Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse
Projekt X:IT PI: Anette Andersen, Co-PI: Lotus Sofie Bast Mål: 25% færre unge rygere Randomiseret skolebaseret intervention 51 indsatsskoler 116 skoleklasser/ 43 sammenligningsskoler 17 kommuner N baseline =4.161 Målgruppe: 7.-9. klassetrin
X:IT interventionen 1. Røgfrit skolemiljø 2. Undervisning i rygeforebyggelse 3. Forældre involvering Røgfri dialog med barnet Røgfri kontrakt med barnet 3
X:IT s logic model Andersen, Bast, Ringgaard, Wohllebe, Jensen, Svendsen, Dalum, Due. BMC Publ Health 2014
Tidsplan indsats September 2010 Maj-juni 2011 Maj-juni 2012 April-juni 2013 Baselinedata: elever i start 7. kl. 1 FU data: elever i slut 7. kl. Koordinatordata 2 FU data: elever i slut 8. kl. Koordinatordata 3 FU data: elever i slut 9. kl. Koordinatordata procesevaluering
Evalueringsdata på X:IT Effektevaluering spørgeskemadata fra elever ved baseline, 1FU, 2FU, 3FU spørgeskemadata fra skole- og kommunekoordinatorer Implementerings og procesevalueringsdata data i spørgeskemaer registrering af undervisning kvalitative data med fokus på udvalgte problemområder Sundhedsøkonomisk evaluering spørgeskemadata fra skole- og kommunekoordinatorer
Resultater Udviklingen i rygevaner: Har du nogensinde røget? I-skoler S-skoler Baseline 17,4% 19,2% 1. opfølgning 21,7% 26,5% 2. opfølgning 33,7% 36,0%
Udviklingen i rygning: Andel rygere (dgl, ugl, mdl eller sjældnere) I-skoler S-skoler Baseline 4,7% 6,8% 1. opfølgning 7,9% 10,7% 2. opfølgning 16,9% 18,5%
Effekten af X:IT ved 1. opfølgning OR (95% CI) for at være ryger, når man går på en indsatsskole S-skole I-skole 1 0.61 (0.45-0.82) Andersen, Krølner, Bast, Thygesen, Due P. Int J Epidemiol. 2015
Effekten af X:IT ved 2. opfølgning OR (95% CI) for at være ryger, når man går på en indsatsskole S-skole I-skole Fejl ved interventionen eller fejl ved implementering 1 0.89 (0.63-1.24) Andersen, Krølner, Bast, Thygesen, Due P. in preparation
Implementation index High implementation: All three components Medium implementation: Two out of three components Low implementation: One or none of the components Bast, Due, Bendtsen, Ringgaard, Wohllebe, Damsgaard, Grønbæk, Ersbøll, Andersen. Implement Sci. 2016 11
Odds ratio Effekten af X:IT og betydningen af implementering af indsatsen 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,70 0,84 High implementation Medium implementation Low implementation Control group 0,44 0,44 1 0,99 1 0,65 0,2 0 1. års First implementering year implementation Kombineret Combined first 1. and og second 2. års year implementering implementation
Opsummerende Effekt efter 1. år: OR= 0,61 (95% CI 0.45-0.82) Ved høj grad af implementering: OR= 0.44 (95 % CI 0.29-0.65) Effekten er ikke signifikant efter 2. år, men der er samme tendens i relation til implementering - på skoler med høj implementering: OR=0.44 (95 % CI 0.32-0.68) Implementeringen en afgørende faktor, når det gælder mangel på effekt af X:IT efter 2 år!
Procesevalueringsresultater Mange Største erkendelse: Interventionsmaterialet ikke fokuseret mod de vigtigste målgrupper Udvikling af nyt materiale med fokus på lav social klasse Ny test af interventionen: Projekt X:IT II
3 x læring/overvejelser vi ønsker at dele med jer: 1. Organisatoriske udfordringer indsatsens setting: kommuner vs skoler 2. Partnersamarbejde fordele og ulemper 3. Forskningsevalueringsdesign
1. Organisatoriske udfordringer indsatsens setting: kommuner vs skoler Det var svært at få kommuner med Kommuner, som ville være med kunne have svært ved at overtale skolerne til at være med Vi valgte at gå direkte til skolerne
Teoretisk fundament for udviklingen af interventionen Intervention mapping & The Precede- Proceed Model:
2. Partnersamarbejde fordele og ulemper X:IT - et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og SIF KB har ressourcerne og fagligheden til at køre indsatser og en landsdækkende organisation til at støtte udførelsen Vigtigt at sikre vidensdeling i teori- og planlægningsfasen Vigtigt at sikre forskningens objektivitet Flere fordele end ulemper!
3. Forskningsevalueringsdesign Den høje clustering af rygning i skoleklasser giver høje ICC i styrkeberegningerne et højt antal skoler skal indgå for at sikre tilstrækkeligt power i et RCT design Alternative evalueringsdesign!
Difference in difference 20 15 10 5 indsats 2010 kontrol 2010 indsats 2018 0 beg 7.kl beg 8.kl beg 9.kl slut 9. kl
References Andersen A, Bast LS, Ringgaard LW, Wohllebe L, Jensen PD, Svendsen M, Dalum P, Due P. Design of a schoolbased randomized trial to reduce smoking among 13-15 year olds, the X:IT study. BMC Public Health 2014; 14:518 Andersen A, Krølner R, Bast LS, Thygesen LC, Due P. Effects of the X:IT smoking intervention: a school-based cluster randomised trial. International Journal of Epidemiology 2015. doi: 10.1093/ije/dyv145 Bast LS, Due P, Bendtsen P, Ringgard L, Wohllebe L, Damsgaard MT, Grønbæk M, Ersbøll AK, Andersen A. High impact of implementation on school-based smoking prevention: the X:IT study-a cluster-randomized smoking prevention trial. Implement Sci. 2016 Sep 17;11(1):125. doi: 10.1186/s13012-016-0490-7. Bast LS, Due P, Ersbøll AK, Damsgaard MT, Andersen A. Association of School Characteristics and Implementation in the X:IT Study-A School-Randomized Smoking Prevention Program. J Sch Health. 2017 May;87(5):329-337. doi: 10.1111/josh.12500.
Tak for opmærksomheden! 22
Implementation Adherence Core components delivered Dose Amount received by participants Quality of delivery How components were delivered Participant responsiveness Involvement of participants Dane & Schneider, 1998; Durlak & Dupree,2008 24