Forebyg rygning i klasse

Transkript

1 Forebyg rygning i klasse

2 Indhold i X:IT mappen: Velkommen til X:IT Hvad indebærer X:IT? Kom godt i gang Videnskabelig baggrund Forskningsprojektet X:IT Tjekliste: Samarbejde og information Tjekliste: Røgfri skoletid Tjekliste: Røgfri aftaler Tjekliste: Undervisning Relevante hjemmesider s. 2 s. 3 s. 6 s. 7 s. 14 s. 15 s. 16 s. 17 s. 18 s. 19

3 VELKOMMEN TIL X:IT Med X:IT støtter I jeres elever i at gå en røgfri fremtid i møde. I skal i gang med et arbejde, der kommer jeres elever til gode både nu og i livet efter 9. klasse. Vi ved at skræmmekampagner ikke er nok til at forebygge rygning. Der skal mere til. På baggrund af forskning og socialpsykologi har Kræftens Bekæmpelse udviklet X:IT. Med X:IT arbejder I evidensbaseret og struktureret med forebyggelse af rygning. Det er den første rygeforebyggende indsats til grundskoler, der har vist en effekt i en videnskabelig evaluering. X:IT kombinerer rygeregler og oplysning samt inddrager forældre i en vedvarende indsats. Det kan I læse meget mere om i denne mappe. Hvis der opstår spørgsmål, kan I kontakte os på xit@cancer.dk. Vi værdsætter jeres engagement i X:IT og håber, at I bliver glade for materialerne! 2

4 HVAD INDEBÆRER X:IT? Hvad er X:IT? X:IT er en rygeforebyggende indsats i klasse, udviklet af Kræftens Bekæmpelse. X:IT inddrager både skolemiljø, undervisning samt forældre og skal gennem holdninger, regler, viden og dialog motivere de unge til at være røgfri. X:IT i klassen En del af X:IT foregår med udgangspunkt i klasserne: Information til eleverne om X:IT Undervisning i emnet rygning i klasse Røgfri aftaler mellem elever og forældre Information til forældre på årets første forældremøde Ansvar for X:IT på skolen Både skolens ledelse og lærere er involveret i X:IT. Senere i denne mappe finder I fire tjeklister, som kan bruges til at fordele og holde styr på de forskellige arbejdsopgaver i X:IT. Ansvaret for, at X:IT bliver gennemført efter retningslinjerne, er fordelt på forskellige personer: Skolens ledelse Ledelsen har ansvar for: Den overordnede gennemførelse af X:IT Rygeregler på skolen Lodtrækningsarrangement om præmie blandt elever med røgfri aftaler. Eventuelt i samarbejde med kommunen. Det er ikke skolens ledelse, der udfører de konkrete opgaver, men ledelsen har det overordnede ansvar for X:IT. Tidligere erfaringer har vist, at ledelsens engagement spiller en stor rolle for, om X:IT bliver en succes. Derfor skal ledelsen være i tæt kontakt med skolens X:IT koordinatorer og lærerne fra skolens overbygningsteam og støtte dem i at få løst de forskellige opgaver. Skolens X:IT koordinator Alle X:IT skoler skal vælge en eller to X:IT koordinatorer for skolen. Har skolen kun få spor, kan én lærer varetage koordinatorrollen, men på baggrund af tidligere erfaringer anbefaler vi, at to lærere deler opgaven. Det giver mulighed for sparring mellem koordinatorerne og sikrer kontinuitet, hvis en koordinator stopper. Koordinatorerne bør vælges blandt lærere i overbygningen. Koordinatorerne skal: Deltage i en X:IT workshop med Kræftens Bekæmpelse Rådgive og informere undervisere om undervisning, røgfri aftaler samt elev- og forældreinformation Sammen med skolens ledelse skabe opbakning og motivation til X:IT blandt skolens ansatte Lærerne Lærere, der underviser i klasser, som deltager i X:IT, deler ansvaret for at løse en række opgaver: Eleverne skal hvert år modtage 8 timers undervisning om emnet rygning Elever og forældre skal informeres om X:IT og om de røgfri aftaler 3

5 Rygeregler Når unge ser voksne ryge, er der større risiko for, at de selv begynder. Kravet til skoler i X:IT er derfor, at skoletiden er røgfri for alle både på og uden for skolens område. Røgfri skoletid kan være et mål, som I arbejder hen imod over længere tid. Det er skolens ledelse, der skal fastlægge mål og delmål for rygereglerne, informere de ansatte, skabe forståelse og opbakning for reglerne og sørge for, at de bliver overholdt. Sanktioneringer og forældreinddragelse bør stemme overens med skolens procedure ved andre overtrædelser. Undervisning i emnet tobak I X:IT skal elever i klasse have undervisning i emnet rygning 8 lektioner hvert år. Kræftens Bekæmpelses har udviklet et gratis og online undervisningsmateriale, Gå op i Røg. Indholdet på Gå op i Røg er udvalgt på baggrund af forskning og tekster, videoer og øvelser lægger vægt på at aktivere eleverne og skabe dialog. Klassens lærere skal sammen tilrettelægge et undervisningsforløb og kan med fordel planlægge tværfaglige temaforløb. Gå op i Røg støtter lærerne i at undervise målstyret og med udgangspunkt i Undervisningsministeriets forenklede Fælles Mål. I hvert undervisningsforløb arbejder eleverne med specifikke færdigheds- og vidensmål og i lærervejledningen er der forslag til læringsmål og redskaber til at evaluere. Røgfri aftaler En vigtig brik i X:IT er røgfri aftaler mellem unge og forældre. I starten af skoleåret får eleven udleveret en røgfri aftale, som er en underskrevet aftale mellem en elev og en forælder, der forpligter den unge til ikke at ryge. Samtidig giver aftalen forældrene en anledning til at snakke om tobak med deres barn. De elever på skolen, der har skrevet røgfri aftale, deltager i slutningen af skoleåret i lodtrækningen om en præmie. Information til eleverne Det er vigtigt, at eleverne ved, hvad X:IT betyder for dem. En af klassens lærere tager derfor en snak med klassen om X:IT: Hvad er X:IT, hvad er målet og hvorfor er skolen med? Hvordan kommer undervisningen om rygning og tobak til at foregå? Rygeregler på skolen det er vigtigt, at eleverne forstår begrundelsen for reglerne, nemlig at andres rygning påvirker unge til at ryge Hvad er røgfri aftaler, og hvordan skriver eleverne en aftale? Hvad skal konsekvensen være, hvis en elev ryger eller ser kammerater ryge? Er der nogle tilfælde, hvor elever, der har brudt aftalen, kan få en chance til? Ud over det faktuelle, kan diskussionen også komme ind på elevernes holdning til rygning, deres reaktion på X:IT, deres tanker omkring det at indgå en røgfri aftale, den gensidige forpligtelse og lignende. 4

6 Information til forældre Inden eleverne tager den røgfri aftale med hjem til deres forældre, skal forældrene høre om X:IT på skoleårets første forældremøde. Som minimum skal forældrene have information om X:IT, om røgfri aftaler og deres rolle i X:IT. Men det er også en god idé at diskutere unge og rygning med forældrene. Diskussionen kan evt. afsluttes ved, at forældrene bliver enige om en fælles holdning til, hvordan de takler rygning blandt klassens elever: Må eleverne ryge hjemme hos hinanden i fritiden eller til private fester? Eller hvad gør man som forælder, hvis man opdager, at en elev i klassen ryger? I finder materialer til forældremøder på Skolen kan også vælge, at det er skolens ledelse eller X:IT koordinatorer, der informerer forældrene. Det kan være ved en fælles information for alle klassers forældre i forbindelse med et forældremøde: Først hører alle forældre om X:IT, og herefter samles forældrene klassevis til diskussion af øvrige emner på dagsordenen. Workshop Kræftens Bekæmpelse arrangerer en 3-timers X:IT workshop. Workshoppen kan arrangeres på skolen, så hele overbygningen kan deltage. Eller den kan arrangereres for flere skoler i kommunen eller på tværs af kommuner. I så fald vil worksoppen være for repræsentanter fra ledelsen, skolens X:IT-koordinatorer og evt. en kommunal ansvarlig. Hvis skolen/kommunen vælger det, kan også undervisere deltage i workshoppen. Hvis ikke, formidler skolens X:IT koordinatorer informationerne videre til de lærere, der skal arbejde med projektet. På workshoppen gennemgår Kræftens Bekæmpelse elementerne og materialerne i X:IT og fortæller om baggrundsviden om unge og rygning samt det videnskabelige grundlag for X:IT. Workshoppen vil bestå af både oplæg, øvelser og gruppearbejde. I forbindelse med evalueringen af X:IT arrangerer Kræftens Bekæmpelse og Center for Interventionsforskning en workshop for alle deltagende skoler. Hvis repræsentanter fra jeres skole har deltaget i denne, behøver I ikke tilkøbe en lokal workshop. 5

7 KOM GODT I GANG Det kræver en fælles indsats at få X:IT godt i gang på skolen. Med nogle få opmærksomhedspunkter kan I hver især være med til med at give X:IT en god start. Hvad kan du som lærer og koordinator gøre? Engager dig i X:IT. X:IT sætter ind over for elevers rygning fra flere sider. Derfor er det vigtigt at du som ansat på skolen bakker op om X:IT, sådan at I i fællesskab kan planlægge og implementere X:ITs elementer. Støt op om de strukturelle rammer for et røgfrit skolemiljø og lad være med at ryge i arbejdstiden Tal med dine elever om X:IT og om forebyggelse af rygning Sæt forebyggelse af rygning på dagsordenen til forældremøder Hvad kan du som leder gøre? Vær tydelig i din opbakning til X:IT over for skolens ansatte, forældre og elever Vær et forbillede og tag tydelig afstand fra rygning i skole- og arbejdstiden Sæt forebyggelse af rygning på dagsordenen til de ansattes fællesmøder Skab opbakning fra flere sider - så er der større chance for, at I får succes med X:IT. Få gerne både kommunen og naboskoler med i X:IT, så I kan sparre om successer og udfordringer. Hvad kan du som ansvarlig i kommunen gøre? Undersøg om kommunen har mulighed for at støtte X:IT-skoler økonomisk. Det kan være ved at betale for de timer, som koordinatoren bruger på X:IT, og købe den præmie, som eleverne kan vinde ved lodtrækning sidst på året Gør det tydeligt, at kommunen bakker op om X:IT, for eksempel på kommunens hjemmeside og i dialog med skolelederne Hjælp skolelederne med at indføre røgfri skoletid Støt op om lodtrækningsarrangementet, når der skal findes en vinder blandt elever, der har røgfri aftaler 6

8 VIDENSKABELIG BAGGRUND X:IT det videnskabelige udgangspunkt Mange rygeforebyggende indsatser bygger på gode intentioner og gode ideer. Desværre er det ikke altid nok til at holde de unge røgfri. X:IT bygger på international forskning i, hvordan vi får unge til at holde sig fra tobak. Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvad der virker og hvad der ikke virker. X:IT er sammensat af ele menter, der har dokumenteret effekt i videnskabelige studier, for på den måde at give X:IT de bedst mulige forudsætninger for at nå målet: Færre unge begynder at ryge. I de følgende afsnit kan du kort læse om den videnskabelige baggrund for de tre elementer i X:IT og finde henvisninger til nogle af de videnskabelige artikler, der ligger til grund for indsatsen. Person, adfærd og omgivelser teorier om social indflydelse Et af de mest indflydelsesrige områder inden for socialpsykologien er psykologen Albert Banduras teorier om social indflydelse: Den Socialkognitive Teori (Social Cognitive Theory), der er en videreudvikling af hans tidligere Teori om Social Læring (Social Learning theory). Bandura opstiller en model for, hvordan person, adfærd og omgivelser gensidigt indvirker på hinanden. Som mennesker har vi til en vis grad mulighed for selv at kontrollere vores liv. Samtidig er vi dog begrænset ved, at vi befinder og i en given social ramme. Banduras tanker er ofte udgangspunkt for indsatser, der skal ændre på menneskers sundhedsadfærd. Forventninger til mestring og resultater To centrale begreber i Banduras teori er mestringsforventninger (self-efficacy) og resultatforventninger (outcome expectancies). Forventninger til mestring er defineret som den enkeltes forventninger til at kunne mestre sin adfærd. Hvis en teenager fx har en forventning om at kunne mestre en situation, der omhandler rygepres, så er der større chance for at han eller hun også kan tackle situationen, når den opstår. Sagt på en anden måde: Hvis vi tror, vi kan klare det, så kan vi. Mestring kan trænes gennem konkrete øvelser i, hvordan en given situation håndteres. Resultatforventninger handler om, hvilke forventninger den unge har til fx rygning. Tror de unge, at de opnår prestige, respekt og modenhed ved at ryge, er de mere tilbøjelige til at begynde. Forventer de derimod stigmatisering, afstandtagen og ballade fra de voksne, hvis de ryger, så er risikoen for at de starter mindre. 7

9 Behaviour Albert Banduras Theory Personl factors (cognitive, aff ective and biological events) Environmental factor s Banduras model peger på, at adfærd både handler om personlige og sociale forhold. En indsats, der skal forebygge rygestart blandt unge, må derfor rette sig både mod den unges tro på og evne til at takle situationer omkring rygning, men i lige så høj grad involvere omgivelserne, fordi sociale faktorer som fx påvirkning fra medier, kammerater og forældre spiller en stor rolle for unges rygevaner. Se videoklip, hvor Bandura fortæller om Socialkognitiv Teori: X:IT bygger på Banduras teori og er rettet mod at styrke de unges mestringsevner, samtidig med at omgivelserne - forældre, lærere og andre voksne - involveres. I det følgende kan du læse om de forskellige elementer i X:IT, der operationaliserer det teoretiske udgangspunkt. Referencer [1] Bandura A. Social foundations of thought and action: a social cognitive theori. Upper Saddle River, N.J.: Prentice Hall; [2] Bandura A. Social learning theory. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice Hall;

10 Rygeregler på skolen rygning smitter Studier viser, at rygeregler på skoler har stor betydning for, om unge ryger. Tendensen er klar: Jo slappere regler for rygning, jo flere elever ryger. Det var især tydeligt dengang skoler selv kunne bestemme deres rygepolitik. I dag gælder de samme regler på alle grundskoler: Elever og ansatte må ikke ryge på skolens matrikel. Det fjerner rygning fra skolens område. Men i praksis er situationen mere kompleks. På nogle skoler står rygerne nu lige uden for skolen, hvor deres rygning er synlig for alle, der kommer på skolen. Elever oplever både kammerater og lærere ryge, hvilket normaliserer rygning. På mange skoler kan de ældste elever fra forældre få tilladelse til at forlade skolen i pauserne. Det betyder, at nogle elever flytter hen i busskuret eller op til købmanden, når de vil ryge. Igen medfører det, at rygning bliver en mulighed, og at rygningen bliver synlig for de elever, der ikke ryger. Hvad voksne angår, er der flere eksempler på, at reglerne ikke bliver overholdt, og at lærere ryger fx i skolegården, når de er gårdvagt. Nogle skoler har i god hensigt gjort rygning på matriklen forbudt, for at beskytte eleverne mod de voksnes røg. Det har desværre medført, at lærere, der vil ryge, ofte står uden for skolen og ryger, hvor de er synlige for eleverne. Forskere har bl.a. undersøgt sammenhængen mellem skolepersonalets rygning og rygning blandt eleverne. Et dansk studie blandt elever i 9. klasse viser, at elever, der oplever, at lærerne ryger udendørs, har 80 % højere risiko for selv at ryge. Et studie fra USA finder det samme: Elever, der ser voksne ryge på skolens område, har højere risiko for selv at ryge. På baggrund af vores viden om, at rygning smitter, skal skoler, der deltager i Projekt X:IT ikke bare være røgfri i henhold til gældende lovgivning. Skolens ledelse skal arbejde hen imod, at skoletiden bliver røgfri. Både for elever og voksne og både på og uden for skolens område. Kort om unges rygning og rygeregler: Jo strammere rygeregler, jo færre elever ryger Elever, der ser voksne ryge på skolen, begynder oftere at ryge selv Lovgivning og rygeregler er en af de forebyggende indsatser, der virker bedst til rygeforebyggelse. Kun prisregulering på cigaretter har større forebyggende potentiale. Referencer [1] Poulsen LH, Osler M, Roberts C, Due P, Damsgaard MT, Holstein BE. Exposure to teachers smoking and adolescent smoking behaviour: analysis of cross sectional data from Denmark. Tob Control 2002 Sep;11(3): [2] Lipperman-Kreda S, Paschall MJ, Grube JW. Perceived enforcement of school tobacco policy and adolescents cigarette smoking. Prev Med 2009 Jun;48(6): [3] Adams ML, Jason LA, Pokorny S, Hunt Y. The relationship between school policies and youth tobacco use. J Sch Health 2009 Jan;79(1): [4] L Joossens, M Raw. The Tobacco Control Scale: a new scale to measure country activity. Tobacco Control 2006; doi: /tc

11 Undervisning viden er ikke altid nok En rapport om forebyggelse af unges rygestart konkluderer på baggrund af den eksisterende videnskabelige litteratur på området, at skolebaserede indsatser har svært ved at stå alene. Der skal en bred indsats til, der sætter ind på andre områder, samtidig med, at eleverne får undervisning om emnet rygning. Samtidig skal undervisningen i skolen leve op til nogle bestemte kriterier, hvis den i kombination med andre tiltag skal få de unge til ikke at ryge. Teorien om social indflydelse Nogle af de mest succesfulde skolebaserede forebyggelsesindsatser bygger på elementer fra Teorien om social indflydelse (se ovenfor). Fra forskning ved vi derfor, at et undervisningsprogram har størst chance for at være effektivt, hvis det indeholde disse emner: Flertalsmisforståelse - de unge tror, at der er flere af deres jævnaldrende, der ryger, end der i virkeligheden er Sundhedskonsekvenser - viden om langtids- og korttidskonsekvenser af rygning Kompetencer til at modstå pres Samfundsmæssige og sociale mekanismer i samfundet, som påvirker unge til at ryge De videnskabelige studier viser desuden, at rygeforebyggende indsatser i skolen har bedst effekt, hvis de lever op til disse krav: Indsatsen foregår over flere år Eleverne bliver undervist mindst 5-8 lektioner om året Undervisningen varetages af lærere på skolen Indholdet i undervisningen bygger på teorien om social indflydelse Undervisningsmaterialet Gå op i Røg I X:IT bliver eleverne i 7. til 9. klasse hvert år undervist 8 lektioner i emnet rygning. Kræftens Bekæmpelse har udviklet materialet Gå op i Røg, som har grundlag i de fire elementer fra teorien om social indflydelse. Gå op i Røg understøtter desuden fælles mål og giver forslag til læringsmål i dansk, samfundsfag, biologi, geografi, matematik samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisning i kombination med de andre elementer i X:IT sikrer en bred indsats, der kan nedbringe andelen af unge, der ryger. Referencer [1] Dalum P, Jensen PD. Hvordan forebygges børns og unges rygestart? Kræftens Bekæmpelse, 2007 [2] Thomas R, Perera R. School-based programmes for preventing smoking. Cochrane Database Syst Rev 2006;3:CD [3] Bast LS et al. High impact of implementation on school-based smoking prevention: The X:IT study - a randomized smoking prevention trial (2016) Implementation Science. 10

12 Røgfri aftaler I både Norge og Sverige har indsatser med røgfri aftaler som et af hovedelementerne vist sig at være effektive ved at reducere antallet af unge rygere med %. Med en røgfri aftale lover den unge at holde sig røgfri det kommende skoleår. Aftalen er ikke juridisk bindende, men en manifestation af at den unge har taget et aktivt valg i forhold til rygning. Den unge underskriver aftalen sammen med en voksen medunderskriver, typisk en forælder. Medunderskriveren lover med aftalen at tale med den unge om rygning og støtte ham eller hende i at være røgfri. Ved at underskrive en aftale tager den unge et valg i forhold til rygning, bliver holdt fast i sin beslutning og får støtte fra en voksen. Røgfri aftaler er et redskab, der sætter teorierne om social indflydelse i spil: Du unge motiveres til at tage et personligt valg. Samtidig involverer aftalen forældrene, der gennem deres aktive ansvar som rollemodeller signalerer tydelig modstand over for rygning. I X:IT underskriver elever og forældre den røgfri aftale på ny ved starten af hvert skoleår. De underskriver således aftalen for et år ad gangen. Referencer [1] Lund KE, Luhr E, Josendal O. VÆR røykfri fra forsøk til nasjonal implementering. Tidsskr Nor Laegeforen 2002 Feb 10;122(4): [2] Nilsson M, Stenlund H, Bergstrom E, Weinehall L, Janlert U. It takes two: reducing adolesent smoking uptake through sustainable adolescent-adult partnership. J Adolesc Health 2006 Dec;39(6):

13 Forældrenes betydning Forældrene er de voksne, der har størst betydning for, om unge begynder at ryge. Tidligere antog man, at den unges venner var dem, der havde størst indflydelse på rygning. Nyere forskning viser dog, at venners betydning måske har været overvurderet, fordi man ikke har taget højde for selektion. Det vil sige den mekanisme, der får unge med en positiv indstilling overfor rygning til at vælge venner, der har samme indstilling. Og unges indstilling er i høj grad præget af deres forældre. Forældre føler sig ofte magtesløse overfor deres teenagebørns vaner og livsstil og føler ikke, at de kan trænge igennem til de unge. Men der er råd til rådvilde forældre: Forskning viser, at der er tiltag, hvormed forældre kan støtte deres børn i at være røgfri. Samtale Mange forældre tror, at det ikke nytter noget at tale med de unge om rygning. Men det gør det. Studier viser, at færre unge ryger, hvis forældrene tydeligt tager afstand fra rygning og spørger ind til deres barns tanker og oplevelser med tobak. Hvis barnet er begyndt at ryge, er det vigtigt, at forældrene kommunikerer konstruktivt med barnet, det vil sige åbent og lyttende frem for lukket og afvisende. Regler Kommunikation, interesse og åbenhed skal kombineres med, at forældrene opstiller konkrete regler for rygning. Fx kan forældre gøre hjemmet røgfrit, så hverken de selv, deres børn eller gæster ryger indendørs. Der bør aldrig ligge tobak fremme i hjemmet og forældre skal ikke give cigaretter til de unge. Forældre kan også gøre en aktiv indsats for at undgå steder, hvor der bliver røget og aktivt arbejde for, at den unges skole- og fritidsmiljø er røgfri. Forældre, der selv ryger, tror fejlagtigt, at de ikke kan støtte deres barn i at være røgfri. Men også forældre, der ryger, kan påvirke de unge, fx ved åbent at fortælle om deres afhængighed og om de negative konsekvenser af rygning. Og forældre, der ryger, kan lige så vel som alle andre forældre gøre deres hjem røgfrit og indføre de nævnte regler omkring rygning. Hovedkonklusionerne fra studier, der undersøger forældres betydning for unges rygning er: Det er socialt acceptabelt, at forældre støtter deres barn i ikke at ryge, og børnene forventer det. Hvis børn forventer en negativ reaktion på rygning fra deres forældre, afholder det mange fra at prøve. Det handler om, at forældre melder klart ud. Forældre, som taler med deres barn om rygning og som løbende følger med i barnets og vennernes erfaringer med tobak, reducerer barnets risiko for at begynde at ryge. Forældre som indfører rygeforbud i hjemmet og ikke har cigaretter liggende fremme reducerer barnets risiko for at begynde at ryge. Som en del af X:IT har Kræftens Bekæmpelse udviklet forældrematerialet Snak om tobak. Referencer [1] Nilsson M, Weinehall L, Bergstrom E - Stenlund H, Stenlund HF, Janlert U. Adolescent s perceptions and expectations of parental action on children s smoking and snus use; national cross sectional data from three decades. BMC Public Health 2009 Mar 1;( (Electronic)). [2] Jackson C, Henriksen L. Do as I say: parent smoking, antismoking socialization, and smoking onset among children. Addict Behav 1997 Jan;22(1): [3] den Exter Blokland EA, Hale WW, III, Meeus W, Engels RC. Parental anti-smoking socialization. associations between parental anti-smoking socialization practices and early adolescent smoking initiation. Eur Addict Res 2006;12(1): [4] Huver RM, Engels RC, de VH. Are anti-smoking parenting practices related to adolescent smoking cognitions and behavior? Health Educ Res 2006 Feb;21(1): [5] Szabo E FAU - White V, White VF, Hayman J. Can home smoking restrictions influence adolescents smoking behaviors if their parents and friends smoke?( (Print). 12

14 FRI forebyggelse der virker Norge startede i midten af 90 erne en skoleintervention, der skulle forebygge unges rygning. Interventionen har udviklet sig til det program, der i dag hedder FRI. Omkring 55 % af alle elever i den norske grundskoles tre ældste klassetrin deltager i programmet, der er baseret på teorien om social indflydelse og indeholder undervisning, røgfri kontrakter, lodtrækningskonkurrence og information til forældre. Norge har oplevet stor succes med FRI: Blandt elever, der har deltaget i programmet er der en tredjedel færre rygere. X:IT har derfor hentet meget inspiration i erfaringerne fra Norge, der bl.a. viser at: Det er det samlede program, der virker. Tager man elementer ud mindskes eller forsvinder effekten Det at involvere forældre aktivt får færre elever til at ryge og har effekt på klassens gennemførelse af interventionen Effekten af at involvere forældre aktivt vurderes til ca. 26 % af FRI s samlede effekt Undervisningen skal gennemføres systematisk - blandt elever, der ikke deltog i hele undervisningsprogrammet, var der cirka 50 % flere rygere Disse iagttagelser er indarbejdet i X:IT, der er tilrettelagt som en samlet indsats, hvor elementerne forstærker hinanden. Forældrene inddrages og undervisning gennemføres for alle elever med et forløb, der er opbygget systematisk ud fra de førnævnte fire emner, der tilsammen øger undervisningens forebyggende potentiale, jf. afsnittet Undervisning - viden er ikke altid nok. Referencer [1] Dalum P, Dengsøe Jensen P. Hvordan forebygges børns og unges rygestart?: årsager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse i grundskolen. Kbh.: Kræftens Bekæmpelse; [2] Josendal O, Aaro LE, Bergh IH. Evaluering av VÆR røykfri, et prosjekt med å forebygge røyking blant ungdomsskoleelever i Norge, Health Educ Res 1998 Jun;13(2): [3] Jøsendal O. Forbygging av røyking i ungdomsskolen- Evaluering av prosjektet Røykevaner blant ungdom. Bergens Universitet: HEMIL Senteret, Bergens Universitet;

15 FORSKNINGSPROJEKTET X:IT Færre elever ryger på X:IT skoler Fra blev X:IT evalueret af Center for Interventionsforskning ved Syddansk Universitet. Forskerne har undersøgt, om der er færre rygere på de skoler, der bruger X:IT. Resultaterne viser, at X:IT-skoler har omkring en fjerdedel færre elever, der ryger, end andre skoler. Dog var der stor forskel på, om skolerne brugte alle elementerne i indsatsen. Jo bedre implementering, jo bedre forebyggelse. De skoler, der brugte alle tre dele af X:IT, havde kun halvt så mange elever, der røg. Om evalueringen X:IT blev evalueret af Center for Interventionsforskning ved Syddansk Universitet. Omkring 100 skoler med i alt mere end elever deltog i evalueringen. Halvdelen af skolerne var interventionsskoler, der indførte X:IT. Den anden halvdel var kontrolskoler, der gjorde som de plejede. Derudover gennemførte Kræftens Bekæmpelse og Center for Interventionsforskning i samarbejde en procesevaluering af X:IT. I den forbindelse blev elever, koordinatorer, lærere og forældre interviewet om emner med betydning for, om X:ITs elementer blev implementeret. Ændringer på baggrund af evalueringen Selvom X:IT havde en effekt, kunne det stadig blive bedre. Evalueringen viste, at X:IT for nogle var svært at implementere og ikke favnede alle elever og forældre. Derfor er der lavet en række ændringer i X:IT: Undervisningsmaterialet Gå op i Røg: Online og gratis Lettere tekster samt flere film og illustrationer Tilbyder forslag til konkrete læringsmål samt differentieringsmuligheder Lever op til Fælles Mål 2014 Forældrematerialet Snak om Tobak Favner i højere grad også forældre, der selv ryger Nyt layout og website Forankring på skolen Billigere at deltage (gratis materialer) Undervisningen kræver mindre forberedelsestid Færre opgaver og timer til koordinatorrollen Ny evaluering Fordi X:IT har gennemgået en række forbedringer bliver programmet evalueret igen fra Det er igen Center for Interventionsforskning ved Syddansk Universitet, der gennemfører evalueringen. Forskerne undersøger, om det nye X:IT i endnu højere grad end ved første version kan forebygge rygning på landets grundskoler. Omkring 60 skoler fordelt på alle fem regioner er med i evalueringen. Referencer [1] Bast L, Due P, Andersen A. X:IT - en rygeforebyggende indsats i folkeskolen. Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2017 Forksningsartikler kan findes her: 14

16 TJEKLISTE Samarbejde og information Opgaver: Hvornår? Afsætte ressourcer til en eller to X:IT koordinatorer på skolen. Afsæt i alt 10 til 20 arbejdstimer om året. Vælge to X:IT koordinatorer blandt lærerne i skolens overbygningsteam (På små skoler evt. kun én koordinator). Alle ansatte informeres om, at jeres skole deltager i X:IT og indfører røgfri skoletid, og hvad det betyder for skolen. Brug fx møder, intranet og mails. Inden X:IT start Inden X:IT start Inden X:IT start En til to deltagere i opstartsworkshop afholdt af Kræftens Bekæmpelse. Alle lærere i udskolingen informeres om opgaverne i X:IT. Ansvaret for de enkelte opgaver fordeles. Fremhæve at skolen deltager i X:IT. Brug skolens hjemmeside, facebookside, nyhedsbrev eller lignende. Udsende påmindelser til elever og forældre om, at skolen deltager i X:IT. Der findes skabeloner på Efter behov samles skolens ledelse, koordinatorer og overbygningslærere til planlægnings- og statusmøde om X:IT. Aftal tidspunkt med Kræftens Bekæmpelse Ved X:IT start Ved X:IT start Efterår og forår Løbende Kontakt til kommunens X:IT ansvarlige og Kræftens Bekæmpelse om X:IT. Løbende Opgaverne fordeles mellem ledelse, koordinatorer og lærere i udskolingen. 15

17 TJEKLISTE Røgfri skoletid Opgaver: Hvornår? Sætte en dato for indførelse af røgfri skoletid Indføre røgfri skoletid. Det betyder, at skolen er røgfri for alle i skoletiden. Både på og uden for matriklen. Indføre sanktioneringer, som stemmer overens med skolens andre retningslinjer. Gøre rygeregler tydelige i skolens retningslinjer og på hjemmesiden Aftal evt. med kommunen, om de kan tilbyde hjælp til rygestop, hvis nogle af de ansatte ønsker dette. Sørge for at skolens rygeregler bliver overholdt Ved X:IT start Ved X:IT start Ved X:IT start Ved X:IT start Ved X:IT start Løbende Opgaverne fordeles mellem ledelse, koordinatorer og lærere i udskolingen. 16

18 TJEKLISTE Røgfri aftaler Opgaver: Hvornår? Bestille røgfri aftaler til alle elever, der er med i X:IT. De kan bestilles i Kræftens Bekæmpelses webshop. Informere klassens forældre om X:IT og forældrematerialet på årets første forældremøde. Fortælle eleverne om de røgfri aftaler som en del af X:IT. Give eleverne røgfri aftaler med hjem og diskutere dem i klassen: - Diskuter aftalens formål og hvad elever og forældre forpligter sig på. - Aftal hvordan I vil sikre jer mod snyd, og hvad der sker hvis man ryger. Huske elever og forældre på, at de skal vælge, om de vil indgå en røgfri aftale. Minde om afleveringsfristen for røgfri aftaler: mundtligt, via intranet, ugeplan. Vælger eleven at indgå en aftale, beholder han/hun selve aftalen, men afleverer en bekræftelse til sin lærer (aftalens side to). Alle røgfri aftaler indsamles og opbevares samlet Registrere hvilke elever, der har indgået røgfri aftaler Følge op på, om eleverne overholder deres aftale. Den årlige lodtrækning arrangeres for de elever, der har overholdt deres røgfri aftale Fortælle elever og forældre om lodtrækning og præmieoverrækkelse. Brug for eksempel forældremøder, intranet, ugebreve, hjemmeside. Indkøb af præmie. Evt. med hjælp fra kommunen. Afholde lodtrækning og præmieoverrækkelse Lige før eller efter sommerferien August/september August/september August/september Midt i september Omkring 30. september Omkring 30. september Omkring 30. september Løbende Forår Forår April/maj Maj Opgaverne fordeles mellem ledelse, koordinatorer og lærere i udskolingen. 17

19 TJEKLISTE Undervisning Opgaver: Hvornår? Lærerne i udskolingen udarbejder et eller flere undervisningsforløb om emnet rygning. Hver klasse skal modtage mindst 8 lektioner på et skoleår. Brug gerne det gratis og online materiale Gå op i Røg. I forbindelse med årsplan (valgfrit) Tilmelde din klasse til fotokonkurrencen og undervisningsforløbet Cool Uden Røg. Læs mere på Cool Uden Røg kan indgå som en del af de 8 lektioner. Frist for deltagelse er fredag inden efterårsferien Undervise eleverne i emnet rygning ud fra det undervisningsforløb, I har planlagt i teamet Hvert år i 7., 8. og 9. klasse Opgaverne fordeles mellem ledelse, koordinatorer og lærere i udskolingen. 18

20 RELEVANTE HJEMMESIDER På X:ITs hjemmeside kan du læse mere om X:IT. Derudover kan du se film fra skoler, der har erfaring med projektet og med røgfri skoletid. På xit-web findes en værktøjskasse, hvor du kan hente følgende materialer: Alt indhold i denne mappe Røgfri aftale og øvelser til brug på forældremøder Skabeloner til huskebeskeder, der kan sendes til elever og forældre som påmindelse om X:IT Information om og link til fotokonkurrencen Cool Uden Røg (direkte link Videoer og foldere med information om X:IT og Cool Uden Røg fotokonkurrence Forskningsartikler om X:IT og om rygning blandt unge Undervisningsmaterialet Gå op i Røg er gratis tilgængeligt på Her kan eleverne se film og arbejde med undervisningsforløb i en række fag: dansk, samfundsfag, biologi, matematik, geografi og det obligatoriske emne sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab. Snak om tobak er udviklet til at inspirere forældre til, hvordan de kan tale med deres barn om rygning. På hjemmesiden findes bl.a. videoer, quizzer, samtalestartere og faglig viden. Snak om tobak er opbygget, så der er materialer til forældre i forskellige situationer: Hvis du vil støtte dit barn i at undgå rygning Hvis du selv ryger, men gerne vil støtte dit barn til at undgå rygning Hvis du tror eller ved, at dit barn ryger eller eksperimenterer med rygning Hvis du vil lave tests og quizzer om rygning sammen med dit barn 19

21 På denne hjemmeside kan du læse mere om Center for interventionsforskning ved Syddansk Universitet. Centret står for evalueringen af X:IT. Centret har skrevet en minirapport om X:IT og om resultaterne fra den første evaluering. Minirapporten kan hentes her: På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse mere om rygning og indsatser mod rygning. Som en hjælp til grundskoler tilbyder vi besøg af frivillige sundhedsformidlere, der bl.a. er uddannet til at undervise om rygning. På kan du læse mere om denne mulighed og sende en anmodning om at få besøg på din skole. Det er endnu kun i større byer, at der er uddannet sundhedsformidlere. 20

22 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon: