NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 12. september 2007 NKN-31-00660 marma Afgørelse i sagen om etablering af døgninstitution på en ejendom i Hvinderup. Kolding Kommune har den 24. april 2007 efter planlovens 35, stk. 1, meddelt tilladelse til etablering af døgninstitution i eksisterende helårsbeboelse på ejendommen Aller Møllevej 34, 6070 Christiansfeld (matr.nr. 24 Hvinderup, Tyrstrup). Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af omboende. Ejendommen ligger i landzone. Der er søgt om tilladelse til etablering af døgninstitution i eksisterende helårsbolig på 300 m 2. Institutionen skal anvendes til behandling af op til 10 unge alkohol- og stofmisbrugere i alderen 18-25 år. Kolding Kommune har vurderet, at etablering af institutioner som den ansøgte er en samfundsmæssig nødvendighed, som der som udgangspunkt bør meddeles tilladelse til. Der vurderes ikke at være særlige planlægningsmæssige forhold til stede, der taler imod en tilladelse til det ansøgte. Den ene klage er indgivet af en advokat på vegne af beboerne på 8 omkringliggende ejendomme. Klagerne har i forbindelse med nabohøringen bl.a. anført, at Hvinderup er for lille til en sådan institution. Lokalsamfundet består af 51 voksne og 28 børn. Mange fællesaktiviteter foregår i området omkring Aller Møllevej 34. Der er ingen udfoldelsesmuligheder for institutionens klientel, som derfor vil bruge det samme område, hvor børnene leger. Klagerne vil ikke længere kunne lade deres børn færdes frit eller være alene hjemme. Klagerne frygter kriminalitet, og mener der vil være risiko for, at velfungerende familier flytter fra området igen. Klagernes advokat har yderligere anført, at ejendommen ligger meget tæt på andre beboelser. Anvendelse til døgninstitution med 10 beboere plus personale vil bevirke uro og støjgener for de omkringboende på alle
2 tider af døgnet og medføre en væsentlig forøgelse af trafikken på stedet, hvor der er et farligt vejkryds. Advokaten har anmodet om, at Naturklagenævnet besigtiger området. Den anden klage er indgivet af LandboSyd på vegne af den landmand, som ejer landbrugsejendommen umiddelbart vest for den ansøgte ejendom. Klageren har bl.a. anført, at ifølge ansøgers oplysninger er der kun plads til 6 klienter i den eksisterende helårsbolig. Det er planen at opføre en pavillon i haven til yderligere 4 klienter. Pavillonen er ikke nævnt i afgørelsen og således ikke omfattet af tilladelsen, som derfor er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Den eksisterende beboelse ligger ca. 80 m fra klagers anlæg til svineproduktion, som ligger 44 m fra naboskel. En eventuel pavillon vil sandsynligvis skulle placeres tættere end 80 m på anlægget til svineproduktion, hvilket klager ikke kan acceptere. Klageren har i december 2005 anmeldt udvidelse og ændring af husdyrholdet til den daværende Christiansfeld Kommune, da det af dyrevelfærdsmæssige grunde er nødvendigt at ændre staldanlægget for at klager kan fortsætte sin landbrugsmæssige drift. Ifølge lugtberegninger er geneafstanden fra klagers eksisterende svineproduktionsanlæg til enkeltbeboelser i landzone 137 m. Den beregnede geneafstand er således længere end den faktiske afstand mellem klagers anlæg til svineproduktion og ansøgers helårsbeboelse samt en eventuel pavillon. Kolding Kommune var bekendt med den beregnede geneafstand, da afgørelsen blev truffet. Kommunen har ikke taget hensyn til klagers eksisterende landbrugsmæssige drift. Klageren har endvidere henvist til, at der ikke bør meddeles tilladelse til etablering af sådanne samfundsmæssigt nødvendige behandlingssteder, hvis placeringen konkret skønnes uhensigtsmæssig. Ifølge miljølovgivningen er hovedreglen, at hvis den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand, skal der gives afslag på en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrhold. Efter klagers opfattelse må denne hovedregel også gælde modsat, så der ikke tillades etablering af en døgninstitution inden for den beregnede geneafstand. Landbrugsdrift kan medføre gener for omkringboende og visse aktiviteter kan derfor med fordel gennemføres på tidspunkter, hvor naboerne er på arbejde. Dette vil ikke være muligt i forhold til en døgninstitution. Samlet set finder klageren derfor, at placeringen er uhensigtsmæssig. Klager opfordrer Naturklagenævnet til at besigtige området. Kolding Kommune har bemærket til klagerne, at der er ca. 30 m fra Aller Møllevej 34 til naboskellet mod syd. Ejendommen mod øst er en landbrugsejendom. Kommunen betvivler, at en døgninstitution vil medføre uro og støjgener. Aller Møllevej er belastet af nogen trafik, mens de tilstødende veje ikke er særligt belastet af trafik. Der er udmærkede oversigtsforhold i krydset og 60 km/t hastighedsbegrænsning gennem Hvinderup.
3 For så vidt angår udvidelse af svineproduktionen på naboejendommen, har Kolding Kommunes landbrugsafdeling oplyst, at der er søgt om udvidelse af svineproduktionen i 2005/2006. Denne sag er p.t. ikke afsluttet. Da der fra de eksisterende staldbygninger er mindre end 50 m til nabo, blev der krævet en lugtberegning på bl.a. det eksisterende dyrehold. Lugtberegningen viser, at den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand. Det vil sige, at det ikke kan udelukkes, at der allerede på nuværende tidspunkt kan være lugtgener for de nærmeste nabobeboelser. Såfremt den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand, vil der ved udvidelse/ændring af et dyrehold skulle gives afslag herpå. Det er derfor kommunens vurdering, at etablering af en døgninstitution ikke stiller landmanden dårligere. Der er i forvejen nabobeboelser tæt på, som begrænser landmandens udvidelsesmuligheder. Kommunen har desuden henvist til ansøgers bemærkninger til klagerne. Det fremgår heraf, at klienterne ved indskrivning på institutionen er stoffri og under alle omstændigheder i den første periode af behandlingen ikke vil kunne forlade institutionen uden ledsagelse. Kun nærmeste familie og nære relationer vil kunne besøge klienterne og kun efter forudgående aftale, som hovedregel i weekender. Der vil være kontrol af bagage og aflæggelse af urinprøve såfremt klienterne har været hjemme på weekendophold. Indtagelse af stoffer medfører afbrydelse af behandlingen, hvorfor det sjældent sker. Erfaringsmæssigt er det yderst sjældent, at der laves kriminalitet i institutionens nærområde. Ansøgers advokat har endvidere bemærket, at argumentet om forøgelse af trafikken dels er irrelevant og dels er uden reelt indhold, da der ikke vil være nogen væsentlig forøgelse af trafikken. Der vil heller ikke være støj m.v., da klienterne er under opsyn døgnet rundt. For så vidt angår klagen fra landmanden er der tale om et forsøg på at sikre sig mod indsigelser i relation til nyudvidelser af bedriften. Klager kan ikke ændre på det faktum, at han driver landbrugsmæssig virksomhed i nærheden af anden bebyggelse. Såfremt klager ikke kan få tilladelse til udvidelse af sin bedrift, skyldes det ikke etablering af en institution på ejendommen, men den omstændighed, at der allerede forefindes eksisterende beboelse inden for nær afstand af bedriften. Det er i øvrigt irrelevant om det er en institution eller om ejendommen har en anden anvendelse. Ejendommen har tidligere været anvendt af en plejefamilie, der havde 4 børn i pleje. Der er således ikke sket en væsentlig ændring i anvendelsen. Samlet set er der ingen reelle grunde, der taler imod etableringen. Naturklagenævnets sekretariat har bedt ansøger om at redegøre nærmere for rammerne for institutionens drift. Ansøger har oplyst, at institutionens målgruppe er unge misbrugere imellem 18 og 25 år, som har brug for et længerevarende behandlingsforløb i døgnforanstaltning. Det er således en institution som kombinerer socialpædagogisk arbejde med terapeutisk behandling. De unge visiteres fra kommuner og har enten været i ambulant samtaleforløb, dagbehandling eller
4 været igennem motiverende samtaler og en afgiftning inden de indskrives på stedet. Institutionens normering ifølge den kommunale godkendelse er således: 1 leder, 3 behandlere/terapeuter, 1 faglærer/håndværker, 2 aftenvagter/fritidsmedarbejdere, 1 økonoma, 1 kontorassistent og 1 vikar/afløser. Der vil typisk være 3 medarbejdere i dagtimerne og 1 i aften-/nattetimerne. Vedrørende de bygningsmæssige forhold har kommunen i forbindelse med godkendelse af projektet godkendt ejendommen som værende egnet til formålet. Når der i klageskrivelsen fra LandboSyd er nævnt en pavillon skyldes det, at ansøger på et orienteringsmøde med beboerne nævnte, at det var en overvejelse, som blev gjort i forbindelse med projektet. Ud over hovedbygningen er der en tilbygning, hvor der på lang sigt er planer om at indrette lokaler, og en mulighed er at lade en del af dette indgå som en praktisk arbejdsaktivitet i projektet. Der er i selve hovedbygningen plads til 9 klienter i eneværelse, og kommunen har accepteret, at der bruges 1 dobbeltværelse, således at der kan være 10 klienter i huset, men ansøger har af hensyn til personale og indretning af kontor valgt at arbejde med en plan, der indebærer, at der vil bo 6 klienter i hovedbygningen og indrettes 4 værelser og 2 kontorer i godkendt pavillon. Dette er samtidig en foranstaltning, som på længere sigt gerne skulle medføre en godkendelse af yderligere 2 klienter, således at den samlede klintgruppe kommer op på 12. Døgndækning af klienter indebærer en normering, som ikke kan være mindre end den godkendte. Med 10 klienter ligger institutionen økonomisk i den dyre ende i forhold til tilsvarende institutioner inden for området, og derfor har ansøger også et ønske om på længere sigt at kunne have 12 klienter. Ansøger er opmærksom på, at opførelse af pavillon kræver landzonetilladelse. Naturklagenævnets afgørelse. I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Lykke Outzen, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Indledningsvis bemærkes, at Naturklagenævnet ikke har fundet anledning til at besigtige området, da det foreliggende kortmateriale må anses for fyldestgørende til brug for vurdering af ejendommens beliggenhed i forhold til de omkringliggende ejendomme. Efter planlovens 35, stk. 1, må der i landzone ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse. Landzonetilladelse er påkrævet, når ændringen er relevant i forhold til landzonebestemmelsernes formål.
5 Det er hensigten, at ejendommen ikke alene skal tjene som bolig, men også som behandlingssted. Naturklagenævnet finder derfor, at der er tale om en ændret anvendelse, og det ansøgte kræver således tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Den konkrete afgørelse skal træffes på grundlag af navnlig de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Ved afgørelsen kan der endvidere tages hensyn til eventuelle nabogener. Naturklagenævnet har tidligere behandlet sager om etablering af sociale institutioner af forskellig karakter. Det fremgår af nævnets praksis, at etablering af opholds- og behandlingssteder er en samfundsmæssig nødvendighed, som der bør meddeles tilladelse til, medmindre placeringen konkret skønnes uhensigtsmæssig. Der lægges ved afgørelsen vægt på, om institutionen etableres inden for eksisterende bygningsmæssige rammer. Ved vurdering af, om placeringen er uhensigtsmæssig, lægges bl.a. vægt på institutionens størrelse og om ejendommen er beliggende i tættere bebygget område. Et flertal af Naturklagenævnets medlemmer udtaler herefter: Inden for ca. 30-300 meter omkring den ansøgte ejendom ligger ca. 10 boliger. Det fremgår af sagen, at der er tale om behandling af unge, som er stoffri ved ankomst til institutionen, og at indtagelse af stoffer medfører afbrydelse af behandlingen. Efter det oplyste kan der i eksisterende bygninger indrettes værelser til ca. 10 unge. Ud fra en samlet vurdering af det ansøgte finder flertallet ikke, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der bør meddeles tilladelse til sådanne institutioner. Flertallet finder endvidere ikke, at en tilladelse vil stride mod hensynene bag planlovens landzonebestemmelser. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at institutionen indrettes inden for eksisterende bygningsmæssige rammer, og at der er tale om et begrænset antal personer i behandling. Det findes ikke sandsynliggjort, at institutionen vil medføre sådanne gener for de omkringboende, at dette i sig selv kan begrunde, at der ikke kan meddeles tilladelse. Naturklagenævnets flertal finder endvidere ikke, at det forhold, at naboejendommen er en landbrugsejendom med husdyrproduktion, kan begrunde et afslag. Spørgsmålet om afstand mellem
6 husdyrproduktion og omkringliggende ejendomme reguleres af miljølovgivningen. Indretning af institution i en eksisterende bolig ændrer ikke ved, at der skal søges dispensation fra afstandskravene til beboelse ved ønske om udvidelse af husdyrproduktionen. Et mindretal (Ole Pilgaard Andersen og Mogens Mikkelsen) finder, at etablering af en døgninstitution af den omhandlede størrelse med den ansøgte placering er uhensigtsmæssig. Mindretallet stemmer således for at ændre Kolding Kommunes tilladelse til et afslag. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning stadfæstes Kolding Kommunes afgørelse af 24. april 2007. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. planlovens 56, stk. 1. Det bemærkes, at der ikke herved er meddelt tilladelse til opførelse af pavillon. Ansøgning herom må i givet fald indgives til Kolding Kommune. På Naturklagenævnets vegne Marianne Mathiesen cand.jur. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.