfolk og folk i almindelighed forbinder stress med arbejdspladsen eller med arbejdsbetingede årsager. Bo Netterstrøm, overlæge, speciallæge i arbejdsmedicin, har i de bøger, han har publiceret, vedrørende stress ofte fokus på stress i forbindelse med arbejde, fx bogen Stress på arbejdspladsen. 8
Tendensen til, at stress forbindes med arbejdet, bekræftes i rapporten Stress i Danmark hvad ved vi, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Her ses kritisk på denne opfattelse af stress. De beskriver, at hovedparten af studier vedrørende stress omhandler arbejdsrelateret stress. I rapporten lægger de stor vægt på behovet for yderligere forskning til at belyse årsagerne til stress, som ikke kun omhandler arbejdsmarkedet, for bedre at kunne målrette indsatsen mod stress. (Sundhedsstyrelsen 2007 s. 26) Stressforeningen formulerer ligeledes på deres hjemmeside, at der kan være mange årsager til stress, og at årsagerne ofte skal findes både i privat- og i arbejdslivet. Her vurderer man heller ikke, at stress udelukkende udløses af arbejde. (Stressforeningen 2012a.) Som tidligere nævnt er der en procentmæssig forskel, når man ser på, hvor mange kvinder, som rammes af stress, i forhold til mænd. Rent samfundsøkonomisk er det derfor relevant at kigge på stressramte kvinder, da de mængdemæssigt, udgør den største gruppe. Ifølge Netterstrøm og Nørby Hansen oplever mænd og kvinder, som har samme uddannelses- og beskæftigelsesniveau, ikke forskellige stressreaktioner i forbindelse med det lønnede arbejde. Forskellen viser sig primært ved, at kvinders stressniveau forbliver højt, flere timer efter de kommer hjem fra arbejde, det forklares med, at kvinder sandsynligvis har en større del af ansvaret for de aktiviteter, som knytter sig hjem og børn. (Netterstrøm & Nørby Hansen 2003 s. 339-361) Det ses altså, at kvinder i højere grad end mænd rammes af stress, og at dette muligvis kan forklares ved, at kvinder generelt har en anden fordeling af arbejdsopgaver i løbet af en dag sammenlignet mænd. Dette giver for os anledning til nysgerrighed, og vi kan se et behov for at undersøge, hvordan kvinder selv opfatter, at deres dag er sammensat, og hvilken betydning det har for dem. Rent økonomisk er stress dyrt for det danske samfund. Stress koster, ifølge Stressforeningen, Danmark 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet. (Stressforeningen 2012b.) Dette er en stor udgift, som skaber behov for yderligere forskning på området. Dette understreges af Sundhedsstyrelsen og Statens institut for folkesundhed, de anbefaler i deres publikationer vedrørende stress, at der fra samfundets side skal gribes ind og dannes en samlet national strategi i forbindelse med håndtering af stressproblematikken. De anbefaler, at strategien skal indeholde handleplaner angående forskning, forebyggelse og behandling. De understreger ligeledes, at det er vigtigt, at man inden for forskellige fagområder bidrager til denne forskning.(statens Institut for Folkesundhed 2007) 9
1.2 Ergoterapeutisk relevans I følgende afsnit præsenteres 3 artikler, som er relevante for vores undersøgelse, og som alle peger på den mulige forbindelse mellem aktivitetsbalance og stress i forhold til kvinder. Artiklerne inkluderer kvinder i varierende alder og beskæftigelse. Den første artikel blev publiceret i det ergoterapeutiske tidsskrift, Ergoterapeuten, og er en artikel om en kvindelig ergoterapeut i en ledende stilling på Herlev Hospital, som blev ramt af stress. På trods af at hun arbejdede stadig flere timer, blev det umuligt for hende, at leve op til sine egne og arbejdsgiverens forventninger. Artiklen fortæller om hendes oplevelser igennem forløbet, og den behandling hun modtog, dels fra sin praktiserende læge og en psykolog, samt det ophold, hun blev anbefalet og gennemførte på det alternative behandlingssted ved Vordingborg, Sindsro. (Mandal 2012) En del af den psykologiske behandling bestod i, at hun skulle finde tid til både fornøjelser, afslapning, pligter og motion i løbet af dagen. Denne type behandling anser vi også som værende relevant i ergoterapeutisk praksis, da den i store træk passer ind i den ergoterapeutiske teori om aktivitetsbalance. Som ergoterapeuter er vores kernekompetence at muliggøre aktivitet og deltagelse, og vi har i denne forbindelse ofte hverdagsaktiviteter i fokus, da vi ved, hvor stor betydning meningsfulde hverdagsaktiviteter har, og hvor vigtigt det er, at kunne deltage heri. I bogen, Menneskelig aktivitet 2, af Townsend, E. A. og Polata H.J. beskrives det som en grundlæggende antagelse; at betydningsfulde aktiviteter påvirker sundhed og trivsel. Hvis man mindsker muligheden for at være engagereret i aktiviteter, som er betydningsfulde, kan det påvirke vedkommendes sundhed og trivsel i negativ retning, i yderste konsekvens kan det være sygdomsfremkaldende. (Townsend & Polata 2008 s.57) Derfor kan det være relevant at tilbyde en ergoterapeutisk indsats til stressramte. Kvinden i artiklen modtog, som nævnt, med god effekt en tværfaglig behandling for sin stresslidelse, og dette giver anledning til, at overveje om stressramte i højere grad bør tilbydes en tværfaglig indsats, hvor ergoterapeuter med fordel kunne have en plads. Den anden artikel Achieving Balance In Everyday Life (Håkansson, Dahlin Ivanoff & Sonn 2006) er baseret på en undersøgelse, hvis formål var at få indsigt i balancen i hverdagslivet for kvinder med stressrelaterede lidelser. Det videnskabelige spørgsmål var: Hvordan opnår man balance i hverdagslivet, og hvilken betydning har det, at have balance i hverdagslivet? Undersøgelsen er kvalitativ, og udformet som en fokusgruppeundersøgelse. Det teoretiske perspektiv for undersøgelsen bygger blandt andet på Ann Wilcocks teori om balance 10
mellem obligatoriske og selvvalgte aktiviteter, og deres betydning for balancen i hverdagslivet. Undersøgelsen inkluderer 19 kvinder i forskellige alder, og med forskellig uddannelses-, familie-, alders-, og arbejdsmæssig baggrund, dette med henblik på, at gøre undersøgelsen så bred som mulig. Konklusionen på undersøgelsen indikerer, at man kan opnå balance i hverdagslivet, hvis der er en dynamisk sammenhæng mellem den enkeltes værdier, behov og ressourcer, evnen til at håndtere og kontrollerede hverdagslivet, samt en harmonisk balance i hverdagens aktiviteter. Undersøgelsen indikerer desuden, at hvis man har balance i hverdagslivet havde det positiv effekt på den enkeltes opfattelse af velvære. (ibid.) Kort opsummeret ser artiklen på, hvordan kvinder, som har været ramt af stressrelaterede lidelser, kan opnå en balance i hverdagen. Det artiklen ikke beskriver, er om stress kan være et resultat, eller en følge af, at kvinder har en ubalance i hverdagen. Dette perspektiv synes vi kunne være interessant, at se nærmere på. Den tredje artikel, Engagement in Patterns of daily occupations and perceived health among women of working age (Håkansson, Lissner & Sonn 2009) havde til formål, at undersøge om engagement i aktiviteter (lønnet beskæftigelse, arbejde i hjemmet, underholdende og rekreative aktiviteter) havde indflydelse på selvopfattet sundhed hos svenske kvinder i den arbejdsdygtige alder. Undersøgelsen er en kvantitativ tværsnitsundersøgelse udformet, som et spørgeskema og består af 202 kvinder på 38 år og 285 kvinder på 50 år. Undersøgelsen er en del af et længerevarende svensk kohortestudie, som har til formål at undersøge tendenser i forhold hjertekarsygdomme i forskellige generationer af svenske kvinder. Årsagen til undersøgelsen er, at der i Sverige ses et voksende antal kvinder, som bliver langtidssygemeldt, ofte pga. stressrelaterede sygdomme. Det anvendte spørgeskema indeholdt følgende komponenter: aktiviteter, som var meningsfulde for den enkelte, aktiviteter som var meningsfulde for andre, kontrol, håndterbarhed og aktivitetsbalance. Konklusionen på undersøgelsen er, at håndterbarhed har den største indflydelse på opfattelsen af sundhed, men at man også ud fra resultaterne kan tolke, at aktiviteter, som er meningsfulde for den enkelte, samt aktivitetsbalance, er meget vigtige faktorer for opfattelsen af sundhed. Undersøgelsen viser yderligere, at aktivitetsbalance er meget betydningsfuld for, hvordan man oplever stress, da kvinderne ikke oplever stress, når der er balance mellem deres daglige aktiviteter. Trods undersøgelsens resultater nævnes det dog, at der er behov for yderligere forskning, for at belyse, hvilken betydning kvinders hverdagsaktiviteter har i forhold til stress. (ibid.) Fra denne artikel kan vi uddrage at aktivitetsbalance spiller en stor rolle i forhold til sundhed, ligeledes siger den, at kvinder ikke oplever stress, når de oplever en balance mellem hverdagens aktivite- 11
ter. Som i artiklen; Engagement in Patterns of daily occupations and perceived health among women of working age, (Håkansson, Lissner & Sonn 2009) undersøges det ikke, om en ubalance kan være medvirkende som udløsende faktor til stress. Netop derfor finder vi, at vores projekt vil være meget relevant, da det er det, vi søger, at belyse. Efter grundig søgning, har vi ikke kunnet finde artikler eller anden empiri, som undersøger netop dette emne. Som vi tidligere har gjort rede for, er stress et voksende problem i Danmark, og derfor efterlyser man fra samfundets side mere forskning og undersøgelser. De to sidst nævnte undersøgelser er begge udenlandske, derfor er det relevant at lave en undersøgelse, som involverer danske stressramte. Sådanne undersøgelser vil kunne anvendes til at danne en samlet national strategi for en indsats mod stress, som efterlyses fra Statens Institut for Folkesundhed og sundhedsstyrelsens side. Vi mener, at ergoterapi er relevant i denne sammenhæng, men vi må dog konkludere, at der på nuværende tidspunkt ikke findes meget litteratur eller undersøgelser, som støtter op omkring en ergoterapeutisk indsats i forbindelse med stress. Vi mener derfor, at der er et stort behov for, at ergoterapeutiske teorier bliver afprøvet for at vurdere, om vi som ergoterapeuter kan være en del af en tværfaglig indsats i stressbehandlingen. 2.0 Problemformulering Hvordan oplever kvinder, der har/eller for nylig har haft diagnosticeret stress, at deres sammensætning af aktiviteter var, umiddelbart før de fik diagnosen, kan denne sammensætning have været medvirkende årsag til, at de fik stress, og hvordan kan ergoterapi bidrage i behandlingen af stress? 2.1 Begrebsafklaring: Diagnosticeret stress: Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, som opstår, når individets krav til sig selv, eller krav for omverdenen overstiger individets formåen. Stress skal i forbindelse med denne opgave forstås, som en længerevarende tilstand, som er diagnosticeret af en læge. Sammensætning af aktiviteter: Den måde, hvorpå døgnet er sammensat af forskellige gøremål. Ergoterapi: Ergoterapi er, at gøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet muligt for den enkelte borger og for grupper. Hverdagslivets aktiviteter forstås som gøremål, som er meningsfulde eller nødvendige for den enkelte, og relaterer sig til hverdag, arbejde eller fritid. Behandling: Forebyggende og/eller sundhedsfremmende. 12
3.0 Metode I dette afsnit vil vi gøre rede for vores valg af metode, i forhold til vores problemformulering. Metodeafsnittet er inddelt på følgende måde: Metodevalg, videnskabsteoretisk tilgang, dataindsamling, analysestrategi, etik, reliabilitet og validitet og til sidst, kritisk litteratursøgning. 3.1 Metodevalg Som det beskrives i vores problemformulering, søger vi at belyse stressramte kvinders egne tanker og oplevelser i forbindelse med udviklingen af stress. På baggrund af dette har vi valgt en kvalitativ tilgang til undersøgelsen og at udføre vores undersøgelse via kvalitative forskningsinterviews. Den kvalitative metode er eksplorativ, hvilket betyder, at man ønsker at undersøge og udforske et fænomen, og da man ikke på forhånd har kendskab til de resultater, man vil opnå, lægger den kvalitative metode op til åbenhed overfor nye og overraskende informationer. Der er ofte kun få informanter, man går til gengæld i dybden for at finde informationer indenfor et afgrænset empirisk felt. (Kvale & Brinkmann 2009 s.132-134) Ved kvalitative forskningsinterviews forsøger man via interview, at undersøge et bestemt fænomen, ved at spørge ind til informanternes oplevelser og synspunkter, for efterfølgende at kunne skabe videnskabelige forklaringer. Det er med andre ord, forskning, som tager udgangspunkt i udvalgte informanters livsverden. (ibid. s. 17) Den kvalitative metode, vurderer vi, er særdeles brugbar i forhold til teorien om aktivitetsbalance samt begrebet om roller og deres betydning. Både aktivitetsbalance og roller skal vurderes individuelt, fra person til person og kræver en dyb indsigt i den enkeltes oplevelse af hverdagens aktiviteter, selvforståelse og omgivelser. I forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsen har vi ladet os inspirere af Kvale og Brinkmanns 7 faser, vedrørende udarbejdelse og behandling af et forskningsinterview. Faserne beskrives således: Fase 1; i denne fase er selve tematiseringen, hvor formålet for undersøgelsen afklares, og man undersøger, hvilken teoretisk viden, der foreligger om emnet. Fase 2, handler om selve planlægningen af undersøgelsen, hvilke procedurer og teknikker man vælger at anvende. Herefter følger fase 3, som er selve interviewet, dette udføres på baggrund af en interviewguide. I fase 4, transskriberes de optagede interviews og omdannes derved fra tale til tekst ud fra et sæt retningslinjer. Fase 5 er analysefasen, her kondenseres og kategoriseres interviewene, hvorefter de fortolkes. (ibid. s.122-129) I fase 6 har Kvale og Brinkmann fokus på validering af de 7 faser, en slags kvalitetskontrol gennem hele processen. (ibid s.276) Den 7 ende og sidste fase, vedrører rapportering af det skrevne produkt.(ibid s.293) 13
Vi vurderer, at denne strukturerede inddeling af processen med fordel kan anvendes i forbindelse med vores undersøgelse, samt give os svar på vores problemformulering. (ibid s.119) 3.2 Videnskabsteoretisk tilgang Da vores undersøgelse, som nævnt, tager udgangspunkt i et ønske om at beskrive informanternes livsverden sammenholdt med specifikke teorier, har vi valgt en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang til analysedelen. I forbindelse med selve interviewene har vi forsøgt at holde en fænomenologisk tilgang. 3.2.1 Hermeneutik og fænomenologi Hermeneutikken stammer helt tilbage fra 1500-tallet og betyder fortolkningskunst (Thisted 2010 s. 28). Oprindeligt blev det udviklet, som en måde at fortolke tekster og især biblen på. Hermeneutikken er beskrevet af mange, en måde, at se det på er gennem psykologien, hvor det karakteriseres ved, at man forsøger at forstå det enkelte menneske. En essentiel faktor er dog, at den forståelse, som en forsker opnår, i en vis grad er baseret på forskerens forforståelse. For at forskeren får den bedste forståelse af det pågældende menneske, er det vigtigt, at forskeren er meget bevidst om sin egen forforståelse. (Salling & Vejleskov 2006 s. 24) I dette tilfælde har vi som ergoterapeutstuderende på forhånd har læst meget litteratur omhandlende stress, både i forbindelse med uddannelsen, men især i forbindelse med dette projekt, ligesom vi havde personligt kendskab til stress i forbindelse med vores omgivelser. Vi har forholdt os til denne forforståelse, og forsøgt ikke at lade os begrænse os af den, med henblik på at skabe ny og bedre viden. Ved udarbejdelsen af interviewguiden, var der stor fokus på den udvalgte teori, hvilket gjorde interviewguiden styret af vores egen forforståelse. Under selve interviewet forsøgte vi dog, som nævnt, at følge en fænomenologisk tilgang. Fænomenologi er beslægtet med hermeneutik, man forsøger ligeledes at undersøge et fænomen eller forstå det enkelte menneske, men differencen ligger i, at man i fænomenologien ser bort fra sin egen forforståelse og eventuelle teorier og kún ser på det fænomen, som umiddelbart bliver fremstillet. (Salling & Vejleskov 2006 s. 24) Under vores interview arbejdede vi fænomenologisk ved, at vi i selve interviewsituationen, forsøgte vi at tilbageholde vores forforståelse, for at få bedst muligt indblik i informanternes egne oplevelser og synspunkter. Vi forsøgte at undgå, at præge dem i retningen 14
af vores forforståelse, men forsøgte derimod, at forholde os åbne og udforskende. Vi stillede desuden opfølgende spørgsmål for at sikre, at vi havde forstået deres oplevelser og synspunkter korrekt. 3.3 Begrundet teorivalg I forbindelse med udarbejdelse af denne undersøgelse anvender vi, Ann Wilcocks teori om aktivitetsbalance, Gary Kielhofners begreb om roller og Bo Netterstøms definition af stress samt teori herom. Teorien om aktivitetsbalance er valgt, fordi den gav god mening for os, allerede inden vi påbegyndte vores egen dataindsamling, da den bakkede op om vores egen hypotese om, at stress kan påvirkes af en ubalance i de daglige aktiviteter. Igennem vores litteratursøgning, i forbindelse med stress og ergoterapi, stødte vi heller ikke på andre alternative teorier. Kielhofners begreb, roller, valgte vi, dels fordi vi mener at dette begreb er uddybet på en overskuelig måde, og dels fordi at Kielhofner inden for ergoterapi er meget anerkendt, og hans teorier og begreber er meget fremtrædende inden for faget. Netterstrøms begreb og teori om stress, valgte vi, da Netterstrøm er meget fremtrædende når det kommer til litteratur om stress. Han har udgivet mange bøger, og bliver ofte refereret til i forbindelse med store undersøgelser. 3.4 Dataindsamling I følgende afsnit uddybes vores tanker om følgende: vores valg af det semistrukturerede forskningsinterview, udvælgelse af informanter, interviewguide, pilotinterview, interviewsituation og transskribering. 3.4.1 Det semistrukturerede forskningsinterview Vi har valgt, at anvende semistrukturerede forskningsinterviews til indsamling af data inspireret af Kvale og Brinkmann. Kvale og Brinkmann beskriver forskningsinterviewet, som en byggeplads for viden. De beskriver, at den viden, man finder frem til ikke er givet på forhånd, men opstår igennem det sociale sammenspil, som er mellem interviewer og informant. I det semistrukturerede interview, er det ligeledes muligt at stille opfølgende og opklarende spørgsmål, hvilket kan medvirke til at sikre bedre forståelse og dannelse af ny viden. Vidensudviklingen fortsætter gennem transskriptionen og analysen af det oprindelige interview, men vil under processen blive farvet af de procedurer og teknikker, som anvendes undervejs (Kvale & Brinkmann 2009 s. 72). 15
Til udarbejdelse af interviewguide, interview og transskribering har vi ladet os inspirere af Kvale og Brinkmanns indledende 4 faser i forhold til teorien om udarbejdelse og behandling af et forskningsinterview, faserne omhandler tematisering, design, interview og transskribering. (ibid. s. 122.) Kvalitative interviews kan udføres som enten semistrukturerede eller ustrukturerede (Kruuse 2007 s. 139), som nævnt valgte vi at udforme vores undersøgelse som et semistruktureret interview. Et semistruktureret interview kan i sit design ligne en hverdagssamtale, men det har en særlig struktur og formål. Det er på forhånd delvist planlagt via en interviewguide, som har til sigte at opklare spørgsmål inden for et bestemt fokusområde. (Kvale & Brinkmann 2009 s.19) Yderligere fordele ved det semistrukturerede interview er, at det udover at give informanternes syn på en bestemt problemstilling også muliggør, at informanterne kan komme med informationer, som intervieweren ikke på forhånd har overvejet. Dette eksplorative element kan være medvirkende til et bedre udbytte og forståelse, i forhold til det indsamlede materiale. 3.4.2 Informanter I forbindelse med udvælgelse af informanter, har vi udarbejdet inklusions og eksklusionskriterier. Vi har valgt at søge kvinder som har, eller har haft diagnosticeret stress. Vi ønskede, at kvinderne skulle være bosat i Nordjylland, da dette ville minimere transporttid i forbindelse med afholdelse af interview. Vi ønskede yderligere, at kvinderne skulle kunne tale og forstå dansk, for at undgå begrænsninger i vores empiriindsamling i form af sproglige barrierer. Som eneste eksklusionskriterium valgte vi, at kvinderne ikke måtte have hverken fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser, da vi havde en hypotese om at funktionsnedsættelser kunne påvirke kvindernes oplevelse af stress. In- og eksklusionskriterierne blev udarbejdet for at sikre, at de udvalgte kvinder havde mulighed for at biddrage med de informationer, som var relevante i forhold til vores problemformulering. Inklusionskriterier Kvinde Eksklusionskriterier Fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser Som har haft/har diagnosticeret stress Bosiddende i Nordjylland Tale og forstå dansk For at finde informanter til vores undersøgelse, tog vi i første omgang kontakt til Stressforeningen, idet at vi på deres hjemmeside kunne læse, at de gerne var behjælpelige med at finde informanter til undersøgelser. På hjemmesiden fremgik det dog, at der i den seneste tid havde været stor efter- 16
spørgsel fra studerende og andre, som søgte informanter, og at det kunne have indflydelse på antallet af tilbagemeldinger. Derfor kontaktede vi også Aalborg Psykologerne, Universitetets nyoprettede Stressklinik og sendte mails ud til alle elever på UCN, Selma Lagerløfs Vej. Vi tog kontakt til alle, som meldte sig, via mail, hvor vi kort beskrev hvem vi var, og undersøgelsens formål. Vi skrev, at vi søgte 4 kvindelige informanter til at deltage i ét interview, af max en times varighed. Efterfølgende udarbejdede vi en informationsfolder (bilag 1), som vi sendte ud til dem, som havde meldt tilbage. Vi sendte ligeledes folderen til stressforeningen, som supplement, da de meldte tilbage, at de ville videresende vores mail til deres medlemmer. Vi svarede hurtigt tilbage på alle tilbagemeldingerne, og gav de interesserede besked om, hvornår de ville høre mere fra os. Efterfølgende blev de, som vi udvalgte til at deltage i undersøgelsen kontaktet telefonisk med henblik på, at opklare eventuelle tvivlsspørgsmål, og planlægge praktiske detaljer i forhold til interviewet. 3.4.3 Interviewguide Interviewguiden og udarbejdelse heraf hører i forhold til Kvale og Brinkmanns 7 faser, til i fase 2: Design. Forud for vores interview, udarbejdede vi en interviewguide (bilag 2), som havde til formål, at give en struktur i interviewet. (Kvale & Brinkmann 2009 s. 151) Da vi på forhånd havde planlagt, at analysere kvindernes hverdag ud fra den ergoterapeutiske teori om aktivitetsbalance og begrebet roller, var det vigtigt for os, at få interviewguiden opbygget således, at den favnede dette. Vi fandt stor inspiration i Kvale og Brinkmanns vejledning i, hvordan man kom fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål, hvor man udformer spørgsmål på baggrund af teori, og derved sikrer sig at opnå de informationer, som er nødvendige i forbindelse med den senere analyse (ibid. s. 153). Yderligere tilføjede vi spørgsmål vedrørende civilstatus, beskæftigelsesstatus og børn, for at få nogle generelle fakta om kvinderne, som kunne indgå i en individuel beskrivelse af kvinderne. I forhold til dynamikken i interviewene blev det vægtet højt, at spørgsmålene var letforståelige, korte og fri for fagsprog. (ibid. s. 152) Spørgsmålene skulle også, udover at generere viden, medvirke til at fremme den gode relation mellem interviewer og informant. 3.4.4 Pilotinterview Som led i valideringen af undersøgelsen, valgte vi at udføre et pilotinterview for at teste vores interviewguide, samt vores egne færdigheder. Et pilotinterview udføres for at minimere fejlkilder, det skal sikre, at spørgsmålene er forståelige, og at de giver, de nødvendige svar. (Kielhofner 2006a s. 101) 17
Andre fordele ved et pilotinterview er, at man får øvet interviewsituationen, samt det rent praktiske, i forhold til optagelse på diktafon og underskrivelse af samtykkeerklæring (samtykkeerklæring bilag 3). Vi bad vores informant om at sige til, hvis hun følte at nogle spørgsmål var svære at forstå, og vi bad hende efterfølgende give feedback på, hvordan hun havde oplevet interviewsituationen. Vores informant var inden interviewet oplyst om, at det var et pilotinterview, og at det ikke direkte ville indgå i undersøgelsen. Under rekruttering af informanter fik vi flere tilbagemeldinger, end vi havde behov for, dette gav os mulighed for, at afholde vores pilotinterview med en kvinde, som havde været ramt af stress. Vi vurderede, at dette ville være en fordel, da vi herved ville få et autentisk billede af interviewsituationen, og bedre kunne tilpasse vores spørgsmål. Ud fra pilotinterviewet vurderede vi, at der var behov for små ændringer i vores interviewguide, dels for at præcisere spørgsmålene, og dermed svarene, men også for at skabe en bedre sammenhæng i interviewet. Oprindeligt havde vi et skema, som var udarbejdet på baggrund af vores teori, men indså efterfølgende, at det begrænsede udbyttet og besværliggjorde interviewsituationen. Vi valgte derfor ikke at bruge skemaet, men i stedet udforme det til spørgsmål i vores interviewguide. Vi erfarede yderligere, at det ville være en fordel at ændre i fordelingen af interviewerrollen, så det ikke, som oprindeligt planlagt, kun blev udført af én studerende, men af to. Herved opnåede vi et mere dynamisk interview, og kunne bedre supplere hinanden med relevante spørgsmål. (Kvale & Brinkmann 2009 s.111-112) 3.4.5 Interviewsituationen Hvor interviewet skulle finde sted valgte vi, at lade være op til vores informanter. De kunne frit vælge et sted, eller komme ud på UCN. Vi var vi opmærksomme på, at det muligvis kunne føles, som en belastning for informanterne, hvis de skulle interviewes hjemme, og derved også skulle påtage sig en værtsrolle, derfor havde vi på forhånd reserveret lukkede lokaler på UCN, hvor interviewene kunne foregå. Tre informanter valgte, at interviewet skulle foregå på UCN, en valgte et andet sted. I forhold til iscenesættelse af interviewene lod vi os igen inspirere af Kvale og Brinkmann. Vi startede med en briefing, hvor vi fortalte om formålet med interviewet, hvordan det skulle foregå, hvad diktafonen skulle bruges til mv. Vi afsluttede briefingen med at spørge, om informanten havde spørgsmål, inden vi begyndte. (ibid. s. 149) Efterfølgende blev diktafonen tændt og interviewet blev udført på baggrund af interviewguiden. Interviewerrollerne blev inddelt således at den ene studerende introducerede interviewet og startede med, at gennemgå hverdagen i samarbejde med informanten. Ef- 18
terfølgende overtog den anden studerende og stillede uddybende spørgsmål til de daglige aktiviteter, efterfølgende supplerede begge studerende hinanden for at få belyst de resterende spørgsmål. Denne opbygning betød, at interviewsituationen kom til at minde om en almindelig samtale. Efter interviewguiden var gennemgået, fik informanten mulighed for at tilføje nogle ting, give feedback, eller stille spørgsmål, hvis hun ønskede det, som et led i den afrundende debriefing, som fortsatte efter at diktafonen blev slukket. En debriefing har det formål at afslutte interviewet på en behagelig måde, den giver både interviewer og informant mulighed for at supplerer med informationer. Informanten kan efter et interview føle en vis tomhed, da hun har givet informationer om sit liv, og muligvis ikke har fået noget igen, derfor er det vigtigt at tage hånd om informanten og så vidt muligt sørge for, at interviewet har været en positiv oplevelse. (ibid. s. 149) 3.4.6 Transskribering Fase 4 i Kvale og Brinkmanns 7 faser er som nævnt, transskriptionen. Transskriptionerne blev udført på baggrund af retningslinjer, som gruppen i fællesskab har vedtaget. (retningslinjer - bilag 4). Retningslinjerne sikrer ensartethed på tværs af forskellige transkribenter, samt gør transskriptionerne mere overskuelige i forbindelse med den efterfølgende analyse. (Kvale & Brinkmann 2009 s.203) for at skabe yderligere læsevenlighed i forbindelse med transskriptioner og senere referering hertil, blev der udarbejdet en læsevejledning, som primært ligger vægt på hvordan der refereres. (læsevejledning - bilag 5) Alle interviews blev transskriberet i deres fulde længde ud fra optagelse på diktafon. Transskriberingerne blev fordelt mellem gruppens medlemmer og blev efter færdig transskribering, igen gennemlyttet af en i gruppen og sammenholdt med det nedskrevne, med det formål at minimere fejl, og sikre ensartethed. (transskriptioner - bilag 6 CD). 3.5 Analysestrategi I dette afsnit beskrives den teoristyrede analysestrategi, på baggrund af Jens Thisteds definition. Selve analysen er inspireret af Kvale og Brinkmann 5. fase; analyse og udarbejdes på baggrund, af deres begreber om meningskondensering og kategorisering. I udarbejdelsen af dette projekt valgte vi en hermeneutisk indgangsvinkel. Vi udarbejdede vores interviewguide på baggrund af teorien om aktivitetsbalance og begrebet roller, og det faldt, i denne sammenhæng naturligt, at lave en analyse der primært var teoristyret. En teoristyret analyse er en analyseproces, hvor bestemte kategorier på forhånd er fastlagt, ofte allerede inden udarbejdelsen af selve undersøgelsen, og er derfor styrende gennem hele processen. 19
(Thisted 2010 s. 176) I dette tilfælde var det kategorierne vedrørende aktivitetsbalance og roller som er bundet til vores teori, men ligeledes kategorien; behandling, hvormed der menes den behandling, som informanterne modtog, samt den som de eventuelt kunne have fundet relevant, som allerede før vores interview var fastlagt. Vores empiri blev indsamlet via et semistruktureret forskningsinterview, hvor vi så vidt muligt forsøgte at sætte vores egen forforståelse i parentes. Når man overfører det talte sprog til tekst undergår materialet stor forandring, hvilket kan medføre tab af data. Elementer som kropssprog og stemmeføring vil sjældent være synligt i en transskriberet tekst, ligeledes kan fx ironi blive uforståeligt. En anden problematik ved transskribering er, at det talte sprog er en talestrøm, hvor man ofte ikke færdiggør en sætning før en ny begyndes, og at man løbende springer tilbage for, at færdiggøre tidligere sætninger. Dette kan på skrift virke meget uoverskueligt og meningsløst for læseren (Tanggaard & Brinkmann 2010 s. 43). For at gøre vores materiale overskueligt, valgte vi efterfølgende at meningskondensere vores transskriptioner hvilket også gjorde dem mere forståelige. Meningskondensering betyder, at de meninger, som interviewpersonerne udtrykker, bliver omformuleret i kortere og tydeligere sætninger. (Kvale & Brinkmann 2009 s. 227) Med andre ord forsøger man, at beholde meningen og essensen, selvom det muligvis bliver omformuleret med andre ord. Efter vi havde meningskondenseret vores transskriptioner, udførte vi en kategorisering af de kondenserede udskrifter. Kategorisering beskrives af Kvale og Brinkmann, som en metode, hvor det er muligt at strukturere og reducere store transskriberede tekster til overskuelige tabeller, hvilket skaber overblik og gør det lettere at sammenligne og teste hypoteser. (ibid. s. 225) Ved kategorisering kan der anvendes kategorier, som på forhånd er fastlagt, eller man kan anvende kategorier, som opstår under dataanalysen. (ibid. s. 225) 3.6 Etik I vores undersøgelse byggede de etiske overvejelser på rettighedsetik og omsorgsetik. Rettighedsetik beskriver informantens lovmæssige krav på beskyttelse. Denne forsøgte vi, at sikre ved at bede om informanternes informerede samtykke ved interviewet, vi anonymiserede desuden informanterne i undersøgelse. Omsorgsetikken sikrer, at der udvises omsorg overfor de deltagende informanter. I denne forbindelse gjorde vi os tanker om, hvor interviewene skulle finde sted, samt om hvorledes vi skulle forholde os, hvis vi under interviewet berørte emner, som betød, at de blev følelsesmæssigt påvirket, vi spurgte desuden ved afslutningen af hvert interview, ind til informanternes velbefindende (Tanggaard & Brinkmann 2010 s. 437). 20
Vores undersøgelse var kvalitativ og indeholdt ikke følsomme og fortrolige personoplysninger, hvorfor der ikke var krav om at få undersøgelsen godkendt af Den Centrale Videnskabsetiske Komite. (ibid. s. 445) 3.7 Validitet Fase 6, i Kvale og Brinkmanns 7 faser, handler om undersøgelsens validitet og vedrører undersøgelsens troværdighed, altså om den giver svar på den problemstilling, det drejer sig om. (Kvale & Brinkmann 2009 s.272) Ifølge Kvale og Brinkmann spørger man løbende ind til validiteten i samtlige de 7 faser. Vi har valgt, at søge bredt i forskellige fora efter informanter for, at optimere vores mulighed for at svare på vores problemstilling, vi har desuden opstillet inklusions- og eksklusionskriterier for at sikre, at vores informanter har mulighed besvare vores interviewguide. Af hensyn til validiteten i vores undersøgelse, valgte vi at gennemføre vores interviews efter en ensartet procedure, således den samme person stillede de samme spørgsmål i de 4 interviews. Vi har forsøgt så vidt muligt at undgå ledende spørgsmål, ligesom vi har spurgt ind, hvis der har været tvivl om vores informanters udtalelser. Begge gruppemedlemmer har, som nævnt, deltaget i alle 4 interviews, og har hver transskriberet 2 lydoptagelser efter samme retningslinjer (bilag 4), og for at højne validiteten har et gruppemedlem hørt samtlige interviews igennem for at sikre ensartethed i transskriptionerne. 3.8 Litteratursøgning I forbindelse med litteratursøgning brugte vi følgende databaser: PubMed, CINAHL with full text ogbibliotek.dk. Disse databaser blev valgt på baggrund af deres indhold af videnskabelige artikler og andet litteratur vedrørende ergoterapi, aktivitetsbalance og stress, samt et højt niveau af troværdighed. Vi anvendte følgende søgetermer: occupational therapy, occupational balance, ergoterapi, aktivitetsbalance, stress samt physiological stress. Vi har til indsamling af litteratur anvendt UCN s guide til litteratursøgning; DOSIS-guiden. (bilag 7) Så vidt det var muligt, anvendte vi databasernes egne registre til, at lokalisere de rette søgeord for derved at gøre søgningen så specifik som mulig. I søgningen efter relevant statistik blev google.dk benyttet. Vi har, så vidt muligt, anvendt materiale publiceret indenfor de sidste 10 år. Enkelte artikler faldt dog udenfor denne tidsramme, da de blev fundet via kædesøgning. 21
3.9 Kritisk litteraturlæsning I forbindelse med læsning af den udvalgte litteratur, forholdt vi os kritisk til, om formålet med undersøgelsen var fyldestgørende beskrevet, samt hvilket ergoterapeutisk område der var fokus på, og deres relevans for vores undersøgelse. Vi så ligeledes på, hvilket design og metode der var anvendt. Vi forholdt os til deltagerne i undersøgelsen, antallet, alder, køn m.v., og til måden der var samlet data på, om hvorvidt man havde udvist fleksibilitet i processen, samt til hvordan hvorledes der blev analyseret på den indsamlede empiri. Samtidig så vi på undersøgelsernes forfattere, deres uddannelses-, og beskæftigelsesmæssige baggrund for at forestå undersøgelsen, samt til hvor undersøgelser blev udført. Endelig så vi på, hvor artiklerne var publiceret. For de 2 engelsksprogede artikler gælder det, at de begge blev publiceret i anerkendte ergoterapeutiske journaler, og udarbejdet af ergoterapeuter, som har skrevet ph.d. afhandlinger. Den danske artikel derimod blev publiceret i et dansk ergoterapeutisk fagblad, af en journalist uden større til tilknytning til ergoterapi, vi vurderede dog, at artiklen var interessant og relevant i forhold til vores undersøgelse, og valgte derfor at bruge den. 4.0 Teori I det følgende afsnit beskrives den teori, vi har anvendt i forbindelse med vores undersøgelse. Først vil vi redegøre for teori om aktivitetsbalance, derefter Gary Kielhofners rollebegreb, afslutningsvis vil vi redegøre for begrebet stress, samt stress i sammenhæng med køn. 4.1 Aktivitetsbalance Vi har valgt, at gribe vores problemformulering an ud fra begrebet aktivitetsbalance. Der findes i ergoterapeutisk litteratur mange definitioner på aktivitetsbalance, og det er et begreb, som løbende udvikler sig. En af dem, der har defineret begrebet er Ann Wilcock. Hun definerer aktivitetsbalance, som en balance i de aktiviteter, man engagerer sig i. Hun nævner nogle eksempler på, hvilke aspekter af aktivitet det kunne være. Det kan være en balance mellem fysiske, mentale og sociale aktiviteter, det kan være mellem selvvalgte og obligatoriske aktiviteter, det kan være mellem anstrengende og afslappende aktiviteter eller det kan være balancen mellem at gøre og at være. (Wilcock 2006 s.343) En anden, som har defineret begrebet aktivitetsbalance, er Charles H. Christiansen. Han definerer det ud fra et tidsmæssigt perspektiv, altså om den måde personer organiserer deres hverdag på er tilfredsstillende. (Zemke & Clark 1996 s. 236) 22
En tredje definition finder man hos Cathrine Backman, som siger, at aktivitetsbalance defineres subjektivt af den enkelte i forhold til, hvordan vi vælger at bruge tid på værdifulde, obligatoriske, samt selvvalgt aktiviteter. (Law, Baum & Dunn 2005 s. 287) De forskellige definitioner indeholder mange af de samme komponenter, og handler alle om, hvordan hverdagen organiseres, så den skaber mest mulig mening for den enkelte. Vi vælger i det følgende at tage udgangspunkt i Wilcocks definition, hvor hun taler om balancen mellem selvvalgte og obligatoriske aktiviteter. De obligatoriske aktiviteter beskrives, som de aktiviteter vi udfører, fordi vi føler os forpligtede til det i samspillet med vores familiære, sociale og samfundsmæssige omgivelser. De selvvalgte aktiviteter derimod er de aktiviteter, vi vælger for vores egen skyld for, at imødekomme egne individuelle sociale, mentale eller fysiske behov. (Wilcock 1998 s. 138) Selvvalgte aktiviteter kan fx være sports- og fritidsaktiviteter, at se tv eller læse en bog. De obligatoriske kan fx være at hente børnene i daginstitution, rengøring eller købe ind. Det er dog vigtigt at bemærke, at det der opleves, som obligatorisk for nogen, ikke nødvendigvis er det for andre. (Wilcock 2006 s. 170-172) Et eksempel er, at for nogle er madlavning en pligt, mens andre holder af at lave mad og gør det af lyst. I forhold til aktivitetsbalance, er det afgørende om den obligatoriske aktivitet er meningsfuld, idet man så i højere grad er motiveret for udførelsen heraf. Hvis den obligatoriske aktivitet er præget af ulyst, vil den påvirke aktivitetsbalancen i en negativ retning (ibid. s. 170-172). Vi vurderer, at denne måde at definere og opdele begrebet på, er anvendelig og forståelig i forhold til at undersøge vores problemformulering. Aktivitetsbalance kan yderligere uddybes ved at se på aktivitetsbalance, som en oplevet tilstand og en dynamisk proces. Den er subjektiv og individuel, og ændrer sig over tid. For at undgå ubalance vil de fleste løbende foretage tilpasninger i et forsøg på at bevare balancen, dog vil det være utopi at tænke sig, at man igennem hele livet vil opleve en hensigtsmæssig aktivitetsbalance. Der vil være hændelser eller perioder, hvor balancen påvirkes i en negativ retning, og derved skaber en aktivitetsmæssig ubalance. (Backman 2010 s. 231-235) Der er stor individuel forskel på vores evne til at foretage tilpasninger og adaptere forandringer, hvilket har stor betydning for, hvordan vi oplever og udføre de daglige aktiviteter. Det er ikke muligt konkret, at måle på aktivitetsbalance/ubalance. For at undersøge om en person er i aktivitetsmæssig ubalance, vil det være nødvendigt med en individuel vurdering på baggrund af den enkeltes egen oplevelse af sin hverdag, dog kan en persons opførsel give en indikation af personens aktivitetsbalance. Det kan være tegn på travlhed eller irritabilitet, som indikerer aktivitetsmæssig ubalance. 23
Hvis en person i en længerevarende periode oplever aktivitetsmæssig ubalance, kan det have negativ indflydelse på helbredet, samt på oplevelsen af velvære. (ibid. s. 231-235) 4.2 Roller En anden vigtig faktor, som har indflydelse på vores måde at udføre daglige aktiviteter på, er vores roller i forskellige sammenhænge. Dette begreb om roller kommer fra modellen Model for menneskelig aktivitet (MOHO), udarbejdet af Professor og ergoterapeut Gary Kielhofner. MOHO søger, at give et bredt og samlet syn på menneskelig aktivitet, at belyse hvordan aktivitet motiveres, danner mønstre og udøves. Dette gøres primært ved se på vilje 1, vaner 2 og udøvelsesaktivitet 3, der, som Kielhofner beskriver, er integrerede dele af en person og afgørende for dennes aktivitetsmønstre. Som en del af vanedannelsen 4 og dermed vaner, beskriver Kielhofner betydningen af roller og de adfærdsmønstre, som er knyttet hertil. Han beskriver, at roller skaber vores selvforståelse og giver os et syn på tilværelsen, som fremkalder bestemte aktivitetsmønstre, disse mønstre vil typisk blive gentaget dag efter dag, og blive omdannet til vaner. (Kielhofner 2006b s. 19-25) I Kielhofners beskrivelse af roller, taler han blandt andet om internaliserede roller. Vore aktivitetsmønstre er påvirket af om vi i en situation agerer rollen som ægtefælle, forældre, studerende osv., når vi således internaliserer en given rolle, påtager vi os en identitet, en måde at tænke på samt handlinger, som hører til rollen. Dette indebærer ligeledes, at man får en følelse af sine forbindelser til andre, og til de forventninger, der følger den givne rolle, og når vi kender vores rolle i forhold til andre, ved vi, hvordan de oplever os, og hvordan de skal optræde overfor os, og omvendt. (ibid. s. 75-82) Vores roller har stor indflydelse på vores aktivitetsmønstre, de påvirker vores måde at handle på, hver rolle indebærer handlinger, som udgør rollen, og påvirker desuden vores roller, den måde vi inddeler vores daglige/ugentlige aktivitetsmønstre rent tidsmæssigt. (ibid. s. 75-82) Allerede i barndommen oplever vi, at andre har roller, som de fleste tager for givet, f.eks. det at være mor eller lærer, og de opfører sig på en bestemt måde. Løbende oplever vi, at vi selv bliver tildelt roller, og at det forventes, at vi handler i overensstemmelse hermed. Dette kaldes socialisering, og 1 Vilje: et mønster af tanker og følelser om sig selv, som aktør i sin verden, et mønster som viser sig når man foregriber, vælger, oplever og fortolker det, man gør. (Kielhofner 2006b s.46) 2 Vaner: tillærte tendenser til at reagere og præsentere noget på bestemte ensartede måder i velkendte omgivelser og situationer. (Kielhofner 2006b s.68) 3 Udøvelseskapacitet: evne til at foretage sig ting, en evne som er bestemt af statussen af de grundlæggende, objektive fysiske og mentale komponenter og den modsvarende subjektive erfaring. (Kielhofner 2006b s.86) 4 Vanedannelse: internaliserede parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, styret af vores vaner og roller og tilpasset kendetegnene for de rutinemæssige tidsmæssige, fysiske og sociale omgivelser. (Kielhofner 2006b s.67) 24