Kommunale fællesskaber Digitalisering 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune
Kommunale fællesskaber Digitalisering Har vi råd til fortsat at have 98 forskellige systemer, 98 forskellige løsninger 98 forskellige leverandøraftaler 98 forskellige integrationer x 5 98 forskellige måder at gøre tingene på NEJ det har vi ikke det er for dyrt og leverandørene tjener kassen på kommunerne!!
Fælleskommunale løsninger Digitalisering Fordele: Stordriftsfordele billigere driftsomkostninger Effektiviseringer maskineri og medarbejdere Lavere udviklingsomkostninger flere til at betale én ny løsning Specialisering og højere kvalitet i løsningerne Standardiserede og ensartede systemer vi sætter dagsordenen i forhold til leverandørene - alt i alt vil vi få billigere og mere effektive systemer og løsninger
Fælleskommunale løsninger Ulemper Ulemper: Man kan ikke selv bestemme kommunal selvstændighed udfordres Skal indrette sig efter fællesskabet - en fælles standard, mister lokalt råderum Man skal investere både tid og penge på den korte bane Man kan miste arbejdspladser til nabokommunen hvis fællesskabet placerer opgaven der Man får sværere ved at tilgodese lokale leverandører - det koster at indgå i fællesskaber, men er prisen ikke værd at betale, hvis vi kikker på bundlinjen?
Kommunale fællesskaber 3 eksempler fra den virkelige verden 3 meget forskellige eksempler fra den kommunale verden på fælleskommunale løsninger, hvor der kan hentes en gevinst realisering. Og vil bede jer overveje undervejs hvad skal der til for at de resterende kommuner følger trop? Eksempel 1: Fælles IT drift Eksempel 2: Omkostningseffektive geodatasystemer Eksempel 3: Fælles SMS løsning
Kommunale fællesskaber Fælles IT drift 3 kommuner Furesø kommune har fælles IT drift sammen med 2 andre kommuner og det har vist sig at være en rigtig god forretning. Samlet investering: Tilbagebetalingstid: 11 mio. kr. 2 år Samlet årlig besparelse til de 3 kommuner: 6 mio kr Besparelsen er fundet på indkøb, lønomkostninger og konsulentbistand. Hvorfor gør alle andre kommuner ikke det samme?? Tallene taler vel for sig selv
Geodata i kommunerne Omkostningseffektivt? Benchmark af 37 kommuners udgifter på geodataområdet GIS-udgifter opdelt på drift og anlæg GIS-udgift (drift) GIS-udgift (anlæg) Gennemsnit af GIS-udgifter (anlæg+drift) 1.800.000 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 -
Geodata i kommunerne Omkostningseffektivt? GIS-udgifter pr. 1.000 indbyggere GIS-udgifter pr. 1.000 indbyggere Gennemsnit af GIS-udgifter pr. 1.000 indbyggere 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 -
Geodata i kommunerne Effektiviseringsmuligheder Benchmarkundersøgelsens resultater peger på følgende effektiviseringsmuligheder i kommunerne: Overgang til web-baserede systemer. Udfasning af dyr desktop GIS Reduktion af lokal kompleksitet og hellige køer, samt lokale server installationer Personalereduktion ifm reduktion af driftsopgaver i kommuner Fælles drift på tværs af kommunegrænser Fælleskommunal geodatamodel I alt er der fundet effektiviseringsmuligheder for samlet 60 mio. kr.
Geodata i kommunerne Hvordan høster vi gevinsterne? Der er igangsat følgende fælleskommunale projekter for at gevinstrealisere de 60 mio. kr.: WEB GIS - Rammeudbud i efteråret 2011 3 fælleskommunale miniudbud gennemført i 2012/13 med hhv. 8, 4 og 1 deltagende kommuner. Gruppen med de 8 kommuner opnår prisreduktion på gennemsnitligt ca. 40% Hvordan får vi flere kommuner med der er penge at hente?? Fælleskommunal geodatamodel skal være implementeret i alle kommuner inden udgangen af 2014
Lokale digitale løsninger - stjæle de gode fra hinanden Kommunerne skal stjæle de gode digitale løsninger hos hinanden hvorfor opfinde dem flere gange? Eksempel fra Herning kommune: Sms løsning til registrering og betaling i forbindelse med aflevering af erhvervsaffald på genbrugspladserne blev udviklet i 2012. I dag benyttes systemet af over 12.000 virksomheder i 35 kommuner At så mange kommuner bruger systemet betyder, at der kommer mange gode ideer, som gavner alle kommuner. Herning får derfor også meget tilbage ved at løsningen hele tiden forbedres. Fx. fik Vestforbrænding udviklet en web-.app, som de andre kommuner så også får gavn af.
Fælleskommunale løsninger Hvem svinger taktstokken? Vi er på vej - og i fællesskab: Danmarks Miljøportal på tværs af myndigheder Byg og Miljø standardiseret system Fælleskommunale Geodata (gevinstrealisering 60 mio kr) Grunddatapakken standardiserede data og fælles datafordeler på tværs af myndigheder (gevinstrealisering 250 mio kr) Og selvfølgelig flere endnu.. Men går det hurtigt nok, og er det os selv eller staten der skal svinge taktstokken? Og hvordan bliver vi bedre til at høste gevinsterne?
Tak for ordet!