Linjefag Tirsdag og torsdag har alle efterskoleelever et linjefag. Linjefaget er valgt for et helt skoleår ad gangen af eleven selv. Hvis en elev efter en periode ikke kan arbejde med det valgte linjefag, kan en anden linje vælges efter vejledningssamtale med lærerteamet omkring eleven. Skolen vil fra begyndelsen af året gøre en stor indsats for, at den enkelte elev vælger den linie som passer bedst mht. interesser og evner, for derved at opnå det største personlige og faglige udbytte. Et linjefag er i forhold til valgfag et langvarigt undervisningsforløb, hvor der kan arbejdes grundigt med mange facetter inden for det enkelte fag. F.eks. kan der oparbejdes rutiner med passende beklædning og mødestabilitet. Desuden har eleven over den lange periode mulighed for at identificere sig med faget og derved udfordres personligt og fagligt. Målet er at eleven udvikler kompetencer, som kan blive til gavn resten af livet. Ligeledes ønsker vi, at det intense og lange forløb kan være medvirkende til at eleven får en positiv selvforståelse, af at kunne noget inden for det valgte linjefag. I skoleåret 2011/2012 tilbyder Stubbekøbing Efterskole følgende linjefag: Håndværk Kreativ Rollespil Hjem og Sundhed Sport Friluft Drama Nedenfor er de syv linjefag beskrevet.
Håndværkslinien Mål: At eleverne - får et alsidigt kendskab til forskellige håndværk, herunder arbejde med træ, metal, motorer og forskellige anlægs- og mindre byggeopgaver. - oplever glæden ved at være en del af en gruppe, hvor der skal tages hensyn til andre, og hvor der skal træffes fælles valg og beslutninger. - får et alsidigt kendskab til værktøj og deres opbevaring og vedligeholdelse. - lærer at planlægge en arbejdsopgave og i mindre omfang udarbejde tegninger. - får succesoplever og gerne en basis for en fremtidig hobby eller erhverv Midler: Udgangspunktet for håndværkslinjen er værkstedet, hvor undervisningen hver gang begyndes og afsluttes. Der i mellem er hele skolens område til rådighed alt efter hvilken opgave der undervises i. Virksomhedsbesøg kan også forekomme. Der veksles mellem teori og praksis. Der arbejdes med mindre projekter. I nogle af dem er emnet/opgaven fastlagt og i andre tages der udgangspunkt i elevernes ønsker. Af projekter i 11/12 kan nævnes: Det mobile arbejdsskur indrettes til opbevaring af værktøj og materialer, og bruges som base for opgaver rundt på skolen. Pasning og vedligeholdelse af skolens mindre maskiner. Bygge et gangareal så man kan færdes indendørs mellem klasserne.(dette gøres i samarbejde med skolens pedeller) Indrette og etablere et område på skolen til at håndtere affald. Dermed også fokus på elevernes farlige affald. Vedligeholdelse og udvidelse af udendørs fritidsaktiviteter. Cykelstativ/ skur. Metode: I forhold til elevernes kompetencer og frimodighed, undervises der efter: gruppearbejde, hvor gruppen snakker sig frem til en løsning, eller hvor én af eleverne i gruppen har en ide, som de andre gerne vil være en del af. eneundervisning, hvor en elev gerne vil gå på opdagelse, og lære af egne erfaringer. mesterlære princippet, hvor eleverne ser hvordan læreren gør, og forsøger at gøre det samme. virksomhedsbesøg kan indlægges, hvis de fremmer målet.
Kreativlinjerne Det overordnede mål med eftermiddagsundervisningen er at give eleverne rammer, hvori de i vekselvirkning kan arbejde eksplicit og implicit med udviklingen af personlige, sociale, faglige og værkstedsfaglige kompetencer. Faget tilrettelægges således, at elevernes forskellige forudsætninger tilgodeses, og den enkelte elev kan arbejde individuelt med udvikling af egne kompetencer. Kreativ-linjerne spænder bredt og rummer både meget specifikke og fagligt afgrænsede områder og mere rummelige og tværfaglige emnearbejder. Eleverne skal stifte bekendtskab med mange håndarbejds- og billedkunstdiscipliner. De vil efter ønske kunne fordybe sig i områder, der interesserer dem, og arbejde med disse grundigere, evt. også i fritiden. Faget er såvel praktisk som teoretisk. Eleverne vil derfor ud over at afprøve forskellige produkter i praksis, blive formidlet viden om enkelte produkters tilblivelse og egenart, muligheder og begrænsninger. Årets gang og årets højtider vil i et naturligt omfang danne ramme om dele af fagets arbejde. Eleverne skal lære at glæde sig over egne og andres produkter. Derfor vil produkter naturligt blive udstillet på skolen til andres glæde. Eleverne skal også lære at give og modtage positiv kritik i det omfang, den enkelte elev magter det. Eleverne vil få mulighed for at arbejde med enkelte materialer helt fra grunden, det kunne fx være papirfremstilling, lerarbejde, plantefarvning eller pasning af pil-planter, og de vil arbejde med halvfabrikata, som fx at male eller sy på færdigkøbte produkter. Der evalueres løbende sammen med eleverne. Mål: - Eleven igennem undervisningen lærer forskellige håndarbejds og billedkunstdiscipliner at kende - Eleven udvikler sine egne kompetencer indenfor det kreative område - Eleven får en kreativ oplevelse og bliver æstetisk bevidst - Eleven lærer at glæde sig over egne og andres produkter - Eleven oplever at kunne lave et produkt, der kan bruges i dagligdagen
Midler: Følgende faglige områder vil der blive arbejdet indenfor: (de enkelte konkrete discipliner er nævnt som eksempler, det er ikke muligt at nå alle) GARN (fx stikke, hækle, væve, brodere, lave kumihimo eller lign.) Eleverne vil lære forskellige discipliner at kende, så disse kan genkendes, og de vil få mulighed for at afprøve enkelte områder i det omfang, de har interesse for det. TRÅD Eleverne tilbydes at lære at træde og sy på symaskine efter enkle forskrifter. Alle skal øve at træde en nål og lave mindre syarbejder og reparationer i hånden. RUMLIGHED Eleverne vil arbejde med rumlig billedkunst dele af følgende kunne indgå lerarbejde, papmache, arbejdet med cernit. Ligeså vil der kunne arbejdes med nålefilt. TRYKKETEKNIKKER Eleverne vil prøve at trykke på forskelligt materiale og med forskellige trykformer. TEGNE/MALE/FOTO Eleverne vil i forskelligt omfang lære at tegne (fx blyant, kul, kridt) og male (fx akvarel, olie) og anden billedarbejde. Herunder vil også indgå at eleverne bibringes et overordnet kendskab til kunsthistorie og enkelte kendte malere og deres billeder. Der vil blive arbejdet med perspektiver, teknikker, blikfang og farver. PILEFLET Eleverne tilbydes at lære forskellige teknikker til fletning af pil. Eleverne vil lave forskellige produkter både til sig selv og til udstilling på skolen. Eleverne skal være med i arbejdet omkring dyrkning og høst af pil.
Rollespilslinjen Det overordnede formål med eftermiddagsundervisningen er at give eleverne rammer, hvori de i vekselvirkning kan arbejde eksplicit og implicit med udviklingen af personlige, sociale, faglige og værkstedsfaglige kompetencer. Rollespil er et spil, hvor man leger med sin sociale kompetencer, spillene foregår i en fantasiverden, som så mange af vores elever holder af, men med de samme regler for handling og konsekvens, som de møder i hverdagen. Mål: - At eleven igennem undervisningen for arbejdet med sine sociale kompetencer. - At eleven oplever vigtigheden at kunne sammenarbejde. - At eleven lære at sammenarbejde om løsningsforslag og vælge den bedste. - At eleven lære at arbejde indenfor nogle givne rammer. Midler: Eleverne præsenteres for en fantasiverden, som mange af dem har et kendskab til fra de fantasybøger, som de læser. De skal danne en karakter med personlige træk, men som er en del af en gruppe. Gruppen vil komme ud for en masse problemstillinger, og de vil finde deres løsninger igennem diverse interaktion og ageren.
Hjem og Sundhed-linje Formålet med undervisningen er, at eleverne får mulighed indenfor de givne rammer at tilegne sig kundskaber og færdigheder indenfor områderne hjem og sundhed, således at de med udgangspunkt i et hjems funktioner, primært omkring mad og hygiejne bliver i stand til at handle og agere sundt og selvstændigt i eget liv. Der vil også lægges vægt på sundhed ud fra motion og fysiske udfoldelsesmuligheder. Igennem elevernes læring og arbejde med emnerne indenfor hjem og sundhed vil der lægges vægt på udvikling af personlige, sociale og værkstedsfaglige kompetencer. Faget lægger op til, at eleverne udvikler deres samarbejdsevner og udviser hensyn og ansvarlighed overfor hinanden i små grupper, men også overfor den store gruppe som helhed. Eleverne vil med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og interesser arbejde både individuelt og i små grupper teoretisk og praktisk med emner og områder indenfor hjem/ mad og sundhed. Der vil også undervejs arrangeres relevante ekskursioner, f.eks. til at se et landbrug, indsamle bær, frugter, fælles indkøb mv. Læreren vil oftest starte undervisningen med en teoretisk del, der formidler viden omkring f.eks. forskellige fødevaregrupper, vitaminer, mineraler, hygiejne, opskrifter, varedeklarationer mhp, at eleverne udvikler egne kompetencer og viden til at arbejde hygiejnisk, sundhedsbevidst og prisbevidst i hjem og køkken. Fagets formål er også at skabe livsglæde ved at lære at mestre produktionen af og servering af dejlig og varieret mad ud fra forskellige madkulturer og årstidsbestemte råvarer. Ligeledes glæden ved at få kundskaber og færdigheder omkring sund, hygiejnisk livsstil med afsæt i hjem og køkken og fysiske udfoldelser. Eksempler på emneområder og mål Fra jord til bord/ årstider og afgrøder Eleverne lærer om forskellige bær, frugter, grønsager, kornsorter De skal selv prøve at indsamle nogle af disse, f.eks. bær og æbler med henblik på at erhverve sig kundskaber og færdigheder om disses ernæringsværdier og anvendelse indenfor: 1. Bagning (f.eks. muffins, tærter, brød) 2. Syltning (marmelade) 3. Blende (f.eks. smoothies) 4. Kogning ( f.eks. æbler til æblekage, forskellige grønsager) Madkulturer og herunder anvendelse af kød Eleverne lærer om forskelligt slags kød/ dyr og næringsværdier ud fra dansk madkultur og madkulturer i andre lande (ét eller flere lande vælges) og eleverne producerer middagsretter ud fra opskrifter, der fokuserer på færdigheder i 1. Stegning (f.eks. frikadeller, koteletter, kylling)
2. jævning, legering (sovse, supper) 3. Ovnretter (f.eks.lasagne, pizza) Forskellige typer mad Eleverne lærer at tilberede f.eks. festmad (tre-retters), det sunde morgenmåltid, frokost, madpakken, mellemmåltid Økologi Målet er at eleverne får info og viden om og prøver at lave økologiske retter og bliver i stand til selvstændigt at forholde sig til økologi i personligt, miljømæssigt og samfundsmæssigt perspektiv Hygiejne og orden Gennem teori (herunder eksempler på bakterieudvikling og sygdom) og praksis at lære vigtigheden af hygiejne i køkkenet (vaske hænder, anvendelse af knive m.m.) samt lære om hygiejne og orden generelt i hjemmet, boligen Kostråd og kostmodeller Eleverne stifter bekendtskab med forskellige kostråd og -modeller mhp varieret og sund kost i hverdagen (f.eks. 6-om-dagen) Indkøb, varedeklarationer, prisbevidsthed Eleverne køber ind til forskellige madproduktioner og lærer om budgetter, priser og varernes indhold Vegetarmad Eleverne skal også stifte bekendtskab med vegetarmad og etik og holdning bag og selv prøve at fremstille f.eks. vegetarfrikadeller. Desserter Eleverne vil ligeledes komme til at fremstille forskellige slags desserter ud fra vekslende sundhedskriterier, f.eks. frugtdesserter, hjemmelavet is. Motion Som en gennemgående del af undervisningen vil eleverne de fleste gange praktisere motion i form af gåture, cykelture, boldaktiviteter.
Sportslinjen Formålet med undervisningen i sport er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Således hedder det i fælles mål for idræt: Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Læseplanen - De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrættens kultur. Arbejdet med kundskaber og færdigheder foregår både alene og sammen med andre. Ud over arbejdet med de kropslige færdigheder er fagets kulturelle og dannelsesmæssige kvaliteter bærende for undervisningen. Grundlaget for faget idræt er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, kropslige, idrætslige, sociale og kulturelle kompetencer, og dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasier og følelser. Indholdsområderne i Kroppen og dens muligheder er: motorik, løb, spring, kast/atletik, lege, gymnastiske færdigheder, boldbasis/boldspil, rytmiske bevægelser og dans, opvarmning, træning, krop og teknologi, udeaktiviteter, vandaktiviteter. Dertil kommer Idrættens værdier : samarbejde, fysisk udvikling, konkurrence, bevægelseskvalitet, krop og motion, etik og regler.endelig er der Idrættens kultur : samfund, idrætshistorie, international dimension, alternativ idræt. idræt i lokalområdet og projekter. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske udvalgte idrætter analysere og vurdere forskellige former for opvarmning og grundtræning anvende og vurdere teknik og regler inden for forskellige idrætter anvende uderummet til fysisk aktivitet. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter erkende og vurdere sammenhæng mellem kost og motion
forstå betydningen af sammenhængen mellem levevilkår og livsstil reflektere over samspillet mellem etik og moral i idrætten forstå betydningen af fællesskabet i idræt.
Friluftslinjen Beskrivelse: Friluft er primært forståelsen af, at naturen er et element der på brugbar vis, kan medvirke til aktivitet og livsglæde. At naturen kan motivere til udfoldelse og berige de kreative vinkler på et virksomt liv. Dertil kommer naturens muligheder for føde, overlevelse, instrument for viden af vind, vejr og jordforhold. At se, mærke, opleve og bruge naturen på tæt hold i form af ture, i forskellig slags vejr og på forskellige årstider. Eks. at lave bål, orienteringsløb, skovlege, strandens muligheder, byggeprojekter med udgangspunkt i naturen. Formål: At skabe underen og glæde ved at færdes i naturen og fascination over årstiderne. At lave aktiviteter i naturen, som skaber grobund for ro og fordybelse. At eleverne udvikler deres evner til og får lyst til selv at stå for friluftsaktiviteter. At lave et produkt et shelter hvor produktet fremstilles fra bunden. Metode: Vi vil lave forskellige ting i og af naturen. Vi skal opleve hyggen ved et bål. Lave forskellige aktiviteter på og omkring et bål. Vi tager på ture og oplever naturen i skov og på strand, så vi oplever forskelligheden i naturen. På et tidspunkt går vi i gang med at lave et shelter. Vi fælder selv træet eller får det som hele stammer og bearbejder det efterfølgende. Her stifter vi bekendtskab med forskellig slags værktøj og lærer at arbejde sammen og gøre brug af hinandens evner og kompetencer. Samarbejde, glæden ved at skabe og ansvarlighed for naturen er nogle af nøgleordene for friluftsag
Dramalinjen Med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og kompetencer arbejdes med drama i forskellige afskygninger. F.eks. teatersport, improvisationsdrama, små og enkle teaterspil. I første periode af linjefaget arbejder eleverne intensivt hen i mod en forældredag, hvor elverne opfører en musical. I år skal dramalinjen fremføre Bølle Bob. Mål: At åbne døren ind til dramafagets mange muligheder indenfor personlig udvikling At eleven oplever succes ved at kunne noget særligt. At træne elevens hukommelse til at huske replikker og situationer At træde ind og ud af en rolle, som skal spilles i en konkret situation At eleven igennem undervisningen oplever at gennemføre en stillet opgave At eleven oplever at der kan være flere måder at løse en opgave på At eleven oplever vigtigheden i delvist omfang af kunne samarbejde med de andre elever for at kunne spille et dramstykke, hvor alle er afhængige af hinanden. At gennemfører musicalen i november. Midler: Eleverne præsenteres for forskellige udtryksmåder og vejledes konkret i hvordan en rolle spilles. Mange elever har ikke prøvet at spille en rolle før, og får derfor en generel introduktion til det at lege og spille en rolle. Underviseren viser selv hvordan der kan udtrykkes forskellige stemninger og situationer. Musicalen som er en meget konkret opgave gennemarbejdes på mange niveauer. F.eks. at se den udført af andre dramaprojekter( filmatisering) At lytte til fortællingen f.eks. i andre udgaver.