Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2



Relaterede dokumenter
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Hvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse:

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Mad og måltidspolitik

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Sundhedspolitik på Bramdrup skole

Principper for trivsel

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

Gadehaveskolens indsats og handleplan

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Trivselspolitik 2016

Kostpolitik på Nordvestskolen

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Årsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 8. august 2016

Vi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i Gribskov Kommune

Vurdering og Handleplan

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Mad- & Måltidspolitik

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Trivselsplan for Charlotteskolen

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Seminarieskolens Sundhedspolitik

Trivsel på Vissenbjerg skole

Gældende fra den

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

Strategier for inklusion på Højagerskolen

TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Politikker for mad og måltider. Fødevarestyrelsen 1

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Trivselserklæring for Carolineskolen

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Børnehaven BIEN I BIEN lægger vi vægt på tryghed,

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Sunde og glade børn lærer bedre

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Gældende fra den 8. august 2016

Undervisningsmiljøvurdering efteråret kl. Målgruppen for undersøgelsen var elever i 01A, 1B, 1C, 2A, 2B, 2C, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 4C

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4 Elevens alsidige udvikling

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Transkript:

Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden udgangen af 2009. Det anbefales at benytte denne skabelon. Det er ikke et krav, men institutionen skal kunne dokumentere, at de lever op til intentionerne i politikken. Sundhedsplanen skal være implementeret for alle tre temaer inden 1. juni 2011. Forvaltningen følger op på arbejdet med sundhedsplanerne gennem en elektronisk spørgeskemaundersøgelse årligt. Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv af træffe sunde valg har vi en rød tråd for sundhed og sundhedsfremme fra 0-16 år er sundhed en integreret og synlig del af institutionernes kerneopgave er sundhed for alle børn og unge

Forventninger skal opfyldes inden 1. juni 2011. Sundhed generelt Mad og måltider Bevægelse Trivsel at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler ny sundhedsfaglig og pædagogisk viden, f.eks. ved at udpege mindst én ressourceperson. Dette skal sikre, at institutionens personale i højere grad kvalificeres til at varetage den sundhedsfremmende opgave. at institutionen prioriterer og støtter, at børn og unge spiser sundt og varieret at den mad, der serveres i de kommunale tilbud lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger at institutionen i samarbejde med forældrene udarbejder retningsliner for, hvordan den mad, der indtages i institutionen støtter sunde kostvaner at institutionen formulerer et klart formål med den mad og måltidsmodel, de har valgt at måltidet prioriteres i forhold til fællesskabsfølelse at der er særlig fokus på rammer og miljø at børn og unge har nem adgang til koldt drikkevand at institutionens personale fremstår som gode rollemodeller at bevægelse indgår som en integreret del af daglig praksis, således at institutionen sikrer, at alle børn og unge bevæger sig hver dag, har det sjovt og finder glæde ved bevægelse at institutionen prioriterer gode fysiske rammer for børn og unges bevægelsesaktiviteter at børn og unges frirum giver mulighed for bevægelse at arbejdet med bevægelse differentieres i forhold til alder, køn og bevægelseserfaring at institutionens personale fremstår som gode rollemodeller at institutionen klart definerer trivselsbegrebet samt tegn på mistrivsel f.eks. ved brug af børnelinealen, der er en del af Den sammenhængende børnepolitik, Børnemiljøvurdering, Undervisningsmiljøvurderinger o.l. at institutionen prioriterer og fokuserer på at fremme børn og unges fællesskabsfølelse og gode sociale kompetencer at institutionen sikrer, at alle børn trygt kan søge hjælp og vejledning hos en kompetent voksen at institutionen fokuserer og prioriterer personalets trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø at arbejdet med trivsel i høj grad indebærer samarbejde med hjemmet

Sundhedsplan Skole: Munkevængets Skole Skoleår:2010-2011 Kontaktperson: Brian Nordgaard (afdelingsleder) og Rikke Lunding (sundhedskoordinator MU) Sundhed generelt Mad og måltider Bevægelse Trivsel Hvad er vores status i dag? Hvilke tiltag har vi allerede igangsat for at imødekomme politikkens forventninger (se ovenfor) Der er etableret et sundhedsråd, bestående af en leder, sundhedskontaktlæreren, 2 lærere og en sfo pædagog. Skolebod med 1 2 3 skolemad blev etableret med start i skoleåret 2008 2009. Fokus på sund mad i spisepauser. Alle er informeret om skolens kostpolitik. Bevægelse er hovedindsatsområdet i 2010-11. - Alle elever fra 0. 7. har udeordning i frikvartererne. - Læringsstile med fokus på bevægelse i indskoling. - Skolens idrætsdag - Motionsdag (uge) - Går/cykler til arrangementer Vi har udarbejdet en trivselsplan for eleverne. Deltager i 50 skoler stopper moppekurven Læringsmål Hvad vil vi opnå? Hvad skal børnene lære? Det er en succes, når.. Det er en succes når: Vi har en fælles holdning til sundhed på hele skolen og sfo en. Børnene skal opleve en rød tråd i skolens indsats. At eleverne spiser og drikker, som vi forventer ifølge vores kostpolitik. At eleverne som en helt naturlig sag følger de gode kostråd. Det er en succes når: - alle børn bevæger sig hver dag - de finder glæde ved at bevæge sig - øger bevidstheden om, hvor vigtig bevægelse er At eleverne føler sig trygge At eleverne ikke føler sig alene Alle har en ven At der er voksne, man kan kontakte, hvis der er behov Hvad skal der til (metode)? Skal der være en tovholder? Hvad gør vi i praksis? Hvem gør hvad og hvorfor? Hvordan kan vi arbejde på tværs af dagpleje, børnehaver og skoler? Sundhedsrådet afholder møder, hvor sundhedspolitikken drøftes og nedskrives. I Munkebo området har der været tradition for at mødes til de såkaldte Evaluering af skolens kostpolitk: -det sociale samvær og regler i spisepauser. -eleverne spiser sundt - Sundhedsrådet udarbejder skolens bevægelsespolitik, der lever op til Sunde unger hele vejens forventninger. Sundhedskoordinator Rikke(RL) og idrætslæreri AKT lærerne har udarbejdet trivselspolitikken. Det er også dem, der indtil videre har fulgt op på politikken. AKT tjek.

Skal vi gøre indkøb, læse litteratur osv.? Hvem kan vi fortælle om vores erfaringer? Områdemøder, hvor såvel skole som institutioner mødes. Her drøftes også sundhedspolitik. I disse møder deltager sundhedskoordinateren. Skolens Sundhedsplan er et fast årligt punkt på et pædagogisk råds møde. Skolens Sundhedsplan er et fast årligt punkt på forældremøder. Samarbejde med modtagerbørnehaver ved bl.a. områdemøder. koordinerer arbejdet indenfor bevægelse. - Skolen har delvist en Legepatrulje, som er med til at aktivere 0. 3. klasse. FR er initiativtager 0g tovholder. - Der er etableret en fast legedag for 4.-5.kl (Blok D) (bevægelseskonsulenten kontaktes i planlægningsfasen). Tværs-møder. Netværksmøder. (FR, OT) Børneperspektiv Hvordan inddrager vi børnene/ de unge i arbejdet? Hvordan ruster vi dem til selv at træffe sunde valg? Børn med særlige behov Hvilke særlige tiltag skal der være for børn med særlige behov? F.eks. tid, rum, ressourcer, nærvær, omsorg osv. Muligheden for at træffe sunde valg, findes kun, hvis eleverne rustes til dette via oplysning i undervisningen. Der arbejdes med emnet Sundhed i Klassens tid. Elevrådet inddrages i beslutninger vedrørende skolens sundhedsplan. Skolen har særlig fokus på børn med særlige behov. Arbejde med emnet Sund Kost i klassens tid og i undervisningen (hvor det har faglig relevans). Mulighed for madlavning i skolekøkken i forbindelse med temadage. Sund kost i hjemkundskab. Tiltag for børn med vægt problemer i samarbejde med skolesundhedsplejerske/skolelæge samt kostvejleder(rl). Sætte ind med hjælp til forældre og elev. - bevægelse er tema i alle klasser. - drøftelse af, hvornår de har det sjovt med at bevæge sig. - Legepatrulje. Motorisk træning 0.-2.kl. Fokus fysisk aktivitet (SFO). Sociale kompetencer trænes ved afholdelse af klassemøder. Venskabsklasser. Alle har en ven. Ridderprojekt. Kulturbærerprojekt Skole/Lejerbo med aktiviteter. Elevråd. I SFO arbejdes der med: -drengerupper. -pigegrupper. Øget opmærksomhed og samarbejde mellem klasselærere og AKT-medarbejdere (FR og OT). Dokumentation Hvordan dokumenterer vi? Fotos, interviews, børnenes produkter, plancher, video osv Referat fra sundhedsmøderne. Evaluering på pæd. råds møde. Ved emnearbejde om Sund Kost vil en del af resultatet ofte være i form af dokumentation som plancher, billeder, power point mm. Den endeligt udformede bevægelsesplan. Tilbagemelding fra de enkel- Trivselsundersøgelse udarbejdes af Trivselsudvalg (FR og OT).

Evaluering Hvem evaluerer, hvornår og hvordan? Hvad er der kommet ud af evalueringen? Tilbagemelding fra de enkelte klasselærere om status/tiltag til Sundhedsråd (RL). Den gode historie i skolebladet.gf Skolens hjemmeside. Klasselæreren orienterer om Skolens Sundhedsplan ved forældremøder og månedsbreve/klasselog. Sunde unger projektet er et punkt på forældremøderne. Evaluering på blokmøde og efterfølgende pæd. råds møde. Sundhedsrådet evaluerer herefter Sundhedsplanen. Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til RL. Med hensyn til 123 skolemad vil der blive en kommunal evaluering (BUF). te klasser og blokke. Samt evalueringer af konkrete tiltag. Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til HE. Skala for status: = opfylder alle forventninger og er godt på vej mod alle 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder flere forventnigner og er godt på vej mod flere af de 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder få forventnigner og er godt på vej mod et eller flere af de 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder ingen forventnigner og er ikke på vej mod nogen af de 4 mål i Sunde unger hele vejen Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til FR. Trivselsplanen evalueres løbende af Trivselsudvalget (FR og OT). Ovenstående er kun eksempler. I skal udfylde dem, så de giver mening i jeres virkelighed. I kan også bruge modellen på enkeltstående projekter.