Vision og handleplan for Quark



Relaterede dokumenter
Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Pædagogiske Læreplaner

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

2018 UDDANNELSES POLITIK

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Hornbæk Skole Randers Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Ny Nordisk Skole-institution.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Børne- og Ungepolitik

Velkommen til Stavnsholtskolen

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Forslag til indsatsområde

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

Børne- og Ungepolitik

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Børn og Unge i Furesø Kommune

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Avnø udeskole og science

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Børne- og familiepolitikken

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Pædagogisk læreplan

Pædagogiske læreplaner

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Læseplan for børnehaveklasserne

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Førskole Dalmose 2013

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Forord til læreplaner 2012.

Kultur- og Fritidspolitik

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Fælles - om en god skolestart

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Transkript:

Vision og handleplan for Quark Indledning... 2 1. Baggrund og ramme... 2 2. Vision... 3 3. Mål for Quarks virke 2013-2023... 4 4. Handleplan... 5 4.1. Quarks centrale rolle som undervisnings- og aktivitetstilbud... 5 4.1.1. Formidling til 3-6årige børn og Quarks andel i Pædagogiske Læreplaner... 6 4.1.2. Undervisningstilbud for alle skoleklasser... 7 4.2 Quarks rolle i Hvidovre kommunes indsatser om klima, miljø og natur... 10 4.3 Borgere og Quark om foreninger, forældre og andre borgeres møde med Quark... 10 5. Succeskriterier... 11 6. Quarks udvikling over en længere tidshorisont... 13 Fyrtårnet Quark... 13 Selvinstruerende kvalificering af lærere, pædagoger og andre voksne brugere... 13 Sammenhæng mellem skole og fritidshjem/ klub... 14 Quark i et aktivt fritidsliv... 14 Udstillingsvindue for bæredygtig livsstil... 15 Centralt omdrejningspunkt for natur og miljøforståelse... 15 6.1 Flere ressourcer snubletråde eller trædesten... 15 7. Afslutning... 16 Bilag... 17 Bilag 1: Fakta om Quark i dag... 17 Figur 1: Quarks besøgstal i 2011/12... 17 Bilag 2: Sciencekommune og Klimakommune... 18 Bilag 3: Begreber og afklaring... 18 Bilag 4: Quarks besøgsevaluering, skoleåret 2011/12... 20 Bilag 5: Følgegruppen om Quarks vision og handleplan... 22 1

Indledning Denne vision og handleplan for Hvidovres byøkologiske naturcenter Quark, er et bud på, hvordan Quark kan udvikle sig over de næste 10 år et bud på et Quark, der har tilbud til daginstitutioner for 3-6årige og deres pædagoger, folkeskolens elever og lærere, byens borgere og foreninger, det lokale erhvervsliv og andre, der er interesserede. Med Quark solidt plantet i skolernes bevidsthed, med et højt fagligt niveau og mange besøgende, er der skabt et fantastisk grundlag for at fastholde de nuværende aktiviteter, og med det nybyggede Quark at inddrage nye målgrupper, åbne for flere aktiviteter, inddrage frivillige og ikke mindst give mange flere børn og voksne oplevelser og indsigt, som de kan tage med sig hjem og tage til sig i deres dagligdag. Visionerne for Quark er ambitiøse, men også realistiske. God læselyst. 1. Baggrund og ramme Quark er Hvidovre kommunes byøkologiske naturcenter, hvor Hvidovres skoleelever og lærere får styrket deres naturfaglige oplevelser og viden. Quark er i dag et undervisningstilbud af høj faglig kvalitet til skoleelever. Respekt for natur og miljø grundlægges i barndommen. Derfor skal børn og unge med egen krop opleve og få erfaringer med naturen, og derved mærke den som en ressource, de kan bruge i deres fremtid. Ophold i naturen giver glade, sunde og kloge børn, der vokser op som ansvarsfulde beskyttere og benyttere af naturen. At udbrede Quarks tilbud til børn i børnehavealderen, er et ønske blandt Quarks ansatte og fritidshjemsområdet efterspørger en kvalificering af personalet, som muliggør at naturen og de værdier, Quark repræsenterer, også præger børns fritidshjemstid. En selvstændig motivation er derfor at udvide de aktiviteter, Quark tilbyder - sådan at aktiviteterne bliver flere, og sådan at flere børn og unge får adgang til Quark. Quark ligger på et areal, der er inddraget til en kommende ringbane mellem København og Ringsted. Quarks faciliteter skal derfor flyttes til et nyt areal. Processen omkring areal og nybyggeri er behandlet og vedtaget tidligere af kommunalbestyrelsen, senest på mødet i december 2012. Når Quark står klar i skoleåret 2013/14 i nye rammer, vil denne Vision og handleplan kunne bidrage til at udfylde de nye rammer til gavn for alle. 2

2. Vision Quark styrker elevernes naturfaglige kompetencer via mange praktiske aktiviteter for alle aldre og Quarks formidling bygger på og kvalificerer læringen i børnehave og skole. Derfor er visionen for Quark at: Alle Hvidovres børn og unge skal ved mødet med Quark opleve, forstå og værdsætte omkringliggende natur, kulturlandskab og økologi. Når unge mennesker får indtryk af naturen via digitale medier som smart phones, computer og fjernsyn, mangler den direkte sanselige oplevelse og de unge bliver fremmedgjorte over for den omkringliggende natur. Men, Hvordan bliver børn og unge fortrolige med og finder interesse i den omkringliggende natur? Hvordan kan børn og unge som individer forstå og anvende naturfaglig indsigt? Hvordan får børn og unge en tværfaglig forståelse af økologi, sociale og økonomiske forhold? Hvornår bliver børn og unge i stand til at tænke innovativt med bæredygtighed som kriterium? Quark bidrager til, at børn og unge, der vokser op i Hvidovre, bliver kompetente til at handle under hensyn til natur og miljø. Om navnet Quark Quark er en figur fra Valhalla som skiller sig ud fra andre og som alle, der kender historien, elsker. Quark er et surmælks produkt - altså et produkt fra et husdyr. Quark er en byggesten i atomets partikel, fra den forunderlige naturfaglige verden. Og Quark er lyden af en frø, som alle børn kender. 3

3. Mål for Quarks virke 2013-2023 Quark bliver et tilbud for alle borgere i Hvidovre om oplevelser i naturen, der styrker brugernes naturfaglige kendskab og viden. Derigennem er Quark et socialt og kulturelt samlingspunkt i Hvidovre kommune. Quarks målgruppe er alle borgere i Hvidovre gennem: naturfaglig formidling til alle skoleelever og deres lærere som bygger på progression, tværfaglighed og alsidig udvikling formidlings- og undervisningstilbud i dagtimerne til børn fra 3 års alderen, der med pædagoger og andre voksne fra daginstitutionerne benytter Quark samarbejde med foreninger, der er tilknyttet Quark gennem deres naturorienterede virke tilbud til familier om at benytte Quark både ved særlige arrangementer og gennem et aktivt fritidsliv at tiltrække alle, der interesserer sig for og færdes i naturen Quark Centret er med sine indendørs og udendørs faciliteter et udstillingsvindue for bæredygtig udvikling, stedet hvor voksne bliver kvalificeret i deres professionelle virke til at arbejde med naturen og naturfaglig viden, hvor børn og voksne får oplevelser, der øger glæden ved naturen og inspirerer til andre aktiviteter, hvor egen adfærd er påvirket af indtryk fra Quark. Som et centralt omdrejningspunkt for natur- og miljøforståelse, når Quarks budskaber bredt ud. Et aktivt samarbejde med de omkringliggende naboer har blandt andet til formål at udvikle Quarks åbne arrangementer, hvor alle borgere i kommunen er velkomne. Quarks medarbejdere er med deres engagement og indsigt rollemodeller for at brugere i mødet med Quark bliver inspireret til og opnår handlekompetence i forhold til natur og miljø. 4

4. Handleplan Det er unikt for en bykommune som Hvidovre at have et sted som Quark. Et sted, hvor naturen er i højsædet. Et sted, børn kan huske, de har besøgt når de med skolen eller institutionen har været på Quark. Børnene husker besøget fordi Quark gennem engagerede medarbejdere er et fristed, hvor sanserne kommer i spil, naturen er konkret, husdyr som får og køer er til at røre ved og miljøhensyn bliver virkeligt og grundlæggende for egen adfærd. Mødet med Quark giver gode minder og oplevelser, der sætter sig spor. Når både sjæl og krop bliver udfordret og det gør aktiviteter på Quark gennem bevægelse, frisk luft og meningsfulde aktiviteter, der kræver opmærksomhed og deltagelse opstår begejstring hos både børn og voksne. Hvem henvender handleplanen sig til? For kommunalpolitikere i Hvidovre kommune er handleplanen et led i kvalitetsløftet på skolerne og en løftestang for sammenhænge i børns liv og for børns personlige udvikling, som samtidig tydeliggør sammenhængen mellem indsatser omkring natur og miljø i kommunen. For Quarks medarbejdere bidrager handleplanen til at se muligheder for at bygge videre på og udvikle den særlige formidling og former for aktiviteter. For andre borgere i Hvidovre giver handleplanen klarhed om, hvad Quark er for en størrelse, og den er en invitation til alle om at gøre Quark til et fælles mødested, et tilbud til byboere om et vindue til naturen. Hvor langt skal målene række? Handleplanen rækker fra et nybygget Quark, sensommeren 2013 til perspektiver for de kommende skoleårs udvikling frem mod at realisere visionen et tiår frem. I løbet af et tiår er en ny generation elever fra børnehaveklassen til folkeskolens afslutning gennem mødet med Quark - klædt på til at forstå og værdsætte natur, kulturlandskab og økologi i og omkring Hvidovre. Handleplanen beskriver en tidshorisont i forhold til at forberede, gennemføre og evaluere, det visionen lægger op til. Der indgår ikke konkrete anvisninger til, hvordan og præcis, hvornår forslagene udfoldes. 4.1. Quarks centrale rolle som undervisnings- og aktivitetstilbud Quark spiller i dag en central rolle som undervisnings- og aktivitetstilbud med afsæt i naturfagligt kendskab og viden. Målet er at fastholde og styrke den centrale rolle. Når børn er i og oplever naturen på alle årstider og i forskelligt vejr, styrkes deres sanseapparat og motoriske udfoldelse. Naturen er en fantastisk legeplads for kroppen og et frirum for sindet. I naturen kan børn bygge, skabe og udforske materialer. Jo mindre man er, desto sværere er abstrakt tænkning. Derfor er Quark også skabt til at tilbyde naturaktiviteter og oplevelser til de 3- til 6-årige. Naturfagsformidling og formidling i det åbne rum er i dag omdrejningspunktet for Quarks undervisningstilbud til alle børn på alle klassetrin op igennem folkeskolen. Mødet med det konkrete, hvor man rører ved tingene og bruger alle sine sanser, bliver udfordret motorisk og får vakt en interesse for naturen, er også markante kendetegn ved Quark. Naturen som eksperimentarium og legerum kan gennem Quark rodfæste en varig glæde ved naturen og respekt for miljøet. Naturen som fordybelsesrum, hvor børn får ro og tid til at udforske, bidrager gennem Quark til at styrke børns sociale relationer og udvikler børnene personligt. 5

4.1.1. Formidling til 3-6årige børn og Quarks andel i Pædagogiske Læreplaner Alle dagtilbud skal arbejde med Pædagogiske Læreplaner som et pædagogisk arbejdsredskab til at dokumentere børnenes læring og udvikling. Det er et lovkrav. Naturen og naturfænomener udgør et ud af seks hovedtemaer i læreplanen, og kredser om tre tilgange, som børnene møder først som førstehåndsoplevelser, siden i en progression, som aktiviteterne for skolebørn kan bygge videre på, frem mod at vide og at kunne forstå sammenhænge: 1. natur som rum for leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse 2. natur som kundskabsområde 3. natur og miljø Børn fra 3års alderen er en ny målgruppe for Quark, der kan tilbyde sanselige aktiviteter og oplevelser i naturen. Institutionerne kan få ideer til naturaktiviteter og oplevelser - i og udenfor Quark, som kan indgå i arbejdet med pædagogiske læreplaner hjemme i institutionerne. Quarks udvikling med en ny målgruppe har som omdrejning at formidle mulighederne ved at være bruger af og kende Quark til det pædagogiske personale og at styrke relationerne mellem Quark og de ny brugere, børn som voksne. For børn i 3-6 års alderen giver Quarks formidling med naturen som omdrejningspunkt motoriske udfordringer gennem bevægelse, stimulerer alle sanser, bringer sprogindlæring i spil, skaber rum for at arbejde med sociale relationer og er på den måde et bidrag til barnets personlige udvikling. Dermed favner Quarks tilbud flere andre hovedtemaer i de pædagogiske læreplaner: Krop og bevægelse Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene har mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse. Sprog Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. I Quarks formidling med natur som udgangspunkt kan indgå lege, kreativ udfoldelse og læring. Formidlingen skal give mening for den aktuelle børnegruppe, målrettet efter alder, sammensætning osv. Mus kan som et eksempel - være udgangspunktet i en aktivitet, og: Målrettes sproglig udvikling, for eksempel for tosprogede børn Handle om at gå ude i naturen og finde spor efter mus der udfordrer motorisk/ giver bevægelser og stimulerer alle sanser Give mulighed for at sammensætte grupper af børn på en anden måde end til daglig med fokus på at styrke sociale relationer 6

4.1.2. Undervisningstilbud for alle skoleklasser Quarks kerneopgave er at højne kommunens naturfaglige formidling gennem en vifte af emner, der inspirerer og motiverer elever og lærere, og understøtter folkeskolens Fælles Mål. Når Quarks aktiviteter knytter an til Fælles Mål opfylder det tre helt centrale formål. For det første, med en høj faglighed at udgøre en del af den pligtige undervisning, skolerne skal tilbyde. For det andet, at give den enkelte lærer overblik over, hvad en aktivitet indeholder af faglige mål og bidrage til at læreren opfylder Fælles Mål. For det tredje, skal de signalere overfor forældre, at det er relevant at besøge Quark. Quark understøtter målsætningerne i Kvalitetsløftet for folkeskolerne i Hvidovre, særligt i forhold til faglighed og forældretilfredshed, men også i forhold til inklusion. For at Quark kan skabe sammenhæng i aktiviteterne for hvert klassetrin og understøtte elevernes faglige udvikling, skal Quark være et tilbud til alle klasser hvert år. Efter endt skolegang kan en elev have besøgt Quark 10 gange eller mere gennem skolen. Quarks aktiviteter opfylder folkeskolens Fælles Mål De læseplaner, der med Kommunalbestyrelsens godkendelse, rammesætter skolernes undervisning, baserer sig på bindende nationale mål: Fælles Mål. Hvilke formål, slutmål og trinmål, der gælder for alle fag i folkeskolen, beskriver Fælles Mål. Quarks formidling tager udgangspunkt i Fælles Mål og er med til at opfylde målet med undervisningen i det enkelte fag og understøtte den tværfaglige læring, for eksempel omkring elevens alsidige udvikling. Naturfag som natur/teknik, biologi og fysik/kemi er gode eksempler på sammenhængen mellem Fælles Mål og Quarks aktiviteter. Fælles Mål om Natur/teknik i forhold til naturen I faget natur/ teknik skal eleven efter 2. klasse blandt andet kunne: beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen (Fælles Mål, Natur/teknik, trinmål efter 2. klasse, Den nære omverden) Eksempler på Quarks aktiviteter målrettet indskolingen Nogle af Quarks aktiviteter understøtter i særlig grad målene i natur/ teknik og er for eksempel: Årstidsture - hvor alle går tur i skoven og ser på årstidens bestemte dyre- og planteliv. Dyrelivet, gruppen støder på eller indfanger, sættes i en simpel økologisk og fødekædemæssig sammenhæng. Mus - som tema, hvor eleverne lærer at skelne imellem forskellige musearter, og får indblik i flere forskellige danske arters kendetegn og levevis. 7

Træer som tema, hvor eleverne lærer om: Hvilke krav træer stiller til deres omgivelser, og hvordan vi kan skelne træerne fra hinanden. De tre aktiviteter udgør en sammenhæng og opfylder hver for sig og til sammen de nævnte Fælles trinmål, der er beskrevet ovenfor. Fælles Mål om Natur/teknik i forhold til miljø og husdyr I faget natur/ teknik skal eleven efter 2. klasse blandt andet kunne: tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald (Fælles Mål, Natur/teknik, trinmål efter 2. klasse, Den nære omverden, Den fjerne omverden og Menneskets samspil med naturen) Eksempler på Quarks aktiviteter målrettet indskolingen med fokus på miljø og husdyr Nogle af Quarks aktiviteter understøtter i særlig grad målene i natur/ teknik og er for eksempel: Affaldsaktivitet - hvor eleverne lærer forskellen på organisk og uorganisk affald, samt hvilket affald, der kan brændes, hvad der kan komposteres og, hvad der kan genanvendes. Husdyrene på Quark - hvor eleverne kommer tæt på dyrene - får lov til at give dyrene foder og vand, samt sanse dem på forskellige måder. Vi fortæller "den gode, historie" omkring dyrene, om deres egenskaber, produktion af konsum og udviklingstrin. De to aktiviteter udgør en sammenhæng og opfylder hver for sig og til sammen de nævnte Fælles trinmål, der er beskrevet ovenfor. Quarks aktiviteter opfylder i sin helhed Fælles Mål og skaber progression fra indskoling til mellemtrin til udskoling. De aktiviteter, Quark tilbyder i naturfagene, biologi og fysik/kemi, bygger alle på de førnævnte aktiviteter i natur/teknik i indskolingen og er for eksempel: Skoven - hvor elever arbejder med opgaver i løvskoven, nåleskoven og blandingsskoven omkring bæredygtighed i skovproduktion. Hvor de måler PH-værdien i skovbunden, vurderer lysmængden af jordfladen og undersøger skovens nedbrydning og så videre. Affaldsproblemer i samfundet - hvor eleverne får øjnene op for, hvorfor vi har et voksende forbrug af elektronik. Eleverne diskuterer, hvad der skal til for at ændre på vores forbrugsmønster og hvad der vil ske ved verdens råstofs lagre, hvis vi fortsætter som hidtil. En af Quarks største styrker er at være en konkret, virkelig og naturafhængig formidling, der gør abstrakte og teoretiske begreber forståelige og stimulerer alle sanser. At bidrage til elevens alsidige udvikling er en af folkeskolens centrale opgaver. Ifølge Fælles Mål indbefatter det, at folkeskolens bidrager til elevens oplevelse af: engagement i undervisningen 8

et meningsfuldt fremtidsperspektiv via undervisningen at kunne udfordre og bruge sine intellektuelle styrker (talenter/intelligenser), sine karakterstyrker og sine mest effektive læringsmåder at undervisningen har karakter af en opdagelsesrejse med eleven selv som hovedperson at kunne være meningsfuldt bidragende (kreativ/innovativ) i skolen Eksempler på forløb, hvor elevens personlige alsidige udvikling især er i fokus: Djeeo education, et kommunikativt GPS løb hvor eleverne bliver udfordret på deres evner til at samarbejde, deres evner til at kommunikere og deres evner til selv at finde på kreative løsninger på udvalgte problematikker gennem brug af it og at bevæge sig. Skovtur med strabadser, et forløb med træ-klatring. Den enkelte elev er i centrum og bliver udfordret på alle sine sanser. Forløbet giver eleven en forståelse for egne og andres grænser samt en mulighed for at udfordre disse. Uddannelse for bæredygtig udvikling også en del af Quark En tværgående dimension i Fælles Mål er uddannelse for bæredygtig udvikling. Uddannelse for bæredygtig udvikling har som mål, at vi som individer og i fællesskab lærer at indtænke perspektiver for en bæredygtig udvikling i vores adfærd. En indsigt, som vi gennem vores valg og handlinger omsætter i praksis. Uddannelse for bæredygtig udvikling giver deltagere et grundlag for at kunne overveje og handle kompetent i forhold til komplekse problemstillinger, hvor sociale og økonomiske forhold påvirker spørgsmål om miljø og natur. Eksempler på forløb, hvor uddannelse for bæredygtig udvikling især er i fokus: Klimamissionen, et forløb hvor eleverne via kreative og innovative processer kommer frem til metoder og forslag til at mindske deres eget CO2 forbrug. Eleverne skal løse forskellige problemstillinger undervejs for at nå til den erkendelse at man ved en minimal indsats kan gøre en forskel. Hvidovres energiforsyning, et forløb, hvor eleverne skal få indblik, indsigt og forståelse for forskelle, konsekvenser og fordele som kraftværker og vindmøller har på klimaet og miljøet. Quark har i samarbejde med skolerne i Hvidovre arbejdet målrettet på at kunne hejse et Grønt flag, der er et synligt bevis på, hvordan skolerne arbejder med uddannelse for bæredygtig udvikling og giver en synlighed på tværs af kommunegrænser gennem Friluftsrådets formidling om, hvad Grønt Flag symboliserer og, hvilke skoler, der har gjort sig fortjent til det. Grønne spirer er et tilsvarende symbol, som egner sig til arbejdet med bæredygtig udvikling i institutioner med børn i 3-6årsalderen, og er endnu et udgangspunkt for Quarks tilbud til denne nye målgruppe. Det er tydeligt for den enkelte lærer, hvilke dele af Fælles Mål, en aktivitet på Quark er med til at opfylde. Koblingen til fælles mål signalerer til forældrene, at det er relevant at besøge Quark. Quark formår som det eneste tilbud i Danmark at synliggøre Fælles Mål, at indgå som et bidrag til lærerens opfyldelse af målene og at sikre opbakning fra forældre til at børnene gennem skolen møder Quark og det, Quark repræsenterer. 9

4.2 Quarks rolle i Hvidovre kommunes indsatser om klima, miljø og natur Quark er forbundet med forskellige indsatser, der har klima, miljø og natur, som fællesnævner. Lokal Agenda 21 har i strategien for årene 2012-2015 målsætninger som skal bidrage til en bæredygtig udvikling i Hvidovre. Quark er omdrejningspunkt for projekter i Lokal Agenda 21 om energiformidling for skoleelever. En af aktiviteterne er en klimarigtig indretning af Quark, som kan give eleverne indsigt i energiforsyning og vedvarende energiformer for eksempel i form af solceller og vindmøller. Hvidovres engagement som Klimakommune indebærer at kommunen forpligter sig til en årlig reduktion af CO2 udledningen. Indsatsen retter fokus på, hvordan egne handlinger kan nedbringe energiforbruget i kommunen. Quarks aktiviteter giver brugerne viden om, hvordan man selv og i fællesskab kan nedbringe eget energiforbrug. I Hvidovre som Sciencekommune er børn og unges interesse for naturfag og teknik udgangspunktet for at udvikle naturfag i grundskolen og for at skabe et samarbejde mellem uddannelser og det lokale erhvervsliv til gensidig gavn. Samarbejdet fokuserer på at styrke elevers naturfaglige interesse, innovative evner og iværksætterlyst og består helt konkret blandt andet af, at Quark forvalter en materialebank, som eleverne låner som led i den naturfaglige undervisning, der relaterer sig til Sciencekommuneprojektet. Quarks rolle er på samme tid at indgå i og skabe sammenhæng med målsætningerne i Lokal Agenda 21, Klimakommune og Sciencekommune og et fyrtårn i indsatserne som et centralt omdrejningspunkt i alle strategier om Hvidovre og naturen. 4.3 Borgere og Quark om foreninger, forældre og andre borgeres møde med Quark Quark samarbejder i dag med flere foreninger fra Hvidovre. Hvidovre biavler forening, Hvidovre spejderne og ko/fåregræsserforeningen og flere er på vej. Foreningerne støtter op om centerets åbne arrangementer for familier Quark er et tilbud til fritidslivet i Hvidovre, hvor byfolk bevæger sig fra by til natur. Ud over de eksisterende events som det årlige jule- og sommermarked, omfatter aktiviteterne nationale årlige arrangementer som Naturens dag, Befæstningens dag, planlagte overnatninger i shelters med skolebørn og forældre samt de impulsive besøg og ture omkring Vestvolden. 10

5. Succeskriterier Quarks udvikling har som succeskriterier at: Alle børn i 3-6års alderen er brugere af Quark og børnene får i mødet med Quark oplevelser, de husker, som rodfæster sig i deres videre færden Pædagoger, lærere og andre voksne brugere benytter Quarks tilbud om at styrke deres viden om naturen for selv at kunne arbejde med naturfaglig formidling Det er synligt for lærere og pædagoger, hvordan Quark medvirker til at opfylde Fælles Mål og Pædagogiske Læreplaner At gøre den nye målgruppe af 3-6årige børn og voksne pædagoger til en del af Quark med samme begejstring som hidtidige brugere har Forældre er tilfredse med at deres børn besøger Quark Elever fra Hvidovre kommune skiller sig ud ved nationale og internationale vurderinger af elevpræstationer inden for naturfag ved at Hvidovre ligger over gennemsnittet. Eksempelvis som TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study), der viser, at børn fra Sciencekommuner ligger over gennemsnit i en dansk kontekst. Der er søgning til Quarks åbne arrangementer Quark er synligt omdrejningspunkt for natur- og miljøforståelse såvel lokalt som i en bredere sammenhæng og tiltrækker interesserede Borgere, der nedbringer deres energiforbrug, angiver Quark som inspiration og kilde til den ændrede adfærd i en mere bæredygtig retning. Quarks Årshjul konkretiserer hvordan handleplanen udfoldes ved at beskrive det kommende års aktiviteter fra august, når skoleåret er begyndt og ved i januar - midtvejs i skoleåret - at blive justeret forud for anden halvdel af skoleåret og de aktiviteter, der følger. Som en del af Årshjulet kan indgå konkrete og målbare resultater, eksempelvis at 75% af de pædagoger og lærere, som benytter Quark, er enige i, at Quarks aktiviteter bidrager til at opfylde Pædagogiske Læreplaner og Fælles Mål. Dokumentation og evaluering Quarks fortsatte virke og mange aktiviteter med over 8000 besøgende i skoleåret 2011/12, (se Figur 1: Quarks besøgstal i 2011/12) er i sig selv et succeskriterium. For fortsat at udvikle Quarks aktiviteter og for at andre end brugerne kan se, hvad realiseringen af vision- og handleplanen fører med sig, skal aktiviteterne dokumenteres. Evaluering af aktiviteterne En måde at dokumentere på er ved at evaluere aktiviteterne. Evalueringerne skal undersøge eksempelvis en klasses forberedelse forud for et besøg på Quark, fokusere på selve besøget og endelig forholde sig til elevernes udbytte som led i klassens efterarbejde i forlængelse af besøget. Arbejdsmængden ved at udarbejde, besvare og bearbejde evalueringer, skal stå i forhold til muligheden for at anvende evalueringerne i en løbende udvikling af aktiviteterne. I dag foregår evalueringer gennem skoleintra, primært henvendt til lærerne. Samme værktøj vil være anvendeligt til eleverne og indføres på daginstitutioner, når de som led i it-vision og handleplan benytter tilsvarende platforme. Som et led i en synlig dokumentation af Quarks aktiviteter vil et oplevelsesbarometer på Quark, som viser antallet af brugere og deres oplevelse af besøget, bidrage til dokumenta- 11

tionen af Quarks aktiviteter samtidig med at minde brugerne om at reflektere over formidlingen på Quark. Hvilken form et sådan barometer skal have, udvikler Quark under de nye rammer. Når elever efter et besøg arbejder videre med den nyerhvervede indsigt, kan deres egen vurdering samtidig indgå i anden undervisning om evalueringer, statistik og troværdige data. At brugere af Quark får oplevelser, der er levende og inspirerende, som fæstner sig i deres bevidsthed og som påvirker deres adfærd, er en del af Quarks vision. Det er på samme tid centralt for Quarks aktiviteter og svært at dokumentere. Sammenligning over årene For at kunne sammenholde evalueringer og bruge dem som grundlag for at udvikle Quarks aktiviteter, skal evalueringerne stille nogenlunde de samme spørgsmål til en ensartet brugergruppe over en periode, hvor evalueringerne gentager sig nogle gange. Quarks etablering i 2013/14 bliver et atypisk år for Quark. Derfor skal evalueringer virke frem til skoleåret 2015/16, hvorefter der vil være grundlag for at genoverveje evalueringernes form, indhold og omfang. Gentagede ensartede evalueringer giver mulighed for at sammenholde besvarelserne fra år til år og bidrage til at vurdere, om aktiviteterne opfylder målsætningerne. Dokumentation, der kan bidrage til at måle, om Quark opfylder målsætningerne, består af: Antal besøg opgøres: småbørn, elever, forældre, foreninger og øvrige brugergrupper. Baseret på eksisterende opgørelser over besøg siden sidste skoleår 2011/2012, dette skoleår og de kommende skoleår. Evalueringer fra brugerne. I stil med den eksisterende evaluering (se bilag 4), udarbejdes årlige evalueringer målrettet hovedgrupper af brugere, eksempelvis lærere og elever. Hvordan opfylder Quarks aktiviteter Fælles mål? Alle eksisterende aktiviteter er relateret til trin- og slutmål i Fælles Mål. Det kan fx indgå i evalueringen efter et besøg, om lærerne henholdsvis eleverne vurderer, der er overensstemmelse mellem formålet med et besøg på Quark og oplevelsen i praksis. Hvordan opfylder Quarks aktiviteter emnet naturen og naturfænomener i de pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet? Tilsvarende undersøgt som i forhold til Fælles Mål. Kan man se aftryk i elevplaner, uddannelsesvalg og så videre, som afspejler, at oplevelser på Quark påvirker elevers interesse, fagligt og personligt, samt er med til at afgøre elevers valg om fortsat uddannelse? Undersøges ved stikprøvevis nedslag i en elevårgangs elevplaner og uddannelsesvalg, suppleret med vejlederes spørgen specifikt til, om naturfaglige interesser er opstået eller videreudviklet gennem Quark. Et mere synligt Quark som trækplaster for interesse udefra. Eksempelvis kommuners interesse for den byøkologiske formidlingsform og ramme, som Quark repræsenterer. Ved at registrere interesserede udefra og eventuelle besøg i den sammenhæng, kan dokumentationen bidrage til at videreudvikle tankerne om, at Quark kan fungere som uddannelsessted for eksterne interesserede. Andre dokumentationsmåder, der skaber synlighed eksempelvis brugerbarometer på Quark, som tidligere beskrevet. 12

6. Quarks udvikling over en længere tidshorisont Når Quarks nye faciliteter står klar, er skoleåret 2013/14 begyndt. Quarks Årshjul beskriver og konkretiserer for hvert skoleår, hvordan handleplanen udfoldes. Med en længere tidshorisont, når Quark er faldet til i de nye omgivelser, kan begynde en udvikling af det virke, der gør Quark i stand til at realisere visionen om at Alle Hvidovres børn og unge skal ved mødet med Quark opleve, forstå og værdsætte omkringliggende natur, kulturlandskab og økologi. Med et perspektiv på en 10-årig periode fra skoleåret 2013/14 udvikler Quark sig om: Fyrtårnet Quark Selvinstruerende kvalificering af lærere, pædagoger og andre voksne brugere Sammenhæng mellem skole og fritid Quark i et aktivt fritidsliv Udstillingsvindue for bæredygtig livsstil Centralt omdrejningspunkt for natur og miljøforståelse Fyrtårnet Quark For at realisere målsætningen om at være det centrale omdrejningspunkt for natur- og miljøforståelse skal Quark med dets tilbud om aktiviteter være synlig. Synlig for alle skolers lærere, der ønsker at besøge Quark. Synlig for elever, som vender tilbage til Quark med familien. Synlig for foreninger i Hvidovre. Synlig for andre kommuner, der søger inspiration til formidling om natur- og miljøforståelse. Synlig for alle. Hjemmesiden er et vindue, der kan skabe synlighed. Det kræver ressourcer at forbedre og vedligeholde siden. Formidling til lærerne om, hvad de kan låne på Quark til egen undervisning, og hvilke aktiviteter de kan booke på Quark, skal sikre, at alle lærere kender til mulighederne og ved, hvordan de kan tilrettelægge det i deres undervisning. Arrangementer, åbne for offentligheden, skaber en synlighed for deltagerne og videre gennem deltagernes fortællinger om oplevelser på Quark. Gæster, der modtages i kommunen, af borgmesteren, samarbejdspartnere i forvaltningerne og så videre, besøger Quark og får med egne øjne indtryk af stedet, hvor natur, klima og bæredygtighed er i højsædet. Selvinstruerende kvalificering af lærere, pædagoger og andre voksne brugere For at et besøg på Quark får den kendte og beskrevne høje kvalitet og faglighed skal pædagogen og læreren forberede besøget og efterfølgende arbejde med de indtryk og den viden, børnene og eleverne fik med sig på Quark. Ved at udbyde kurser for lærere og andre brugere af Quark, kan flere personer få tilgang til de af Quarks faciliteter, der kan benyttes udenfor de bemandede aktiviteter. For at kvalificere lærere, pædagoger og forældres brug af Quarks faciliteter, indimellem på egen hånd, afholder Quarks personale en række kurser, der muliggør brugen af Quarks faciliteter og sikrer høj faglighed. Et eksempel er: en udflugt til Quark for at genskabe sig indtryk fra en årstidstur, hvor det er læreren, der formidler og bygger videre på forudgående aktiviteter med Quarks personale. 13

Et andet eksempel er: forældre, der arrangerer overnatning i Quarks shelters med brug af bålstedet under hensyn til husdyr, naboer med videre. Formålet med at tilbyde selvinstruerende kvalificering af voksne brugere er dobbelt. For det første at brugerne kan arbejde videre med naturformidling i dagligdagen. For det andet at fæstne en interesse for naturen, der påvirker den voksne til at inspirere andre særligt børn, som de er sammen med. Sammenhæng mellem skole og fritidshjem/ klub Quark skal tilbyde pædagoger i fritidshjem og klubber undervisning i, hvordan de aktivt kan indtænke naturen i fritidshjemmenes og klubbernes tilbud, og vise børnene Hvidovres natur. Det kan både være ved at benytte egne nærarealer og de grønne områder i nærheden af skolerne, og når de færdes på og omkring Quark centrets arealer. Det vil give fritidshjem og klubber mulighed for at skabe sammenhæng med og bygge videre på det, eleverne møder gennem skolen. Det er Quarks medarbejdere, der underviser fritidshjemspersonale, som ønsker at sætte fokus på naturen i Hvidovre og benytte arealerne omkring Quark. Quark i et aktivt fritidsliv Frivillige organisationers tilknytning til Quark, er et kendetegn i dag, der taler for et samarbejde med flere organisationer og en åbning af Quark mod hvidovreborgeres aktive fritidsliv. De nye faciliteter giver anledning til at etablere et samarbejde med de omkringliggende naboer. Det være sig Avedørelejren (f.eks. vandrehjem, spisested), Historiens hus eller Københavns Befæstning, Vestvolden. Et sådant samarbejde giver perspektiver i relation til Quarks formidling om kulturlandskab og historie, ligesom det bringer muligheder for at kombinere erhvervsudvikling og klimastrategi med udviklingen af Quark. For at bevare Quarks undervisningstilbud med de krav det stiller til lokaler, redskaber og andet undervisningsmateriale er det aktive fritidsliv, der foregår på Quarks arealer adskilt fra lokaler og faciliteter, hvor formidlingen i dagligdagen foregår fra. Ved at tilbyde flere events, der henvender sig til borgere i Hvidovre, hvor naturen er omdrejningspunktet kan Quark åbne sig mod en større kreds af borgere og blive mere synlig i lokalområdet. Gode eksempler på aktiviteter, der hænger sammen med Quarks virke som undervisningstilbud er Kom og byg din egen fuglekasse, fælles æblemosteri når det er sæson, og flagermusture i den omkringliggende natur. Den type aktiviteter kan i vid udstrækning planlægges med frivillig arbejdskraft, men forudsætter at Quarks medarbejdere koordinerer og er involveret i både planlægning og gennemførelse, ikke mindst for at sammenkæde aktiviteter i fritiden med Quarks centrale funktion som undervisningstilbud. Advisory board rådgivende forum For at underbygge den fremtidige udvikling af Quark Centret, etableres et rådgivende forum bestående af engagerede personer, som repræsenterer Hvidovres skoleverden, Quarks øvrige brugere, lokale politikere, eksperter med flere. Et Advisory board, der kan varetage Quarks interesser, ved at sikre politisk bevågenhed, synliggøre centrets virke, etablere støttemedlemskab og så videre. Gruppens opgave er at sikre en fortsat udvikling af Quark Centret i brugernes interesse og i samarbejde med Quark Centrets medarbejdere. 14

Udstillingsvindue for bæredygtig livsstil Når det nybyggede Quark er et miljø- og energirigtigt 0-energi byggeri med solceller, jordvarme, rodzoneanlæg og regnvandsopsamling, vil det være et vindue for hvidovreborgere til en bæredygtig livsstil. Indretningen af eksempelvis et teenageværelse med alt, hvad det kan indebære af strømforbrug til mobil, pc, tv og så videre kan på Quark vise, hvordan strømmen kommer fra vedvarende energi og, hvordan man kan indrette sig, så energien udnyttes optimalt og smart. En ændret holdning til eget forbrug og viden om, hvordan man kan reducere sit energiforbrug, er helt afgørende for, at alle borgere i Danmark kan bidrage til de ambitiøse energipolitiske målsætninger, som regeringen har sat. Quark er en oplagt medspiller, i kontakt med alle børn, der vokser op i Hvidovre. Målet er at Quark som udstillingsvindue for en bæredygtig livsstil kan nedbringe energiforbruget i Hvidovre, så det bidrager til at opfylde målsætningerne for Hvidovre som klimakommune, og bidrager til at opfylde de nationale energipolitiske målsætninger. Til den tid besvarer brugere af Quark spørgsmål om holdninger til forbrug, ændret adfærd og energirigtig indretning af egen bolig med faste årlige intervaller. Og bidrager til at dokumentere, hvordan målsætningerne for Quark er opfyldt. Centralt omdrejningspunkt for natur og miljøforståelse Med en synlig sammenhæng mellem Quark og Hvidovre som Klimakommune og Sciencekommune, bliver Quark ikke alene det centrale omdrejningspunkt for natur og miljøforståelse for borgere i Hvidovre, men også til inspiration for andre. Det være sig kommuner, der søger inspiration til at udvikle natur og miljøforståelse hos egne borgere. Eller samarbejdspartnere med erhvervslivet i Hvidovre, som er knyttet til Quark, såsom Gaia Solar, der leverer ny viden om solenergi. Quark fungerer som uddannelsescenter for interesserede, der ønsker at opbygge et tilsvarende omdrejningspunkt for natur og miljøforståelse. I internationalt samarbejde har Quark tidligere vist besøgende fra England, hvilke muligheder naturen giver, når det handler om skovskoler som i Skoleafdelingens samarbejde med Shropshire. Internationalt samarbejde gennem for eksempel EU s program for livslang læring lægger op til oplagte koblinger mellem innovation i uddannelse, bæredygtig udvikling og aktivt medborgerskab. 6.1 Flere ressourcer snubletråde eller trædesten Med en høj brugertilfredshed, stor søgning og en hurtigt optaget kalender, kan Quark i dag tiltrække flere brugere, med tilbud om bemandede aktiviteter i større tal, end det er praktisk muligt. Øgede ressourcer i form af flere medarbejdere, giver mulighed for at kunne tilbyde flere besøg over året og for at udvikle nye aktiviteter. Børn fra 3års alderen, der benytter Quark gennem deres dagtilbud, forudsætter ekstra bevilling og selvstændig finansiering udover den finansiering, der i dag muliggør at alle skoler i Hvidovre er brugere af Quark. Tilsvarende vil kursusaktiviteter for voksne, pædagoger og andre, forudsætte bevillinger, der supplerer de eksisterende. Større arrangementer for børn og forældre baserer sig på frivillige hjælpere, men forudsætter bemanding, for at kunne indgå i og være på højde med kvaliteten i Quarks formidling. 15

7. Afslutning Målene i denne handleplan er ambitiøse, men de muliggør, at visionen kan realiseres. Det er denne lille fremtidsfortælling et billede på. En fremtidsfortælling historien om Anne Vi er i år 2030 Anne er født og opvokset i Hvidovre og som 28årig beslutter hun og manden, at de skal købe hus i Hvidovre. Som nye husejere er der meget at tage stilling til, det gamle oliefyr skal skiftes ud, affaldssorteringen skal etableres, tagrenderne skal skiftes og der er fugt i kælderen Hvordan skal de gribe situationen an? Anne vil gerne handle miljørigtigt og husker stadig på den oplevelse, som hun og hendes klasse fik, da de gik i 6. klasse og arbejdede med alternativ energi på Quark. De arbejdede med at fremstille solceller og solfangere, som lavede solens stråler om til energi. Derfor er der ingen tvivl i Annes sind, selvfølgelig skal Anne have både solceller og solfangere på husets sydvendte tag. Det er også en investering, der tjener sig hurtigt ind særligt med stigende energipriser på el og varme. Anne husker også sit besøg i 4. klasse, hvor klassen arbejdede med et affaldstema og fik til opgave at sortere og kompostere affald. Derfor er Anne stolt over at bosætte sig i Hvidovre, der har indført et af landets mest virksomme affaldssorteringer for alle borgere i kommunen med en genanvendelsesgrad på ¾ for både organisk affald, plast, metal og andet husholdningsaffald. Huset har fugt i kælderen og Anne tænker meget frem og tilbage på, hvordan den problematik kan løses. Det viser sig, at det er de store mængder regnvand der er årsagen. Derfor vælger Anne at kanalisere alt sit regnvand ud i en faskine i haven, først tænker hun, at det skal være en lukket faskine. Men så mindes hun en tur i 3. klasse, en vandhuls tur på Quark, hvor en hel ny verden af liv åbnede sig for hende. Disse store sanselige oplevelser skal hendes børn selvfølgelig også have. En åben faskine løser problemet med regnvandet og giver haven et eventyrligt præg. 16

Bilag Bilag 1: Fakta om Quark i dag Quarks kerneopgaver o Højne kommunens naturfaglige formidling med en bred vifte af emner til inspiration for elever og lærere i Hvidovre kommune, der understøtter folkeskolens Fælles Mål. o Den daglige formidling til skoleklasser. o Formidling af Hvidovres natur til elever, lærere og pædagoger i kommunen o Produktion af praktiske aktivitets materialer til brug i formidlingen, som foderstokke, fuglekasser m.m. o Nye naturfaglige aktivitetstilbud, der kan styrke naturfagsundervisningen for elever og lærere i Hvidovre Kommune o Rollemodeller for naturfagslærere i kommunen. o Initiativtager og inspirator for kommunens lærere indenfor den digitale natur/kulturformidling, lige fra smartboards til opsamling af digitale felt - data i naturen. o Administrere, vedligeholde og synliggøre diversiteten i Quarks naturfagsudlånsmaterialesamling. o Daglig pasning og opsyn af dyreholdet:får, kvier, høns og bier. o Vedligeholde folde, hegn, hønsehus og bistader. o Servicering og vedligehold af Quarks arealer, bygninger og materiel. o Deltage i lokale organisationer og foreningers arrangementer med et naturfagligt indhold. o Samarbejde med foreninger: - ko/ fåregræsserforeningen. - Biavlerforeningen. - Hvidovre spejderne og de grønne spejdere. Dette og meget andet er illustreret på Quarks hjemmeside: www.quark.hvidovre.dk Figur 1: Quarks besøgstal i 2011/12 2011-12 besøgende besøgende i alt Klasse aktiviteter m. naturvejleder Klasse aktiviteter uden vejleder Børnehaver Forældre arr. Overnatninger Offentlige åbne arrangementer Forenings møder 209 14 11 5 30 3 9 5225 350 525 250 750 1200 180 8480 17

Bilag 2: Sciencekommune og Klimakommune Som Sciencekommune tænker Hvidovre strategien for udvikling af naturfag sammen med erhvervsudvikling. Sammenhængen med Quark er tydelig i målsætningerne for Hvidovre som Sciencekommune: At flere unge interesserer sig for naturfag At styrke elevernes naturfaglige kompetencer. At styrke undervisningen i naturfagene, så alle børn og unge får mulighed for at opleve science som spændende og meningsfuldt bl.a. gennem eksperimenter og undersøgende aktiviteter i det omgivende samfund. At tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere inden for det naturfaglige område på skolerne. At udvikle naturfaglige kulturer med en aktiv faglig og fagdidaktisk dialog mellem naturfagslærerne. At styrke samarbejdet mellem naturfagene på langs og på tværs med henblik på bedre faglig progression og læring. At koordinere og fremme samarbejdet mellem det naturfaglige område inden for institutioner, skoler, Hvidovre gymnasium og erhvervsvirksomheder i kommunen. At øge mulighederne for at erhvervslivet i Hvidovre har mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft fra borgere i kommunen, der kan skabe viden, innovation og vækst. At udvikle naturfagsundervisningen i kommunen, så den kommende generation af borgere i Hvidovre i fremtiden har stor indsigt i de miljøanlæg, der ligger i kommunen. At forbedre karaktergennemsnittet i elevernes afgangsprøver i naturfagene. Klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening er initiativtager til klimakommuneindsatsen. En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan. I 2012 kunne 73 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for Klimakommune. Hvidovre har været klimakommune siden marts 2008. Bilag 3: Begreber og afklaring Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det er definitionen fra Brundtlandrapporten, som uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) bygger på og har som mål, at vi som individer og i fællesskab lærer at samtænke vores viden om bæredygtig udvikling med vores valg, handlinger og livsform. UBU handler om at udvikle elevers måde at tænke, tale og handle på. 18

Fælles Mål Fælles Mål er bindende mål og indholdsbeskrivelser for fagformål, slutmål, trinmål og læseplaner for skolens fag og emner fra.børnehaveklassen til 9.- 10. klasse. Slutmål og trinmål markerer det enkelte fags progression. De er ifølge folkeskoleloven fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Bæredygtig udvikling indgår som én af fire tværgående dimensioner i Fælles Mål. 19

Bilag 4: Quarks besøgsevaluering, skoleåret 2011/12 20

21

Bilag 5: Visions-/ følgegruppen om Quarks vision og handleplan I arbejdet med at udvikle denne vision og handleplan for Quark har deltaget en følgegruppe med følgende medlemmer: Afdelingsleder Langhøjskolen, Kim Rasmussen, Viceinspektør, Gungehusskolen, Louise Leth, Viceinspektør, Risbjergskolen, Lis Apitz Institutionsleder, Bredalsparkens Børnehave, Lise Johansen Lærer, Risbjergskolen, Mette Vogel. Forældrerepræsentant, Mads Ellegaard, Præstemoseskolen. Quarks leder, Flemming S. Hansen Quarkmedarbejder, Tove Jensen, Quarkmedarbejder, Daniel Dam Hemmingsen Quarkmedarbejder, Christian Black-Storm Pædagogisk konsulent, Dagtilbudsafdelingen, Lone Petræus Udviklingskonsulent, Skoleafdelingen, Gry Dose Jarmer 22