Ansøgning om tilskud fra den Tværgående Udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2014



Relaterede dokumenter
Fredag den 28. august 2009

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg. 22. januar 2014 Sags nr.: R.391

Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg. 3. februar 2015 Sags nr.: S.541

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg. 22. marts 2010 Sags nr.: F.

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

Innovativ undervisning i åbent værksted

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Bilag C; Aktivitetsplan

Projektbeskrivelse Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Afsluttende projektrapport for projekt: E-læringsmæssig designs i mindre og mellemstore virksomheder i yderområdet i Region Nordjylland

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Helhedsorienteret undervisning.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Udfyld venligst kun i de hvide felter. Randers Social - Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

Uddannelseshandleplan

Ansøgningsskema for. Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

Styrket skriftlighed på hf VUC-læreres vejledningskompetencer mht. kursisters skriveudvikling

Generelle oplysninger

Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune

Kompetencesekretariatet

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering

Februar FGU - kompetenceudvikling

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Politik for kompetenceudvikling

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2011

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Den Grundlæggende Lederuddannelse

LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Drejebog for Inspirationsseminar, december 2013

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Systemisk lederuddannelse

Uddybende bilag vedr. projektet: STEM - kvalificeret arbejdskraft gennem fleksibel AMU (DEL 2)

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

E-læring og samarbejde over nettet

Redskab til forankringsproces

Bilag til ansøgningen: Regneark budget_application.xls til detaljeret budget

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Transkript:

Ansøgning om tilskud fra den Tværgående Udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2014 Ansøgningsskemaet skal læses i sammenhæng med krav til projektet og ansøgningen i udmeldingsbrev af 22. januar 2014. For at ansøgningen kan behandles, skal ansøger udfylde samtlige punkter i ansøgningsskemaet. OBS: Udfyld venligst kun i de hvide felter. ANSØGER/PROJEKTANSVARLIG 1. Kode/nummer: 82 14 09 8. Hjemmeside: www.eucnord.dk 2. Ansøger: EUC Nord 9. Kontaktperson: Henrik Nielsen 3. Adresse: M.P.Koefoedsvej 10 10. Kontakttlf.: 72246301 4. Postnummer: 9800 11. Kontakt e-post hen@eucnord.dk 5. By: Hjørring 12. Samarbejdspartnere: EUC Nordvest 6. Tlf.: 72246000 AMU Nordjylland 7. E-post: info@eucnord.dk 13. Skemanummer (fra den elektroniske formular): 27 16 74 PROJEKTBESKRIVELSE 14. Projekttitel: Digital læring tæt på 15. Tema: Digital læring 16. Startdato: 01.09.2014 17. Slutdato 31.08.2016 18. Resumé (kort version af formål/problembeskrivelse, aktiviteter og forventede effekter - max. 600 tegn inkl. mellemrum): Formålet med projekt Digital læring tæt på er at udvikle film- og billedprodukter, som kan understøtte digital læring og fleksibel tilrettelæggelse inden for Arbejdets Organisering (AO), er tæt på deltagernes hverdag og attraktive for flere virksomheder i Nordjylland. Underviserne fra partnerskabsskoler i Nordjylland vil i et kombineret udviklings- og uddannelsesforløb arbejde med digital læring ud fra cases, produkter, øvelser og modelforløb på prioriterede områder inden for AO. Produkterne, film og metodekataloger, kan anvendes af alle udbydere og undervisere på AO-området. 19. Formål/problembeskrivelse (max. 900 tegn inkl. mellemrum): Partnerskabskredsen EUC Nord, EUC Nordvest og AMU Nordjylland ønsker med projekt, Digital læring tæt på at udvikle film- og billedprodukter, som kan understøtte digital læring og fleksibel tilrettelæggelse ved uddannelsesmål inden for Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper (FKB 2752). Udvikling af produkter og tilrettelæggelsesformer skal demonstrere og dokumentere, at undervisningen opleves som mere tæt på og attraktive for flere nordjyske virksomheder. Projektet adresserer disse udfordringer: Styrke læringsudbytte og gøre digital læring vedkommende og tæt på gennem varieret og involverende brug af billedmedier. Skabe et regionalt kompetenceforum, hvor undervisere udvikler tekniske og pædagogiske kompetencer til selv at arbejde med film/billeder og digital læring. Arbejde for at flere virksomheder, især MMV-virksomheder, kan gøre brug af uddannelser inden for Arbejdets Organisering i Nordjylland. 1

20. Beskriv projektets hovedaktiviteter og outputs i : I kraft af det nordjyske partnerskabssamarbejde om AMU-uddannelser inden for Arbejdets Organisering er det naturligt for os at gå sammen om dette projekt, hvor underviserne i et kombineret udviklings- og efteruddannelsesforløb er aktive i at producere materialer og samtidig får viden og metoder til selv at arbejde med billedmediet og digital læring efter projektets afslutning. Dette projekt arbejder inden for de eksisterende lovgivningsrammer for taxameterfinansiering og VEUgodtgørelse for tilstedeværelsesundervisning/fjernundervisning og Tema 1 i TUP-programmet 2014: Styrket anvendelse af digital læring i AMU. Vi vil i udviklingsprojektet især arbejde med at udvikle materialer og læringsaktiviteter til uddannelser på AO-området, som forudsætter dialog og samspil mellem deltager og lærer 100 pct. af tiden, men åbner for at en del af undervisningen kan foregå uden for uddannelsesinstitutionen og typisk via nettet med taxameterfinansiering og VEU-godtgørelse til deltagere (jf. Vejledning til uddannelsesinstitutioner, februar 2013). Vi opererer med blended learning, hvor en del af undervisningen kan udlægges til fjernundervisning(= ikke-tilstedeværelsesundervisning). Vi opererer med fjernundervisningen som begreb for den del af undervisningen, hvor vi vil udvikle og afprøve digitale læringsmaterialer og -øvelser. Underviserne er hovedaktører i udvikling af nedenstående produkter og de eksterne konsulentkompetencer, der hentes ind, skal bistå i beskrivelsesarbejdet og i at træne underviserkompetencer inden for digital læring og brug af billedmedier. Hovedaktiviteter Projektet er bygget op om følgende hovedaktiviteter: Udarbejdelse af videns og casekatalog, hvor der dels arbejdes med at beskrive undervisnings- og instruktionscases, der kan indgå i det videre udviklingsarbejde med billedmediet, dels indhentes viden om anvendelsesmuligheder for digital læring og brug af billedmedier i en virksomhedssammenhæng. Design og gennemførelse af udviklingsarbejde, herunder drejebøger, medietræning og feedback, optagelse af instruktionsfilm, øvelsesfilm og dilemmafilm samt øvelser inden for områderne Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper. Afprøvning af de udviklede produkter på modelforløb i samarbejde med nordjyske virksomheder. Færdigredigering af film, øvelser og forløbsbeskrivelser, formidling og forankring, herunder inspirationsguide til brug af billedmediet ved digital læring samt minikatalog med øvelser. Uddannelses- og udviklingsforløb for undervisere. Produkter De udviklede produkter, som vi og andre AMU-udbydere og undervisere vil få glæde af, er: Videns- og casekatalog med cases, dilemmaer, situationer på instruktionsbehov på baggrund af afdækning af behov hos virksomheder og tidligere brugere. Instruktionsfilm, øvelsesfilm og dilemmafilm inden for uddannelsesområdet, Lean. Instruktionsfilm, øvelsesfilm og dilemmafilm inden for uddannelsesområdet, Kvalitet. Instruktionsfilm, øvelsesfilm og dilemmafilm inden for uddannelsesområdet, Udvikling af 2

produktionsgrupper. Inspirationsguide ved brug af billedmediet på baggrund af de indhøstede erfaringer. Minikatalog over øvelser ved digital læring til brug ved mål inden for Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsområder. Uddannelses- og udviklingsforløb for undervisere på tværs af udbydere af AMU-uddannelser. Videns- og casekataloget vil med udgangspunkt i organiserede besøg på virksomheder, AMU-udbyderen har samarbejdet med om de udvalgte uddannelsesmål, indholde casebeskrivelser med dilemmaer og instruktionsbehov. Instruktions- og øvelsesfilm kan være korte film suppleret med øvelser fx til at arbejde med værdistrømsanalyse, fiskebensdiagram og andre ofte anvendte metoder i undervisningen. Dilemmafilm kan være filmatiserede rollespil/cases med indbyggede dilemmaer eller konflikter, som deltagerne skal reflektere over, tage stilling til og vælge egne strategier i forhold til. Inspirationsguiden vil indeholde gode råd til andre undervisere ved udvikling og anvendelse af billedmediet og de forskellige typer film samt systematisk oversigt med links/henvisninger til relevante videnskilder. Minikatalog over øvelser ved digital læring til brug ved mål inden for Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsområder. Kataloget vil indeholde idéer til deltagerøvelser, som beskrives ud fra, at de skal kunne anvendes ved digital læring og ved den del, der er tilrettelagt som fjernundervisning. Uddannelses- og udviklingsforløb for undervisere vil indeholde disse elementer: Afdækning af relevante situationer og cases hos tidligere kursister og nuværende samarbejdspartnere/virksomheder i samarbejde med ekstern konsulent. Besøg på uddannelsessteder, hvor man har gjort erfaringer med at arbejde med digital læring (Fire dagseminarer afholdes på sådanne uddannelsessteder). Arbejde med udfordringer samt modeller og metoder for tilrettelæggelse og gennemførelse af forløb, hvori indgår digital læring tilrettelagt som fjernundervisning, fx logbog, organisering af læreprocesser og feedback, mv.. Arbejde med billedmediet i pædagogisk sammenhæng fx billedstafet. Medietræning, fx i at optage film af kort varighed, fra 30 sek. til 3 min. Træning i design og vinkling af den gode historie. Arbejde med vilkår og etiske værdier i fbm deltagernes øvelser med billeder fra virksomheder. Brug af smartphones i undervisningen. Arbejde med underviser- og vejlederroller ved digital læring. Der er til dette forløb brug for at trække på eksterne ekspertiser, fx: Træning af tekniske færdigheder og drøftelse af læring ved brug af IKT. Didaktiske og pædagogiske erfaringer fra arbejdet med digital læring (andre uddannelsessteder). Medietræning i optagelse og redigering af film (fokus på korte film og digital læring). Træning i at beskrive og vise den gode historie. 3

Kompetenceudviklingsforløbet vil køre sideløbende med udviklingsarbejdet og indeholder to internatseminarer og fire seminardage. Brug af billedmedier ved digital læring Vi har udvalgt nogle centrale uddannelsesområder inden for Arbejdets Organisering (FKB 2752) Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper. Vi har valgt disse, fordi de har volumen regionalt og på landsplan eller har en nøgleposition, der vurderes at være vigtig i fremtidig kompetenceudvikling af operatører. Udviklingsudvalget for Arbejdets Organisering, Industriens Uddannelser, gennemførte i 2013 to centrale analyser, og resultaterne herfra er afsæt for projektet, ligesom de er et naturligt led i den strategiske rammesætning for projektet. Inden for hvert af de tre områder, Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper, vil der blive produceret undervisningsmaterialer og-øvelser, som kan anvendes ved digital læring inden for et enkelt uddannelsesmål, på tværs af uddannelsesmål inden for uddannelsesområdet og på åbent værksted, hvor flere uddannelsesmål inden for samme område er i spil. Der vil være fokus på at arbejde med tæt på -cases og individuelle coachende spørgsmål og øvelser i de enkelte moduler af uddannelsen, som tilrettelægges med progression for øje, og som deltagerne kan se, vende tilbage til og reflektere over på ny. Ved instruktions- og øvelsesfilm kan deltagerne se dem lige så mange gange, som de finder nødvendigt for at kunne løse opgaverne. Ved inspirations- eller dilemmafilm kan deltagerne se de samme billeder af cases og filmede rollespil som udgangspunkt for at arbejde med forskellige svar. Et eksempel kan være, at øverste ledelse i virksomheden i en kortfilm formidler den strategiske fortælling om virksomheden, og at der herudfra faciliteres en proces, hvor deltagerne arbejder med betydning i forhold til eget job og egne kompetencer og med spørgsmål til ledelsen for at forstå forretningsstrategien. Et andet eksempel kan være, at der ved uddannelsesmålet, Tavlemøder, arbejdes med rollen som mødeleder eller deltager ved tavlemøde via korte filmoptagelser. Et vigtigt element i projektet er også at arbejde med, hvordan deltagerne kan optage og bruge billeder og film. Det kan fx være at facilitere en proces med billedstafet, hvor deltagerne arbejder med dilemmaer og bruger smartphone til at visualisere dilemmasituationer og er i dialog med kollegaer om mulige handlinger. Generelt er forskellig brug af billedmediet med til at skabe afveksling og variation i undervisningen og et vigtigt led i at gøre digital læring tilrettelagt som fjernundervisning vedkommende og tæt på. 21. Beskriv i kort form projektets forventede effekter og sammenhængen imellem projektets hovedaktiviteter/outputs og de forventede effekter ii : Aktvitet/output Forventet effekt Effekten forventes opnået, fordi.. Videns- og casekatalog med cases, der egner sig til at arbejde med dilemmaer, situationer med instruktionsbehov eller behov Underviserne oplever, at arbejdet med konkrete cases inden for Lean, Kvalitet og Udvikling af Underviserne har ud fra konkrete input på forskellige virksomheder arbejdet med at identificere relevante 4

for videndeling. produktionsgrupper har givet et godt indholdsfundament at arbejde videre med billeder og film på. Underviserne får viden om, hvilke dele af uddannelserne, der bedst egner sig til brug af billeder/film ved digital læring, tilrettelagt som fjernundervisning. instruktionssituationer samt dilemmasituationer. Underviserne vil på seminarer arbejde med casebeskrivelser i forhold til om, de skal bruges til dilemmafilm, instruktions- eller øvelsesfilm eller deltagerøvelser med billeder. Design og gennemførelse af udviklingsarbejde, herunder drejebøger, medietræning og feedback, optagelse af instruktionsfilm, øvelsesfilm og dilemmafilm samt øvelser inden for områderne Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper. Afprøvning af de udviklede produkter på modelforløb i samarbejde med nordjyske virksomheder. Underviserne får ny viden og nye kompetencer via udviklingsarbejdet og de konkrete produktioner af film og øvelser. Underviserne oplever stort læringsudbytte ved involvering i produktionsarbejdet, ved ekspertbistand og feedback udefra samt ved sparring i et kollegialt underviserforum på tværs af de tre partnerskabsskoler. Underviserne vurderer, at de kan bruge den nye viden og metoderne aktivt - også efter projektafslutning. Deltagerne på de udvalgte modelforløb oplever undervisningen som inspirerende, anvendelig, tæt på og med stor transferværdi. Deltagerne og virksomhederne vurderer, at den valgte tilrettelæggelsesform og de valgte metoder med digital læring virker hensigtsmæssigt. Underviserne får ny og Underviserne udvikler film og øvelser, som skal afprøves i forløb. Underviserne får undervisning i medietræning og digital læring og får feedback og sparring som led i udviklings- og uddannelsesforløbet.. Der arbejdes aktivt med at kvalificere produkterne på seminarerne. Den valgte tilgang til at arbejde med billedmediet betyder desuden, at der arbejdes på et niveau, hvor underviserne rustes til selv at arbejde videre med digital læring og fortsat udvikling af billedprodukter. Der udvikles redskaber til at sikre, at vi får optimal viden fra afprøvning. Fx en underviserlogbog til observationer, refleksioner og lærepunkter. Desuden vil vi arbejde med brugerevaluering, selvevaluering og kollegial feedback. 5

anvendelig viden fra afprøvningsarbejdet. Færdigredigering, formidling og forankring, herunder inspirationsguide til brug af billedmediet samt katalog med øvelser og metoder til digital læring ved AO-uddannelser. Uddannelses- og udviklingsforløb for undervisere Undervisere inden for områderne Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper får konkrete produkter, der kan bruges generelt på AO-området. Undervisere på AO-området får desuden viden om metoder ved digital læring, gode råd til at arbejde med billedmediet som underviser samt viden om vejleder- og facilitatorroller. Kolleger til de deltagende undervisere på egen institution får viden og redskaber fra projektet og kender ledelsens strategi for det videre arbejde med digital læring. Ledelse og undervisere på de deltagende skoler giver udtryk for, at de via projektet har fået et systematisk og fælles kompetenceløft til at arbejde med digital læring og især billedmediet. Underviserne oplever, at de kan støtte hinanden i at arbejde med digital læring og arbejde didaktisk og pædagogisk med de udfordringer, dele af AMUmålgruppen kan have for at opleve fjernundervisning tæt Der udarbejdes konkrete filmprodukter. På baggrund af produkterne uddrages viden om metoder i underviserens didaktiske og pædagogiske arbejde med digital læring og billedmedier. Det sker i form af dels inspirationsguide med fokus på de didaktiske og pædagogiske overvejelser og erfaringer ved anvendelse af billedmediet dels katalog med beskrivelse af modelforløb med øvelser og metoder. Ledelsen formulerer en strategi for arbejdet med digital læring på egen institution. Undervisernes kolleger på egen institution får præsenteret resultater og metoder. Undervisere på andre institutioner får præsenteret resultater og metoder fra projektet. Forløbet for underviserne er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem produktion og praksisnær efteruddannelse, der understøtter produktion af cases, film, øvelser, forløbsbeskrivelser og guide. Udviklingsarbejdet vil foregå dels på tværs af udbydere dels lokalt. Der er fra ledelse og undervisere fokus på, at projektet skal resultere i, at stadig flere MMV- 6

på. En fælles kompetenceindsats med fokus på digital læring for undervisere i en region/partnerskab kan tilbyde nye muligheder og et stærkere og bredere spektrum af uddannelser inden for AOområdet. virksomheder i Nordjylland motiveres til at gøre brug af AMU, at der er et fortsat udviklingsfokus på digital læring, og at tilbuddene på AO-området er flere og bedre i kraft af samarbejdet på ledelses- og underviserniveau. 22. Hvordan understøtter projektet det valgte temas forventede effekter, jævnfør temaets forandringsteori: Projektet sætter med sit indhold og tilgang fokus på etablering af et forum for systematisk og fælles kompetenceudvikling af undervisere, som får bedre tekniske og pædagogiske færdigheder til at arbejde med nye digitale læringsformer som en del af arbejdsmarkedsuddannelserne. Projektet vil via dette fælles og systematiske kompetenceudviklingsinitiativ øge efterspørgslen fra MMVvirksomheder og andre virksomheder, som ikke tidligere har anvendt AMU-uddannelser til at udvikle organisation, arbejdsgange og kommunikationen på virksomheden. Vi har med projektet bevidst arbejdet med at udvikle film/billeder og øvelser, der kan bruges ved den digitale læring, der er tilrettelagt som fjernundervisning, og er anvendelig uanset valg af IT-platform. Beskrivelser af rammesætning og øvelser ved fjernundervisning kræver beskrivelse af facilitering og læreprocesser, som også kan være absolut anvendelige i tilstedeværelsesundervisning. Desuden vil projektet via en afprøvning og viden herfra bidrage med viden om målgruppernes tilgang til digital læring, og om didaktiske og pædagogiske opmærksomhedspunkter ved tilrettelæggelse af digital læring som fjernundervisning. 23. Beskriv kort hvordan projektet vil måle på de forventede effekter: Måling og vurdering af projektet samt dets forventede effekter vil ske ved følgende aktiviteter: Projektets aktiviteter og fremdrift evalueres og drøftes efter hver fase i projektgruppe, styregruppe samt på uddannelseschefmøder og dokumenteres i statusrapportering til UVM. Som led i afprøvning af de udviklede produkter på modelforløb indarbejdes redskaber til brugerevaluering, som kan supplere Vis kvalitet samt selvevaluering og logbog. Disse resultater skrives sammen i korte rapporter fra hvert af modelforløbene. Der udarbejdes en slutevaluering, som gennemføres af ekstern evaluator. Slutevalueringen vil sammenfatte delresultaterne undervejs og via interviews med uddannelseschefer og undervisere måle på de formulerede effektmål. 24. Beskriv målgruppen for projektet: Projektet retter sig til disse målgrupper: Deltagere ved uddannelsesmål inden for Kvalitet, Lean og Udvikling af produktionsgrupper. AMU-undervisere inden for Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper, som skal 7

udvikle, afprøve og beskrive produkter og materialer til brug ved digital læring, tilrettelagt som hhv. tilstedeværelses- og fjernundervisning. Ledelse og medarbejdere ved de udvalgte virksomheder, som bidrager i med viden til at identificere egnede cases samt medvirker i afprøvning af de udviklede produkter. Projektet forventes at give ny og operationaliserbar viden i forbindelse med udvikling af digitale materialer, der kan spredes og bruges på landsplan af andre AMU-udbydere af uddannelser inden for Arbejdets Organisering. 25. Hvori består nyudviklingen i projektet: Vi vil have fokus på forskellig brug af billedmediet i fbm undervisning instruktionsfilm, inspirationsfilm, dilemmafilm, stillbilleder. Nogle af filmene/billederne vil være forhåndsproduceret og kan anvendes generelt i AMU. Nogle vil være produceret af lærerne som led i den aktuelle undervisning. Andre, især billeder, vil være produceret af deltagerne og som en del af øvelserne. I arbejdet med billedmediet indgår udover den tekniske træning for underviserne også et arbejde med interaktivitet og dialog på nye måder, når læreprocesser faciliteres i et virtuelt rum. Nyudviklingen består i: Et systematisk og kreativt arbejde med udvikling af billedmediet til at kvalificere undervisningen, gøre den praksisnær og øge transferværdien for deltagerne. Viden og råd om lærer- og deltagerproducerede film/billeder som led i undervisningen. Viden om facilitering af læreprocesser ved brug af materialer og øvelser ved digital læring. 26. Hvorfor er projektet relevant og brugbart for godkendte AMU-aktiviteter: Med projektet udvikles anvendelig viden om undervisning/vejledning ved digital læring tilrettelagt som fjernundervisning som en del af uddannelsen - overfor deltagere i AMU-målgruppen. Der identificeres og beskrives korte cases, som indgår i udviklingsarbejdet, men også er anvendelig i øvrigt i undervisningen inden for Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper. Desuden vil de udviklede produkter og tilhørende øvelser være anvendelige og relevante på de tre uddannelsesområder, ligesom inspirationsguide til brug af billedmediet vil være generelt anvendelig. Projektet bidrager desuden til: Udvikling og afprøvning af materialer og øvelser, der understøtter online digitaliseret læring. Udvikling, afprøvning og beskrivelse af modeller for tilrettelæggelse og gennemførelse af digital læring med kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning. Styrkelse af undervisernes tekniske og pædagogiske færdigheder. Deltagere med læse- og skrivevanskeligheder kan have gavn af at bruge forskellige typer medier i fbm undervisningen, fx billeder. Det gælder ved læsning og underviserens formidling af det faglige stof, men også når deltagerne selv er aktive og skal arbejde med givne dilemmaer og øvelser. Der ligger fx god og praksisnær træning i at bruge billede med tekst fra smartphones til forskellige former for faglig sparring og læring. 8

En gevinst ved fjernundervisning som en del af en godkendt uddannelse er, at deltagerne kan modtage dele af undervisningen i et lokale på arbejdspladsen eller derhjemme. Udfordringen for underviseren er at gøre undervisningen vedkommende, kunne fastholde deltagerens motivation og facilitere dialogen. Det kræver en anderledes tilrettelæggelse, facilitering og vejledning fra underviserne, for at læringen opleves som tæt på. ORGANISERING OG FORANKRING AF PROJEKTET 27. Overordnet bemandingsplan og ansvarsfordeling, herunder eventuel konsulentbistand: Projektet er forankret hos EUC Nord, som varetager overordnet projektledelse og projektkoordinering, sikrer ledelsessamarbejde og - opfølgning i forhold til indgåede aftaler, samt forestår projektadministration og rapportering over for UVM. Der nedsættes en overordnet styregruppe med ledelses- og underviserrepræsentant fra hver af de deltagende skoler samt en repræsentant fra Industriens Fællesudvalg. Styregruppen mødes ca. fem gange i projektforløbet svarende til projektets fem faser og opnåede milepæle. Til hvert styregruppemøde udarbejdes et statusnotat på projektets fremdrift, opnåede resultater og evt. barrierer. Desuden nedsættes en projektgruppe med intern projektleder fra EUC Nord samt en repræsentant fra hver af de to øvrige partnerskabsskoler. Projektgruppen sikrer den løbende projektkoordinering, planlægning og afklaring af konkrete spørgsmål undervejs. Projektgruppen mødes ca. ti gange i projektforløbet. Uddannelsescheferne sikrer forankring og fremdrift af projektet i egen organisation, og samarbejder om de tværgående strategiske opgaver i projektet på uddannelseschefmøder hvert kvartal (se senere). Underviserne ved de tre udbydere er hovedaktører i projektet og samarbejder om: Afdækning af viden og cases Design, udvikling, afprøvning og færdigredigering af produkter. Brugerevaluering og selvevaluering af processen. Der inddrages ekspertiser især til medietræning og produktion af korte film, til viden og indsigt i metoder ved digital læring samt til grafisk layout og illustrationer ved casekatalog. Ekstern konsulent, FLORIS Consult, inddrages i forbindelse med den indledende afdækning af viden hos samarbejdspartnere i samarbejde med underviserne, koordinering af underviserforløbet og produktion af inspirationsguide. 28. Begrundelse for ekstern konsulentbistand: Den eksterne konsulentbistand fra FLORIS Consult er inddraget for: At bidrage ved afdækning af viden hos samarbejdspartnere og bearbejdning af viden til videns- og casekatalog i samarbejde med underviserne. At bidrage ved tilrettelæggelse af udviklings- og uddannelsesaktiviteter for undervisere, herunder kontakt til interne og eksterne ekspertiser, der inddrages. At bidrage ved beskrivelsesarbejde, fx produktion af inspirationsguide i samarbejde med 9

underviserne. FLORIS Consult løser opgaver for virksomheder, uddannelsessteder og organisationer. Ekspertiseområder er strategisk kompetenceudvikling, læring og vejledning. Opgaverne er fx analyse- og evalueringsopgaver, udarbejdelse af undervisermanualer/inspirationskataloger, design af udviklingsprojekter, projektkoordinering samt rådgivning om kompetenceudvikling i organisationen og for kortuddannede medarbejdere. Kunderne har været fx Industriens Uddannelser, Undervisningsministeriet, Region Hovedstaden, Københavns Fængsler, Elite Miljø A/S, Holger Danske A/S, Niels Brock, Hovedstadens Ordblindeskole og 3F. Ekspertiser inden for medietræning og digital læring inddrages for at inspirere, træne og give feedback i forbindelse med produktion af film og tilrettelæggelse af digital læring. 29. Beskriv hvordan viden og kompetencer opnået vha. ekstern bistand kan fastholdes på uddannelsesinstitutionerne og i AMU-systemet : Der er i forbindelse med den indledende produktion af videns- og casekatalog, tilrettelæggelse af forløbet for underviserne samt produktion af inspirationsguide indarbejdet et nært samarbejde med undervisere og ekstern konsulent, således at viden og metoder fastholdes hos de udførende undervisere. Det er grundlæggende i dette projekt, at underviserne er hovedaktører i et kombineret udviklings- og uddannelsesforløb, og at de får såvel produkter til direkte brug i fremtidige uddannelser som kompetencer, de kan bruge til at videreudvikle metoder og øvelser i fbm digital læring. 30. Beskriv hvordan der sikres løbende ledelsesforankring på uddannelsesinstitutionerne: Uddannelseschefer hos de tre deltagende AMU-udbydere sikrer ledelsesforankring i egen organisation som et led i projektforløbet. Projektets fremdrift drøftes på uddannelseschefernes møder hvert kvartal. Uddannelseschefgruppen samarbejder om: At godkende projektorganisation og tids- og handeplan. At sikre fremdrift i forhold til projektets faser og milepæle. At sikre forankring af projektet i egen organisation. At sikre formidling fra projektet. Projektet tænkes strategisk ind i arbejdet som spydspidsskoler og uddannelser med gennemførselsgaranti. 31. Beskriv hvordan det sikres, at de opnåede resultater forankres i ordinær drift på de medvirkende institutioner Det er et grundlæggende princip i dette projekt, at der arbejdes strategisk med ledelsesmæssig opbakning og organisatorisk forankring af projektet. På hver af de deltagende skoler i partnerskabet udarbejdes en strategi og plan for forankring af digital læring internt i institutionen. Et af elementerne i projektet er, at de uddannede undervisere som led i forankringen på egen skole på en workshop med kolleger præsenterer de udviklede produkter og metoder fra projektet og faciliterer en drøftelse af, hvordan kollegerne inden for deres fagområde kan 10