Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole



Relaterede dokumenter
FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

Tilfredshedsundersøgelse.

Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole

Selvevaluering

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : Fax : post@aagaardefterskole.dk

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

Her ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål.

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Selvevaluering 06/07

Selvevalueringsrapport 2017

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Trivselsevaluering 2010/11

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

Sølvgades Skole. Trivsel

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Selvevaluering i forhold til værdigrundlag Sejergaardens Musikefterskole

Selvevaluering. Værdigrundlaget. Metode. Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles

Engagement Troværdighed Anerkendelse - Rummelighed

Evaluering: Skolefællesskab og kerneværdier 2012

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevalueringsrapport. Øse Efterskole. Evalueringsår Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene.

Selvevaluering 06/07

Værdier i det pædagogiske arbejde

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Selvevaluering En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Uddrag fra HE rapport

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Aktiviteter og træning året rundt

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Skriv til en målgruppe

Trivselsplan Bedsted Skole

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP

Skiferie til Østrig for hele familien?

Evaluering af introugen 2014

Oplæg til struktur for instruktører og uddannelse i Hobro Skiklub.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler

Skriv til en målgruppe

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

Årsplan for SFO Ahi International school

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Undervisningsmiljøvurdering Generel tilfredshed Beskrivelse og vurdering af svarene. Eleverne kommenterer.

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

BASELINE FOR PERSONALE OG ELEVER GENTAGES TRYGHEDSVANDRINGER GENTAGES TILGÆNGELIGHEDSUNDERSØGELSE GENTAGES

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Red Barnets. venskabsfamilier


Med Pigegruppen i Sydafrika

Hvordan lykkes I i discipelskab i jeres kirke? Gruppe 1. Følges ad i hverdagen. Inddrage børnene i kirkearbejde. Gruppe 2

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 0.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 3.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 2.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 1.

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

Selvevaluering

FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Den gode klasse på Ulsted Skole

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Vision, værdier og menneskesyn

Rejseplan fredag d. 15. feb. kl med mødetid kl onsdag den 20. feb. efter aftensmaden torsdag d. 21. feb. kl. ca

Forældre og børn sommer 2011

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Identitet og venskaber:

Dans Film. Teater Design

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

Transkript:

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan oplever eleverne ud fra deres perspektiv den måde, skolen i praksis udmønter sit værdigrundlag på? Brugerorientering er en sammenfattende betegnelse for brugerinddragelse og brugerindflydelse. Den brugerorienterede evalueringsmodels perspektiv er nedefraop. En brugerorienteret evaluering kan sikre viden om, hvordan en indsats virker på målgruppen. Den brugerorienterede evaluering kan være med til at bygge bro over et kommunikationsmæssigt gab og et gab i virkelighedsopfattelse mellem de fagprofessionelle på den ene side og brugerne på den anden side. Her tages udgangspunkt i brugernes elevernes og forældres ønsker, forventninger, oplevelser, erfaringer og bekymringer i forhold til det at gå på en fri skole. Hvad lægger brugere vægt på? Lægger de vægt på det samme, som skolerne gør? I brugerorienteret evaluering arbejdes med konkrete metoder til inddragelse af brugere. Det kan f.eks. være fokusgrupper. Man kan også forestille sig interviews eller spørgeskemaundersøgelser. Trinene i den brugerorienterede evaluering 1. Forberedelse Vi har valgt at evaluere skolens skitur, da vi vil undersøge, hvorvidt de tanker og overvejelser vi som skole har, stemmer overens med den oplevelse eleverne reelt får. 2. Evalueringsspørgsmål Som evalueringsspørgsmål til lærerne har vi valgt at lave to versioner. Èn åben version, hvor der kan skydes frit fra leveren og en mere lukket version med værdigrundlaget påtrykt. Som evalueringsspørgsmål til eleverne eller åbner har vi valgt at lave en åben indgang til emnet, nemlig Hvad oplevede du på årets skitur hvilke ord vil du sætte på? Derefter bruger vi nøgleordene fra værdigrundlaget, som eleverne skal prioritere efter, hvad de oplevede på skituren. 3. Definition af brugerne Vi har valgt at lave evaluering med 3 fokusgrupper fra nuværende elevhold samt lærerkollegiet. 4. Valg af metode Vi har udført evalueringen med 3 forskellige elevfokusgrupper. Èn drengegruppe, én pigegruppe og en blandet gruppe. Derudover har vi lavet en skriftlig evaluering med lærerkollegiet. Side 2

5. Dataindsamling Bilag 1 og 2 6. Databearbejdning og afrapportering Oplevelser, udfordringer og livslyst. Små fællesskaber ikke det store fællesskab.. 7. Retningslinjer og kommunikation Oplagte værdiord Selvværd Livslyst Respekt Ansvar Tolerance Personlige kompetencer Udvælge værdipunkter i fællesskab. Arbejde med fokusgrupper (elevgrupper, lærergrupper, blandede grupper) Side 3

BILAG 1 dataindsamling Selvevaluering drenge Hygge Lærte at stå på snowboard/ski Fællesskabet i hytten Små grupper i den store gruppe Snakker med andre end man plejer (skihold, bus, hytte) Begyndte at snakke med andre på skiholdene Besøgte ikke andre hytter og ikke med nogle man ikke kendte Vil gerne rykke ønsker til hytter så kender man flere (ikke bare gangen) Hyggeligt på færgen Masser af oplevelser Udfordringer stå på ski/snowboard, er blevet bedre til at stå på ski Man kan konkurrere med hinanden konkurrenceelement Laver ulækre ting i hytterne.drengehygge. Mere frihed Voksne mere afslappede, det smitter af. Gør sig mere umage, så de voksne også får en afslappende tur. Værdigrundlag i spil Det store fællesskab Fællesskabets udvikling Oplevelser Udfordringer Livslyst Positiv udvikling Respekt Selvværd Ansvar Tillid Tryghed Personlige kompetencer Dygtiggørelse Tolerance Rammer og udvikling Største oplevelse Fællesskabet anderledes Ønsker Større område Maden kunne være bedre Hvis et andet sted uden kulde Større udfordringer Mere dygtiggørelse Ingen effekt på fællesskabet med et større område Selvevaluering piger Fællesskabet/sammenholdet (færge, bus, skiholdene) Side 4

Snakkede med nye mennesker Ser folk på en anden måde Hjælper hinanden hjælpsomhed (på bakken, i hytterne) Samarbejde få tingene til at fungere i hytten Selvstændighed selv have ansvar for maden Regelfrihed kunne godt fungere, at man selv fandt ud af reglerne Fungerede godt med frie tøjler frihed under ansvar Kunne ikke styre rygning oplevede elever, der røg. Anderledes forhold til lærerne, dejligt at familierne var med. Lærerne bliver mere glade/løse. Har ingen lærerrolle mere menneske. Kan godt lide at se lærerne mere som mennesker end som lærere. Flemming blev større lærte lærernes børn at kende. Vil gerne have lærernes familie mere på skolen. Gode oplevelser i hytten Hyggeligt Bredere vennekreds Værdigrundlag i spil De små fællesskaber blev styrket ikke Det store fællesskab Oplevelser Udfordringer Ansvar Tolerance Respekt Fællesskabets udvikling Positiv udvikling Selvværd Livslyst Rammer/muligheder for udvikling Tryghed Tillid Personlige kompetencer Dygtiggørelse Største oplevelse Frie tøjler Stolt af sig selv rykket grænser/udfordringer Ønsker Mangler et fælles sted Side 5

Selvevaluering blandet (2 piger og 5 drenge) Fællesskabet bo med andre. Små fællesskaber i det store fællesskab Selvstændighed bo i hytte uden voksne, selv lave mad Bedre til at stå på ski erfaring Selvsikkerhed kunne noget, som man ikke troede. Fik prøvet nogle grænser af. Skiskole mestrer sin disciplin Sjov oplevelse, begejstring Dejligt med lærernes familier knap så læreragtige Ansvar hytteformand (blev for nogle en pligt) Lyst til blive bedre til skiløb dygtiggørelse. Havde kammerater at spejle sig i. Udviklet venskaber anderledes venskaber Besøgsaftner besøgte dem man kendte i forvejen Åbnede ikke op for nye venskaber var sammen med dem man kendte i forvejen Vigtigt at man selv kan bestemme, hvem man bor i hytte med. Værdigrundlag i spil De små fællesskaber blev styrket ikke Det store fællesskab Oplevelser Livslyst Respekt Tillid Tolerance Ansvar (hytteformand) Udfordringer Dygtiggørelse Positiv udvikling Selvværd Personlige komp. Tryghed (ved hvad der skal ske og hvem man skal henvende sig til hvis problemer) Fællesskabets udvikling Største oplevelse Oplevelser på pisten (udfordrede jer selv) Prøve offpiste første gang At finde én man kan køre offpiste med Nogle at lege med Ønsker Et større skisportssted Hytter frem for hotel Side 6

BILAG 2 SELVEVALUERING LÆRERE SELVEVALUERING I (uden værdigrundlag) Hytter At bo i hytter fremmer tolerance, selvdisciplin og sociale kompetencer (for nogle) En høj grad af selvforvaltning ift. at fungere sammen i hytten, være på rette sted til rette tid, bidrage til husførelsen i hytten m.m. Oplevelser (frostgrader, alene i hytter) Følelse af fritid og skole går mere hånd i hånd, med færre regler og mere frihed i hytterne Ansvar f.eks. selv at stå for maden Fællesskab eller. Fællesoplevelse, selvom de ikke er sammensammen, er det deres fælles oplevelse, når de vender tilbage på skolen Fællesskab i små grupper (ikke det store) Andre sociale relationer end på skolen (accept+respekt) Stort og spændende arrangement at se frem til Med til at give eleverne en følelse af at VI er FE, i stedet for JEG går på FE Se hinanden i en anden sammenhæng Fælles referenceramme både før og efter turen Bedre sammenhold og social ansvarlighed En massiv fornemmelse af at være en del af et fællesskab ift. omgivelserne både på rejsen og i Norge. Mulighed for at lære nye kammerater bedre at kende (via hytter eller skihold) Ski Følelsen af at blive bedre/at være god til noget (skiniveau) Udfordring af egne grænser ift. hvad man tør på ski. For nybegyndere en præsentation af en sport/feriemåde Bevægelse og højt humør er i centrum En aktiv uge på en anden måde En omrokering i hierarkiet, nye folk, der er dygtige på dette felt Skolens ansatte En anden måde at opleve/være sammen med skolens ansatte på Mere personligt samvær med lærerne Eleverne ser/oplever hinanden og ansatte på nye måder/i andre sammenhænge Side 7

SELVEVALUERING II (med værdigrundlag) Tolerance I forhold til mødet med andre på skihold + i hytter. Man kan diskutere, hvor gode vi er til at fastholde, at de møder nye personer. Bo med andre en de sædvanlige, køre med andre der er dårligere end en selv. Møde nye elever på skihold Tryghed (evt. i aktiviteten) Skihold, hyttelærer, hytten. Alle rammerne om skituren danner og skaber tryghed. De ved hvad der skal ske og vi tager hånd om dem, dagen og turen Masser af info om skituren (skibog) Når eleverne kan ønske at bo i hytte med bestemte Når de kender dagsprogrammet (skibogen) Skilærere skal gøre dem trygge på ski Bakkevagter (så der altid er en voksen i nærheden) Fællesskab, oplevelser, udfordringer Større og mindre fællesskaber. Den store fællesoplevelse, men også mange deloplevelser på turen Udfordringer på den enkeltes niveau i form af skihold + undervisning Udfordringer socialt udfordringer på tolerancen i forhold til andre (kunne der arbejdes mere med!) Eleverne ser andre sider af hinanden. Andre elever end de sædvanlige kommer i fokus nye bofæller Fælles oplevelse alle har lavet det samme De oplever noget nyt, ser hinanden i nye situationer, skal tage ansvar for at få en hytte til at fungere. Livsglæde og livslyst Selve oplevelsen/turen er for mange et stort lys forude. Side 8

Selvværd Oplevelsen af at man lærer noget, udvikler sig på den enkeltes niveau, skulle gerne give selvværd Få opfattelse af at kunne stå på ski/snowboard Respekt og ansvar En kæmpe opgave (hvordan får vi dem til at føle ansvar for turen, oplevelsen, hinanden, hytten, måltider, skihold?) Respekt for den enkelte, for del fællesskaberne og det store fællesskab I alle sammenhænge arbejder/kæmper/forsøger at flytte dem. Kompetencer Udvikles personligt (fagligt skimæssigt) Tillid Mht. at stå på ski, bo madlavning, overholdelse af regler Vi har tillid til, at eleverne kan administrere at bo i hytte sammen med hvad alt det indebærer. Vi har tillid til, at de kan finde ud af at køre mindst tre sammen på pisterne Udvikling Af personlighed, lære at stå på ski/snowboard, lave mad (måske eneste gang nogensinde på ski) Nybegyndere lærer at stå på ski og får lyst til at stå mere på ski Nogle elever påtager sig ansvar i hytten Ansvar Overholdelse af aftaler, mad, få hytter til at fungere, arbejdsopgaver Dygtiggørelse Ski/snowboard, sociale kompetencer Når eleverne vælger skihold og undervisning er det for at give eleverne tryghed, vise dem tillid og være tolerante, så de kan lære og udvikle sig i skiløb. De er sammen i hytterne og på bakkerne sammen i forskellige grupper, hvor de hygger sig og lærer, samtidig med at de får vist, hvem de også er. Side 9

Tolerance, Accept og Respekt Oplevelser og Udfordringer Ansvar Tryghed og Tillid LÆRER ELEV Konklusion Social tolerance, accept og respekt; At bo i hytter og være på skihold med nogen, man ikke selv har valgt. Udfordringen er at få dem til at føle respekt og ansvar for turen m.m. Mange forskellige oplevelser: frostgrader, mere frihed, aktiv uge på ski, afprøve egne grænser; hvad tør jeg på ski? De niveaudelte skihold gør, at den enkelte udfordres på sit niveau. Mulighed for at møde nye kammerater og opleve hinanden i nye situationer Høj grad af selvforvaltning i hytterne; fx selv stå for mad, være på rette sted til rette tid, udføre arbejdsopgaver m.m. Eleverne (og forældre) kender store dele af rammerne for turen: Skibogen indeholder masser af info om turen eleverne er sikre på, at de kommer i hytte med minimum én, som de har ønsket + de ved, at de kommer på et skihold med jævnbyrdige De ved altid, hvor der er en voksen; hyttelærere, skilærer, bakkevagter skiinstruktørerne gør dem trygge på ski. Vi har tillid til, at eleverne kan Lærer flere at kende; bredere vennekreds; nye venskaber Senere deadline for hytteønsker, så man ikke blot vælger dem fra gangen (vigtigt at man selv vælger dem, man vil bo sammen med) Hjælper hinanden mere Største oplevelse at udfordre sig selv og lykkes med det Godt at kunne udfordre hinanden og konkurrere Udfordrende selv at have ansvaret i hytten Fik prøvet grænser af og stolthed over at rykke grænserne. Oplevelse prioriteres højt af alle tre elevfokusgrupper, da de skulle prioritere værdigrundlagsordene. Dejligt selv at have ansvaret i hytten Mere frihed end til daglig Det fungerede godt med frihed under ansvar (trods ryge- forseelser) Den større frihed og selvstyring var både udfordrende og dejlig at opleve Elever oplever, at de hjælper hinanden mere på turen end på skolen; det stemmer godt overens med det vi vil (tolerance) Vi vil gerne, at de kommer til at bo med nogle, de ikke selv har valgt for at udfordre deres tolerance, accept og respekt. Eleverne ønsker derimod at have større indflydelse på valg af hyttefæller + et senere valg af disse, da de på det tidspunkt har et bedre grundlag at vælge ud fra. Enighed mellem de forskellige fokusgrupper oplevelser og udfordringer er i højsædet. Konsensus: Eleverne nyder og forvalter den større frihed under ansvar. Eleverne giver ikke eksplicit udtryk for, at rammerne for skituren har givet dem tryghed men de giver heller ikke udtryk for det modsatte, hvilket man måtte antage, at de ville gøre, hvis det havde været tilfældet. Side 10

Fællesskab Dygtiggørelse, Kompetencer, Selvværd og Udvikling administrere at bo i hytte sammen med hvad alt det indebærer. Vi har tillid til, at de kan finde ud af at køre mindst tre sammen på pisterne Den store fællesoplevelse (det er en tur, de alle har været på og kan referere tilbage til). En følelse af at VI er FE, i stedet for at JEG går på FE. Bedre sammenhold og social ansvarlighed. Mulighed for omrokering i hierarkiet nye folk er dygtige på dette felt. Fællesskab i små grupper: hytter, skihold Bedre til at stå på ski/snowboard, bedre sociale kompetencer, bedre til at tage ansvar. Oplevelsen af at lære nyt og udvikle sig giver selvværd Fællesskabet var den største oplevelse (sammen med udfordring) Fællesskabet føltes størst i hytter og på holdene. Små fællesskaber i det store fællesskab. Det store fællesskab tænkes ikke som styrket. Gerne større udfordringer til dem, der er klar til det. Godt at have kammerater at spejle sig i, når man skal blive dygtigere.. Største oplevelse at udfordre sig selv og lykkes med det Godt at kunne udfordre hinanden og konkurrere. Fik prøvet grænser af og stolthed over at rykke grænserne. Eleverne fremhæver, at de små fællesskaber bliver styrket, men mener ikke, at det store fællesskab styrkes. Lærerne har en større forventning til, at turen har en positiv indvirkning på det store fællesskab. Eleverne oplever en dygtiggørelse i målbare færdigheder så som at blive bedre på ski og snowboard. Det at kunne lykkes med det de foretager sig, giver dem selvværd og en oplevelse af at udvikle sig hvilket er i tråd med lærernes forventninger Livsglæde og livslyst Bevægelse og højt humør er i fokus. Oplevelsen af at lære og overkomme noget nyt giver mod på nye udfordringer. Stort arrangement at se frem til. Meget hygge i hytterne Ordet livslyst prioriteres højt af alle tre elevfokusgrupper, da de skulle prioritere værdigrundlagsordene. Konsensus Forholdet til skolens ansatte En anden måde at opleve/være sammen med skolens ansatte på Mere personligt samvær med lærerne Eleverne ser/oplever hinanden og ansatte på nye måder/i andre sammenhænge Mere afslappede voksne Lærerne er mere mennesker end lærere Godt at lære lærernes børn at kende Forholdet til skolens personale og deres familier er ikke en del af værdigrundlaget, men blev fremhævet af eleverne som værende en meget central del af måden at være sammen på. Side 11