AARHUS FACULTY OF ARTS FORSLAG:VISION OG FAGLIG ORGANISERING Bilag 2. Analysegruppen vedr. studienævn: Indstilling om studienævnsstruktur
november 2010 Studienævnsstruktur ved Kulturvidenskab Dette oplæg vedr. en kommende studienævnsstruktur ved Kulturvidenskab indeholder følgende punkter: 1. Indstilling 2. Karakteristik af den nuværende situation på TEO, HUM og DPU 3. Principper for organisering af studienævn ved Kulturvidenskab 4. Studienævnenes opgaver 5. Tværgående studienævn - fordele og ulemper 1. Indstilling Arbejdsgruppen anbefaler, at der i udgangspunktet etableres minimum et studienævn pr. institut (afhængig af institutstørrelsen), dog med den afvigelse at der efter et stærkt ønske fra Teologi etableres et selvstændigt studienævn for teologi. Studienævnene skal således rumme flere uddannelser (dog med Teologi-uddannelsen som undtagelsen) med henblik på at skabe rammer for synergi og faglig udvikling. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der (om muligt) fastholdes et personsammenfald mellem studieleder og studienævnsformand. Foruden studienævnene på institutniveau anbefaler udvalget, at der etableres tre fora på fakultetsniveau: a) Et studielederforum bestående af alle studieledere på fakultetet. Studielederforums rolle er, dels at bidrage til erfaringsudveksling og detaljerede diskussioner af implementering af nye tiltag, dels at rådgive prodekanen for uddannelser. b) Et uddannelsesråd bestående af studienævnsformand og næstformænd (dvs. studerende). Prodekanen for uddannelser er formand for uddannelsesrådet. Uddannelsesrådets opgaver er: - at rådgive prodekanen for uddannelse i væsentlige spørgsmål vedr. den overordnede udvikling af uddannelserne, formulering af politikker for kvalitetssikring, principper for meritbehandling, mv. - at udveksle erfaringer mellem studienævnene, blandt andet ved afholdelse af temadage for alle studienævnsmedlemmer om udvalgte uddannelsesrelevante temaer. c) Et masteruddannelsesråd bestående af masteruddannelseskoordinatorer og studerende (evt. masterdimittender). Masteruddannelsesrådets opgaver er: - at rådgive prodekanen for uddannelse vedr. den overordnede udvikling af masteruddannelserne, formulering af politikker for kvalitetssikring, mv. - at udveksle erfaringer om uddannelsestilrettelæggelse, rekruttering, undervisningsformer, osv. Under pkt. 5 i denne indstilling diskuteres fordele/ulemper ved at udvide uddannelsesrådets og masteruddannelsesrådets beføjelser til egentlige tværgående studienævn. 1
2. Karakteristik af den nuværende situation på TEO, HUM og DPU DPU HUM TEO Institutstruktur 3 institutter + centre 7 institutter 1 institut med 2 afdelinger Studienævn Andre strukturer Uddannelser 1 bachelor (tværinstitutionelt) 3 institut kandidat 1 master (tværinstitutionelt) Fagkoordinator Uddannelsesråd 1 bachelorudd. 11 kandidatudd. 16 masterudd. 7 institut studienævn 2 studienævn Fagkoordinator Uddannelsesudvalg (med studenterepr.) Studielederforum 29 bachelor 38 kandidat 6 master VIP 229 311 50 Ph.d 101 170 30 DVIP 26 31 3 TAP 198 203 23 Ingen 3 bachelor 4 kandidat 0 master Studie TAP: Fælles Institut 26 19 7 Omsæt (ind) 324.389.000 1.404/årsværk Ekstern fin. 63.862.000 276.000/årsværk 46 8 38 459.758.000 1.256/årsværk 73.584.000 201.000/årsværk 6 6 0 72.146.000 1202/årsværk 10.159.000 154.000/årsværk STÅ 2010 982 3806 468 EVU årselever 2010 298 163 26 2
3. Principper for etablering af studienævnsstruktur 3.1. Kvalitet og udvikling Studienævnenes væsentligste opgave er jf. universitetslovens 18 stk. 6, at sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling. Kvalitet er bl.a. karakteriseret ved: - at uddannelserne er tæt koblet til forskning i tre betydninger: undervisningen varetages at videnskabelige miljøer, studieaktiviteterne er forskningsbaserede og forskningen understøttes og udvikles gennem uddannelsesaktiviteter. - at uddannelser formidler samfundsmæssigt værdifuld, videnskabelig viden og udvikler kompetencer, kreativitet og en kritisk videnskabelig/akademisk dannelse, der er til gavn for arbejdsmarkedet, samfundets udvikling og selvfølgelig kandidaterne. - at uddannelserne er produktive i den interne betydning, at de bidrager til at skabe et bæredygtigt grundlag for at drive universitet og i den eksterne betydning, at de tiltrækker studerende og at kandidaterne opnår efterspurgte, anvendelige og gavnlige kompetencer, set både i et karriere- og arbejdsmarkeds- og samfundsperspektiv. 3.2. Faglig forankring og engagement Strukturen skal på den ene side have en sådan grad af nærhed til de videnskabelige miljøer, at studienævnene har faglige forudsætninger for at varetage en meningsfuld, sammenhængende, engageret og forpligtende varetagelse af studienævnsopgaven. Afhængig af den fremtidige institutstruktur og institutternes størrelse kan det være hensigtsmæssigt at etablere flere studienævn pr. institut, sådan at afstanden til de enkelte faglige miljøer ikke bliver for stor. På den anden side skal strukturen stimulere uddannelsesudvikling ved at kunne anlægge overordnede, sammenlignende og mere principielle perspektiver på uddannelsernes indhold, kvalitet og udvikling, hvilket fordrer, at der også anlægges andre perspektiver end de specifikt faglige. Derfor bør studienævnene rumme flere uddannelser (undtagen Teologi). Det er afgørende for udviklingen af uddannelsernes indhold og kvalitet, at de centrale aktører - studerende, undervisere, administratorer og ledere sikres en reel indflydelse på væsentlige beslutninger i de organer der etableres. Som andre væsentlige aktører skal dimittender og aftagere ligeledes inddrages. 3.3. Sammenhængende ledelsesstruktur Der bør tilstræbes en sammenhæng mellem forskningsmiljøet og uddannelserne. Det betyder, at studienævnsstrukturen bør afspejle institutstrukturen. Studienævnsstrukturen skal samtidig kunne understøtte tværfaglige uddannelser, som trækker på forskningsmiljøer placeret ved forskellige institutter. Dette kan enten ske via et studienævn placeret på fakultetsniveau og/eller via indgåelse af klare samarbejdsaftaler mellem institutter og studienævn om tværfaglige uddannelser, jf. principperne for AU s indre uddannelsesmarked. Hvis tværfaglige uddannelsessamarbejder baseres på aftaler, skal det overvejes, hvordan uddannelsesudviklingen understøttes og styres. Arbejdsgruppen ønsker at fastholde at rollerne som studieleder og studienævnsformand (så vidt muligt) varetages af den samme person. Argumentet for dette er, at det skaber en klar ansvarsplacering, hvorved vi undgår potentielle diskussioner om, hvem der har hvilken kompetence. 3.4. Uddannelsesmæssig diversitet Arbejdsgruppen finder, at der er stor uddannelsesmæssig diversitet mellem de 4 nye fakulteter. Frem for at ville etablere en one size fits all struktur indstiller arbejdsgruppen, at der etableres strukturer, der bygger videre på de positive erfaringer, der er med de nuværende organisatoriske strukturerer på hvert af de 4 nye fakulteter. 3
3.5. Produktivitet Uddannelserne på Kulturvidenskab har gennem de senere år udvist en betydelig produktivitetsforøgelse. Det må fortsat forventes, at det vil være en opgave for studienævn i samarbejde med studieledere og øvrig ledelse at udvikle uddannelsernes kvalitet, således at ressourcerne udnyttes optimalt. Det er i den sammenhæng et væsentligt kriterium at nævns- og ledelsesstruktur har en tilstrækkelig ledelses- og beslutningskraft og ikke ligger beslag på flere ressourcer der alternativ kunne anvendes til undervisning, hvilket ligeledes er et argument for, at studieleder og studienævnsformand er en og samme person, jf. 3.3. 3.6. Administrerbarhed Studienævnsstrukturen skal ses i sammenhæng med den studieadministrative organisation, således at følgende mål opnås: - Kvalificeret sekretariatsbetjening af studienævn og studieleder - Service over for undervisere og studerende - Enkle og effektive arbejdsgange 4. Studienævnets opgaver Det bærende princip bør være, at et studienævn skal være politik-formulerende og ikke et administrationsorgan. Det betyder, at nævnet skal diskutere sager af principiel betydning, mens enkeltsager skal overlades til enten administrationen eller studieleder, alternativt et forretningsudvalg for studienævnet. Som følge af ovenstående principper samt universitetslovens 18 indstiller arbejdsgruppen, at studienævnene ved Kulturvidenskab har følgende opgaver: Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelse og undervisning, herunder - opfølgning af uddannelses-, undervisningsevalueringer, samt andre aktiviteter med henblik på at øge kvaliteten af uddannelserne, nedbringe frafaldet og styrke de studerendes engagement. - løbende dialog med aftagere og dimittender om arbejdsmarkedsbehov - udvikling af undervisnings- og eksamensformer. Undervisningsudviklingen understøttes af en universitetspædagogisk enhed på fakultetsniveau. - i samarbejde med de relevante faglige miljøer udarbejde udkast til nye/reviderede studieordninger og indstille disse til dekanen Kvalitetssikring og udvikling af ekstra-curriculære rammer for gode studieforløb, herunder - rekruttering af studerende - studie- og erhvervsvejledning - studiemiljø Uddannelsespolitiske diskussioner, herunder - diskussioner og formulering af indstillinger vedrørende uddannelsespolitiske temaer med relevans på uddannelses-, fakultets-, universitetsniveau, nationalt eller internationalt. - høringer: udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger. Planlægning og faglig vurdering I Universitetslovens 18 stk. 6 bemyndiges studienævnene til at varetage planlægningsopgaver (godkendelse af "plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen") og sagsbehandling knyttet til faglige vurderinger (behandling af "ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensationer"). Det Humanistiske Fakultet og HUM-rådet har i sine høringssvar opfordret til, at disse administrative opgaver flyttes fra studienævnenes portefølje, hvilket arbejdsgruppen anbefaler. Såfremt dette af den ene eller anden grund ikke kan realiseres, indstiller arbejdsgruppen, at studienævnene håndterer de administrative opgaver således: 4
- Sagsbehandling af merit, dispensationer mv. varetages af et forretningsudvalg, som nedsættes på fakultetsniveau bestående af repræsentanter for fakultetets studienævn. Forretningsudvalget indhenter den nødvendige faglige vurderinger. Formålet er at understøtte de studerendes retssikkerhed og en ensartet sagsbehandlingspraksis på tværs af Kulturvidenskab. - Planlægning af undervisning og eksamen: Udkast til undervisnings- og eksamensplan udarbejdes af administrationen, sendes til høring ved fagkoordinatorerne og godkendes endeligt af studienævnsformand og næstformand. - Ansættelser af DVIP, studievejledere, instruktorer mv. foretages af studieleder, hvor de relevante faglige miljøer bidrager. 4.1. Fagråd På fagniveau kan fagkoordinatoren i samråd med studielederen vælge at nedsætte et fagråd (evt. ad.hoc.) bestående af studerende og undervisere. De studerende i arbejdsgruppen foreslår følgende tilføjelse: Fagrådet kan også kræves oprettet af de studerende i samråd med medarbejdere og fagkoordinator, hvis det vurderes, at Studienævnet er for bredt til at håndtere fagspecifikke sager, som eks. studieordningsrevisioner, undervisningsudvikling mv. I nedsætning af et sådan Fagråd bør det tilsigtes at det består af 50 % studerende og 50 % medarbejdere. For en tilføjelse af denne karakter taler, at studerende kan afgøre om der skal nedsættes fagråd og dermed kan de selv afgøre deres indflydelse. Imod denne tilføjelse taler, at man dermed reelt kan få fagstudienævn i en ny form samtidig med at det bliver meget svært at styre ressourceforbruges på fagrådets aktiviteter. Fagrådets opgaver er i givet fald: At udvikle og drøfte nye ideer til curriculære og ekstra-curriculære tiltag på den givne uddannelse, herunder - Studieordningsændringer - Faglige og sociale arrangementer - Undervisningsudvikling - Rekruttering, vejledning og karrierevejledning - At bidrage til god dialog mellem studienævnet og ansatte og studerende ved den pågældende uddannelse. Arbejdsgruppen har diskuteret, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at formalisere fagrådene blandt andet via valg, høringsret mv. og har ikke kunnet nå til enighed om en indstilling vedr. dette. For en formalisering af fagrådene taler en sikring af både fagmiljøernes og de studerendes indflydelse. Imod en formalisering af fagrådene taler risikoen for, at studienævnene ikke reelt får mulighed for at tage tværgående initiativer, fordi fagrådsrepræsentation i studienævnene vil bidrage til en beslutningskultur med bundne mandater og fastlåste positioner (dvs. at fagrådene bliver "ministudienævn")." 5
5. Tværgående studienævn fordele og ulemper Udvalget har diskuteret men er ikke nået til enighed om hvorvidt uddannelsesrådet og masteruddannelsesrådet bør have studienævnsbeføjelser. For at etablere et masterstudienævn og et fakultetsstudienævn taler: - Gode erfaringer på DPU med tværgående masterstudienævn, som har sikret strategisk bevågenhed og studenterindflydelse på masteruddannelserne. - Det stigende omfang af tværgående ordinære uddannelsesaktiviteter (HUM-fag, profilfag, tilvalg, tværfaglige kandidatuddannelser, mv.), som med fordel kan forankres i et tværgående fakultetsstudienævn. Begrundelsen for at det skal være et nævn er, at et udvalg eller et råd ikke kan overtage kompetence, som iflg. lovbestemmelser er tillagt et nævn. Imod at etablere et masterstudienævn og et fakultetsstudienævn taler: - Hensynet til en sammenhængende ledelsesstruktur, hvor økonomiske prioriteringer, personaleansvar og uddannelsesansvar følges ad, jf. argumentet for at studienævnsstrukturen følger institutstrukturen. - Risiko for, at institutstudienævnene mister ejerskab for de tværfaglige studieelementer og masteruddannelserne, sådan at der ikke opnås tilstrækkelig synergi på den ene side mellem de tværgående elementer, de ordinære uddannelser og de øvrige efter- og videreuddannelsesaktiviteter. 6