Social indsigt for pædagoger

Social indsigt for pædagoger

Grit Niklasson (red.) Social indsigt for pædagoger Frydenlund

Social indsigt for pædagoger Frydenlund og forfatterne, 2002 2. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 987-87-7887-583-9 Grafisk tilrettelæggelse: Ditte Munk-Osmundsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Polfoto siderne: 49, 56, 74, 91n., 97ø., 103, 105, 107, 134, 149, 154, 173, 201, 215, 224, 225, 227, 230, 233, 237, 239, 243, 255, 262, 264, 267, 277, 283, 285, 286, 290, 330n., 333, 346, 348, 356, 369, 376, 381. Tegningerne på side 60 og 71 er bragt i Dagbladet Politiken 1999 og 2000. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. 3393 2212 fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

5 Indhold Social indsigt for pædagoger Forord til 2. udgave...7 Kapitel 1 Peter Nørbæk Hansen Samfundets udvikling og organisering...11 Kapitel 2 Søren Juul Velfærdsstaten under forandring?...45 Kapitel 3 Pernille Skovgaard Pedersen og Marie Dam Mortensøn Livsformer og levekår...87 Kapitel 4 Peter Bundesen Socialpolitik historisk og aktuelt...119 Kapitel 5 Michael Lose Retsregler/jura for pædagoger...163 Kapitel 6 Per Schultz Jørgensen Familien...213 Kapitel 7 Marianne Skytte Vilkår og udfordringer i det flerkulturelle samfund...251

6 Kapitel 8 Lars Skov Henriksen Sociale problemer og sociale afvigelser sociologisk set...293 Kapitel 9 Lars Uggerhøj Hvad er socialt miljøarbejde?...321 Kapitel 10 Susanne Broeng Pædagogen i socialt arbejde...363 Litteratur...409 Personregister...429 Stikord...431 Om forfatterne...438

7 Forord til 2. udgave Denne reviderede udgave af»socialfag for pædagoger«med ny titel»social indsigt for pædagoger«er gennemarbejdet fra ende til anden i forhold til 1. udgaven fra 2002. Ikke mindst strukturreformens ændringer af det officielle danmarkskort, men også andre samfundsændringer og ny viden er årsag til, at tekst, tal, tabeller og lovstof er opdateret. Kapitlerne 3 og 5 er helt nyskrevne af nye forfattere. Inden arbejdet med revisionen begyndte, bad jeg alle landets socialfaglærere om en tilbagemelding på bogens indhold og anvendelighed, og der kom mange kommentarer. Således er denne grundige revision hjulpet rigtig godt på vej af en lang række meningstilkendegivelser, forslag og vurderinger af 1. udgave af bogen fra de lærere, som kender den fra deres daglige undervisning. Der skal lyde en meget stor tak til alle jer, der uforbeholdent har brugt tid og energi til at give mig disse værdifulde tilbagemeldinger, som alle er taget til efterretning, og så godt som overhovedet muligt indarbejdet i denne 2. udgave. I et arbejdsfelt som pædagogens, der så udpræget har mennesket i centrum, er det nødvendigt med et grundlæggende kendskab til de samfundsmæssige rammer historiske såvel som aktuelle for at begribe de forudsætninger, som mennesker agerer på baggrund af og indenfor. Derfor er undervisningen i sociale aspekter på landets pædagogseminarier levende og vidtspændende. Indholdet er genstand for diskussion i praktikforløb, hvor den studerende ved hjælp af den socialfaglige ballast kan sætte hverdagsoplevelserne ind i en større sammenhæng, og den er til stede i projekter, temaarbejde og på andre af de teoretiske felter, som involverer et helhedssyn på en pædagogisk problemstilling. Således er det svært at gribe temaet i farten og lave en almengyldig lærebog til det. Undervisningen vil altid relatere sig til de aktuelle begivenheder i samfundet og i de studerendes og lærerens oplevelser lige her og nu. Derfor er denne bog heller ikke dækkende for al den undervisning, der finder sted på landets pædagogseminarier i de sociale aspekter indenfor emnegruppen»individ, institution og samfund«. Dens berettigelse som grundbog i under-

8 visningsområdet er den bredde, som dens indhold afspejler; så kan underviseren supplere med artikler eller andre litteraturhenvisninger for at komme i dybden med udvalgte temaer. Bogen behandler og giver en fremstilling af alle de grundelementer, som er basisviden for en pædagog indenfor emnet. Den kan således læses i sin sammenhæng, men kan også bruges som et værktøj dels i den tematiserede undervisning, dels som opslagsværk under uddannelsen og i det pædagogiske arbejde siden hen. Bogens indhold Samfundets udvikling og organisering giver et baggrundsrids over, hvorledes det 20. århundredes politiske og økonomiske forhold har præget befolkningens levevilkår, og hvilke sociale problemer, der har været typiske for tiden. Der er en fremstilling af den nye opgavefordeling mellem stat, region og kommune, samt en gennemgang af nogle offentlige institutioner/instanser. Endelig omtales begrebet god forvaltningsskik, som har sin relevans for alle pædagoger, der er ansat i eller af det offentlige. Velfærdsstaten under forandring? Opkomsten af velfærdsstaten ses i historisk lys, og velfærdssamfundets definitioner, modeller og opgaver gennemgås herunder også samspillet mellem statens sociale ansvar og det frivillige sociale arbejde. Spørgsmålet om refleksiviteten som en udfordring for velfærdsstaten tages op, og de socialpolitiske udviklingstendenser bliver sat under lup. Livsformer og levekår i den pædagogiske praksis er nyskrevet af to etnologer. De uddyber den strukturelle livsformsanalyses baggrund og kendetegn og viser, hvorledes kendskab hertil og en bevidsthed om livsformernes udtryk kan kvalificere den daglige pædagogiske praksis, både i forhold til børn/unge/brugere/forældre/pårørende og i forhold til pædagogens egen begrebsverden og egne værdier. Endvidere viser forfatterne levekårsundersøgelser som en anden måde at undersøge og forklare forskelle på, og hvordan disse kan anvendes i pædagogisk arbejde. Socialpolitik historisk og aktuelt giver med udgangspunkt i Grundlovens vigtigste bestemmelser om social sikring et historisk rids af dansk socialpolitik fra midt i 1800-tallet og frem til i dag, og der ses på udviklingen fra national til overnational socialpolitik i lyset af Danmarks EU-medlemskab. Endelig er der en gennemgang af fordelingen af de sociale udgifter i Danmark. Retsregler/jura for pædagoger er nyskrevet af jurist Michael

9 Lose, som er ansat på BUPL og således er helt inde i de juridiske problemstillinger i pædagogens daglige arbejde. Dette kendskab viser sig både i opbygningen af kapitlet og i de mange eksempler, hvor han præsenterer alle de for pædagogen væsentlige retsregler og deres betydning, muligheder og konsekvenser, indenfor områderne socialret, familieret, forvaltningsret og arbejdsret. Familien ses også her i et historisk perspektiv. Hvordan var familien hvordan er den hvordan bliver den? Hvad er den moderne families styrke, potentialer, farer, de enkelte familiemedlemmers job i, med og for familien? De nye familiemønstre behandles, og der ses på hvorledes samfundet blander sig/indvirker på familiens liv. Vilkår og udfordringer i det flerkulturelle samspil fremstiller kulturforståelse, teorier om stigmatisering/stempling og diskrimination, og integrationsstrategier. Synet på barndommen i forskellige kulturer på børns muligheder, deres behov for opdragelse, deres behov for at kende eget sprog og egen kultur før socialiseringen ind i det danske, og problematikken om etnisk minoritetsungdom behandles. Sociale problemer og sociale afvigelser sociologisk set giver et bud på en definition af et socialt problem, og forskellige teorier om sociale problemer præsenteres og diskuteres: social disorganisering, chanceulighed, social læring, stempling og socialkonstruktivisme. Det vises, hvor forskelligt sociale problemer kan opfattes, og hvorledes forskellige teorier herom kan supplere hinanden og være med til at danne et helhedsbillede. Hvad er socialt miljøarbejde? præsenterer forskellige teorier og metoder bag det arbejde, den pædagogiske miljøarbejder udfører heriblandt empowerment og teorier om netværk og gruppearbejde. Der gives eksempler på forskellige typer socialt miljøarbejde, samarbejdspartnere og særlige problemstillinger ved at arbejde som pædagog i miljøarbejde. Pædagogen i socialt arbejde har etik, helhedssyn, kontakt og kommunikation, systematisk tænkning og handling som centrale emner i dette afsluttende kapitel, hvor en række små cases anvendes til belysning af de situationer i praksis, hvor pædagogen har brug for at inddrage sin socialfaglige viden. Bogen afsluttes med en oversigt over den anvendte litteratur, med et navne- og et stikordsregister og en præsentation af forfatterne. Grit Niklasson

11 Kapitel 1 Peter Nørbæk Hansen Samfundets udvikling og organisering Indhold Et historisk rids 13 Fra det 20. århundredets begyndelse til 1930 erne 13 Krisen i 1930 erne 17 Frem mod 60 erne 20 70 erne og 80 erne i krisens tegn 22 Nye politiske tendenser 25 Ansvarsfordelingen i den offentlige sektor 29 Statsadministrationen 32 Regionale statslige kontorer 34 Kommunerne 34 Regionerne 39 Den offentlige økonomi efter kommunalreformen 40 Regionernes finansiering 41 God forvaltningsskik 42 Retsregler for sagsbehandling 43 Principper for god forvaltningsskik 43

Samfundets udvikling og organisering 13 Et historisk rids Formålet med dette kapitel er primært at fremhæve nogle af de forudsætninger, som dagens samfund bygger på. Kapitlet tegner således et meget bredt billede af den politiske, økonomiske og sociale samfundsudvikling i Danmark i det seneste 100 års tid. I et sådant historisk rids er der naturligvis tale om en selektiv udvælgelse af, hvad der vurderes som vigtigt, og der er givetvis pointer og synspunkter, som kan diskuteres. Nogle af de berørte områder vil blive nærmere omtalt i bogens senere kapitler. Det gælder ikke mindst de socialpolitiske forandringer og udviklingstræk, som i kapitel 4 vil være genstand for en noget mere uddybende gennemgang. Fra det 20. århundredets begyndelse til 1930 erne Overgangen fra landbrugs- til industrisamfund var påbegyndt allerede i den sidste tredjedel af 1800-tallet. Landbruget vedblev ganske vist helt frem til sidst i 1950 erne at være det største danske enkelterhverv, dvs. det enkelterhverv, som bidrog med den største værditilvækst til det danske samfund, og det enkelterhverv, som beskæftigede den største del af arbejdsstyrken, men erhvervet som sådan undergik store forandringer. Det blev stadig mere industrialiseret, og arbejdsdelingen mellem land og by blev mere og mere markant. Landbruget blev en integreret del af pengeøkonomien. Industrialiseringens økonomiske fundament var den frie konkurrence, og staten kunne, her i industrialiseringens barndom beskrives som en liberal»natvægterstat«, dvs. en stat, der lader markedskræfterne råde og primært tager sig af visse funktioner, som ikke er profitable i privat regi, fx skolevæsen og infrastrukturelle anlægsarbejder. Hvorvidt den danske stat levede helt op til definitionen på en»natvægterstat«kan vel diskuteres, men staten ændrede dog først for alvor karakter, da den verdensøkonomiske krise i 1930 erne nødvendiggjorde en række indgreb for at afbøde de værste krisevirkninger og Socialdemokratiet med et delvis andet syn på statens rolle overtog regeringsmagten sammen med Det Radikale Venstre. I århundredets første 30 år var det statslige aktivitetsniveau som helhed ikke omfattende, og overgangen fra landbrugs- til in-

14 Peter Nørbæk Hansen

Samfundets udvikling og organisering 15 dustrisamfund kan således også ses som en overgang fra én type økonomi til en anden. Familien bliver omtalt i kapitel 6, men det bør dog nævnes her, at en af konsekvenserne ved overgangen fra en overvejende selvforsyningsøkonomi til en konkurrencebaseret markedsøkonomi var, at arbejdskraftens og dermed familiens vilkår forandredes. I det traditionelle landbrugssamfund var familien en produktionsenhed, hvor dens medlemmer især var bundet sammen af økonomiske relationer. Familien var først og fremmest et økonomisk fællesskab, og dens overlevelse afhæng af familien selv ikke af samfundet. Sådan forholdt det sig ikke i industrisamfundet. Arbejdskraften i industrien fik et andet forhold til arbejdet end det, der eksisterede på landet. Arbejderen i industrien producerede ikke til sig selv, men fik i stedet udbetalt løn for det udførte arbejde, en løn som nogenlunde svarede til det, der krævedes for at genskabe (reproducere) arbejdskraften. Lønnen skulle dække udgifterne til bolig, mad og beklædning. Ikke kun til arbejderen selv, men også til hustru og børn. Der var således tale om en forøget forsørgerbyrde. Arbejdslivet og det sociale liv, som i landbrugssamfundet kun vanskeligt lod sig adskille, blev nu to klart adskilte dele af tilværelsen. Familiens overlevelse afhang ikke af familien selv, men var et samfundsanliggende, idet selve samfundets overlevelse afhang af familien (som ramme om den stadige genskabelse af arbejdskraften). Omkring år 1900 er der to væsentlige begivenheder med betydning for dagens samfund, som bør nævnes. Den første begivenhed er indgåelsen af den første hovedaftale på det danske arbejdsmarked, Septemberforliget af 1899. Aftalen blev indgået af datidens hovedorganisationer: De Samvirkende Fagforbund (i dag LO) og Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (i dag DA) og afspejlede på sin vis den herskende politik. Staten blandede sig udenom og overlod reguleringen af arbejdsmarkedet til arbejdsmarkedets parter. De centrale punkter i Septemberforliget var: De to hovedorganisationer anerkender hinanden som forhandlingsberettigede parter. Der må ikke lægges hindringer i vejen for at arbejderne og arbejdsgiverne melder sig ind i deres respektive organisationer. Arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet. Når der er indgået en overenskomst, er der fredspligt, hvilket vil sige, at der ikke må strejkes eller lockout es (arbejdsgive- Side 14: Overgangen fra landbrugs- til industrisamfund var påbegyndt allerede i sidste trediedel af 1800-tallet. Kunstnerisk illustreret af M. Therkildsen»Det sidste læs køres hjem«fra 1883 og P.S. Krøyers maleri»burmeister og Wains Jernstøberi«fra 1885.

16 Peter Nørbæk Hansen rens arbejdsstandsning). Strejke og lockout kan kun anvendes som fagligt kampmiddel, når overenskomsten er udløbet og kun hvis der forinden er afgivet varsel. J.B.S. Estrup (1825-1913) var fra 1875 til 1894 konseilspræsident (hvad der svarer til nutidens statsminister). Han modsatte sig stærkt det, der kaldes»det parlamentariske princip«, og kunne derfor i hele perioden som konseilspræsident regere mod et flertal i Folketinget. Den nuværende hovedaftale fra 1973 (revideret i 1981, 1987 og 1993) bygger stadig på Septemberforliget samt de fortolkninger og den retspraksis, dette har skabt. Hovedaftalen har desuden dannet grundlag for de hovedaftaler, der er indgået på det statslige og kommunale område. I nutidig tale omtales det danske arbejdsmarkedssystem ofte som den danske aftalemodel, og den får gerne æren for, at Danmark har et af de allermest stabile arbejdsmarkeder i verden. Princippet er altså, at konflikter på arbejdsmarkedet løses af de involverede parter i overensstemmelse med de spilleregler, som eksisterer i hovedaftalen og det arbejdsretlige system. Til en vis grad kan man dog sige, at modellen efterhånden er blevet lettere udhulet af det politiske system. Det er i nyere tid sket mange gange, at politikerne har grebet ind i overenskomstdannelsen. Enten ved på forhånd at afstikke lønrammer for parternes forhandlinger eller ved direkte indgreb i lovligt varslede konflikter. Sådan var det, som nævnt, ikke i det 20. århundredes første 30 år. Staten forholdt sig stort set passiv, og konflikter på arbejdsmarkedet fik lov at løbe linen ud. Den anden væsentlige begivenhed var indførelsen af det parlamentariske princip i 1901 (omend det først blev grundlovsfæstet i 1953). Det parlamentariske princip betyder, at en regering skal træde tilbage, hvis den får et flertal i Folketinget imod sig, og dette flertal vedtager en mistillidsdagsorden, dvs. kræver regeringens afgang. Baggrunden for dette princip var kort fortalt, at partiet Højre under ledelse af J.B.S. Estrup i mange år havde afvist at give regeringsmagten fra sig, til trods for at partiet Venstre siden 1872 havde været det største parti. Da parlamentarismen blev indført, var de vigtigste partier Venstre, Højre og det endnu størrelsesmæssigt beskedne Socialdemokrati. Det Radikale Venstre opstod ved en opsplitning af Venstre i 1901, og i 1916 tog Højre navneforandring til Det Konservative Folkeparti. Disse fire partier blev i al væsentlighed den akse, som den politiske udvikling i Danmark kom til at dreje sig om helt frem til 1960 erne. De fire partier repræsenterede hver deres sociale klasse. Venstre var landbrugets parti, Det Konservative Folkeparti var industriens parti, Socialdemokratiet var arbejderklassens parti og Det Radikale Venstre var husmændenes og funktionærernes parti.

Samfundets udvikling og organisering 17 Naturligvis var der i perioder andre partier repræsenteret i Folketinget, og det kan være svært at sige præcist, hvornår dette firepartisystem ophørte med at eksistere. Det danske samfund var i 1960 erne præget af en historisk set unik økonomisk udvikling, som vendte op og ned på store dele af samfundslivet. Ændringer i den sociale struktur, dvs. i klasse- og erhvervsstrukturen, bevirkede, at sammenhængen mellem samfundsklasse og politisk tilhørsforhold blev brudt op. Landbruget beskæftigede ikke længere det samme antal mennesker, og såvel arbejderklassen som dele af borgerskabet blev splittet op i en række lag af lønarbejdere og funktionærer, hvis politiske identifikation pegede i forskellige retninger. Man betegner dog gerne jordskredsvalget i 1973 som den endelige aflivning af det gamle partimønster. Ved den lejlighed fik de fire gamle partier samt SF selskab i Folketinget af hele fem nye partier, og det indbyrdes størrelsesforhold blev rokeret grundigt rundt. Krisen i 1930 erne Den verdensøkonomiske krise ramte Danmark i begyndelsen af 1930 erne. Det var især landbrugssektoren, der blev ramt, og følgelig også de dele af industrien, der var afhængige af landbruget. Landbrugets problemer, kombineret med den almindelige tendens til fald i landbrugets arbejdsstyrke, førte til en markant stigning af arbejdsstyrken i byerne og dermed til en stærkt stigende arbejdsløshed, der kulminerede i 1932, med en arbejdsløs- - hedsprocent blandt de forsikrede på 31,7%.

18 Peter Nørbæk Hansen 20 ernes arbejdsløshed var stigende og kulminerede i 30 erne. Fattighjælp var ofte den sidste udvej for de arbejdsløse. Først med Socialreformen i 1933 tog man fat på problemerne med bl.a. arbejdsløshedsunderstøttelsen. Tegning af Anton Hansen (1891-1960). En af krisens konsekvenser for store dele af befolkningen var faldende lønninger og et drastisk fald i levestandarden. Dette gav sig dels udslag i, at et stigende antal mennesker helt enkelt fik forsørgelsesproblemer, og dels udslag i tiltagende social uro. Sammenstød mellem politi og arbejdere/arbejdsløse var hyppigt forekommende, men på den parlamentariske scene gav den sociale elendighed ikke anledning til drastiske forandringer, og fagbevægelsen accepterede også uden den store modstand, at regeringen flere gange greb ind i overenskomstforhandlingerne. En del af forklaringen på dette var gennemførslen af socialreformen i 1933. Denne reform var ikke primært et svar på den sociale uro, idet reformens principper faktisk blev formuleret allerede i 1920. I perioden frem til socialreformen i 1933 var der gennemført en række sociale love, men det var karakteristisk, at lovgivningen var temmelig tilfældig, og i takt med at stadig flere love kom til, blev den samlede sociallovgivning efterhånden ganske uoverskuelig. Med reformen i 1933 skabtes der gennem for-