praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens navn]. 2. Der er pr. 1. august 2015 sket følgende ændringer: Denne revision vil som følge af EUD reformen medfører, at der fremover er eux og euv-forløb i uddannelsen. Der udbydes ikke grundfag og antallet af valgfri uddannelsesspecifikke uger er ændret. 3. Uddannelsens formål og opdeling Der henvises til 1 i bekendtgørelsen for Elektronik og svagstrømsuddannelsen 4. Uddannelsens struktur Vejledende struktur for Elektronikfagtekniker og Radio-tv-fagtekniker, 4 år 6 måneder Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb 3 år 6 måneder Skole 20 uger Skole 20 uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 40 uger. Vejledende struktur for trin 2, Medicotekniker, 1 år i forlængelse af Elektronikfagtekniker, 5 år 6 måneder Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb trin1 3 år 6 måneder Hovedforløb trin 2 1 år Skole 20 uger Skole 20 uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet for trin 2 medicotekniker varer 10 uger Vejledende struktur for trin 2, Elektronik udviklingstekniker, 1 år i forlængelse af Elektronikfagtekniker, 5 år 6 måneder Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb trin1 3 år 6 måneder Hovedforløb trin 2 1 år Skole 20 uger Skole 20 uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet for trin 2 Elektronikudviklingstekniker varer 10 uger 1
Vejledende struktur for EUX Elektronikfagtekniker, 5 år Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb 4 år Skole 20 uger Skole 20 uger Praktik Skole 20 Praktik Skole 20 Praktik Skole 20 Praktik Skole De resterende uger uger uger uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 72,6 uger. Skoleugerne fordeles mellem skoleperioderne. Skoleugernes fordeling: H1-20 uger, H2-20 uger, H3-20 uger, H4 de resterende uger. Uddannelsens valgfri uddannelsesspecifikke fag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. 5. Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, valgfri uddannelsesspecifikke fag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. Skema 4: Eux, den gymnasiale del I skemaet for denne elevtype er fagrækken for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, eux. Dette skema indeholder kun den gymnasiale del af eux. Skema 4 skal således kombineres med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-4 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det 2
obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-4 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 5, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesadministration. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr. 1009 af 22/9-2014. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt kan eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. Alle uddannelsens uddannelsesspecifikke fag og praktikmål bidrager til kompetencemålet Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. og beviser mv. Afsnit 6 og beviser mv. Grundlaget for Elektronik og svagstrømsuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for bedømmelse af den enkelte elev ved den afsluttende eksamen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete eksamen/svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 3-6 måneder før aftaleperiodens ophør for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen for alle trin afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen. 3
Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under eksamen/prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Iværksættelse af prøven Skuemestrene (censorerne) til prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, (Elektronikfagtekniker, medicotekniker, elektronik udviklingstekniker og radio-tvfagtekniker) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelses-papirerne tilsendes fra Det faglige udvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Censor til medicotekniker eksamen. Skolen udpeger censor jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Disse kan med fordel udpeges fra det lokale erhvervsliv/sygehus. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Censor til elektronik udviklingstekniker eksamen. Skolen udpeger censor jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Disse kan med fordel udpeges fra det lokale erhvervsliv/sygehus. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Ved bedømmelsen anvendes 7-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne). Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne)) når beregningen er foretaget. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt eleven, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål. Sygeeksamen og ny eksamen (eller omprøve) Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor beståkarakteren ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. praktikerklæring Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Afsluttende eksamen Uddannelsens enkelte trin og specialer afsluttes med en prøve i den sidste skoleperiode. Prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal aflægges af alle elever. Prøven udgør en svendeprøve. I sidste skoleperiode for trin 1 og specialet Radio-tv-fagtekniker afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. 4
Eksamenen består af: 1) en fejlfindingsprøve og 2) en mundtlig prøve. Samt i sidste skoleperiode for medicotekniker og elektronik udviklingstekniker 3) en projektopgave med mundtlig eksamen. Fejlfindingsprøven består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding, med hovedvægten på systemforståelse og systematik i fejlfindingsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau og komponentniveau. Prøven skal udføres på specialets apparater og udstyr. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censorerne skal være til stede under fejlfindingsprøven. Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Kredsløbet og emnekategorien må ikke være den samme eller tilsvarende i fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter. Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamenen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Medicotekniker: 5
Projektopgave med mundtlig eksamen omfatter et projektoplæg, der beskriver en relevant medicoteknisk problemstilling, som eleven skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Projektopgavens varighed er to uger. Projektopgaven bedømmes ved en mundtlig eksamen med baggrund i projektrapporten. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Censor skal være tilstedet under hele den mundtlige eksamen. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og censor efter votering samlet en karakter for projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. Elektronik udviklingstekniker: Projektopgave med mundtlig eksamen omfatter to projektoplæg, der beskriver relevante problemstilling inden for henholdsvis konstruktion og udvikling samt elektronikproduktion, som eleven skal arbejde med i undervisningen og dokumentere i en samlet projektrapport. Projektoplæggene udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Projektopgavens varighed er en uge. Projektopgaven bedømmes ved en mundtlig eksamen med baggrund i den samlede projektrapport. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Censor skal være tilstedet under hele den mundtlige eksamen. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og censor efter votering samlet en karakter for projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. 6
SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på. Fag markeret med gul beskrives på et højere niveau SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker Grundfag 0 uger 0 0 0 0 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 33 43 43 33 Elektronikfagtekniker trin 1 og Radio-tv-fagtekniker 23 uger Forstærkerteknik og transducere 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9901 Power Supply 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9902 eteknik, fejlfinding og reparation Digital- og mikroprocessorteknik HF-kommunikationsteknik I 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9903 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9904 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9905 Salg og teknisk service 17, 20, 21 mål nr. 9906 2,5 uge X X 2,5 uge X X 2 uger X X 4 uger X X 3 uger X X 1 uge X X 7
SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Miljøteknologi, elektronik einstrumenter og testsystemer EMC-teknik og elektrisk støjbekæmpelse Reparation af switchmode power supply Faget bidrager til følgende kompetencemål. 7, 8 mål nr. 9907 11, 12, 14, 15, 16, 18, 19 mål nr. 9908 10, 13, 14, 15, 18, 19 mål nr. 9909 10, 13, 15, 18, 19 mål nr. 9910 Effektelektronik 7, 10, 13, 15, 18 mål nr. 9911 Digital signalbehandling mål nr. 9912 10, 13, 15, 18, 19 Elektronikfagtekniker trin 1, HF- kommunikationsteknik II Diagramtegning og printlayout 10, 13, 14, 15 mål nr. 9913 10, 13, 14, 16 mål nr. 9914 Projekt data-opsamling 11, 12, 13, 15, 16, 17 mål nr. 9915 Netværk I 14, 15, 16, 17 nr. 2732 Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker 1 uge X X 2 uger X X 1 uge X X 1 uge X X 2 uger X X 1 uge X X 10 uger 2 uger X 1 uge X 2,5 uger X 1,5 uger X 8
SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Programmering i C/C++/C# Faget bidrager til følgende kompetencemål. 14, 15, 16 mål nr. 9916 Projekt elektronik 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 mål nr. 9917 Specialet medicotekniker Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver Medicoteknik til diagnostik og behandling Medicoteknisk kommunikation 22, 23, 24 mål nr. 6944 22, 23, 24, 25 mål nr. 6945 26, 28, mål nr. 6946 Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 1 uge X 2 uger X Medicotekniker, trin 2 10 uger 1 X 2 X 1 X Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker Medicoteknisk udviklingsarbejde Apparaturtekniske opgaver Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner 22, 25, 27, 28 mål nr. 6947 24, 25, 27, 29, 30 mål nr. 6948 26, 29 mål nr. 6949 Medicoteknisk projekt 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 mål nr. 6944 Specialet Elektronik udviklingstekniker 1 X 2 X 1 X Avanceret 2 X 10 uger 9
SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Projekt konstruktion og udvikling Projekt elektronikproduktion Projekt elektronik udvikling og produktion Specialet Radio-tv-fagtekniker Radio, analog-tv og fastmedieafspillere Faget bidrager til følgende kompetencemål. 31, 32, 33, 34 mål nr. 9918 33, 34, 35, 36 mål nr. 9919 31, 32, 33, 34, 35, 36 mål nr. 9920 18, 19, 20, 21 mål nr. 9921 Fladskærmsprodukter 18, 19, 20, 21 mål nr. 9922 Projekt radio-tv 18, 19, 20, 21 mål nr. 9923 Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Avanceret 6,5 uger X Avanceret 2,5 uger X Avanceret 1 uge X Radio-tvfagtekniker 10 uger 4 uger X 4 uger X 2 uger X Valgfri uddannelsesspecifikke fag 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger Specialerne Elektronikfagtekniker, Elektronik udviklingstekniker, Medicotekniker og Radio-tv-fagtekniker Teknologisk ajourføring audio/video Trådløs kommunikation i konsumerudstyr (audio/video) HF system-apparat-og måleteknik HF konstruktion og måleteknik mål nr. 32525 0,5 X X X X mål nr. 32526 0,5 X X X X mål nr. 32530 1 X X X X mål nr. 32531 1 X X X X 10
SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Digital radiokommunikation Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker mål nr. 32533 1 X X X X Netværk II mål nr. 2733 1,5 X X X X Netværk III mål nr. 2734 1,5 X X X X Embedded Controller, mål nr. 1606 1 X X X X fejlfinding I Embedded Controller, mål nr. 1607 1 X X X X fejlfinding II Embedded Controller, mål nr. 1609 1 X X X X projekt Embedded Controller, mål nr. 1613 1 X X X X kommunikation - I 2 C Embedded Controller, mål nr. 1620 1 X X X X styrings- og reguleringsteknik I Embedded Controller, mål nr. 1621 Avanceret 1 X X X X styrings- og reguleringsteknik II Teknisk innovation nr. 9592 Avanceret 1 X X X X Design og programmering nr. 9758 1 X X X X af FPGA-kredse Programmerbare mål nr. 9924 1 X X X X kredse Produktivitet og miljø i elektronikproduktion mål nr. 9925 2 X X X X 11
SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Produktionsfilosofier, definition og anvendelse Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker mål nr. 181 1 X X X X mål nr. 182 1 X X X X Ledelse ved produktionsomlægning mål nr. 183 1 X X X X Specialerne Elektronikfagtekniker, Elektronik udviklingstekniker og Medicotekniker Medicoteknisk it mål nr. 6252 1 X X X Sikkerhed ved anvendelse mål nr. 6953 1 X X X af medicoteknisk udstyr Kontrol af elsikkerhed mål nr. 3000 1 X X X på medicoteknisk udstyr Medicoteknisk apparaturkendskab og fysiologi mål nr. 3002 Begynder 1 X X X Specialet Radio-tv-fagtekniker Digitalmodulation nr. 10227 1 X 12
SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Netværk og integration af radiobranchens produkter Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker nr. 10228 1 X Antenneteknik I nr. 191 Begynder 1 X Antenneteknik II anlæg nr. 192 1 X til digitale signaler Netværk I mål nr. 2732 1,5 X Antal ugers valgfag 2 uger 2 uger 0 uger 0 uger 2 uger Antal skoleuger i alt 40 uger 50 uger 50 uger 40 uger 13
Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 1 Samme navn som i skema 1 Begynder, rutineret, avanceret einstrumenter og testsystemer Avanceret 2 uger einstrumenter og testsystemer Effektelektronik Avanceret 2 uger Effektelektronik Programmering i C/C++/C# Avanceret 1 uge Programmering i C/C++/C# 14
SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på. SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker Grundfag 0 uger 0 0 0 0 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 33 43 43 33 Elektronikfagtekniker trin 1 og Radio-tv-fagtekniker 23 uger Forstærkerteknik og transducere 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9901 Power Supply 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9902 eteknik, fejlfinding og reparation Digital- og mikroprocessorteknik HF-kommunikationsteknik I 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9903 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9904 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr. 9905 Salg og teknisk service 17, 20, 21 mål nr. 9906 Miljøteknologi, elektronik einstrumenter og testsystemer 7, 8 mål nr. 9907 11, 12, 14, 15, 16, 18, 19 2,5 uge X X 2,5 uge X X 2 uger X X 4 uger X X 3 uger X X 1 uge X X 1 uge X X 2 uger X X 15
SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn EMC-teknik og elektrisk støjbekæmpelse Reparation af switchmode power supply Faget bidrager til følgende kompetencemål. mål nr. 9908 10, 13, 14, 15, 18, 19 mål nr. 9909 10, 13, 15, 18, 19 mål nr. 9910 Effektelektronik 7, 10, 13, 15, 18 mål nr. 9911 Digital signalbehandling Elektronikfagtekniker trin 1, HF- kommunikationsteknik II Diagramtegning og printlayout 10, 13, 15, 18, 19 mål nr. 9912 10, 13, 14, 15 mål nr. 9913 10, 13, 14, 16 mål nr. 9914 Projekt data-opsamling 11, 12, 13, 15, 16, 17 mål nr. 9915 Netværk I 14, 15, 16, 17 nr. 2732 Programmering i C/C++/C# 14, 15, 16 mål nr. 9916 Projekt elektronik 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 mål nr. 9917 Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker 1 uge X X 1 uge X X 2 uger X X 1 uge X X 10 uger 2 uger X 1 uge X 2,5 uger X 1,5 uger X 1 uge X 2 uger X 16
SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Specialet medicotekniker Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver Medicoteknik til diagnostik og behandling Medicoteknisk kommunikation Faget bidrager til følgende kompetencemål. 22, 23, 24 mål nr. 6944 22, 23, 24, 25 mål nr. 6945 26, 28, mål nr. 6946 Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 9 uger 1 X 2 X 1 X Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker Medicoteknisk udviklingsarbejde Apparaturtekniske opgaver Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner 22, 25, 27, 28 mål nr. 6947 24, 25, 27, 29, 30 mål nr. 6948 26, 29 mål nr. 6949 Medicoteknisk projekt 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 mål nr. 6944 Specialet Elektronik udviklingstekniker Projekt konstruktion og udvikling Projekt elektronikproduktion 31, 32, 33, 34 mål nr. 9918 33, 34, 35, 36 mål nr. 9919 1 X 2 X 1 X Avanceret 2 X 9 uger Avanceret 6,5 uger X Avanceret 2,5 uger X 17
SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Projekt elektronik udvikling og produktion Specialet Radio-tv-fagtekniker Radio, analog-tv og fastmedieafspillere Faget bidrager til følgende kompetencemål. 31, 32, 33, 34, 35, 36 mål nr. 9920 18, 19, 20, 21 mål nr. 9921 Fladskærmsprodukter 18, 19, 20, 21 mål nr. 9922 Projekt radio-tv 18, 19, 20, 21 mål nr. 9923 Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Avanceret 1 uge X Radio-tvfagtekniker 10 uger 4 uger X 4 uger X 2 uger X Valgfri uddannelsesspecifikke fag 3 uger 3 uger 3 uger 3 uger Specialerne Elektronikfagtekniker, Elektronik udviklingstekniker, Medicotekniker og Radio-tv-fagtekniker Teknologisk ajourføring mål nr. 32525 0,5 X X X X audio/video Trådløs kommunikation mål nr. 32526 0,5 X X X X i konsumerudstyr (audio/video) HF system-apparat-og mål nr. 32530 1 X X X X måleteknik HF konstruktion og mål nr. 32531 1 X X X X måleteknik Digital radiokommunikation mål nr. 32533 1 X X X X Netværk II mål nr. 2733 1,5 X X X X Netværk III mål nr. 2734 1,5 X X X X 18
SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Embedded Controller, fejlfinding I Embedded Controller, fejlfinding II Embedded Controller, projekt Embedded Controller, kommunikation - I 2 C Embedded Controller, styrings- og reguleringsteknik I Embedded Controller, styrings- og reguleringsteknik II Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker mål nr. 1606 1 X X X X mål nr. 1607 1 X X X X mål nr. 1609 1 X X X X mål nr. 1613 1 X X X X mål nr. 1620 1 X X X X mål nr. 1621 Avanceret 1 X X X X Teknisk innovation nr. 9592 Avanceret 1 X X X X Design og programmering nr. 9758 1 X X X X af FPGA-kredse Programmerbare mål nr. 9924 1 X X X X kredse Produktivitet og miljø i mål nr. 9925 2 X X X X elektronikproduktion Produktionsfilosofier, definition og anvendelse mål nr. 181 1 X X X X 19
SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker mål nr. 182 1 X X X X Ledelse ved produktionsomlægning mål nr. 183 1 X X X X Specialerne Elektronikfagtekniker, Elektronik udviklingstekniker og Medicotekniker Medicoteknisk it mål nr. 6252 1 X X X Sikkerhed ved anvendelse mål nr. 6953 1 X X X af medicoteknisk udstyr Kontrol af elsikkerhed mål nr. 3000 1 X X X på medicoteknisk udstyr Medicoteknisk apparaturkendskab og fysiologi mål nr. 3002 Begynder 1 X X X Specialet Radio-tv-fagtekniker Digitalmodulation nr. 10227 1 X Netværk og integration nr. 10228 1 X af radiobranchens produkter Antenneteknik I nr. 191 Begynder 1 X 20
SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Antenneteknik II anlæg til digitale signaler Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker nr. 192 1 X Netværk I mål nr. 2732 1,5 X Antal ugers valgfag 0 uger Antal skoleuger i alt 36 uger 45 uger 45 uger 36 uger 21
Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret einstrumenter og testsystemer Avanceret 2 uger einstrumenter og testsystemer Effektelektronik Avanceret 2 uger Effektelektronik Programmering i C/C++/C# Avanceret 1 uge Programmering i C/C++/C# 22
SKEMA 4 - Eux I dette skema fremgår kun den gymnasiale del af eux. Dette skema skal derfor ses i sammenhæng med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. Dog skal det bemærkes, at valgfag og grundfag, som indgår på lavere eller samme niveau i fagrækken på gymnasialt niveau, og fag med grundfagslignende indhold, som fremgår på de øvrige skemaer, ikke skal indgå hos en eux elev. Placeringen af fagene på skoleperiode er alene vejledende for skolerne. Om eux: Jf. skemaet på s.2 bør skoleugerne fordeles ligeligt mellem skoleperioderne, således at der er tre forløb med 20 uger og afsluttende skoleperiode med de resterende uger hvor også svendeprøve, eksamensprojekt og den større skriftlig opgave placeres, dette understøtte synenergi mellem eux og eud. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. Eleven må ikke afslutte uddannelsen senere end 3 mdr. efter svendeprøven. Kryds indikerer, hvilken skoleperiode faget anbefales at være på. Fagnavn Præstationsstandard Vejledende tid uger Skoleperiode 1 Skoleperiode 2 Skoleperiode 3 Skoleperiode 4 Trin 1, Elektronikfagtekniker Eux gymnasiale fag: Obligatoriske fag (fælles fag fra eux-modellen samt fag målrettet den enkelte erhvervsuddannelse) Dansk A 6,2 X X X X Engelsk B 4,8 X X X Matematik B 5 X X Fysik B 3,6 X X Kemi C 2,4 X X Teknikfag A 7 X X Skriftlig opgave 1 X Eksamensprojekt 0,6 X Valgfag Matematik A 4 X X Antal skoleuger i alt 34,6 23
Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Kryds indikerer hvilket trin/speciale praktikmålet skal være nået på Praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Service og fejlfinding 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, mål nr. 3128 Test og fejlfinding på apparater og systemer Apparatur tekniske opgaver på medicoteknisk udstyr Service og fejlfinding på underholdningselektronik Elektronik konstruktion, udvikling og produktion Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. 9, 10, 11, 12, 13, 14 15, 16, mål nr. 3130 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29,, mål nr. 6951 17, 18, 19, 20,, mål nr. 3131 30, 31, 32, 33, 34, 35, nr. XX Der indsættes én række pr. praktikmål Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker Elektronik udviklingstekniker Radio-tvfagtekniker X X X X X X X X X X 24
Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 25
Elevtype EUV3 EUX MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 2 EU9+X EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9X EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3X EUV3 og EUX 4 EUV2X EUV2 /EUV1 og EUX 2+4 EU9+X+T EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 26
ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9X+T EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3X+T EUV3 og EUX og talent 3a+4 EUV2X+T EUV2 og EUX og talent 3b+4 EUV1X+T EUV1 og EUX og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5. 27
I fagoversigten er fagene på højere niveau markeret med gul i titlen og niveauet for faget med grønt. Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Bilag med beskrivelse af fag til uddannelsesordning for Elektronik og svagstrøms uddannelsen Forstærkerteknik og transducere Vejledende va- 2,5 uger righed nr. 9901 - Eleven har viden om og kan udføre målinger på elektromekaniske transducere f.eks. piezoelektrisk keramik, Strain gauge, motorer, potentiometre og accellerometre. - Eleven har viden om og kan udføre målinger på elektroakustiske transducere f.eks. mikrofoner og højtalere. - Eleven har viden om og kan udføre målinger på fotoelektriske transducere f.eks. lysdiode, LDR-modstand, fototransistor, solcelle. - Eleven har viden om og kan udføre målinger på elektromagnetiske og elektrostatiske transducere herunder Hall elementer og relæer. - Eleven har viden om og kan udføre målinger på elektrotermiske transducere f.eks. PTC modstand, PT 100 modstand, termoelementer og Peltier element. - Eleven har viden om termokobler type N+K+J. - Eleven har en bred viden om forskellige forstærkertypers opbygning og egenskaber og kan udføre ukomplicerede beregninger på forstærkeres AC- og DC-forhold med henblik på at opnå en dybere forståelse af virkemåden. - Eleven har en grundlæggende viden om operationsforstærkeren og dens AC- og DC-forhold herunder offset samt grundkoblinger f.eks. comparator, comparator med hysterese, integrator, instrumentationsforstærker, ideel diode og frekvenskorrektionskredsløb. - Eleven kan udføre systematisk fejlfinding på både AC- og DC-forstærkerkredsløb der indeholder transistorgrundkoblinger, effektforstærkere, operationsforstærkere og FET-grundkoblinger. - Eleven har grundlæggende viden om reguleringsteknik og reguleringstekniske grundprincipper samt almindeligt brugte feedback systemer, herunder modkoblingsteori strøm / spænding. - Eleven kan udføre kontrol og test af data på forstærkerkredsløb under anvendelse af relevante instrumenter herunder oscilloskop, multimeter, spændingsforsyning, tonegenerator og software-baseret testudstyr. - Eleven kan på baggrund af indsigt i den foreliggende tekniske dokumentation fejlfinde på apparater/systemer, der indeholder forstærkerkredsløb, og udbedre fejl under anvendelse af korrekte montageteknikker. 28
29
Power supply Vejledende va- 2,5 uge. righed nr. 9902 - Eleven kan udføre målinger på og forstå funktionen af en transformator, enkelt- og dobbeltensrettere samt redegøre for og beregne de vigtigste data f.eks. indre modstand og rippel. - Eleven kan udføre målinger på og forstå funktionen af analog spændingsstabilisering af serie- og paralleltypen og begrunde forskellen i virkningsgrad for de to typer. Desuden udføre enkle kredsløbsberegninger med henblik på at opnå en mere detaljeret kredsløbsanalyse på komponentniveau. - Eleven har viden om switchmode power supply og kan begrunde fordele og ulemper ved spændingsstabilisering efter switchmodeprincippet, herunder virkningsgrad og forskellen på pulsbredde- og frekvensmodulation. - Eleven kan genkende primær- og sekundær switchkoblinger i diagrammer, og nævne fordele og ulemper ved de to principper. - Eleven kan kontrollere kredsløbsfunktionen ved måling af strøm og spændingsforløb i følgende grundlæggende switchmodekoblinger: Feed-forward, Flyback, Step-up og Step-down. - Eleven kan opdele et diagram af en switchmode strømforsyning i følgende blokfunktioner: Switch (transistor), - Føler, - Driver, - Reference, - Comparator, - Føler, - Strømbegrænser. - Eleven kan forklare hvilke specielle krav, der stilles til de komponenter, som benyttes i en switchmodestrømforsyning herunder powertransistorer som switch. - Eleven kan gøre rede for formålet med en powerfactorregulator og genkende diagrammet for en typisk integreret kobling. - Eleven kan udpege de komponenter, i et diagram af en switchmodeconverter, der har til formål at reducere støjudstrålingen. - Eleven kan afprøve og fejlrette en switchmodestrømforsyning under anvendelse af følgende instrumenter og principper: - Skille-vario transformator og forbrugsmeter, Ringe-test af transformatorer og spoler, - Tvangsstyring af reguleringssløjfe, - Kontrol af filterkondensatorernes ESR. 30
eteknik, fejlfinding og reparation Vejledende 2 uger varighed nr. 9903 - Eleven har viden om multimetres principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med spændingsmåling, strømmåling og modstandsmåling. - Eleven kan vurdere måletekniske problemstillinger ved anvendelse af multimetre til måling på analoge og digitale kredsløb herunder vurdering af målefejl, der opstår ved multimetrets belastning af det kredsløb, der måles på. Derudover også målefejl ved AC-målinger, der kan opstå på grund af impedansforhold og instrumentets båndbredde. - Eleven har viden om digitale og analoge måleinstrumenters nøjagtighed og under hvilke betingelser den angivne nøjagtighed er gældende. Derudover også kendskab til sikkerhedsstandarden for måleinstrumenter udarbejdet af IEC. - Eleven har viden om analoge og digitale oscilloskopers principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med måling på digitale og analoge kredsløb herunder udføre probejustering - Eleven har viden om generatorers principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med tilslutning af signaler til digitale og analoge kredsløb. - Eleven kan på baggrund af viden om, hvordan statisk elektricitet opstår, overføres og fjernes, opbygge og vedligeholde en ESD-sikret arbejdsplads. - Eleven kan anvende forskellige metoder og materialer til beskyttelse mod ESD i samt rengøre og vedligeholde ESD-beskyttelsesmidler og vurdere disses soliditet og funktionsdygtighed. - Eleven kan udføre kontrolmålinger og overfladetest og skelne mellem akutte og latente skader forårsaget af ESD-påvirkning. - Eleven kan tage de nødvendige forholdsregler i forbindelse med udskiftning og anvendelse af fugtfølsomme elektronikkomponenter (MSD). - Eleven kan udføre lodning og montage efter IPC 610 klasse 1 og 2 og har desuden viden om klasse 3. - Eleven kan foretage reparation og modifikation af brudte printbaner på enkelt og dobbeltsidet print. - Eleven kan udlodde komponenter ved brug af tinsugelitze og tinsugeudstyr. - Eleven kan ilodde overflademonterede chipkomponenter og SMDIC'er med gullwing- og J-terminaler med almindelig loddekolbe og tin, samt varmluftkolbe og tinpasta. - Eleven kan udlodde overflademonterede komponenter med varmluft reworkudstyr. - Eleven kan lodde stik på kabler herunder udføre 50 Ohms terminering under anvendelse af BNC kabler. - Eleven kan på baggrund af viden om gængse fejlfindingsmetoder og apparaters virkemåde og funktion anvende systematisk kredsløbsanalyse på komponentniveau ved fejlfinding på både analoge og digitale kredsløb. 31
- Eleven kan vælge relevant måleudstyr til kontrol af apparaters tekniske specifikationer og på baggrund af måleopstilling lave et usikkerhedsbudget og afgøre om apparatet overholder specifikationerne. Digital- og mikroprocessorteknik Vejledende 4 uger varighed nr. 9904 - Eleven har en grundlæggende viden om Boole s algebra og logiske kredsløb f.eks. dekoder, kodekonverter, multiplexer og demultiplexer. - Eleven har en grundlæggende viden om sekventielle kredsløb f.eks. multivibratorer, tællere, skifteregistre, hukommelser og programmerbare kredse. - Eleven har viden om AD/DA konvertere, portkredsløb og keyboards samt anvendelse af optoelektroniske komponenter i digitale kredsløb herunder lysdioder og displays. - Eleven kan anvende datablade og anden dokumentation over digitale komponenter og digitale kredsløb. - Eleven har en grundlæggende viden om mikroprocessorens typiske arkitektur og kan redegøre for de enkelte blokkes funktion f.eks. arbejdsregistre, adresseregistre, program counter, instruktionsdekoder, ALU, mv. - Eleven kan redegøre for en single-chip processors typiske arkitektur og typiske anvendelse. - Eleven kan udføre simple designs og basal programmering af digitale kredse f.eks. FPGA-kredse. - Eleven kan udføre elementær struktureret programudvikling under anvendelse af flowchart rettet mod en typisk mikroprocessorfamilie og udarbejde den tilhørende dokumentation. - Eleven har kendskab til anvendelse af PC-baserede udviklingsværktøjer til programudvikling. - Eleven kan udføre softwareopdatering af computerbaserede systemer f.eks. opdatering af firmware. - Eleven kan vælge relevant måleudstyr og udføre kontrol af digitale apparaters tekniske specifikationer samt afgøre om data overholdes på baggrund af den tilhørende dokumentation. - Eleven kan udføre fejlfinding på computerbaserede systemer og herunder gennemføre arbejdet under korrekt ESD-beskyttelse. HF-kommunikationsteknik I Vejledende 3 uger varighed 32
9905 - Eleven har en grundlæggende viden om radiobølger og radiobølgers udbredelse afhængig af frekvensområdet herunder også udbredelsesforhold ved mobilkommunikation. - Eleven har viden om svingningskredse og deres koblingsformer og kan udføre simple beregninger på svingningskredse (LC-led) samt lavpasled og højpasled, der også involverer fasedrejning og impedansforhold. - Eleven har viden om passive filtre herunder LC-filtre, mekaniske filtre, krystalfiltre, keramiske filtre samt filtre til anvendelse i impulskredsløb. - Eleven har viden om traditionelle modulationsformer (AM, FM, PM) samt demodulation og kan anvende denne viden i sammenhæng med tilegnelse af en grundlæggende viden om digital modulation. - Eleven kan udføre kredsløbsanalyse, målinger samt enkle beregninger på HF-forstærkere, MF forstærkere, oscillatorer, blandere og PA-trin. - Eleven kan redegøre for superheterodynprincippet og gennemføre kredsløbsanalyse på en typisk superheterodynmodtager under anvendelse af blok- og detaildiagrammer. - Eleven kan anvende datablade og anden dokumentation over komponenter i HFkredsløb. - Eleven kan udføre kontrolmålinger og ukompliceret fejlfinding i apparater, der indeholder HF-kredsløb under anvendelse af den nødvendige dokumentation. Salg og teknisk service Vejledende 1 uge varighed - Eleven kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med arbejdsopgaver i virksomheden herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. 9906 - På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan eleven bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for eget arbejdsområde. - Eleven har viden om kundetyper og strategier for personlig salg og teknisk service. - Eleven har viden om kommunikationsmodeller og spørgeteknikker til anvendelse under personlig salg og teknisk service. - Eleven kan anvende viden om kropssprog og købesignaler i forbindelse med udførelse af salg og teknisk service. - Eleven har en grundlæggende viden om markedsføring herunder viden om målgrupper, relevante medier, budskaber og kommunikationsformer til markedsføring. - Eleven kan vurdere de økonomiske konsekvenser af en teknisk serviceydelse herunder afgøre om en given reparation er økonomisk rentabel. Miljøteknologi, elektronik - Eleven har et grundlæggende kendskab til bestemmelserne i Købeloven 33