Brugerportalsinitiativet og tilslutninge en til samarbejdsplatform

Relaterede dokumenter
Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner BRUGERPORTALSINITIATIVET

Brugerportalinitiativet

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen

KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen

En ny folkeskole understøttet af it

Tilslutning til det fælleskommunale udbud af samarbejdsplatform

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet. Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Børne-, Unge- og Familieudvalget

ARKITEKTURARBEJDET FOR BRUGERPORTALINITIATIVET

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Brugerportalsinitiativet

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI

Introduktion. Gitte Stoltenberg Teknisk projektleder Brugerportalsinitiativet Læringsplatformen

Baggrund og løsningsbeskrivelse

IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE

SAMARBEJDSPLATFORMEN. Leverandørmøde 23. oktober 2015

Følgende sager behandles på mødet

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017

SAMARBEJDSPLATFORMEN. Informationsmøde om dagtilbudsområdet 6.juli 2016

Digitaliseringsstrategi

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

Kapacitetsopbygning på folkeskolerne med udgangspunkt i brugerportalsinitiativet

Følgende sager behandles på mødet

Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL

Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

AULA - organisering & opgaver Ballerup Kommune

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

juni 2019 Allokering af ressourcer i kommune, på skolerne og i dagtilbud

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam

Orientering: Status på Skoleudvalgets arbejde

Status på den fælleskommunale digitale handlingsplan november 2018

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Hvornår indgik din kommune kontrakt med sin nuværende leverandør? (Svar i formatet mmåå).

Strategi for Folkeskole

TÅRNBY KOMMUNE. IT-STRATEGI Skoleområdet

Velfærd gennem digitalisering

Aula. Chefkonsulent Dorthe Andersen. Kommunedage november 2016

ERFARINGER MED BRUGERPORTALS- INITIATIVET OG AULA

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Konference om digital læringsplatform og samarbejdsplatform

Strategi for digital velfærd m.v.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

1. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Folkeskolestrategi

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi

Økonomien i projektet


Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Digitaliseringsstrategi

Kommissorium for arbejdsgruppe 10:

Horsens Kommunes Digitaliseringsstrategi

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Skoleafdelingen. Budgetseminar juni 2015

Transkript:

Orientering om Brugerportalsinitiativet og tilslutninge en til samarbejdsplatform Baggrund for orienteringen Denne orientering fremsendes med henblik på at informere om, at Børn og Unge har besluttet, at Aarhus Kommune tilslutter sig det fællesoffentlige udbud på en fælleskommunal samarbejdsplatform for skole- og dagtilbudsområdet. Tilslutningen til samarbejdsplatformen er en delopgave i regi af nationale Brugerportals- (STIL) på bag- initiativ, som koordineres i samarbejde imellem KL, KOMBIT og Styrelsen for IT og læring grund af en politisk aftale i 2013 omkring digital understøttelse af folkeskolereformen. Nærværende skriftlige orientering suppleres med et mundtligt oplæg i januar 20. Digitaliseringsstrategi og Brugerportalsinitiativ I de kommende år vil der i Aarhus Kommune ske en række markante forandringer på det digitale område på tværs af 0- års området. Udviklingen vil være præget af de mål, som er opstillet i Børn og Unges digitalise- ringsstrategi for 0- års området samt de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier og indsatser, som er be- af brugerne på sluttet på skole- og dagtilbudsområdet. De kommende forandringer berører hovedparten området: forældre, børn og elever, pædagogisk personale, ledelse og administration i form af systemer som skal indføres og nye digitale arbejdsformer. Forandringerne på området har som fælles afsæt at bidrage til at udmønte visionen i Børn og Unge- politikken om, at børn og unge udvikler sig til at være glade, sunde børn og unge med selvværd, er robuste og kreative med et højt fagligt niveau, og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Børn og Unges digi- Børn og Un- taliseringsstrategis hovedfokus er at anskue digitaliseringen som et redskab, der understøtter ges mål for forældresamarbejde, læring og udvikling, trivsel og sundhed og fællesskaber i digitaliseringsstra- har til formål at un- tegien er indførelsen af det fællesoffentlige Brugerportalsinitiativ. Brugerportalsinitiativet derstøtte folkeskolen digitalt og dermed bidrage til de senere års store fokus på at gøre folkeskolen mere digital. I aftalen om fagligt løft af folkeskolen (juni 2013) er der blandt andet beskrevet, at der udvikles en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældrene bl.a. om eleverskoleområdet alene, nes faglige progression og med styrket elevinddragelse. For Aarhus Kommunes vedkommende vil Brugerportalsinitiativet række bredere end idet det strategiske mål er, at man på 0- års området vil kunne samarbejde på tværs ved hjælp af en fælde fællesoffentlige mål- les samarbejdsportal og ved at anvende fælles systemer til kommunikation. Ud over sætninger ønsker Børn og Unge også at styrke arbejdet med følgende to fokusemnerer fra digitaliseringsstra- i et 0- års per- tegien: Sammenhængende pædagogiske forløb. Digitalisering af den pædagogiske praksis spektiv. 1

Alle medarbejdere i Børn og Unge har adgang til relevante it-værktøjer og har de rette digitale kompe- tencer. Aftaler Det fællesoffentlige Brugerportalsinitiativ skal bringe folkeskolen et stort skridt videre mod at blive mere digimålene i folkeskolere- tal ved at sikre at der etableres tidssvarende digitale løsninger, som kan understøtte formen. Konkret er der truffet følgende aftaler omkring Brugerportalsinitiativet: I juni 2013 indgik daværende regering med Venstre og Dansk Folkeparti den første aftale om udviklin- gen af en fælles brugerportal som et led i at give folkeskolen et fagligt løft. I juni 2014 aftalte regeringen og KL en realisering af Brugerportalsinitiativet ved aftalen om kommu- af Brugerpor- nernes økonomi i 2015. I oktober 2014 indgik regeringen og KL en uddybende aftale om, hvordan realiseringen talsinitiativet skulle foregå. I Børn og Unge er det fællesoffentlige Brugerportalsinitiativ aftalt som en del af følgende rammer: I februar 2015 med vedtagelsen af Børn og Unges digitaliseringsstrategi, som et middel for fokusom- praksis på 0-. råderne Sammenhængende pædagogiske forløb. Digitalisering af den pædagogiske I september 2015 med vedtagelsen af programkommissorium og programorganisering for Brugerpor- skal anskaffe to over- talsinitiativet i Børn og Unge. Fra fællesoffentlig side betyder aftalerne om Brugerportalsinitiativet, at alle kommuner ordnede digitale løsninger til skolerne: en samarbejdsplatform og en læringsplatform. Kommunerne står selv for anskaffelse og implementering af læringsplatformen, mens samarbejdsplatformen er en fælleskommunal anskaffelse med lokal implementering på et fastlagt tidspunkt. Kommunerne finansierer selv anskaffelse, implementering og driften for begge platforme. Udover den kommunale systemanskaffelse indebærer aftalen, at der udvikles en fællesoffentlige infrastruk- læringsplatforme tur med fælles login til brugerne og en integrationsplatform, som skal sikre at kommunernes kan integrere med en række af nationale it-services som fx nationale tests, fælles mål samt med de mest udbredte administrative løsninger på området. Der udarbejdes i den forbindelse et sæt af fælles datastan- darder, som skal medvirke til at sikre at det bliver muligt at udveksle data på tværs af systemerne. Staten står for at levere de nationale integrationskomponenter, en udvidet og forbedret brugerstyring samt de fælles standarder. Dette finansieres i forhold til etablering og efterfølgende drift delvist via en reduktion i bloktilskuddet, og resten via Undervisningsministeriet og Fonden for Velfærdsteknologi. Nedenstående billede af det fremtidige systemlandskab, som det er beskrevet i Brugerportalsinitiativets refe- er eksterne digitale rencearkitektur. De grønne felter identificerer de kommunale anskaffelser og de orange ressourcer, som skal integreres i læringsplatformen. 2

Fra Børn og Unges side betyder de lokale aftaler, at vi har fastlagte mål for arbejdet med initiativet og skal supplere med de støtte- og forudsætningsprojekter, der skal til for at lykkes med implementeringen af det overordnede brugerportalsinitiativ. Projekter under Brugerportalsinitiativet Læringsplatformen Læringsplatformen skal anskaffes og implementeres af den enkelte kommune. I Børn og Unge er anskaffel- for alle sesprocessen sat i gang med forventet implementering af den kommende fælles læringsplatform skoler fra skolestarten i august /. Implementeringen forventes at være afsluttet i løbet af skoleåret 20/ på alle skoler, hvorefter det vil blive obligatorisk for samtlige skoler at anvende læringsplatformen fra skolestarten august /. Læringsplatformen er specifikt målrettet skoleområdet. Det er et system, som skal anvendes af lærere, ele- en for- ver og forældre på daglig basis. Løsningen skal blandt andet indeholde en digital elevplansløsning, løbsbygger i forhold til undervisningen og i tilknytning hertil skal platformen integrere med de digitale lære- midler, som Aarhus Kommune har indkøbt. Derudover skal platformen give mulighed for digital planlægning, afvikling og evaluering af læringsforløb og for effektiv deling/genanvendelse af læringsforløb. Det er målet, at læringsplatformen skal bidrage med værdi på to overordnede områder: Mere effektiv planlægning af undervisningen samt mulighed for vidensdeling på tværs Læringsmålsstyret undervisning og synlig læring Læringsplatformen skal bidrage til at opfylde følgende arbejdsområder: Elevens læringsproces Lærerens planlægning, deling og genanvendelse af læringsforløb Gennemførelse og evaluering af læringsforløb i undervisningen Integrere med digitale læremidler Automatisk integration med nationale services, f.eks. de nationale test mm. Synliggørelse af progression for den enkelte elev 3

Samarbejdsplatformen I henhold til aftalen mellem KL og regeringen arbejdes der hen imod en landsdækkende løsning for samar- Samarbejdsplatformen vil være det sted hvor alle væsentlige informationer om skolen, kommunikation med bejdsplatformen som skal afløse det nuværende SkoleIntra som fælles portal for skolerne. forældre og elever vil skulle samles i en fælles portal. Platformen vil samtidig skulle indeholde en stor del af den funktionalitet som i dag eksisterer i SkoleIntra. Herudover vil der igennem portalen være adgang for elever og forældre til Læringsplatformen, herunder elevplanen. Ud over skoledelen vil samarbejdsplatformen også skulle dække dagtilbudsområdet for de kommuner som ønsker at integrere på tværs af 0- års området og dermed skabe et fælles intranet på tværs. Baggrunden for en fælles national løsning skyldes ønsket om, at der stilles en fælles løsning til rådighed, som kan give brugerne en sammenhængende oplevelse på tværs af skoler og kommuner. Det vil gavne de familier med børn, der går på forskellige skoler og dagtilbud. Samarbejdsplatformen skal bidrage til at opfylde følgende fokusområder: Muligheden for at kommunikere og videndele med brugerne i folkeskole og dagtilbud - forældre, fag- forløb i dagtilbud eller professionelle og ledelse og sikre adgang til relevante informationer om et barns elevens skolegang Afløser eksisterende intra-løsninger: SkoleIntra, BørneIntra og FU-Net Giver én indgang via en brugergrænseflade (kaldet dashboard) til relevant information, som tilpasses målgruppen Tidsplanen for det fællesoffentlige udbud og den planlagte implementering er for skoleområdet påbegyndt implementering ved skolestarten i 20 og efter endt implementering på skoleområdet vil implementering ske for dagtilbud i løbet af 2019. Tilslutning til samarbejdsplatformen KL og KOMBIT som har ansvaret for det fælleskommunale udbud af Samarbejdsplatformen har anmodet kommunerne om at give tilslutning til samarbejdsplatformen, og i den forbindelse tilkendegive om kommunen ønsker at give tilslutning alene til skoledelen eller i kombination med dagtilbudsområdet. Det er ikke muligt at tilslutte sig på dagtilbud alene. Ved tilslutning forpligter kommunen sig i forhold til den økonomiske ramme for den kommende platform samt til at KL/KOMBIT bemyndiges til at udfase det eksisterende system, SkoleIntra på vegne af kommunen. Tilslutningsmaterialet fra KOMBIT og KL inkluderer en overordnet løsningsbeskrivelse, som dog ikke rummer en decideret kravspecifikation for løsningen, og dermed ikke en nærmere beskrivelsee af konkret funktionali- indrettes således, at tet, som kan forventes at blive løst i den kommende samarbejdsplatform. Aarhus Kommune haft et klart ønske om at finansieringsmodellen på dagtilbudsområdet kommunens pris for tilslutning er variabel i forhold til antal tilsluttede kommuner. Herudover har Aarhus Kommune desuden sikret indflydelse på arbejdet med Brugerportalsinitiativet, heni KOMBIT s styregrup- holdsvis i forhold til udviklingen af den kommende samarbejdsplatform med en plads pe for samarbejdsplatformen samt ved at bidrage med sparring og input til KL i forhold til tekniske krav til løsningerne på området. Tilslutningen til samarbejdsplatformen er derfor den 10. december givet til KL og KOMBIT med to vigtige forbehold: 4

1. Tilslutningen gives med forbehold for, at der på kommende Styregruppemøde i regi af KOMBIT/KL godkendes en prismodel, der sikrer at prisen for kommunerne justeres i forhold til antal tilsluttede kommuner, således at prisen falder proportionelt ved en højere tilslutning end forventet i det bereg- og 25 pct. tilslut- ningsgrundlag, som er udsendt til kommunerne (90 pct. tilslutning for skoleområdet ning for dagtilbudsområdet). 2. Tilslutningen gives med forbehold for at Aarhus Kommune ikke har kunnet tage stilling til det endelige indhold i samarbejdsportalen på baggrund af det udsendte materiale fra KL/KOMBIT, idet der endnu ikke foreligger en samlet kravsspecifikation af portalen. Herunder er det en klar forventning fra Aarhus Kommune i henhold til egen digitaliseringsstrategi, at der er tale om at der indføres en samlet portal med fælles indgang på skole- og dagtilbudsområdet, således at der for borgerne bliver en samlet ind- gang for 0- års området. Øvrige støtteprojekter For at sikre den bedste og mest hensigtsmæssige implementering af de kommende, nye platforme er grun- udfordringer en del af dig forberedelse, kommunikation til brugerne og ikke mindst identificering af eventuelle programmet i Børn og Unge. Det betyder specifikt, at der gennemføres en række af støtte- eller forudsæti den forbindelse på en ningsprojekter som skal medvirke til at sikre implementeringen. Aktuelt arbejdes der kortlægning af it på skoleområdet. Kortlægningen viser status for skolernes faktiske udbredelse af BYOD (Bring Your Own Device), og status for det udstyr som findes på skolerne, infrastrukturen og anvendelsen af digitale platforme. Kortlægningsopgaven for skoleområdet afsluttes i foråret 20 med en rapport, som bely- ser problemområder og eventuelle løsningsmodeller. Derudover støttes arbejdet med implementeringen af de nye platforme af et kommunikationsprojekt, som bidrager med informationsmaterialer til skolerne omkring de kommende forandringer. Fremadrettet vil "Digitale Børn og Unge" være den eksterne kommunikationska- nal for de nye platforme og løsninger på området: https://www.aarhus.dk/sitecore/content/subsites/digitaleboernogunge/home.aspx?sc_lang=da Tidsplanen Tidsplanen for de aktuelle projekter kan ses af nedenstående. Projekter 15 15 19 19 Læringsplatform Anskaffelsesstrategier, Procesplanlægning. Udarbejdelse af pædagogisk kravsspecifikation Teknisk kravspecifikation, fællesoffentlig rammearkitektur Implementering, uddannelse Samarbejdsportal og dashboard 5

Foranalyse og kortlægning af eksisterende SkoleIntra Tilslutning til fælleskommunalt udbud GAP-analyse Bidrag til fælleskommunalt udbud Evt. pilotforløb Implementering, uddannelse BYOD Rammesætning Kortlægning Kortlægning: Netværk og hardware på skolerne Undersøgelse af skolernes netværks- og hardwarestatus Pædagogisk samarbejds- og fildelingsplatform Pædagogiske målsætninger og krav til brug Kortlægning Information og kommunikationsmaterialer UNI - login UNI-login 6