Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Jacob Torfing Roskilde Universitet Diabetes epidemi Dårlig integration Negativ social arv
Fokus på innovation De sidste 100 år har innovation været betragtet som kilden til vækst i den private sektor I den offentlige sektor opfattes innovation imidlertid ofte som en begrebslig modsætning Dog heldigvis kommet mere fokus på offentlig innovation det sidste årti
Tre stærke innovationsfortællinger Den gode: Høje fagprofessionelle og politiske ambitioner Den onde: Krydspresset mellem stigende forventninger og knappe ressourcer Den grusomme: Stigende antal wicked problems
Wicked problems Der er simple problemer med simple løsninger (fx sprogtræning på arbejdspladsen) Der er komplekse problemer med simple løsninger (fx Open University) Komplekse problemer, som er svære at definere og som der ikke findes nogen simple løsninger på = wicked problems
Typisk reaktion?!
Wicked problems Ifølge Rittel & Webber (1973) er wicked problems kendetegnet ved: At være komplekse (kausale feedback-loops) og sammenfiltrede og derfor svære at definere At målsætningerne er uklare, flertydige og modsatrettede, hvilket betyder, at der ikke findes objektive evalueringskriterier og at løsninger kun kan betragtes som gode nok At problemerne er unikke, hvilket gør, at vi ofte ikke har kendskab til oplagte løsninger At fejlagtige løsninger har uacceptable konsekvenser, hvilket udelukker en eksperimenterende trial & error strategi
Problemet i en nøddeskal Samfundet er et kompleks og åbent socialt system Lineære beslutningsmetoder kan ikke anvendes
Wicked and unruly problems At problemer opfattes som ondartede skyldes kognitive begrænsninger: Vi forstår ikke problemet og mangler viden om mulige løsninger og deres konsekvenser Ondartede problemer har dog også ofte et politisk aspekt, der gør dem uregerlige: Tiden for at finde en løsning er ved at løbe ud Problemet skal løses på et andet styringsniveau Dem, der løser problemet, er med til at skabe det Værdien af fremtidige løsninger undervurderes Der er politisk uenighed om problemets karakter, omfang og betydning
Hvorfor taler vi om dem? Der har altid været ondartede og uregerlige problemer, og der er ikke nødvendigvis blevet flere af dem Vi er dog i stigende grad klar over at mange problemer er meget komplekse Komplekse problemer kan hverken løses ved hjælp af standardløsninger eller ved at sende flere penge De kan kun løses gennem innovation, der redefinerer problemet og bryder med gængs praksis og vante forestillinger
Hvad er den bedste innovationsstrategi? Den autoritære strategi baseret på hierarkisk styring oven fra og ned? Konkurrencestrategien baseret på markedskræfterne og økonomiske gevinster Samarbejdsstrategien baseret på netværk mellem relevante og berørte parter?
Autoritære strategier Autoriserer en lille gruppe af eksperter i toppen af organisationen til at definere problemet og finde en passende løsning Fordel: hurtige og effektiv og i stand til at mobilisere de nødvendige ressourcer til gennemførelsen af nye løsninger Ulempe: løsninger rammer måske slet ikke skiven og er ikke særlig innovativ, fordi de udvalgte eksperter udelukkende forlader sig på deres egen viden og ideer
Konkurrencebaserede strategier Involverer en masse relevante aktører i en markedsbaseret konkurrence om at finde en innovativ løsning Fordel: jagten på økonomisk gevinst stimulerer den kreative problemløsning og åben adgang til at deltage udfordrer autoriteternes magt Ulempe: konflikter og parallelle innovationsindsatser fører til ressourcespild og konkurrencen hindrer ideudveksling og gensidig læring
Samarbejdsbaserede strategier Samler relevante og berørte aktører i netværk, hvor de samarbejder på tværs af organisations- og sektorgrænser Fordel: det tværgående samarbejde forbedrer problemforståelsen, øger iderigdommen og skaber fælles ejerskab til nye og vovede løsninger Ulempe: løser måske nok problemerne i de foregående strategier, men ikke altid muligt at få aktørerne til at samarbejde og samarbejdet til at skabe innovation
Behov for innovationsledelse Innovationsledelse Igangsætter Facilitator Katalysator Aktører Interaktion Samarbejde Innovation Barrierer Barrierer Barrierer
Hands-on innovationsledelse Igangsætter: Skabe momentum, sætte holdet, klargøre processen, sikre opbakning og råderum, afstemme forventningerne, Facilitator: Understøtte processen, skabe gensidig tillid, udvikle fælles forståelsesrammer, løse opståede konflikter, fjerne forhindringer for samarbejde, Katalysator: Konstruere trusler, anlægge nye vinkler, bringe ny viden eller aktør i spil, udfordre tavs viden, håndtere risici,
Hands-off innovationsledelse Udvikle fælles sprog om innovation Fremme diversitet og mobilitet blandt medarbejderne Rekruttere, udvikle og fastholde kreative talenter Bekæmpe nulfejlskulturen så vi ser fejl som udgangspunkt for læring Skabe mere tillidsbaseret ledelse Lave fladere organisationer og bore huller i siloerne Åbne organisationen op for omverdenen
Inspiration fra CLIPS-projektet Læs vores bøger: Spil vores spil: