Demensskole. Efteråret 2014

Relaterede dokumenter
DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS, DEPRESSION OG

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Velkommen til undervisning.

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Når hukommelsen svigter

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Når hukommelsen svigter!

Tidlig opsporing af demens

Demens. - et problem i hverdagen

Demensområdet Når hukommelsen svigter

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

CPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Værd at vide om Alzheimers demens

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Bipolar affektiv lidelse

8. maj Lena Baungård, demenskonsulent

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Når hukommelsen svigter

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

DANSKERNES VIDEN OM DEMENS

Demens. vad er det? Hvad kan jeg gøre? vad kan Skanderborg Kommune tilbyde?

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager Værløse

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Når hukommelsen svigter

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

- et værdigt liv med demens

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul.

Råd og vejledning om DEMENS

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

8 gode grunde til at behandle demens

Konsekvenser ved demens

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens

er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til:

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018

Råd og vejledning om demens

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Demens vejledning på Langesvej.

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Demenssygdomme og høretab

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Åreknuder i spiserøret

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Januar 2008 Revideret Dec Redaktionel ændring Nov Demenspolitik

Transkript:

Demensskole Efteråret 2014

Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre

Program for de 2 aftener 1. gang d. 30 oktober Hvad er demens Ændringer I hverdagslivet Behandling og medicin 2. gang d. 6. november Kommunikation og samværets betydning. Kommunens tilbud Frivillige tilbud Rettigheder og pligter Juridiske aspekter.

Tænk på demens når: De 10 advarselstegn 1.Svækket hukommelse 2.Besvær med at udføre en velkendte opgaver 3.Problemer med sproget 4.Manglende orientering i tid og sted 5.Dårlig eller nedsat dømmekraft 6.Problemer med at tænke abstrakt 7.Ting forkerte steder 8.Forandringer i humør og adfærd 9.Ændringer i personligheden 10.Mangel på initiativ

Nyere viden om demens. Demens er ikke en naturlig del af alderdommen. Demens er forårsaget af sygdom i hjernen, hvorved hjernes celler nedbrydes. Hyppigheden af demenssygdomme stiger med alderen. De fleste får demens efter 65 års alderen. Demens kan opstå i 40 50 års alderen. Demens er et syndrom af symptomer på svækkelse af hjernens celler. Der er mindst 100 sygdomme = demens Personen med demens sættes i centrum.

Hvordan udredes? Samtale med patient og pårørende om symptomer og dagligdag Blodprøver (m h p. udelukkelse af stofskiftesygdomme, lav blodprocent, mangeltilstande) MMSE test, andre relevante test Henviser til speciallæger Scanning af hjernen (CT, MR, SPECT) Evt us. Af væske fra rygmarvskanalen på sygehuset

MMSE test Sundhed og Ældre

Hvorfor udredning: Der findes behandlingsmulige årsager til demens fx stofskiftelidelser, mangeltilstande og lægemiddelbivirkninger. Visse symptomer og komplikationer ved demenssygdomme kan behandles ex. angst, mistænksomhed, søvnløshed Andre tilstande kan forveksles med demens ex. depression, hallucinationer, afasi, andre kommunikationsforstyrrelser og delir Medicinsk behandling af demenssygdomme er muligt. Ved opsporing i tidlig fase kan udredning og behandling blive mere effektiv Behov for information og at kunne planlægge fremtiden.

Demenssygdomme Alzheimer ca. 55 % Vaskulær blodprops demens15% Blandings demens 10% Frontal demens 10% Lewy Body 10% Andre 10% ex. sekundær til hiv/aids, sclerose, parkinson, forgiftninger, kraniebrud, borelia infektion

Alzheimers sygdom, symptomer : Hukommelse (Korttid) mister og leder efter ejendele, glemmer aftaler, gentager spørgsmål. Sprog tiltagende sprogproblemer, bruger omskrivninger, floskler, begrænset ordforråd, nedsat sprogforståelse. Opfattelse/genkendelse vanskeligheder ved at bearbejde og tolke sanseindtryk Handlinger/rækkefølger vanskeligheder ved at udføre dagligdagens gøremål fx påklædning Koncentrationsevnen mindskes udvikler sig med forskellig hastighed fra person til person

Alzheimers sygdom Kognitiv funktionsevne Hukommelse, sprogfunktion, evne til at planlægge og tænke logisk, have overblik, orienteringsevne, tolke sanseindtryk. Daglige aktiviteter og gøremål Indkøb, madlavning, på-/afklædning, personlig hygiejne mv. Adfærd Uro/angst, depression, vrangforestillinger, personlighedsændring rastløshed, apati, aggressivitet, mv. 1. Potkin SG. Int Psychogeriatr 2002;14 Suppl 1:7 26 2. Grossberg GT. Int Psychogeriatr 2002;14 Suppl 1:27 49 3. Corey-Bloom J. Int Psychogeriatr 2002;14 Suppl 1:51 75

Grader af demens: LET påvirker daglige aktiviteter MODERAT kan ikke klare sig uden hjælp SVÆR kontinuerlig pleje + overvågning er nødvendig

Vaskulær demens/blodpropsdemens Svingende mental klarhed dagen igennem Evt. lammelser i en arm eller et ben Sprog og handleforstyrrelser er hyppige Forværringer kommer i skub Risikofaktor for udviklingen er: røg, overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes, overmåde brug af alkohol. Blandet Alzheimer og vaskulær demens ses ofte. Debut: oftest hos mellem 60-70 årige. Initiativet svinder et hovedproblem.

Levy Body Minder om AD + træghed Livlige hallucinationer mest på synet spøgelsesmennesker Meget svingende forløb Livlige bevægelser i søvne Parkinson symptomer, trippende gang, langsomme bevægelser, sjældnere tremor

Frontal- el. pandelapsdemens: Personlighedsforandring med manglende impulskontrol, situationsfornemmelse og evne til at sætte grænser Distraherendes let af omgivelserne Social uhæmmet/ følelsesmæssig affladning Stereotype handlingsmønstre og tankegang Perseverende tale, gentager det talte ord, sluttende med stumhed Kan spise mere end tidligere Senere: Nedsat dømmekraft, tænkeevne, hukommelsesbesvær Forskellige typer ARVELIGHED: større end Alzheimers

Demens kan forveksles med En depression En forvirringstilstand, konfusion (delir) Påvirkning af alkohol Påvirkning af medicin fx sovemedicin

Forvirring ( konfusion) delir Fysisk tilstand, som kræver sygeplejerske og lægeundersøgelse og behandling Blærebetændelse Væskemangel Smerter Lungebetændelse

Livet med demens Demens er som en skygge der følger en Skyggen

Personen med demens kan opleve: Krise: Chok reaktion (meningsløshed afmagt sorg angst ) orientering mod at mestre den nye situation Afklaring på Hvad der er galt? Angsten for fremtiden Hvordan bliver jeg hvad med min familie - døden Forandringer i hverdagen, hos sig selv, en uforståelig verden, angst, sorg, irritation, vrede, afmagt, meningsløshed, trækker sig..depression

Samtidig ved vi at. Personer med demens vil som oftest: Bevare værdighed længe Se normale ud længe Bevare mange rutiner færdigheder praktisk Være uforstående overfor medicin og kontrol Ønske at mestre situationen selv Har ikke altid indsigt i sygdommen Tilstanden kan svinge døgnet igennem

Glemslens hav hukommelse Vandstanden stiger tid

Krisen hos de pårørende Hvad siger andre? Vi må skåne børnene Ensomhed - isolation Meningsløshed Sorg depression BT stress fysisk sygdom Nye roller omsorgsgiver afhængighed Dialogen går i stykker Utilstrækkelighed dårlig samvittighed

Hvad vejleder vi pårørende til? Åbenhed Brug omgivelserne familien Søg faglig hjælp Tilbud drypvis Tal om nu og fremtiden Tag over når noget bliver svært Sørg for at få FRI - tid aflastning Accepter at der skal ske forandringer

Anti-demensmedicin Aricept, Exelon, Reminyl til let til Middelsvær demens af Alzheimers type og Lewy - body Ebixa til svær demens af Alzheimers type Der gives tilskud fra Sundhedsstyrelsen som skal fornyes hver 15. mdr.

Blodpropdemens Magnyl (hjertemagnyl) Plavix, hindrer blodpropper

Antidepressiv behandling Cipramil, Cipralex, Remeron, Seroxat, Zoloft Hæver stemningslejet, er beroligende og fjerner hæmninger Virker først efter 4-8 måske 12 uger Bivirkninger: fra mave og tarm, sved og faldtendens

Antipsykotika Lindrer hallucinationer, paranoia og vrangforestillinger og måske aggressivitet Beroligende efter 1-2 uger og dæmper paranoia efter 4-8 uger Bivirkninger: træthed, svimmelhed, fald Start med lav dosis.

TAK FOR I AFTEN Vi ses d. 6. november. Demenskonsulenterne: Anni O. Frederiksen Lena Baungård - OG PÅ GENSYN