Evaluering af projekt Demoteket med henblik på fortsat drift og udvikling. Indhold: 1. Introduktion Demoteket 2. Statistik 3. Organisering 4. DIY Kulturen 5. Interview med ambassadørkorpset og ny viden/erfaringer til den videre drift: Outreach eller kreativt vækstlag Lidt om rekrutteringen af ambassadørerne og hvordan rammerne for jeres arbejde så ud? Ambassadørernes roller Ambassadørernes kultur- og demokratiopfattelse Miljøet Midlertidigt kultur clash mellem bibliotekerne og DIY miljøet Organisationen og arbejdsrammen Demoteket i den nye driftsfase 6. Opsamling på forandringsteoretiske mål, resultater og anbefalinger Udbytte for slutbrugers, støttegivers, styregruppe, projektleders og ambassadørers udbytte Evaluering af aktiviteter Proces, succeskriterier og målvurderinger. Beskrivelse af læringspunkter i forhold til hvad der skal styrkes og udvikles i den videre drift med fokus på fuldførelser
1. Introduktion Demoteket blev opstartet i 2009 og overgik pr. 1. april 2011 til driftsfase på seks københavnske biblioteker henholdsvis; Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Vigerslev Bibliotek, Vesterbro Bibliotek og Øbro Jagtvejens Bibliotek Evalueringen bygger på to elementer. Dels ambassadørernes fortællinger og en gennemgang af projektets forandringsteoretiske positioner og resultater. Dette valg er baseret på, at ambassadørerne har været centrale både for projektets etableringsfase, for målgruppehenvendelserne og ikke mindst for Demotekets indhold. Da det er hensigten at fortsætte med ambassadørordningen, som projektets centrale medarbejdere giver det god mening, at afsæt i netop denne struktur. Endvidere er alle konklusioner og anbefalinger baseret på en gennemlæsning af styregruppemedlemmernes evalueringer og på et antal samtaler med projektleder Hans-Henrik Skou. Demoteket: Er et brugerdrevet og brugerstyret projekt inspireret og stærkt påvirket af do it yourself (DIY) kulturen. Projektet er støttet af henholdsvis Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker under indsatsområdet Biblioteket som kulturmødested nærmere beskrevet som projektstøtte til Demoteket biblioteket som kulturelt væksthus for unge (29.januar 2009). Den totale støtte fra udviklingspuljen var i 2009 og 2010 samlet på 1.001.300,00 kr. Der indgår endvidere en egenfinansiering for 2009 og 2010 på 572.000,00 kr. Beskrivelse af projektet fra Styrelsen for Bibliotek og Medier: Idéen med Demoteket er, at unge kan indsende deres demoer, dvs. værker, hvad enten det er musik, litteratur eller film til Demoteket der så gør de fysiske demoer tilgængelige på Københavns biblioteker og tilgængeliggør dem digitalt via
hjemmesiden Demoteket.dk. Demoteket vil desuden give unge mulighed for at vise og udvikle deres egenproduktion på bibliotekerne ved at arrangere koncerter, udstillinger og workshops med fokus på DIY indenfor musik, film og litteratur. Demoteket inddrager unge brugere på biblioteket og positionerer os som en dynamisk, attraktiv og værdifuld partner for unge. Beskrivelse fra Demotekets hjemmeside. Demoteket er dit undergrundsbibliotek I Februar 2010 sniger den unge københavnske undergrund sig ind på seks af byens biblioteker. Hvert bibliotek vil få en ny reol med alt fra krøllede soveværelsesproduktioner til indieselskabers avantgardeproduktioner. Fra dubplates til zines, fra kunstfilm til digtsamlinger, fra streetart-bøger til stencils. Og bedst af alt: du kan få lov til at låne det med hjem ligesom med alle andre biblioteksmaterialer. På Demoteket er vi af den overbevisning, at dine værker er værd at se og høre, uden indblanding fra store forlag og pladeselskaber. Vi mener at Do It Yourself-kulturen er en af de mest banebrydende og dynamiske udviklinger indenfor det københavnske kulturliv i senere tid. Fra: www.demoteket.dk/hvad/
2. Statistik på produkter og deltagelse 1. Der er indkommet 935 eksemplarer af fineste undergrundskunst i det samlede antal Demoteksskuffedarier. Til dette skal føjes antallet af afsendere, som er på 290 personer. Det er ikke kun enkeltpersoner, men også grupperinger som ex. kunst- eller musikgrupper. Heri indgår produktionsworkshops, steder hvor der er blevet produceret, og hvor produkterne ikke er i skuffedariet. Der er således tale om en blanding af besøgstal til workshops og antal "forfattere" i basen. Tallet er muligvis højere endnu. 2. Ca. 3000 unge har deltaget i events og workshops. 3. Der er foregået 3061 udlån mellem d. 26.2. 2010 (som var opstartsdagen) frem til d. 1.4. 2011 3. Demotekets organisering Seks biblioteker har været involveret med én deltager fra fem københavnske bydele; København K, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Valby. Der har i alt været ansat én projektleder og syv ambassadører i løbet af projektets to-årige forløb. 4. DIY Kulturen: Tanken bag DIY-kulturen er, at skabe et uafhængigt netværk af kunstnere, aktivister og fristeder, der alle har dét til fælles, at man laver kultur fordi man og vil, og ikke for pengene og prestigens skyld. I DIY-kulturen er alle lige, så uanset om man booker shows, spiller i band, bygger cykler, laver folkekøkken eller noget helt
andet, bidrager man lige så meget til at kulturen holdes i live, ubetinget af aktiv deltagelse eller den blotte tilstedeværelse. Netop denne mentalitet har gjort, at det kan lade sig gøre at have et stærkt internationalt netværk på tværs af konstruerede grænser, som nationalitet, køn, seksuel orientering, alder og erfaring. Hvad den kommercielle industri og tilhørende forbrugskultur ser som et problem, vælger menneskene i DIY-kulturen at se som en udfordring, samt en mulighed for at afprøve nye grænser, og lære mere om hinanden og de mennesker man er i en verden der tilhører alle. (Inspiration fra interviewet med ambassadørerne, fra Wikipedia og fra diverse websites, hvor DIY er beskrevet) 5. Interview med Demotekets ambassadørkorps Følgende er uddrag af interview med Demotekets primære projektformidlere, projektbærere og projektinnovatører, også benævnt ambassadørerne. Interviewet er foretaget d.13. april 2011 som et fokusgruppeinterview. Der har som sagt i alt været ansat syv ambassadører, som hver især har været ansat med et maximum på syv timer pr. Ambassadør. Til interviewet var tre ambassadører til stede dvs. En repræsentation på ca. 50%. To af dem er fortsat ansat i projektet i den nye driftsfase. De to kvinder udgør samtidig projektets mest erfarne ambassadører både hvad angår alder og tidligere erfaringer med demokratiserings tiltag, undergrundsmiljø og events. Spørgsmålene i det følgende har til hensigt at beskrive hensigten med ambassadørernes indsats, og samtidig udgøre en mindre evaluering på om ambassadørerne har det som de skulle jf. projektets mål. Ansættelsen af ambassadørerne er Demotekets væsentligste investering, idet ambassadørerne er udvalgt efter deres på forhånd engagement i DYI kulturen. De har alle konkrete og mange årige erfaringer med undergrunds-events og
engagement i demokratiske processer både formelle og uafhængige projekter. De er på hver deres måde forankret i kreative vækstlag i henholdsvis København og Århus. Én af dem har tidligere været deltager på Kaospiloternes Frontløber uddannelse for unge mellem 13-16 år. Der er stor variation i deres uddannelsesbaggrund og de fremstår i det hele taget meget forskellige både i deres referencer, erfaringer og ambitioner. Ambassadørernes rolle har således både været at være fortalere og formidlere af en kreativ og demokratiserende ide, og at facilitere projektets udvikling og skabe en platform for indholdsproduktionen. Valget af ambassadører har været afgørende for Demotekets udseende og de resultater, der er skabt af projektet. Projektledelsesmæssigt vil det være relevant at betragte Demoteket gennem disse øjne for at sikre, at der løbende bliver defineret overordnede strategier, der kan gennemføres uden at være personafhængige. Alternativt er, at man ser dette som ét af projektets målsætninger, at arbejdet nedefra med rekruttering og opsøgning af kunstnere til projektet i sig selv kan betragtes som metodisk klart, og at konsekvenserne er klare for projektets ansvarlige. Det må samtidig understreges, at et DIY kulturprojekt næppe kan gennemføres i en top-down styret proces. Det vil i sig selv være kontrastfyldt og ambivalent. Outreach eller kreativt vækstlag? Indledningsvis diskuterede ambassadørerne projektets præmis; var det et outreach socialt projekt? De kom frem til, at definere det som et tiltag rettet mod Københavns kreative undergrundsmiljø, og de definerede Demotekets produkter som: Alt det der ikke allerede er på biblioteket, altså det som er ikke-mainstream. Dvs. alt fra én der sidder og spiller guitar, til et digt, til Indie selskaber der er megahypede i København. Derfor fokuserede de på de store udbydere af undergrundskulturer. De gik bl.a. i fællesskab til DUB Plate.
Ambassadørerne diskuterede undervejs om de egentlig selv er biblioteksbrugere. De var enige om, at de alle ville have brugt Demoteket som mulighed, hvis de havde været yngre. Lidt om rekrutteringen af ambassadørerne og hvordan rammerne for jeres arbejde så ud? A, B og C var med fra starten og også D og E/F. F havde en depression og D gik ned med stres over Demoteket og de projekter hun i øvrigt var engageret i. E sagde op fordi han havde sindssyg travlt, og så var han kritisk overfor det kommunale system, hvor lønnen var dårlig i forhold til hvad folk lagde i det af arbejde, Han havde fuldtidsjob ved siden af, og han var politisk aktiv. Han var med i den indledende fase, hvor der var forventninger om at man lagde meget arbejde i starten. Ofte blev der tale om at arbejde.fuld tid, og mange blev stressede og følte sig udnyttede. Alle er enige om, at det gjorde forløbet meget skizofrent, man blev faktisk lidt udbrændt fortæller de. Ambassadørernes roller Ambassadørernes primære roller var at lave workshops og tage ud og repræsentere Demoteket på bibliotekerne. Ambassadørerne oplevede imidlertid, at de individuelle biblioteker havde alt for høje forventninger De ville have at vi skulle være der meget mere fortæller én af ambassadørerne Det vigtigste for os var, at der er meget materiale, fortæller en anden. Især Vigerslev bibliotek bliver beskrevet som vanskeligt. Her var forventningerne bl.a., at der skulle være mindst 3 arrangementer, men tilslutningen i den bydel var meget lav. Ifølge ambassadørerne bor der ikke unge med interesse for undergrundskultur i den del af byen. De ville bare have events på biblioteket. De forstod ikke hvad vores rolle var, beskriver de samstemmende Vi ville lave koncerter med folk der senere skulle optræde på Roskilde Festivalen.
En anden ambassadør (én af de ældste og mest erfarne projektledere, A på 31 år) blev ansat i maj og hendes rolle var at kommunikere; og herunder lave PR og nyhedsbreve og tage ud og holde foredrag om Demoteket. Fokus i foredragene var at få unge inddraget i byrummet, sætte gang i processer, hvor man fx bygger sit eget instrument og ikke mindst skabe rammer for, at de unge får kompetencer til at vise deres produkter og få dem udgivet. A fortæller at hver måned har haft et tema. Nogle temaer var mere vellykkede end andre: fx var Animationsworkshoppen meget vellykket, fordi der kom mange folk (ca. 30 deltagere mellem 13-30 år), alle fik et kamera + whiteboards. Senere tog man ud på designskolen og for at klippe filmene. En anden workshop om Street Art var mindre vellykket Vi skulle lave en film om Street Art, hvor vi skulle følge en grafitti maler, men alt materialet blev stjålet det var ikke en succes... Ambassadørernes kultur- og demokratiopfattelse: De fortæller i intern dialog: Do it Yourselfkulturen handler om at styrke unge kreative mennesker fra at være passive til aktive medspillere. På den måde bliver man selv kulturformidler. Det handler om hele tiden at klæde folk på til selv at skabe og handle. Zine-kulturen er en måde at formidle på. Man skribler lige ent hurtigt eksemplar af et eller andet. Derefter lægges det ud som 4 unikke eksemplarer rundt om i byen. Det kan være sort/hvid eller en plakat. De er speciallavede ting, der ikke kan downloades. Man skal have det i hånden og det inddrager folk: Derfor valgte vi også internettet fra, og vi gik udenom pladeselskaber og populærindustrien. På den måde bliver Zine-kulturen også en kritik af det kommercielle lag, fordi folk er vant til gratis kultur på nettet fx Youtube og My Space. Der var fokus på at skabe produkter der ikke var konkurrencepåvirkede. Miljøet DIYkulturen voksede for alvor frem i slutningen af 90 erne. Her var især efter Ungdomshuset på Jagtvej en væsentlig aktør (dette fremgår også tydeligt af deres nuværende hjemmeside) og bl.a.
Teknisk Skole på Julius Thomsensgade, hvor man selv indbandt sine bøger og udgav dem vha af teknologiske muligheder. Ambassadørerne mener DIYkulturen eksploderede da Ungdomshuset blev lukket. Det skabte en nærmest eksplosiv politisk bevægelse fra alle mulige kredse. DIYkulturen stikker i mangfoldige. Kendte har brugt DIYkulturen. Profilerne er primært mennesker der rejser meget og som udgør det kreative vækstlag i København. Det er designere og musikere. Det er mennesker, som gør det selv fordi de ikke kan lade være. De går helst uden om systemet. De unge er så modne og bevidste om hvad der er godt, og hvad der er dårlig smag, politisk korrekt og det modsatte, hvordan man tiltaler en 30 årig kvinde. De har virkelig styr på mange ting. De er vant til at gøre tingene selv. Folk kan ikke sige nej Fortæller ambassadørerne. Miljøet er vigtigt for Demoteket. Kontrasten til systemet er central. Man må spørge sig selv, hvad der kan lade sig gøre udenfor systemet. Og hvad er det som systemet forhindrer? Tillader?. Det er ikke evalueringens mål at konkludere herpå, men det er dog væsentligt at etablere en indsigt i, at projektets succes på mange måder er, at Demoteket er initiere af systemet og samtidig har formået at bevæge sig i The Blue Ocean, hvor der er skabt en stille men fokuseret bevægelse, som har sikret en høj grad af ukontrolleret kreativitet, kunst af høj kvalitet og innovation i en grad, der kan betragtes som en stor succes. Midlertidigt kultur clash mellem bibliotekerne og DIY miljøet Én af ambassadørerne fortæller, at de oplevede en modstand hos de involverede bibliotekarer De var sure over, at det var et Nørrebro og et Vesterbro crowd. Der er ikke DIY i østerbro eller i valby eller inde i byen. Dette sammenstød har måske netop med de oprindelige tanker om Demoteket at gøre. Projektet var bredt tænkt, og ideen var at gøre det attraktivt for andre end den københavnske
undergrund Ideen var ikke at vi kun skulle beskæftige os med den undergrund vi selv synes var interessant. Men fordi vi valgte at lægge stilen an så man blev inspireret og vi fokuserede på de ting der var mega inspirerende var vi gode til at henvende os til det kreative vækstlag...,men vi har faktisk nået den 18-årige fra Jylland, der gerne ville i kontakt med DIY i kbh. Der var tilsyneladende et enormt behov i Århus, hvor man nu har krævet at der etableres et Demotek. Århusianerne låner ting fra Demoteket i København. Demoteket er en urban ting. Læser man til gengæld de evalueringer som bibliotekarerne har fremendt til projektlederen er der ikke tvivl om, at der ikke er gensidig forståelse af projektets mål og målgrupper. Det er vanskeligt at konkludere om det drejer sig om en skæv beslutningshaverfordeling eller om umødte forventninger. Det er relevant for den kommende driftsfase at varetage alles interesser, idet projektet forudsætter anerkendelse både fra system og undergrund. Organisationen og arbejdsrammen Demoteket presser sig ind i folks liv hvor de også er engageret i forvejen, alle siger ja og ja. Det bærer præg af at være frivilligmiljø. Fx gik B ned med stress. Man kommer til et møde og tænker jeg skal huske at sige nej nej nej. De syv timers ansættelse af ambassadørerne er for at sikre at man ingen rettigheder har. De fortæller endvidere: At de oplevede et fravær af styring. Men til gengæld oplevede de stor tillid fra Hans-Henrik Skous side. Det problematiske var (nævner de), at Hans-Henrik Skou blev facilitator for ambassadørerne, og på den måde manglede der, ifølge ambassadørerne, en koordinering og styring af projektets helhed og således også en anerkendende inddragelse af alle projektets aktører. Der opstod deraf en splid mellem ambassadørerne og bibliotekarerne i arbejdsgruppen. Ambassadørerne oplevede, at styregruppen var usikre på hvad ambassadørerne lavede når de
ikke var i direkte kontakt med dem. I den forbindelse savnede ambassadørerne, at der var lidt mere koordinering og forventningsafstemning generelt og fremadrettet. Der manglede en indledningsvis dialog, der kunne afstemme at der var tale om DIY undergrundsprojekt og at projektprocesserne især handlede om at skabe en kreativ identitet. Ambassadørerne havde oplevelsen af, at der ikke var gensidig forståelse. Det samme gør sig gældende for bibliotekarernes vedkommende. Det er klart, at dette bør afstemmes rent projektledelsesmæssigt. Det anbefales, at man overvejer om bibliotekerne kan definere et antal mål for hvordan og hvor meget de ønsker at anvende Demotekets ambassadører. I fald der er tale om projektforløb eller lignende bør der skabes gensidig interesse for at sikre, at der er økonomi til at gennemføre mål og imødekommende forventninger på alle niveauer. Demoteket i den nye driftsfase I denne næste fase af Demotekets drift er der foreløbig ansat to af de gamle ambassadører. Her beskriver de deres planer: Vi skal arbejde sammen med grupper, hvor vi kan udlicitere byrderne både til kunstnere eller andre. Vi skal bede dem om at facilitere et arrangement, en workshop eller en foredragsrække. På den måde bliver kun koordinerende. vi vil gerne lave PR og kommunikation. Og måske få brandet projektet mere strategisk. Vi skal jo selv stå for rigtig meget. Interviewer spørger: Hvad skal der til for at nå nogle andre målgrupper? Den ene ambassadør har forsøgt at invitere forskellige DIY fællesskaber bl.a. via Musikdaghøjskolen og unge fra Bolsjefabrikken og herigennem blande unge fra forskellige steder. Den største barriere er, at der mangler økonomiske ressourcer. Men ambitionerne er ret tydelige. Ambassadørerne vil gerne booke dem der har indleveret ting og materialer og herigennem styrke Demotekets eksisterende og potentielle netværk. De fortæller, at de stadig er igang med at skabe Demoteket et brand. Det tager et
par år. Derfor er de startet forholdsvist snævert i DIY kulturen, blandt First Movers de har opsøgt. Her bliver der skabt vigtige attraktive trends. Men de vil gerne have tid til at gøre brandet stærkere. De vil gerne have guitarsofie med (guitarsofie er den almindelige unge fra ikke DIY kulturen og vækstlaget. Hendes miljø er mainstream og hun skal eksponeres og tiltrækkes på en særlig måde). Men ambassadørerne mener, at rammerne skal være helt klare, så det ikke virker som en amatørforestilling fra starten. Vi skal være helt klare på hvad og hvem vi er, og vi skal skabe en identitet som folk gerne vil være en del af. Identitet skal skabes nedefra. Demoteket er et stærkt koncept, men driften er ikke blevet prioriteret fordi man har ville leve op til antallet af forventede events. Der skal fortsat gøres en kæmpe indsats for at skabe opmærksomheden på muligheden for at indlevere produktioner/kunst. 6. Opsamling på forandringsteoretiske mål, resultater og anbefalinger 1. Evaluering af aktiviteter 2. Proces, succeskriterier og målvurderinger. Opsamlende kan der siges om det samlede udbytte, at slutbrugerne har opnået deltagelse og produktlånemuligheder, ligesom mængden af events ca. 28 har tiltrukket mere end 3000 unge. Overordnet betragtet har der hvad angår lønmidler til ambassadører og projektleder været et kvalitativt stort udbytte. På lønmiddelsiden er der taget ambassadørernes ekstremt beskedne antal arbejdstimer til rådighed skabt en synlighed og et Demotek, der har basis for at overgå til drift. Styregruppens samlede udbytte er vanskeligt at måle på, da de enkelte events og produkter i skuffedarierne primært er foregået og indkommet på Nørrebro og Vesterbro. Hvad angår de to bydeles udbytte er der tale om en stor succes, som samtidig efterlader Demotekets aktører med en solid viden om hvem og hvor Demotekets form og indhold primært henvender sig til. Det væsentligste udbytte er støttegivernes, idet
de enkelte projektudfordringer ikke har forringet eller forhindret projektets fremdrift og resultater. Støttegiverne kan dog med rette forudsætte, at projektets drift tages stilling til fx hvor vidt ambassadørerne lønnes for lavt, om styregruppens funktion er relevant for projektet og om de enkelte biblioteker skal forholde sig forskelligt til Demotekets funktion og betydning på netop deres institution. Støttegiverne har samtidig fået en vigtig viden om potentialet i brugerstyrede og borgerinddragende bottom-up processer, som bør danne grundlag for metodisk nytænkning og anledning til flere demokratiserende kreative initiativer. Anbefalinger på baggrund af interviewet Det har været vanskeligt at få øje på en aktiv feedback kultur både hvad angår samarbejde, produkternes kvalitet mv. Det kan hænge sammen med følgende præmisser. Dels at der var meget lidt medieomtale af projektet og derved måske en for ringe grad af opmærksomhed på projektet, som kunne have stimuleret projektets udvikling løbende. I forandringsprojekter er feedback central om end det ofte er en meget lidt udviklet arbejdsform. Feedback forbindes oftest med en negativ kommunikationsform. I det her tilfælde er feedback en aktiv del af den demokratiske proces. Både ambassadører, projektleder og styregruppe ville have haft gavn af den gensidighed, der bør ligge i en styret feedback arbejdsproces. Det er her vigtigt at understrege, at nærværende evaluering er et bidrag til lede projektets fortsatte eksistens men lige så meget en indkredsning af de erfaringer der er indkommet og som kan være til stor gavn for øvrige projekter. Rent metodisk læner de mere strukturelle vurderinger sig op ad en forandringsteoretisk tilgang, som peger i retning af at alle aktører og interessenter (brugere, borgere mv.) oplever værdien af projektet. 1. Det er vigtigt at medtage både ambassadørers og styregruppens perspektiver. Ny viden og unikke erfaringer er
bl.a., at Demoteket har tiltrukket unge, som normalt ville bevæge sig i miljøer, der ikke er en del af etablerede kommunale rammer og støttebevilligede organisationer. Demoteket har med andre ord etableret en noget usædvanlig bro mellem et individualiseret kreativt vækstlag (en 4. sektor i samfundets netværk hvor der normalt tales om 3 netværkstyper henholdsvis offentligt, privat/kommercielt og frivilligt (3. Sektor/NGO). Det anbefales at blive mere bevidste om hvorfor dette er sket og hvordan sådanne projekter kan være gunstige for alle trods netværkenes meget forskellige udseender. 2. Demotekets rammer har vist sig at være gunstige og begrænsende både i relation til en begrænset tilgængelighed af økonomiske ressourcer og i relation til en frit fortolket ramme af målgrupper og produktioner. Det anbefales, at man i den fortsatte drift fortsat er nysgerrige på hvordan disse rammer er medskabende og forandringsskabende. 3. Hav fokus på følgende nye erfaringer og udfordringer: Opdelingskulturen er udfordret i mangfoldigheden af produktioner. I Demoteket er ungdomskulturen ikke snævert defineret ved alder, men har haft outreach til en meget bred gruppe af unge mellem 13-35 år. Man har oplevet, at det er åbent for alle, men at budskabet er kommet ud begrænset. Kategoriseringerne er ophævet og kvalitetskriterier er til forhandling (anti-mainstream og anti-kommercielt) 4. Mht. organiseringen af driftsfasen er det tydeligt, at ambassadørernes ansættelsesvilkår ikke afspejler deres kompetencer og loyalitet overfor projektet. Det bør genovervejes om man kan lønne anderledes evt. i perioder og hvem der i øvrigt kan blive partnere i projektet. Andre partnerskaber kan måske være med til at sikre en stærkere koordinering. Her er det bl.a. relevant at overveje medier, kommunikationspartnere og andre mulige partnere, der ikke tillægger projektet en begrænsning. Ligesom der kan være private sponsorer med stor interesse i Demoteket.
Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at som evaluator på Demoteket har det været en æstetisk, nyskabende og intelligent oplevelse at tale med de forskellige aktører, gennemse produkterne i skuffedarierne og skrive disse erfaringer ned. Projektet har en kærkommen position i en tid, hvor kultur tæmmes og kontrolleres mere end nogensinde før. Der er allerede mange væsentlige erfaringer at dele ud af. Mvh, Anne Boukris Evaluator, rådgiver og underviser boukris@ruc.dk For spørgsmål/mv. kontakt via e-mail/eller mobil 26-234069