HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE, HJERTEFORENINGEN OG DANMARKS LUNGEFORENING
2
Forord Hermed foreligger rapporten Helbredsmæssige konsekvenser af revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler. Der er udarbejdet seks rapporter, der belyser de helbredsmæssige konsekvenser af nogle af undtagelsesbestemmelserne i Lov om røgfri miljøer i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme. De undtagelser, der behandles er muligheden for at tillade rygning i et vist omfang på efterskoler, folkeskoler, arbejdspladser, herunder hjemmepleje og små værtshuse samt dagplejebørns udsættelse for tobaksforurenet luft. Rapporten er udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet bestående af forsker Stig Eiberg Hansen, ph.d. studerende Esben Meulengracht Flachs og forskningsleder Knud Juel. En række foreninger og personer har bidraget til løsning af opgaven. Fra Kræftens Bekæmpelse, overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, projektleder for Børn, Unge & Rygning Poul Dengsøe Jensen og statistiker Ida Marie Castberg. Fra Hjerteforeningen afdelingschef Mads Hyldgaard, sundhedspolitisk konsulent Signe Elkrog Friis og forskningskonsulent Lisbeth Vestergaard Andersen. Fra Danmarks Lungeforening projektleder, organisation og politik Susanne Holmgaard Hansen og Professor, overlæge, dr.med. Peter Lange. Fra HORESTA politisk direktør Jonas Wilstrup og cheføkonom Jonas Kjær samt fra Danmarks Restauranter & Caféer informations- og pressechef Carsten Kruuse. De takkes alle for værdifuldt input. København, 29. februar 2012 Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Knud Juel Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 3
4
Sammenfatning Formålet med loven om røgfri miljøer, som trådte i kraft 15. august 2007, er at forebygge sundhedsskadelige effekter af tobaksforurenet luft og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for tobaksforurening. Loven har nogle undtagelser, som bl.a. omhandler muligheden for at tillade rygning i et vist omfang på folkeskoler, efterskoler, arbejdspladser, herunder hjemmepleje og små værtshuse samt dagplejebørns mulige udsættelse. De helbredsmæssige konsekvenser af disse undtagelsesbestemmelser er i denne rapport belyst i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme. Der er forskel på rygehyppigheden afhængig af om eleverne i folkeskolen har lov til at færdes uden for skolens område i frikvarterer og spisepauser. Det nuværende antal rygere blandt alle 9. klasses elever er 10.100. Hvis det antages, at rygeprævalensen var som på de skoler, hvor eleverne ikke måtte forlade skolens område, ville der være ca. 1.700 færre rygere pr. årgang. Det kan forudses, at der kunne undgås 7-800 rygerelaterede dødsfald pr. årgang. Indledning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet er af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening blevet bedt om at udarbejde en rapport, hvori de helbredsmæssige konsekvenser af undtagelsesbestemmelserne i Lov om røgfri miljøer (LOV nr. 512 af 06/06/2007) i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme beskrives. Baggrund og formål Folkeskoler Den nuværende lovtekst for lov om røgfri miljøer vedr. Institutioner og skoler for børn og unge lyder: 7. På børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionens område. I denne rapport undersøges, hvilke helbredsmæssige konsekvenser udformningen af 7 har for eleverne i folkeskolen. Det er således muligt for elever, der må forlade skolen at ryge i skoletiden. Det undersøges først, hvor mange skolebørn, der ryger. Dernæst undersøges, hvilken betydning ændring af loven, således at den omfatter rygning i hele skoletiden, uanset hvor eleverne opholder sig, vil have for prævalensen af rygning for 9. klasses elever i folkeskolen. Sidst undersøges de helbredsmæssige konsekvenser en sådan ændring af loven vil have for 9. klasses elever. Undtagelserne vedrørende folkeskoleområdet belyses ved at vurdere, hvor mange dødsfald, der ville kunne undgås, hvis færre elever starter med at ryge. 5
Materiale I dette afsnit beskrives, hvor mange elever i grundskolens 9. klasse, der vurderes at ryge. Der var i 2011 36.007 drenge og 34.587 piger, der gik i 9. klasse i Danmark (www.statistikbanken.dk). Hvert tredje/fjerde år gennemføres Skolebørnsundersøgelsen (http://www.hbsc.dk), der bl.a. kortlægger børns sundhedsadfærd, herunder rygning. Den seneste undersøgelse er foretaget i 2010 og ud af 137 tilfældigt udvalgte skoler, valgte 73 skoler at deltage. Blandt de deltagende skoler var svarprocenten blandt eleverne 86 %. I alt 1.330 elever fra 9. klasse deltog. Rygeprævalensen for dagligrygere og ugentlig rygere blandt 9. klasse eleverne var hhv. 11 % og 4 % for drengene og hhv. 10 % og 4 % for pigerne. I Skolebørnsundersøgelsen er undersøgt, på hvilke skoler eleverne har lov til at færdes uden for skolens område og således har mulighed for at ryge i frikvarterer og spisepauser. Der er forskel på rygeprævalensen mellem skoler, der tillader hhv. ikke tillader eleverne at forlade skolen, tabel 7. Forskellen er signifikant for drenge (upublicerede data, Anette Andersen, SIF). Tabel 7 Rygning og antal elever i 9. klasse baseret på skolens rygestatus. Andel daglig eller ugentlig rygere Antal elever Forventet andel rygere baseret på HBSC data (%) Skolepolitik Drenge Piger Drenge Piger Elever må ikke forlade skolen 10.802 10.376 10 13 Elever må forlade skolen 25.205 24.211 17 14 I alt 36.007 34.587 15 14 I skolebørnsundersøgelsen måtte 70 % af eleverne i 9. klasse forlade skolen i frikvarterer og spisepause, mens 30 % ikke måtte. På landsplan svarer det til, at 21.000 elever ikke må forlade skolens område, mens 49.000 må, tabel 7. Med de fra tabel 7 angivne rygeprævalenser og elevantal skønnes det, at der er ca. 10.000 elever i 9. klasse, der ryger dagligt eller ugentligt, tabel 8. Tabel 8 Antal rygere i 9. klasse under forskellige rygepolitikker Rygepolitik Som nu Hvis skolen ikke må forlades Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Rygere 5.365 4.738 10.103 3.872 4.496 8.368 Ikke rygere 30.642 29.849 60.491 32.135 30.091 62.226 I alt 36.007 34.587 70.594 36.007 34.587 70.594 Hvis rygeprævalensen var som på de skoler, hvor eleverne ikke måtte forlade skolens område, ville der være ca. 8.500 elever, der røg, jf. tabel 8. 6
Metode Konsekvensberegninger for egen rygning Der er udført konsekvensberegninger for elever i folkeskoler. Eleverne er ved hjælp af data beskrevet i afsnittet om datamateriale opdelt efter køn og rygestatus ved skolegangens ophør. Det er herefter antaget, at en tredjedel af de rygende elever forbliver storrygere (15 eller flere cigaretter dagligt), en tredjedel forbliver smårygere (mindre end 15 cigaretter dagligt) og en tredjedel ophører med at ryge. Forskellene i rygeprævalens mellem restriktive og mindre restriktive skoler muliggør beregning af et fald i det forventede antal rygere i de tre rygekategorier, hvis alle skoler indfører en restriktiv rygepolitik. På baggrund af de ætiologiske fraktioner for dødelighed for rygere sammenlignet med ikke-rygere kan det beregnes, at omtrent to tredjedele af alle dødsfald blandt storrygere skyldes rygning, ca. halvdelen blandt smårygere og omtrent en sjettedel blandt tidligere rygere. Faldet i det forventede antal rygere kan så kombineres med de ætiologiske fraktioner til et fald i det forventede antal dødsfald på grund af rygning. De ætiologiske fraktioner er beregnet på baggrund af relative risici estimater fra "Risikofaktorer og sundhed i Danmark". Resultater Hvis rygeprævalensen i alle 9. klasserne var som på de skoler, hvor eleverne ikke må forlade skolen i skoletiden vurderes, at der ville kunne undgås 757 dødsfald årligt, tabel 19. Disse beregninger skal naturligvis ses i et livstidsperspektiv, da de helbredsmæssige konsekvenser af rygning først ses efter mange år. Tabel 19 Årligt antal dødsfald, der kan undgås, hvis rygeprævalensen blandt 9. klasses elever reduceres, fordelt efter køn Sygdom Mænd Kvinder I alt I alt 652 106 757 Diskussion I det følgende afsnit gennemgås nogle styrker og svagheder ved undersøgelsen. Materialet Ud af 137 tilfældigt udvalgte skoler, valgte 73 skoler (53 %) at deltage i Skolebørnsundersøgelsen. Blandt de skoler, der har valgt ikke at deltage, angives som oftest, at de ikke har tid eller har delta- 7
get i en lignende kommunal undersøgelse. Frafaldet menes ikke at have betydning for estimater af rygeprævalensen. Svarprocenten blandt eleverne var på 86 %, og undersøgelsen kan således antages at være repræsentativ for eleverne på de deltagende skoler. De fundne daglige og ugentlige rygeprævalenser på hhv. 11 % og 4 % for drengene og hhv. 10 % og 4 % for pigerne er pt. det bedste bud på en rygeprævalens i Danmark blandt 9. klasser, og der findes ingen større eller bedre nyere undersøgelser om rygeprævalens på 9. klasses elever. Skolebørnsundersøgelsen har undersøgt på hvilke skoler, eleverne har lov til at færdes uden for skolens område og således har mulighed for at ryge i frikvarterer og spisepauser. Der er forskel på rygeprævalensen mellem skoler, der tillader hhv. ikke tillader eleverne at forlade skolen. Forskellen er for drenge (17 % og 10 %), og for pigerne (14 % og 13 %). Forskellen mellem de to køn kan forekomme stor, da de to køn går på de samme skoler og er udsat for de samme vilkår, men det har ikke været muligt på baggrund af data at finde en forklaring på denne forskel. Metode til konsekvensberegninger Egen rygning blandt folkeskoleelever Den valgte metode til beregning af ændringer i det forventede antal dødsfald grundet rygning anlægger et livstidsperspektiv, og resultatet er derfor bundet op på antagelser om, hvorledes dødeligheden udvikler sig over de næste 80-100 år. I de udførte beregninger er der antaget, at den øgede risiko for død på grund af rygning ikke ændres i denne periode. Markante ændringer for eksempel i form af forbedret behandling for rygerelaterede sygdomme vil medføre, at den forøgede risiko mindskes, og dermed at gevinsten ved en faldende rygeprævalens ligeledes mindskes. 8