I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed påvirke det animalske produkt
Forår 2007 Tema for PPT March, 2009 Vejbred Bibernelle Cikorie Kommen
Tema for PPT March, 2009 August 2007 Kællingetand
Plan Fem gårde - etableret 3 blandinger i afgræsningsmarken i 2006 med to gentagelse - registreret i 2007-2009 Forskel mellem gårde Foulumgård økologisk kvægbrugssædskifte - etableret 3 blandinger fra 2006 - registreret i 2007-2010 Slæt/afgræsning, +/- gylle, alder
Blanding Kg/ha Frø/m2 Alm. rajgræs 17,2 630 Hvidkløver 3,0 440 Rødkløver 0,8 50 Urter Cikorie 0,7 50 Vejbred 0,8 50 Kommen 0,8 30 Bibernelle 0,8 15 Kællingetand 0,5 50 Kørvel 0,6 30 Espersette 0,8 5
Disposition botanisk sammensætning persistens ædelyst afgrødekvalitet mineralindhold
Botanisk sammensætning på gårde 60 50 % af tørstof 40 30 20 10 0 gård 1 gård 2 gård 3 gård 4 gård 5 græs hvidkløver rødkløver cikorie vejbred kommen bibernelle kællingetand Afgræsset med malkekøer - gennemsnit af 2007-2009
Afgræsset med malkekøer Alder gennemsnit af gårde Urtefrø 15 % Urteandel: 22 % 15% 11% % af tørstof 12 10 8 6 4 2 0 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår cikorie vejbred kommen bibernelle kællingetand
Alder gennemsnit af gårde % af tørsotf 10 8 6 4 2 Cikorie 14 12 10 8 6 4 2 Vejbred Juni August 5 4 3 2 1 Kommen 0 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår 0 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår 0 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår Afgræsset med malkekøer
% af tørstof 35 30 25 20 15 10 5 0 Kommen 1. brugsår (2007) 2. brugsår (2008) 3. brugsår (2009) 4. brugsår (2010) 1. slæt 2. slæt 3. slæt Slæt på Foulumgård
Ædelyst Juni Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 50 40 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred August Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 50 40 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred 30 30 20 20 10 10 0 ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned 0 ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned Afgræsset med malkekøer registreringer på gårde
Afgrødekvalitet (gens. af 1.-3. slæt) 85 Fordøjelighed af organisk stof 25 Råprotein % af OS stof 80 75 70 65 60 55 50 % af tørstof 20 15 10 5 0
Afgrødekvalitet Fordøjelighed og sammensætning af cellevægge Hvidkløver Kommen Rødkløver Lucerne Cikorie (Bibernelle) Vejbred Kællingetand
Mineralprofil 0,20 Co mg/kg ts 0,15 0,10 0,05 0,00 1 2 3 4 5 Gård Græs Hvidkløver Cikorie Vejbred Kommen Kællingetand
Mineraler gennemsnit af gårde g/kg ts 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Na GR HK RK LU CI VB KO KÆ mg/kg ts 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Cu GR HK RK LU CI VB KO KÆ mg /kg ts 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Zn GR HK RK LU CI VB KO KÆ mg/kg ts 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Co GR HK RK LU CI VB KO KÆ
Oversigt Cikorie: God konkurrenceevne Andel falder med alderen om foråret ikke om sommeren Andelen påvirkes meget lidt af gylletilførsel og slæt/afgræsning Fordøjelighed og cellevægge som rødkløver Råprotein som græs Højt indhold af alle mineraler, især Na, K, Cu, Zn og Se
Konklusion - urter Stærke mellem svage konkurrenter Nyt design bør udvikles med hensyntagen til konkurrenceevne Afgrødekvalitet er meget forskellig mellem arter Kvæg æder gerne alle arter - m.u.a. vejbred under afgræsning Mineralprofil den samme men niveauet forskelligt Cikorie og vejbred er de bedste mineralkilder Kommen trives rigtig godt ved slæt og når den får gylle Stærke : cikorie, vejbred og kommen Mellem : kællingetand og bibernelle Svage : kørvel, espersette, stenkløver
Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Formål: -undersøge muligheder for selvforsyning med mineraler og vitaminer samtidig med at udbytte og foderværdi er tilfredsstillende Parcelforsøg på Foulumgård En græs og en bælgplante i blanding
Bælgplanter dyrket sammen med alm. rajgræs Vitaminer Makromineraler Mikromineraler Høj Mellem Lav Pro- A E K Na Mg Ca P Co Se Mn Cu Zn Fe Hvidkløver Rødkløver Lucerne Kællingetand
Græsser dyrket sammen med hvidkløver Vitaminer Makromineraler Høj Mellem Lav Mikromineraler Pro- A E K Na Mg Ca P Co Se Mn Cu Zn Fe Alm. rajgræs Hybridrajgræs Engsvingel Timothe
Konklusion - græsmarksarter Bælgplanter: Mere forskellige indbyrdes end græsserne Vitaminer: kællingetand højest indhold Mineraler: Ingen har den bedste profil men rødkløver størst i Zn, Cu og Co. Græsser: Mindre forskellige indbyrdes Vitaminer: engsvingel høj E og lav pro-a Mineraler: Alm. rajgræs den bedste og timothe den dårligste sammensætning
Tak for opmærksomheden