Stop alzheimer i tide Du kan gøre rigtig meget selv for at stoppe alzheimerz, fastlår ny forskning Af Torben Bagge, 12. september 2012
03 Stop alzheimer før det er for sent 07 Tjek dit blodsukker 08 Gode råd til forebygning af alzheimer 09 Disse råd virker også 10 Fakta: Tegn på demens 2
Det franske INSERM-studie over 10 år med 6.500 personer ( 50 år i gennemsnit) slår således nu fast, at overvægtige med for højt blodtryk eller et højt kolesteroltal klarer sig 25 procent dårligere i mentale test sammenlignet med slanke og sunde personer. En kredsløbssygdom Stop alzheimers før det er for sent Fedme, type 2 diabetes, for højt blodtryk -problemer, som hundredtusinder af danskere hver dag kæmper med -har stor indflydelse på, om du senere i livet rammes af de frygtede sygdomme demens og alzheimer. Det dokumenterer nu flere nye studier, der samtidig slår fast, at du selv kan gøre rigtig meget for at undgå den triste skæbne. Vægt, blodsukker, blodtryk, kolesteroltal, søvn, motion og tandhygiejne er nogle af de ting, vi i høj grad selv kan styre. Et nyt studie viser, at jo federe vi er midt i livet, desto hurtigere forringes de mentale færdigheder -og desto større er risikoen for demens. Samtidig viser forskning, at diabetes hos mange kan føre til både demens og alzheimer. I løbet af ti år ældes deres hjerner 3,8 år mere end sunde menneskers hjerner, konkluderer forskerne. Deres målinger viser, at fedmen tydeligt nedsætter blodtilførslen til hjernen - en faktor, som er forbundet med såkaldt vaskulær demens. - Demens bør i rigtig mange tilfælde betragtes som en kredsløbssygdom, siger Ian Campbell, førende britisk fedmeforsker, til den engelske avis Daily Express: -De små blodkar i hjernen kan let blive tilstoppede på grund af de stofskiftemæssige forandringer forbundet med fedme, såsom for højt blodtryk, for højt glukose-niveau og forhøjet kolesterol. Det øger risikoen for både hjertesygdom og hjerneblødning. Men er du overvægtig, viser den nye forskning altså også, at du har en større risiko for at blive ramt af demens. Det bør bekymre os, fordi vi kan undgå det ved at ændre livsstil. - Den samme sunde, aktive livsstil, som nedsætter din risiko for en hjertekarsygdom, vil også kunne nedsætte 3
din risiko for at blive dement, siger forskeren. Livsstilsjusteringer Han opfordrer især alle 40-50-årige til at skrue op for de livsstilsjusteringer, som kan nedsætte demensriskoen. Dvs. rigelig motion, sundere kost osv. Det nye forskningsresultat kommer nogenlunde samtidig med, at bl. a. amerikanske forskere har peget på en meget tæt sammenhæng mellem type 2 diabetes og demens. Visse forskere sætter nu ligefrem et lighedstegn mellem de to sygdomme. - Har man diabetes, er der -det er nu veldokumenteret -en øget risiko for senere i livet at få demens, men præcis hvordan sammenhængen er mellem de to sygdomme, er dog endnu uklart, siger demensforsker professor Gunhild Waldemar, Rigshospitalet: - Det er imidlertid nu hævet over enhver tvivl, at livsstil og demensrisiko er tæt forbundet. Hvis man vejer for meget midt i livet, har for højt blodtryk eller kolesterol og tegn på diabetes, ja, så har man simpelthen en større risiko for at blive dement. Det er interessant, fordi det i høj grad er ting, vi kan gøre noget ved -bl. a. ved at motionere en halv time om dagen og spise fornuftigt, siger professoren. med såkaldt inflammation Jerk W. Langer, læge. Undgå fedme Det er ingen hemmelighed, at fedme gør os mere sårbare over for sygdomme. Men at fedme også øger vores risiko for at få en frygtet demens-sygdom, vil nok overraske en del. Ny forskning viser, at demens rammer hurtigere end hidtil antaget, hvis man i en længere periode midt i livet har kæmpet med fedme. Risikoen er hele fire gange større, end hvis man vejer det, man skal. - Vi ved alle sammen, at for mange kilo er dårligt for vores fysiske helbred. Men den nye forskning slår fast, at det er lige så skadeligt for hovedet som for hjertet. Alt, hvad der nedsætter blodforsyningen til hjernen, f. eks. højt blodtryk i forbindelse med fedme, kan forøge risikoen for demens senere i livet, siger Jessica Smith, der forsker i den engelske alzheimer-forening. En stor, svensk undersøgelse har tidligere vist, at midaldrende personer med svær overvægt har hele 80 pct. større risiko for at udvikle demens. Undersøgelsen fra Karolinska Institut i Stockholm er publiceret i det ansete videnskabstidsskriftneurology. - Dårlig mundhygiejne skader ikke kun tænderne, men belaster hele kroppen 4
Stemme, hørelse og gang Hørelsen, stemmen og gangarten afslører vores risiko for at få demens og alzheimer. Forskere ved John Hopkin Medical Institution i Boston har fundet en tæt sammenhæng mellem det at miste hørelsen og det at miste sin hukommelse. De mener, at tabet af hørelse kan bruges som en tidlig advarsel om hvad der venter. Undersøgelsen bygger på test og observationer af udviklingen af demens hos 639 i alderen 36-90 år. En usikker gangart har i nye forsøg også vist sig at være et tidligt varsel om, at man er på vej til at udvikle demens. Det hænger sammen med, at hukommelse, evne til at planlægge og behandle information svækkes nærmest parallet med ens evne til at gå ubesværet. Ny forskning peger også på, at ens stemmeføring -små ændringer i den - kan afsløre de første tegn på demens. I EU-projektet Dem@Care er flere forskningsinstitutioner gået sammen om at udvikle et system, der bl. a. skal gøre det lettere at følge sundhedsstatus hos demente personer, der bor i eget hjem. Som en del af dette projekt arbejder IBM på at lave et program til mobiltelefoner, der kan analysere stemmer for at opfange tidlige tegn på demens. Idéen stammer fra IBMs egne erfaringer med opsporing af strubekræft, hvor stemmen påvirkes tidligt i sygdomsforløbet. Husk tandbørsten Flere internationale studier peger på, at god mundhygiejne beskytter hjernen mod det tidlige forfald. Det er altså -sundhedsmæssigt -en rigtig god investering at komme ud i alle kroge med børsten. Forskere ved Universitetet i Californien har i et studie påvist, at ældre, som ikke børster tænder regelmæssigt, øger deres risiko med hele 65 pct. for at udvikle demens, sammenlignet med ældre, som børster grundigt mindst én gang daglig. -Din mentale tilstand siger ikke kun noget om, hvor god du er til at passe tænderne. Det ser således ud til, at tandhygiejnen har direkte indflydelse på, om du bliver dement, siger dr. Annlia Paganini-Hill, leder af studiet, til forskningstidsskriftet Journal of the American Geriatrics Society. Betændelse forårsaget af mundbakterier er i tidligere studier kædet sammen med risikoen for både hjertesygdom, hjerneblødning og diabetes. Nogle studier har også fundet, at alzheimer-patienter i deres hjerner har flere bakterier, som egentlig stammer fra mundhulen - sammenlignet med personer uden alzheimer. 5
Belaster hele kroppen To norske forskere har tidligere påvist, at ældre med gebis husker dårligere end ældre, der stadig har deres oprindelige tænder. Men skaderne kommer på et tidspunkt. -Munden er helt central, hvis man vil bevare sit gode helbred, siger Maud Bergdahl, professor i gerodontologi ved Universitetet i Tromsø. Ifølge det norske studie klarer personer, som mangler deres tænder, sig dårligere i test end dem, som stadig har deres naturlige tænder. Forklaringen er, at der gennem nervesystemet er tæt forbindelse mellem tænderne og hjernen. I Japan fandt forskere ud af, at rotter med intakte tænder nemt kunne finde mad i en velkendt labyrint, mens deres tandløse venner ikke kunne finde frem til maden. -Dårlig mundhygiejne skader ikke kun tænderne, men belaster hele kroppen med såkaldt inflammation. Altså en slags alarmtilstand i immunforsvaret, som på sigt skader hjerte, blodkar og hjerne og kan føre til blodpropper, demens, sukkersyge og mange andre skader, siger tv-læge Jerk W. Langer, der holder foredrag om bl.a. tænder og sundhed. -Det uhyggelige er, at betændelsen ikke kan mærkes, men huserer i kroppen i årtier, uden at vi ved det. 6
Men der er noget, der tyder på, at også hjernens celler bliver insulinresistente ligesom muskelcellerne, og dette påvirker hjernen. Desuden oplever mange type 2-diabetikere på et tidspunkt, at insulinproduktionen falder. Tjek dit blodsukker Få jævnligt tjekket dit blodsukker hos egen læge - sammen med blodtryk og kolesterol. Dette kontante råd kommer fra Gunhild Waldemar, professor og førende demensforsker, Rigshospitalet. Er langtidsblodsukkeret for højt, er du måske ved at få type 2 diabetes, og dermed er du på langt sigt i øget risiko for at få demens, viser helt ny forskning. - Det er bare et lille prik i fingeren, så er den sag klaret. Det er en klog handling, fordi mange studier nu så klart viser, at diabetes øger demensrisikoen, siger Malene Bagger, der er forskningschef i Diabetesforeningen. Protein-fragmenter - Man har endnu ikke en præcis forklaring på sammenhængen. Det giver en lavere koncentration af insulin i hjernen, og dette kan forstyrre de forskellige signalstoffer. Et forsøg har vist, at hvis man giver alzheimerramte et insulintilskud på linje med diabetikere, så forbedres deres hukommelse og andre funktioner, siger Malene Bagger. I et studie, offentliggjort i det ansete videnskabstidsskrift' Journal of Alzheimer s Disease', fandt forskerne betydelige ophobninger af proteinfragmenter i hjernen hos en gruppe diabetespatienter -et karakteristisk symptom hos den alzheimerramte. Hos patienterne uden diabetes fandt man ingen forandring. Ifølge et japansk studie fordobles risikoen for demens i det øjeblik, man får type 2 diabetes. Risikoen for såkaldt vaskulær demens er hele 80 pct. højere hos diabetesramte, mens der er 20 pct. øget risiko for de andre former for demens. Forskerne mener, at insulinresistens hos diabetikere forringer kroppens evne til at nedbryde stoffet amyloid, 7
der ophobes som såkaldt ' plak' i hjernen hos den alzheimerramte. Et højt glukose-niveau udgør ifølge forskerne en alvorlig stress-faktor for både nervesystemet og kredsløbet. Skadeligt kolesterol At insulin-resistens i hjernen fremmer en proces, der ender med alzheimer, er senest dokumenteret i et studie fra universitetet i Pennsylvania i USA, publiceret i Journal of Clinical Investigation. Fra tidligere undersøgelser ved man også, at et højt blodsukker -sammen med for meget skadeligt kolesterol - medvirker til at gøre hjernens blodkar mindre elastiske og indsnævrede. Foreløbig foreligger der mere end 14 studier i sammenhængen mellem diabetes og demens. Gode råd Rigelig søvn Det er uhyre vigtigt at få sovet nok. Hvis du lider af kronisk søvnbesvær, vil du være i større risiko for senere at få demenssymptomer. Særlig udbredt er søvnbesvær blandt de patienter, som er ramt af en særlig variant af demens, kaldet DLB (demens med Lewylegemer). Flere andre studier bekræft er, at mangel på søvn er 'ren gift ' for hjernecellerne. Hvis man sover godt, dannes der nemlig ikke så meget af den giftige substans beta-amyloid, som er forbundet med demens og alzheimer. Risikofaktorer Samtidig viser bl.a. flere amerikanske undersøgelser, at både stress og depression er vigtige risikofaktorer i forhold til demenssygdommene. - - Søvn, stress og depression må helt klart ses som vigtige, sammenhængende risikofaktorer i forhold til demens og alzheimer, siger professor Gunhild Valdemar, førende dansk demensforsker fra Rigshospitalet, som dog samtidig påpeger, at langtfra alle med søvnbesvær og depressioner nu skal gå rundt og frygte, at en demenssygdom ligger og lurer om hjørne Forskere fra Stavanger universitetssygehus i Norge konkluderer i et studie, at ikke mindre end syv ud af ti demens-patienter har en eller anden form for søvnforstyrrelse. 8
Disse råd virker også BRYD HJERNEN Kryds og tværs-opgaver og soduku er gode til at holde hjernen spændstig. Men skak og bridge er endnu bedre, mener hjerneforskeren Henning Kirk. HUSKEØVELSER Lav huskeøvelser, hvor du træner hjernen i at huske tal, datoer, indkøbssedler eller navne. VÆR KREATIV Syng, spil på et instrument osv. VÆR SOCIAL Jo bedre socialt netværk man har, desto længere kan man udskyde sygdommen. En af de mest effektive måder at holde hjernen i gang på er ved at deltage i sociale arrangementer og omgive sig med masser af mennesker. KOSTEN ER VIGTIG Sund kost giver brændstof til hjernen og virker også forebyggende mod livsstilssygdomme som hjerte-karsygdomme og diabetes 2, som er medvirkende årsager til demens. Frugt, grønt og fisk er særligt godt for hjernen. Det har kaffe og gurkemeje også vist sig at være for fysisk aktivitet. Desuden blev de udsat for årlige test, der målte deres hukommelse og deres evne til at tænke abstrakt. Desuden rapporterede deltagerne selv i hele perioden, hvilke former for fysiske og sociale aktiviteter, de deltog i. 9
Nye studier dokumenterer, at styrketræning, f. eks. vægtløftning eller øvelser med træningselastik, er særlig gode motionsformer til styrkelse af hjerne og hukommelse. Mirakel-motion Ældre, der holder sig i gang, har mindre risiko end andre for at udvikle demenssygdommen alzheimer, dokumenterer bl. a. et studie fra American Academy of Neurology. Forskerne undersøgte sammenhængen mellem deltagernes fysiske aktivitet og udviklingen af alzheimers sygdom. Undersøgelsen viser, at selv simple aktiviteter som rengøring, havearbejde og madlavning kan reducere sandsynligheden for at udvikle alzheimer. TEGN PÅ DEMENS 1) Svækkelse af hukommelsen, som har vist sig for nylig. 2) Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver. 3) Sproglige problemer. 4) Dårlig eller nedsat dømmekraft. 5) Problemer med at tænke abstrakt. 6) Tendens til at forlægge ting. 7) Ændret humør og adfærd. 8) Personlighedsændringer ( f. eks. øget mistænksomhed). 9) Fravær af initiativ. Nye studier I studiet, der løb over fire år, deltog 716 ældre med en gennemsnitsalder på 82 år. Deltagerne bar en lille computer omkring håndleddet, der rapporterede al form. 10