Budgetaftale 2018-2021 17. august 2017 1
Denne aftale er indgået mellem: Socialdemokraterne Venstre Dansk Folkeparti Borgerlisten Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Harald Grønlund Helle Plougmann Budgetaftalen indeholder et uændret serviceniveau på driften på 2,4 mia. kr. Der er prioriteret et anlægsprogram, der fortsat sætter fokus på kommunens fremtidige udvikling i form af et anlægsniveau på 46,3 mio. kr. i 2018 og 59,1 mio. kr. i 2019. Samtidig hviler budgetaftalen på en forudsætning om en begrænset lånoptagelse på 30,7 mio. kr. i 2018 og 32 mio. kr. i 2019. Dette sikrer en gældsafvikling på minimum 7 mio. kr. og en kassebeholdning på lidt over 100 mio. kr. i begge år. Derved skaber budgetaftalen strukturel balance i 2018, idet det skattefinansierede overskud stort set svarer til afdrag på de ordinære lån. Budgetaftalen medfører, at driftsbudgettet ligger 17 mio. kr. under servicerammen. Denne budgetaftale er opnået på trods af et økonomisk meget vanskeligt udgangspunkt og giver samlet set et ansvarligt budget i 2018 og 2019 - og dermed også et fornuftigt udgangspunkt for den nye kommunalbestyrelses arbejde i de kommende år. Budgetaftalens rammer og forholdet til den økonomiske politik Budgetaftalen for 2018-2021 er udarbejdet på baggrund af økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Den er endvidere udarbejdet på baggrund af det tekniske budget, en gennemgang af udvalgsprioriteringer, forslag stillet af de politiske grupper og den gældende økonomiske politik. Partierne bag budgetaftalen er enige om, at der stemmes for hele aftalen og afstår derfor fra at stille egne ændringsforslag udenfor aftalen eller stemme for ændringsforslag stillet af partier ude n- for aftalen. 2
De senere års omfattende investeringer bl.a. på anlægsområdet har været udtryk f or et bevidst politisk ønske om at anvende dele af Norddjurs Kommunes kassebeholdning til investeringer i udvi k- lingen af kommunen. Dette har nedbragt kommunens kasseholdning, og der skal i de kommende år sættes fokus på at fastholde en forsvarlig likviditet og skabe et større råderum til fremtidige investeringer og muligheder for at anvende mere af servicerammen. Samtidig skal der sættes fokus på at nedbringe kommunens samlede langfristede gæld på 470 mio. kr. På den baggrund er forligspartierne enige om at revidere den økonomiske politik forud for forhandlingerne om budget 2019. En ny økonomisk politik bør tage udgangspunkt i et anlægsniveau på mindst 75 mio. kr., en gennemsnitlig likviditet på mindst 150 mio. kr., anvendelsen af hele servicerammen og en reduktion af kommunens gæld med mindst 10 mio. kr. om året. Det vil forudsætte, at kommunens indtægter i de kommende år er ca. 60 mio. kr. højere. Disse forhold viser, at hovedproblemet i Norddjurs Komm unes økonomi er et for lavt indtægtsgrundlag, hvilket især viser, at der er behov for en mere retfærdig fordeling af blok- og udligningstilskud til kommuner med strukturel ubalance. Drift Driftsbudgettet er på ca. 2,4 mia. kr. Det er med denne budgetaftale lykkedes at fastholde et uændret serviceniveau. I aftalen er der således ikke foreslået nye besparelser på driften i forhold til tidligere år. Dog er der i lighed med tidligere år som følge af manglende prisfremskrivninger indarbejdet en effektivisering i størrelsesordenen 7 mio. kr., der bl.a. skal opnås via digitalisering, modernisering og omlægning af arbejdsgange samt bedre indkøbsaftaler. Der er enkelte driftsområder, som blev prioriteret i budget 2016 og 2017 med tidsbegrænsede bevillinger. Forligspartierne er enige om, at følgende bevillinger videreføres: Gratis byggesagsbehandling, hvor der afsættes 2,2 mio. kr. i 2018 Markedsføring, hvor der afsættes 0,6 mio. kr. i 2018 og overslagsårene Boostforløb for 9. klasse elever, hvor der afsættes 0,3 mio. kr. i 2018 og 2019 Beskæftigelsesprojet i Allingåbro, der samtidig udvides til at omfatte et lignende tilbud i Grenaa, hvor der indregnes en nettobesparelse på i alt 0,4 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i overslagsårene. Med henvisning til budgetforslag fra fagudvalg mv. er der enighed om at finansiere: Gademusikerfestival (jfr. beslutning i kultur- og udviklingsudvalget) med 0,2 mio. kr. i 2018 og overslagsårene Velkomstpakke til nye borgere (jfr. beslutning i økonomiudvalget) med 0,19 mio. kr. i 2018 og 0,16 i overslagsårene. Af teknisk administrative ændringer er følgende indregnet i budgettet: Midttrafik - administrationsomkostninger med 1,3 mio. kr. i 2018 og overslagsårene Fælles redningsberedskab med 0,5 mio. kr. i 2018 og overslagsårene Blå flag i Fjellerup med 0,03 mio. kr. i 2018 og overslagsårene 3
Naturpark Randers Fjord med 0,025 mio. kr. i 2018 og overslagsårene Bidrag til Udbetaling Danmark med 1,916 mio. kr. i 2018 og henholdsvis 2,582 mio. kr., 0,893 mio. kr. og 0,732 i 2019-2021. I driftsbudgettet er der afsat 1,3 mio. kr. årligt i en central pulje til kompetenceudvikling. Der skal udarbejdes en samlet HR-strategi for fastholdelse, udvikling og rekruttering af medarbejdere samt arbejdsglæde. De afsatte kompetenceudviklingsmidler skal understøtte strategien og supplere de midler, der er afsat til formålet via overenskomster og centrale ordninger mv. I den sammenhæng skal der sættes særlig fokus på kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, hvor der kan være behov for en ændret kompetenceprofil. Der er enighed om, som et led i kompetenceudviklingen på Entreprenørgården, at afsætte 0,5 mio. kr. i 2018 og overs lagsårene, der kan reducere antal let af vinterfyrede. Den ekstra vinterbeskæftigelse åbner for muligheden for medfinansiering af et kompetenceløft og et beskedent serviceløft ved løsningen af vinteropgaver. For at styrke udviklingen i Aarhus Lufthavn er ejerkredsen indstillet på at øge drifts - og anlægsstøtten til lufthavnen i en treårig periode. Der er derfor afsat 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020. Der vil efterfølgende blive rejst en sag i kommunalbestyrelsen om det nærmere indhold i investeri n- gen. Finansieringen sker ved at anvende en del af lånerammen til at frigive deponerede midler. Der er enighed om en forhøjelse af normeringen på dagtilbudsområdet på 1,25 mio. kr. (netto) i 2018 og overslagsårene. Bevillingen fordeles efter den politisk vedtagne fordelingsmodel. Der er ligeledes enighed om at afsætte 0,3 mio. kr. til en ændret busbetjeningen af Krattet i Grenaa, så der kan etableres flere faste afgange. Forligspartierne har drøftet parkeringsforholdene i Grenaa og er enige om, at rette henvendelse til Stena Line om information til turister om parkeringsbegrænsninger i Danmark. Desuden skal håndhævelsen af p-påbud i feriesæsonen drøftes. Der er enighed om, at forsamlingshuspuljen forhøjes med 0,1 mio. kr. i 2018 for at kunne imødekomme flere ansøgninger. Forligspartierne er enige om, at Norddjurs Kommune indmeldes i Landdistrikternes Fællesråd. Der skal udarbejdes et oplæg til miljø- og teknikudvalget om den fremtidige skovfogedfunktion samt udførerfunktionen, idet det skal indgå i beskrivelsen, hvordan flere lokale skoventreprenører og leverandører kan få mulighed for at byde på opgaverne. Oplægget kan også omfatte beskæring og udtynding af læhegn ved boldbaner. Arbejdsmarkedsudvalgets forslag om en indsats i 2018 til afkortning af ressourceforløb gennemføres som et led i budgetaftalen. Forslaget medfører en mindreudgift på 0,33 mio. kr. (netto) i 2018. Det overlades til direktionen at udmønte en driftsbesparelse på 0,4 mio. kr. årligt i 2018 og overslagsårene. 4
Anlæg I budgetaftalen er anlægsrammen hævet til 46,3 mio. kr. i 2018 og til 59,1 mio. kr. i 2019, og samtidig er der fastholdt et anlægsniveau på ca. 35 mio. kr. i 2020 og 2021, jævnfør den økonomiske politik. Dette anlægsniveau gør det muligt at foretage en række investeringer, der kan bidrage til at realisere kommunens potentialer. Forligspartierne er dog enige om, at for at kommunens udviklingspotentiale også i fremtiden kan aktiveres, bør der i de kommende år arbejdes hen imod et anlægsniveau på 75 mio. kr. årligt. Det er vigtigt for forligspartierne at prioritere udvikling bredt i hele kommunen. På den baggrund indeholder budgettet anlægsforslag om udstyk ninger i Auning som led i en større strategisk målsætning om at gøre Norddjurs Kommune til en endnu bedre bosætningskommune. Samtidig fortsætter områdefornyelsen i Auning og Grenaa, der byggemodnes et nyt boligareal i Nørager og der afsættes midler til en landsbyfornyelsespulje. Desuden afsættes der yderligere byudviklingsarealer nord for Trustrup station. Budgetaftalen indeholder også to store anlægsprojekter i form af udvikling af Kattegatcentret og Grenaa Idrætscenter, hvor der tidligere er givet tilsagn om kommunal medfinansiering under forudsætning af, at der opnås de forudsatte fondstilskud til realisering af projekterne. Denne prioritering understøtter kommunens strategiske målsætninger på turisme- og kulturområdet og bidrager til, at gøre Norddjurs Kommune til en attraktiv bosætnings- og turismekommune. I budgetaftalen er der ligeledes enighed om at prioritere udvikling af Thomasminde som et kulturelt kraftcenter i Fjellerup. Bevillingen fremrykkes, så der afsættes 0,2 mio. kr. i 2018 og 0,8 mio. kr. i både 2019 og 2020. Der afsættes 0,3 mio. kr. i 2018 til en udvidelse af sygeplejeklinikken på Sundhedshuset i Grenaa. Finansieringen skal ske ved at anvende en del af lånerammen til at frigive deponerede midler. Desuden er det i aftalen prioriteret at samle en række særskilte anlægsforslag i puljer. Der er således afsat en pulje på 0,75 mio. kr. til trafiksikkerhed, der bl.a. kan anvendes til at skabe mere sikre skoleveje og sikre andre farlige vejstrækninger. Ligeledes er der afsat en pulje til trafikprojekter på 1 mio. kr., der bl.a. kan sikre implementeringen af Djurs Mobilitetsstrategi og afledte projekter i forbindelse med ibrugtagningen af letbanen. Forligspartierne er desuden enige om, at der afsættes en reserve på 0,5 mio. kr. årligt til mobilitet på Djursland og eventuelle supplerende anlæg til letbanen. Det er forligspartiernes opfattelse, at det er en regional opgave at sikre et sammenhængende kollektivt trafiktilbud. Endelig er der afsat en pulje på 1,25 mio. kr. på klimatilpasningsområdet, der bl.a. kan anvendes til kloakseparering og k limatilpasningsanlæg i Grenaa by. Puljen skal ses i sammenhæng med det afsa t- te beløb på 1,0 mio. kr. årlig til implementering af klimahandleplanen. Samlet set giver disse puljer mulighed for at koordinere og skabe sammenhæng mellem projekter på områderne og få de afsatte beløb til at strække længere. 5
Bedre mobil- og bredbåndsdækning er fortsat højt prioriteret. Der fremlægges oplæg til indsats, tidsplan og finansiering - herunder statslig medfinansiering - i økonomiudvalget. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i 2018 og 2019. Forligspartierne er enige om, at der bør etableres toiletfaciliteter ved Sangstrup Klint og Fjellerup legeplads, samt at toiletter ved rådhuset i Grenaa og ved Anholt flyveplads renoveres. Der afsættes en pulje på 0,4 mio. kr., idet Sangstrup Klint skal prioriteres først og at der søges medfinansiering. Der afsættes 0,1 mio. kr. som bidrag til etablering af legeplads ved Enslevgaard. Der afsættes 0,825 mio. kr. i 2018 og 0,75 mio. kr. i overs lagsåren til en cykelstipulje, der også kan anvendes til medfinansiering af tilsagn fra den statslige cykelstipulje. Cykelstien ved Ring færdiggøres. Der arbejdes videre med en mindre strækning af cykelstien mellem Bønnerup og Glesborg samt cykelstien ved Hessel. Der udarbejdes en revideret cykelstiplan for hele kommunen og fremlægges forslag til rækkefølge af nye anlæg, idet flere hensyn skal vægte ved udarbejdelsen af oplæg og ansøgning til projekter. Således skal der tages hensyn til skoleveje, sammenhæng til allerede anlagte cykelstier, mobilitetsplanen for Djursland og trafiksikkerhed i øvrigt. Forligspartierne har noteret sig, at det tidligere er besluttet at prioritere strækningen mellem Ørum og Glesborg og dermed, at cykelstinettet til Bønnerup forbindes med cykelstierne ved A16 mellem Ørum og Ramten. For at beskytte grundvandet er der afsat midler til nedlæggelse af gamle brandhaner i kommunen, og i lighed med tidligere år er der også afsat 3 mio. kr. årligt til vedligeholdelse af kommunens bygninger samt midler til udskiftning af gadebelysning. Som noget nyt er der desuden afsat 1 mio. kr. årligt til renovering af nedslidte broer i kommunen. Ud over det allerede budgetlagte beløb til veje på 3,338 mio. kr. årligt afsættes der en pulje til ekstra asfalt og belægninger på 2,0 mio. kr. årligt, hvor der sikres en vedligeholdelse af Færingvej og vejen til Kalkgården, vejen ved sognehuset i Auning og vejen ved Ørsted Rideskole. Færingvej og vejen til Kalkgården skal vedligeholdes med grus (som i dag), mens vejen til Ørsted Rideskole og vejen ved sognehuset i Auning skal asfalteres. Desuden skal der udarbejdes et oplæg med muligheden for etablering af en sti fra Glesborg Plejecenter til bymidten i Glesborg. Der afsættes 1,0 mio. kr. til energirenovering i kommunale bygninger. På folkeskoleområdet er der afsat 3,9 mio. kr. i 2018 og 3 mio. kr. i hvert af overslagsårene til genanskaffelser af it og til en styrket digitalisering - herunder den nye brugerportal på området. På anlægsområdet er forligspartierne opmærksom på udgiften til kystsikring på Anholt og forventer, at staten lever op til sin forpligtelse til at bidrage økonomisk til den nødvendige sikring af særligt sårbare kyststrækninger. Det videre forløb Ved indgåelsen af aftalen er der flere forhold, der endnu er ukendte. Det drejer sig blandt andet om betaling til staten for elever på fri- og efterskoler. 6
Tilskud fra puljen til vanskeligt stillede kommuner samt låneadgang fra ansøgningspuljerne kendes først i slutningen af august, hvor der kan forventes svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på de fremsendte ansøgninger. Som noget nyt er den forudgående dialog med Økonomi- og Indenrigsministeriet øget for at sikre det størst mulige tilskud. I det fremlagte budgetfors lag arbejdes med et tilskud på 6 mio. kr. Partierne bag budgetaftalen mødes efter aftalen har været i høring og tager stilling til eventuelle ændringer i budgetaftalen, konsekvensen af svar på ansøgninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og de endelig tal for elever på friskoler og efterskoler. Partierne bag aftalen mødes desuden efter, at der er indgået en finanslovsaftale for 2018 og tager stilling til eventuelle virkninger på budgetaftalen og de økonomisk e målsætninger, som aftalen bygger på. Desuden mødes partierne bag budgetaftalen og øvrige partier i løbet af budgetåret, såfremt der opstår væsentlige økonomiske spørgsmål, som berører aftalens økonomiske målsætning. Det er forligspartiernes overbevisning, at Norddjurs Kommune med denne aftale har opnået det bedst mulige serviceniveau til borgerne på de givne kommunaløkonomiske betingelser. Samtidig er der på anlægssiden foretaget en ansvarlig investering i kommunens fremtid, under hensyn til den fremtidige gældsbyrde, og der fastholdes en forsvarlig kassebeholdning i 2018 og 2019. Samlet set skabes der således også et godt grundlag for det arbejde, den nye kommunalbestyrelse skal i gang med efter årsskiftet. Borgmesteren opfordres til at indkalde de partier, som repræsenterer forligspartierne i den nye kommunalbestyrelse, i begyndelsen af det nye år. 7