DATA I SKOLELEDELSE DEL 1. Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter

Relaterede dokumenter
DATA I SKOLELEDELSE DEL 2. Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter

Tema: Datasæt og analyseveje Roskilde 5/9 2017

Foranalyse af (T1-) T2

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Dataliteracy - fra data til god undervisning

Kvalitetsanalyse 2015

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Data i folkeskolen.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

STRATEGI FOR FAGET MATEMATIK

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Forord. og fritidstilbud.

Principper for evaluering på Beder Skole

Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Holdningsnotat - Folkeskolen

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Februar FGU - kompetenceudvikling

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen?

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Strategi for læring på Egtved skole

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Program for læringsledelse

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Ny skole Nye skoledage

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

PPR og den datainformerede samskabelse. v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data?

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Fokuspunkter i oplæg

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Når data bidrager til udvikling af praksis. 18. april 2018 SIP 4, Lasse Reichstein Hellerup Skole

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Skolernes mål og handleplaner

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Transkript:

DATA I SKOLELEDELSE DEL 1 Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter

Formål Formålet med arbejdet med data i løbet af dagen At vi får et fælles sprog omkring brugen af data At vi får værktøjer med hjem, som kan bruges til at systematisere brugen af data At data skal hjælpe os med at kvalificere ledelsen i skolen det strategiske perspektiv struktur understøtter kultur

Indflyvning ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 3

Forholdet mellem data (og andre teknologier) og strategisk anvendelse Data et af mine strategiske værktøjer Data Data Data Overblik hvad kan den? Dagens opbygning afspejler bevægelsen fra fokus på data som fænomen til data som strategisk værktøj Data en teknologi 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 4

Hvad siger forskningen om vores beslutningsgrundlag? Lærere har deres egen målestok for at evaluere deres egen undervisning (vs. eksterne vurderinger) Lærere og ledere tager ofte beslutninger på baggrund af erfaringer, intuition og anekdotisk information Der er ikke enighed mellem forskellige aktører om hvilke former for elevudbytte, der er vigtigst (værdifuldt), og hvilke typer data der er meningsfulde Nogle lærere ser ikke forbindelse mellem deres undervisning og elevernes udbytte så værdifuld data overses Data om det som lærerne vil have det vil sige om virkelig vigtigt udbytte er sjældent tilgængelige og svært at måle Skoler giver sjældent den nødvendige tid til at samle og analysere data Data bliver ofte brugt politisk, hvilket fører til mistillid og undgåelse af data (Ingram, Louis og Schroeder 2004) 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 5

En strategisk ledelsesmodel - elevcentreret ledelse ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN Elevcentreret ledelse er Etisk- distribueret- kulturafhængig- inkluderende - kontekstafhængig Skabelse af stærke uddannelsesmæssige forbindelser 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 6

Værktøjer i løbet af dagen Udleveres: Bruttolisten Anvendelsesskemaet Årshjul udfyldt Årshjul tomt Datarelevanscirklen I slideserien i øvrigt: Fundjournalen Strategipilen 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 7

Grundlæggende begreber Hvilke typer data har vi til rådighed? Hvordan bliver data skabt? Hvad kan/bør de anvendes til? Hvordan gør vi data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet Hvilke kompetencer er hjælpsomme for at kunne analysere og fortolke data i fællesskab? Hvordan understøttes og organiseres analyse og brug af data? Hvem skal anvende data til hvad? Hvordan opbygges en undersøgende kultur? Hvordan opbygges en kultur med fokus på progression og feedback? Hvilke værdier understøtter brugen af data? Kvalitet Kultur 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 8

Datas kvalitet Hvilke typer data har vi til rådighed? Hvordan bliver data skabt? Hvad kan/bør de anvendes til? Hvordan gør vi data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kvalitet 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 9

Datas rolle i hele systemet Hvad data kan bruges til: Forstå elevernes faglige niveau og læreprocesser Følge fremskridt og progression Udvikle god undervisning Identificere og analysere problemstillinger Udforme mål og indsatser Evaluere beslutninger, virkninger og effekter for organisationen Opbygge kompetencer og kapacitet Brug af data er et fælles projekt for professionelle læringsfællesskaber Samme tankegang i hele styringskæden 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 10

Datas rolle i hele systemet- whole system approach ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN Undervisnini Skoleledelse Forvaltningsledelse 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 11

Data i rigelige mængder Kvantitative data i LIS Nationale test Trivsel Resultater - FP Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning Kompetence Elevfravær Elever Elevtal DSA Inklusion og specialundervisning Økonomi Under- og fødesystemer Testogproever. dk Nationaltrivsel. dk Optagelse.dk Læringsplatform Læse- og regneprøver Forældretilfredshedsundersøgelse Elevadministrations -system Personale- og administrations -system Kvalitative data Elevprodukter synlig læring Klassediskussioner Elevsamtaler Data for elevernes læring og trivsel Feed-back samtaler 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC Narrativer Observationer Spørgeskemaundersøgelse Data om organisationen 12

Faget Fælles Forenklede Mål Kompetencemål Standpunktskarakter 7,2 Nationale test 14% FP 6,3 Trivselsundersøgelse 22% Færdigheds- og vidensmål Mål for undervisning Skr. 1 6,0 Skr. 2 6,6 Evaluering Læringsm ål Undervisnings aktiviteter Samtaler Afleveringer Test Prøver Peter + 24 + 25 + 25 + 25 Spørgeskema Tegn på læring 9A Peter + 24 Læring 8B 7B 5B 9B 9C 9D 3B Undervisning 2B 1B 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 0B 13 6B 4B

Værktøj: Bruttolisten Dialog: Kig bruttolisten igennem (ligger på jeres bord i A3-format) Hvad er gode data for os? OBS: Bruttolisten skal bruges igen senere 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 14

Datakapacitet Kapacitet Hvilken kompetencer er hjælpsomme for at kunne analysere og fortolke data i fællesskab? Hvordan understøttes og organiseres analyse og brug af data? Hvem skal anvende data til hvad? 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 15

Dataliteracy Dataliteracy: er evnen til at stille og besvare spørgsmål om indsamling, analyse af og meningsskabelse i data. (Hamilton et al 2009) Professionelle med dataliteracy: Indsamle Analysere Skabe mening kender til forskellige former for data og ved hvilke data, der kan understøtte hvad forholder sig til kvalitet og udsagnskraft i data bruger data mange steder fra og forholder forskellige typer af data til hinanden forholder sig etisk ansvarligt til måden, hvorpå data genereres, bruges og formidles (Kathy Dyer 2015) Grundlæggende to tilgange: Grounded Theory Problemformuleringstilgangen 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 16

Værktøj: Fundtypeoversigt De ømme tæer Succes erne Splittet Rugbrød Hvad springer i øjnene? Vores mål Respondentgrupperne Modstridende svar 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 17

Eksempler på fundtyper Succes erne De ømme tæer Rugbrød 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 18

Værktøj: Systematik fra fund til handling - alternativ Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Fra data til FUND Hvad viser data om? Fra fund til fælles UNDREN Hvad peger dette fund på? Fra undren til fælles UNDERSØGELSE Hvad mangler vi af data for at få et mere viden (triangulering)? Fra undersøgelse til fælles FORTOLKNING Hvilke forklaringer har vi på denne undren? Fra fortolkning til fælles HANDLING Hvilke tiltag og handlinger vil vi igangsætte? Fra handling til fælles OPFØLGNING Hvordan sikrer vi, at handlingerne gennemføres?

Følgeslutningsstigen don t jump! Byg en stærkere stige Forstyr konklusionen Hvilken information/logik ledte mig frem til min konklusion/vurdering og hvad kunne ændre den? Forstyr fortolkningen Hvad er mine antagelser og hvilke andre mulige fortolkninger er der? Forstyr beskrivelsen Forstyr udvælgelsen Beskriver jeg situationen præcist og fair? Hvis jeg trækker på en anden viden, hvad ville jeg så se/være optaget af? Hvad har jeg lagt mærke til, og hvad kan jeg ha overset? Hvilken viden har jeg om det? Hvor kan jeg ellers hente data/viden? 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 20

Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? En måde at styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangulering. Metodisk triangulering betyder at kompensere for svagheder ved en metode ved også at bruge andre metodiske tilgange. Sådan en triangulering kan indebære, at man bruger både kvalitative og kvantitative metoder., eller at man bruger flere forskellige kvantitative eller kvalitative metoder for at anslysere en problemstilling Helge Østbye m.f. 1997 Metodebok for mediefag, s. 101 Metodetriangulering behøver ikke at være tre metoder men kan også være to eller fem! Det er også metodetriangulering at bruge sekundær data fra andre undersøgelser. 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 21

Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? Dit blik Forforståelse og kendskab til kontekst F.eks. Nationale test i matematik Dit primære datasæt Dine sekundære datasæt F.eks. Fraværsoversigten, matematiktest og trivselsundersøgelsen Kan godt være flere datasæt 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 22

Værktøj: Fundjournalen Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Mål og handling Opfølgning Beskrivelse Data viser Foreløbig hypotese Triangulering Årsagssammenhæng Indsats Effekt 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 23

Værktøj: Fundjournalen alternativ Fund Matematik terminsprøve 8. årgang Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Beskrivelse Data viser Foreløbig hypotese Triangulering Årsagssammenhæng Indsats Effekt Drengene får konsekvent højere karakterer end pigerne Drenge 7,2 Piger 6,5 Appellerer undervisningen i matematik mere til drengene end pigerne? Hvad siger andre data? Hvordan kan vi informere vores fund med flere data? Stor spredning blandt drengene en stor gruppe rigtig dygtige og en gruppe rigtigt udfordrede ikke en Matematikvejleder følger undervisning i periode Inddragelse af øvrige kønsproblematik lærere i klassen Fordelingen blandt alle drenge og alle piger? Hvad siger historikken? Hvordan er mønsteret i forhold til færdighed og problemløsning? Forskel på klasser? Hvad siger eleverne? Udfordringen: Løfte den udfordrede drenge gruppe Opstiller handlingsplan sammen med lærer Klassekonference i februar med lærere og matematikvejleder 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 30

Datakultur Hvordan opbygges en undersøgende kultur? Hvordan opbygges en kultur med fokus på progression og feedback? Hvilke værdier understøtter brugen af data? Kultur 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 25

Et tilløb til principper for brug af data En undersøgende og spørgende tilgang En udviklingsorienteret og fremadrettet tilgang En fælles og samarbejdende tilgang En systematisk og organiseret tilgang En professionelt ansvarliggørende tilgang En videninddragende tilgang En reflekteret og værdiorienteret tilgang Andet? 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 26

Data som element i forandringsledelse Brug af data er en vane, som skal kultiveres og understøttes over tid. En del af den vane er at identificere de specifikke problemer og muligheder, der skal fokus på, og det hjælper til at arbejdet med brug af data ikke bliver overvældende, særligt for dem, det er nyt for. (Curtis og City 2009) Forandringer af uddannelse er teknologisk simple men socialt komplekse. (Fullan 2010) Med andre ord: Det tager tid at lære at arbejde med data og at integrere arbejdet med data i skolens daglige praksisser!

Opsummering Hvilke typer data har vi til rådighed? Hvordan bliver data skabt? Hvad kan/bør de anvendes til? Hvordan gør vi data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet Hvilke kompetencer er hjælpsomme for at kunne analysere og fortolke data i fællesskab? Hvordan understøttes og organiseres analyse og brug af data? Hvem skal anvende data til hvad? Hvordan opbygges en undersøgende kultur? Hvordan opbygges en kultur med fokus på progression og feedback? Hvilke værdier understøtter brugen af data? Kvalitet Kultur 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 28

Set. Jørgens Skole- forløb og erfaringer ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN k vf\'f'ac<ø2$1ot A; 'DI\'"j)q 1\P-St()ui V E J I / PIWP.r 'AZ :: -r.{) u? r too-sl <l> ET Bc!YIO>T &..t< PA /\LU? t!l.evo- >-.; Ltt:.j:l,...- (\.f AL+ Ttlli.'J'>A1Sl:: r'ojv\ 'Pe"n:f.JCE HOV U va-ta Lt fzac( D "Diftl-6&'06- r«j.tt uu v,vjln01v.:::) l\\.-'-6ep-t:'lfm4'f\3\: T>,"ti..C'&'-' t( f t fivn-cn:<r e J ( ) : >t!"w (CASe!) ;(.. \NQ'I::I'-<:.flel> -1> 'TY-IPeST - > RK.nG-T o"bsgwa-fto t:ls(.. fa..-'1) 1<. SPAf-R1t-& +\-<oiiafl.;:icj L 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 29

Sct. Jørgens Skole Data 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 30

Hvor startede vi arbejdet med data PISA (2000) OECD-rapport (2006) Nationale test (2010) Systematik omkring læsning læsevejledere Kortlægningsundersøgelsen T1 2015-2016 (PFL)

Hvor står kampen om dannelsen Stefan Hermann Politisk administrativ versus pædagogisk konservativ Hvordan finder vi en fælles vej, der er anerkendt af begge positioner?

Læringsgrundlag 2020-perspektiv Synliggørelse af læring og trivsel Professionelle læringsfællesskaber Inkluderende og motiverende læringsmiljøer

Processen hvor kommer vi fra? Synliggørelse af læring og trivsel Målcirkler (2013) Læring Nøglen til læring (2014) Læringsledelse (2015) MinUddannelse (2016) Data (2016)

Processen hvor kommer vi fra? Professionelle læringsfællesskaber Teamsamarbejde (2011-2016) Fagteam (2015) Funktionsbeskrivelse for team (2016) Professionelle læringsfællesskaber (2016)

Årshjul Sct. Jørgens Skole

Hvor er vi nu.. Hvad gør vi før, under og efter en test (vejledning)? Hvad kan vi udlede af de test, vi tager, og hvor sætter vi fokus (vejledning)? Hårde og bløde data hvilken balance skal vi have? 2017-2018 særligt fokus på trivsel, læsning, matematik og dansk Organisering, der understøtter arbejdet med data

Dataårshjulet: Overblik og systematik 1 Med udgangspunkt i dataårshjulet fra Sct. Jørgen drøftes eget årshjul og så meget som muligt af eget årshjul produceres 1. Produktion af dataårshjul Værktøjer: Bruttolisten og dataårshjulet Sct. Jørgens Skoles dataårshjul holdes op mod egen dataproduktion justeres med hensyn til typer og placering og producerer dermed eget årshjul 2.Dialog med makkerteam 3.Datas sammenhæng med strategien Værktøjer: Strategipilen og dataralevanscirklen Gennemgang af trianguleringsmuligheder med udgangspunkt i et eksempel Årshjulet sammenholdes med effektmål fra T1 ved hjælp af datarelevanscirklen Inddragelse af PLC i processen for at skabe ejerskab 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 38

Det systematiske aspekt den organisatoriske systematik Terminsprøver Nationale test - frivillig 1. standpunkt Læseprøver Trivselsundersøgelse januar 2. standpunkt Nationale test - obligatorisk Matematikprøver Elevplan Kvalitetsrapport 3. standpunkt Folkeskolens prøver - skriftlig Folkeskolens prøver mdt. 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 39

Sct. Jørgens årshjul Matematik Dansk https://sctjorgensskole.skoleporten.dk/spa/dokumenter-download/8680dce2-052f-41ae-9c82-c0efd81fa74b/true/%c3%a5rshjul.pdf 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 40

ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 41

Opgave lav et dataårshjul for skolen Skolens ledelse har fået tilsendt alle værktøjerne som der her refereres til 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 42

Opgave lav et dataårshjul for skolen Teamet laver deres eget årshjul Data til årshjulet er i udgangspunktet de årligt tilbagevendende data Årshjulet kan laves: Fra bunden i en tom skabelon Med udgangspunkt i årshjulet fra slideserien Med udgangspunkt i Sct. Jørgens Skoles årshjul Ved brug af Plandisc.com Støtteværktøj: Bruttolisten 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 43

3. Mål det relativt vigtigste Lovens formål Forberede til uddannelse Deltagelse i samfundet mm. Forbedringsstrategi Læringsmål for medarbejdern e Årligt mål for år hvert år udtrykt i SMART mål Årligt mål for hvert år Strategisk mål 2-3 år Nationale mål Kommunale mål Dygtige læsere og matematikere mm. Faglighed Trivsel Skolens/ klubbens vision Innovation og entreprenørskab

Baseline og årlige mål Eksempel: Faglig trivsel År x resultater 1. årgang År x + 1 resultater 2. årgang År x + 2 resultater 3. årgang 2014 2015 2016 Vores årlige effektmål (SMART) for 2017 xx% xx% xx% xx%? xx% xx% xx% xx%? xx% xx% xx% xx%? Faktiske resultater 2017 Følge årgange og kohorter

Relevanscirklen hvilke data er relevante for jeres strategiske mål? Hvordan kan I datainfomere processen? Hvor ved vi det fra? Hvilke data kan være relevante for deltagerne i processen? Hvordan følger vi op? Mindre relevante Relevante Meget relevante Tema/mål

Værktøj: Dataårshjulet Mindre relevant Relevant Meget relevant Mål

Øvelse data og jeres T1 undersøgelse Med udgangspunkt i dataårshjulet og bruttolisten vurderes hvilke data, der kan være med til at belyse jeres vej mod effektmålene fra T1 triangulering. 28-02-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 48