IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer. Vores måde at tænke skole på, skal derfor afspejle den virkelighed som vores elever færdes i. Anders Hyltoft IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen af undervisningen. Vi kan ikke rykke ved brugen af IT uden at skulle omtænke vores praksis omkring den. Hvis vi skal forberede vores elever på et samfund hvor informationsteknologi i den ene eller anden form, kommer til at være en stor del af den måde de lever og arbejder på, skal vi allerede nu gøre mere og andet end vi gør. Vi ved ikke med sikkerhed hvad fremtiden bringer, men vi kan se at IT har forandret verden og til stadighed giver mennesket nye muligheder for at udtrykke sig og samarbejde på. Dette faktum skal vi som skole være opmærksomme på. Vi skal forberede vores elever på en fremtid hvor deres teknologiske og innovative kompetencer (eller mangel på samme) i højere grad bliver afgørende for om de vil kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Derfor bør skolens dagligdag være præget af en selvfølgelig brug af it. WEB 2.0, cloud og alt det der... Fra internettes spæde start (WEB 1.0), hvor det i høj grad var præget af at man som internet forbruger kunne gå på forskellige hjemmesider og læse indhold, er en ny generation af internettjenester dukket op. Disse WEB 2.0 tjenester giver folk mulighed for selv at lave indhold og samarbejde vha. forskellige on-line værktøjer. Facebook, Youtube og Twitter er glimrende eksempler på sådanne tjenester, som ikke alene giver folk udtryksmuligheder, men også i nogen grad fungerer som relevante sociale netværk for folk. Cloud er betegnelsen man bruger for tjenester og programmer som ligger og bliver afviklet på internettet. F.eks. skal Google Apps, ikke downloades og installeres for at kunne bruges, da det netop er cloud baseret. Tendensen er at vi i fremtiden kommer til at bruge færre installerede programmer.
Viden. Det er da noget man Googler... Samfundet er under forandring. Hvor folk tidligere ville betale andre for at udøse deres tillærte visdom, gør den store overflod af tilgængelig information at ingen længere vil betale for at blive informeret. Vi lever altså i et overflodssamfund. Overflod af information især. Vores uddannelsessystem skal derfor i højere grad sørge for at nutidens digitale indfødte bliver kompetente udi at navigere i den ekstreme informationsmængde som er tilgængelig overalt, og ikke mindst lærer at anvende den erhvervede viden i praksis. Netop evnen til at anvende viden på nye måder er det vi skal søge at opdyrke i nutidens unge. Innovation som kompetence bliver derfor en af skolens væsentligste opgaver fremover. Det faglige indhold Med udviklingen af Web 2.0 er de sociale medier blevet en væsentlig del af internettet, Facebook og Twitter fylder meget i folks tid, er blevet vigtige redskaber erhvervs og samfundsmæssigt. Brugen af de sociale medier spænder fra at muliggøre folks blogging om deres privatliv, over professionelle erhvervsnetværk og til at være væsentlige informationsformidlere i forbindelse med f.eks. oprøret i Egypten mm. Lige sådan er spil et medie som ikke alene optager den unge generations tid, men som også rent økonomisk er større end musik og film mht. salg på verdensplan. Som skole, kan man derfor ikke ignorere disse samfundstendenser og man kan ikke tillade sig at bagatellisere spil og sociale medier som nye genrer. Derfor skal vi sørge for at behandle disse i den alm. undervisning. Hvad med de gamle dyder? Heldigvis vil læreren stadig spille en væsentlig rolle i uddannelsen af de digitale indfødte. Den faglige og pædagogiske kompetence hos læreren skal i høj grad være med til at kvalificere elevernes færden i den fysiske og virtuelle verden. Tanker omkring etik og moral er i lige så høj grad væsentlige emner for nutidens unge mennesker. Måske især også fordi omgangsformerne med deres jævnaldrende i højere grad befinder sig på sociale medier og mobile teknologier som gør at bevidstheden omkring etisk adfærd er lige så vigtig som den altid har været. Digitale indfødte Betegnelsen for de mennesker som er født ind i den digitale tidsalder. Den digitale indfødte: - Kender ikke til en verden uden internet og mobiltelefon. - Er altid på i en eller anden form. - Har altid set internettet som et online værktøj. - Er vant til indhold som er tilpasset dem som forbrugere. - Er vant til at fravælge umiddelbart uinteressant indhold. - Ønsker ikke at undervises med foredrag. - Søger respekt, tillid og at deres holdninger bliver hørt og medregnet. - Ønsker at følge deres interesser - Ønsker at skabe med deres nutids værktøjer - Ønsker at samarbejde og konkurrere med hinanden - Ønsker at dele holdninger med ligesindede, i skolen og resten af verden. - Ønsker uddannelse som ikke kun er relevant, men nutidigt tilrettelagt. Fremtiden er her allerede. Den er bare ikke særligt jævnt fordelt. William Gibson
"What we want is to see the child in pursuit of knowledge, and not knowledge in pursuit of the child." Unge mennesker befinder sig i netværk. Enten fysisk eller virtuelt. --George Bernard Shaw Tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed... Den digitalt indfødte generation bevæger sig i en dagligdag med et kæmpe sansebombardement fra forskellige medier. Denne massive informationstilgængelighed gør at de i højere grad end tidligere generationer udvikler evnen til at navigere i forskelligartede og samtidige informationsinput. Evnen til agere i i dette overdrevne informationssamfund, giver eleverne gode forudsætninger for at kunne forholde sig til flere forskellige emner på én gang, men dette generationstræk stiller dog også nogle nye udfordringer for den traditionelle opfattelse af undervisningen. Hvor elever tidligere i højere grad kunne fastholde opmærksomheden på et enkelt emne, vil denne og kommende generationer netop være vant til mange input på én gang, input som tilmed er tilpasset dem som forbrugere. Dette gør at de digitale indfødte hurtigt lærer at fravælge indhold som ikke umiddelbart virker interessant, eller er præsenteret i en form som de finder tilgængelig. Det gør det sværere at navigere i en skolestruktur som ikke er tilpasset virkeligheden udenfor skolen. Den enkelte elevs evne til fordybelse er tilstede, men er i højere grad afhængig af at man får information præsenteret, så den er nem at dykke ned i. Hvis noget er unødvendigt besværliggjort, bliver det ikke brugt. Det gælder også undervisningen. Hvad gør man så? Vi skal i fremtiden lægge vægt på at undervisningen er tilrettelagt, så eleverne selv kommer mere i spil og kan bruge deres evne til multitasking i en skoledag, som tilbyder mange tilkoblingsmuligheder for den enkelte elev. Vi skal tilrettelægge skoledagen og elevens forberedelse, så materialet er nemt tilgængeligt og gerne i en medieform, som eleverne er vant til at beskæftige sig med. Vi bør gøre brug af allerede eksisterende muligheder for at præsentere en forberedelse i f.eks. videoform, så eleverne i efterbehandlingen af deres arbejde kan gense dagens lektie på deres eget udstyr derhjemme.
ren, ø d r ne. e åb r e ind.. r å Læ g l selv a k s du men
Den digitalt indfødte generation bevæger sig i en dagligdag med et kæmpe sansebombardement fra forskellige medier. Lærerens kompetence og rolle Alle de førnævnte faktorer samt kravet om brugen af nuværende medier og teknologier i skolen, kan fylde et ellers kompetent fagpersonale med angst. Den umiddelbare følgevirkning vil være, at man som faggruppe ønsker kurser og kompetenceudvikling så man kan lære de nye teknologier at kende. Paradokset er dog, at for at blive vellykkede udi at indkorporere teknologi i sin undervisning, skal læreren ikke selv lære at bruge teknologien (selvom det kan være en god idé). Derimod skal læreren vide hvordan og hvornår eleverne skal bruge teknologi for at udnytte deres læringspotentiale. I denne pædagogiske tilgang er det elevens opgave at bruge teknologien. Læreren skal coache og vejlede teknologianvendelsen for at sikre optimal læring. For at gøre dette skal læreren benytte sig af kompetencer som allerede er en vigtig del af deres job. Der skal fokuseres på at sætte tingene i en faglig kontekst, stille gode spørgsmål, fastholde arbejdsiver, og evaluere kvaliteten af elevernes arbejde.
5 facts om skolen: Her er 5 punkter som man som lærer SKAL forholde sig til her på skolen. 1. Vi bruger ikke Microsoft Office På skolen har vi alle Google Apps, som er en cloudbaseret kontorpakke. Denne service giver udover alm. tekstbehandling også eleverne mulighed for at samarbejde omkring et dokument eller præsentation på meget bedre vis. Hvis man skal bruge tekstbehandling som er installeret på maskinen, kan man bruge Open Office. Dette gælder også til alle fremtidige prøvesituationer. 2. Vi kommunikerer digitalt Lærerne. pædagogernes og ledelsen kommunikation til hjemmet, vedbliver at foregå digitalt. Kontaktbogen bliver dermed også overflødig, da dens digitale afløser også findes i Intra-systemet. 3. Vi indtænker nye medier og IT Video-produktion, billedbehandling, sociale medier, spil, mm. Relevante værktøjer og nye medier skal indtænkes i den alm. undervisning, så det ikke bliver et appendiks, som bliver brugt nogle gange. 4. Vi vil gerne have at eleverne medbringer deres eget grej. Vi ser gerne at elevernes mobile enheder, som bærbare pc er, mobiltelefoner og andet udstyr medbringes og medtænkes i den alm. undervisning. Det udstyr er en del af virkeligheden vi lever i, så skolen skal ikke være et værn mod det. Tværtimod... 5. Undervisningen skal være tilgængelig Med de digital medier vi har til rådighed allerede, bør læreren stille sin undervisning til rådighed som medie. Også udenfor skoletiden. Gem dagens tavlenoter på Intra, optag din fremlæggelse på, osv.