Bygningers varmebehov 98

Bygningers varmebehov 98 Pc-program til beregning af varmebehov og energiramme BRUGERVEJLEDNING Version 1.0 KARL GRAU SØREN AGGERHOLM STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999

SBI-publikationer udgives i følgende serier: Anvisninger, Rapporter, Meddelelser, Byplanlægning og Beton. Publikationerne fås gennem boghandelen eller ved at tegne et SBI-abonnement. SBI-abonnement er en rabatordning med mange fordele for dem, der vil sikre sig løbende orientering om væsentlige udgivelser inden for byggeforskningsområdet. Kontakt SBI og hør nærmere. Copyright: Statens Byggeforskningsinstitut 1998-1999. ISBN 87-563-1039-0. Statens Byggeforskningsinstitut, Postboks 119, 2970 Hørsholm. E-post sbi@sbi.dk. http://www.sbi.dk.

Forord Bygningers varmebehov 98 er et pc-program udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut til beregning af bygningers varmebehov. Programmet kan bruges til at eftervise om bygningsreglementets energiramme er overholdt. Beregningerne i programmet svarer til metoden beskrevet i SBI-anvisning 184: Bygningers energibehov, som Bygningsreglement 1995 (BR 95) og i SBI-anvisning 189: Småhuse, som Bygningsreglement for småhuse (BR-S 98) henviser til. Programmet er opbygget, så det i nogen grad ligner den manuelle udfyldelse af skemaerne beskrevet i SBI-anvisning 184 og SBI-anvisning 189. Programmet kan anvendes på pc under operativsystemet Microsoft Windows 95, Windows 98 og Windows NT 4.0, Servicepack 3 eller nyere. Det forudsættes, at brugeren har et grundlæggende kendskab til beregningsmetoden fra SBI-anvisning 184 eller SBI-anvisning 189 og et generelt kendskab til Windows. Edb-programmet er en revideret og moderniseret udgave af edb-programmet Bygningers Varmebehov 95, BV95, som SBI udgav i 1995. Edb-programmet og brugervejledningen henvender sig til rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører og andre udførende inden for byggeri samt offentlige myndigheder. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Energi og Indeklima, december 1999 Erik Christophersen, forskningschef 3

Indhold Forord... 3 Indhold... 4 Introduktion... 6 Leveringsbetingelser og ansvarsforhold... 6 Programmets opbygning... 7 Programmets omfang... 7 Installering... 8 Afinstallering... 8 Hjælp under programmets brug... 8 Læsevejledning... 9 Betjening af Bv98-programmet... 10 Bygningers varmebehov 98... 10 Programmets hovedvindue... 10 Projekt... 11 Opret nyt projekt... 12 Ændring af projektnavn... 12 Indlæsning af et eksisterende projekt... 13 Gem projekt... 13 Faneblade og skemaer... 13 Indtastning af talværdier... 14 Indtastning af værdier i et skema... 15 Redigering af et skema... 15 Faneblad for bygningsdata... 16 Klima... 16 Hjælpeskema for vinduer og yderdøre, samt varmebehov... 18 Varmebalance for uopvarmet rum... 19 Temperaturfaktor... 20 Udskrifter... 22 Gem som HTML... 22 Indlæringseksempler... 23 Parcelhus... 24 Start af Bv98... 24 Bygningsdata... 24 4

Ydervægge, tage og gulve... 25 Vinduer og yderdøre... 26 Gem projekt... 27 Resultater... 27 Udskrift... 27 Etagehus... 27 Bygningsdata... 29 Ydervægge, tage og gulve... 29 Vinduer og yderdøre... 30 Mekanisk udsugning... 31 Kælderens varmebalance... 32 Gem projekt... 33 Resultater... 33 Etagehus med glasaltaner... 33 Genkald af projekt... 34 Glasaltanernes varmebalance... 34 Ydervægge mod glasaltanerne... 35 Vinduer og yderdøre mod glasaltanerne... 35 Administrationsbygning... 36 5

Introduktion Denne vejledning beskriver pc-programmet Bygningers varmebehov 98 (Bv98), version 1.0 til beregning af varmebehov i overensstemmelse med bygningsreglement BR 95, som trådte i kraft den 1. april 1995, og det nye småhusreglement BR-S 98, som trådte i kraft den 1. september 1998. Bv98 er udviklet til anvendelse under operativsystemet Microsoft Windows 95, Windows 98, Windows NT 4.0, Servicepack 3 eller nyere. Bv98 er opbygget som et standard Windows program. Ved valg i menuer anvendes mus eller tastatur, mens angivelse af talværdier sker med tastaturet. Beregningsresultaterne kan dokumenteres ved udskrift på printer, eller gemmes som et HTML-dokument, der kan viderebearbejdes med en Web-browser eller et tekstbehandlingsprogram. Det forudsættes, at brugeren har et grundlæggende kendskab til beregningsmetoden fra SBI-anvisning 184 eller SBI-anvisning 189, og et generelt kendskab til Windows. Programmet er udformet til at anvende en skærmopløsning på mindst 800 600 pixels. Leveringsbetingelser og ansvarsforhold Pc-programmet Bygningers varmebehov 98 (Bv98) er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut, der ejer alle rettigheder til programmet og den tilhørende dokumentation. Brugeren opnår alene ret til at anvende programmet på det antal pc'er, der er opnået licens til. Programmet og tilhørende dokumentation må ikke kopieres til andre. Statens Byggeforskningsinstitut påtager sig intet ansvar over for brugeren for fejl eller mangler ved det leverede program eller den tilhørende vejledning eller for konsekvenserne af sådanne fejl. Statens Byggeforskningsinstitut kan heller ikke garantere for eller pådrages ansvar for resultaternes korrekthed, tilstrækkelighed eller programmets anvendelsesmuligheder. 6

Programmets opbygning Bv98-programmet er skrevet i programmeringssproget C++, implementeret med Microsoft Visual C++, version 6.0, og baseret på 'Microsoft Foundation Class Library' (MFC) objektbibliotek, version 6.00. Håndtering af programmets skemaer sker ved hjælp af en ActiveX Control (MsFlxGrd.ocx), som er et generelt modul til håndtering af skemaer. Data vedrørende et konkret projekt gemmes som et dokument, der har et format i overensstemmelse med ISO STEP standarden (ISO 10303, part 21). Til brug for læsning og skrivning af dokumenter, der følger dette format, har SBI udviklet et generelt modul (Step5.dll), som Bv98 betjener sig af. Programmets omfang Bv98 leveres som et eksekverbart program med tilhørende hjælpefiler på en cd-rom. På cd-rom en findes på komprimeret form bl.a.: Bv98-programmet (Bv98.exe), og de tilhørende hjælpemoduler (Mfc42.dll, Msvcrt.dll, MsFlxGrd.ocx og Step5.dll). Online hjælpetekster (Bv98.hlp og Bv98.cnt) og denne brugervejledning (Bv98brug.pdf), som kan anvendes sammen med programmet. Brugervejledningen vises med programmet Adobe Reader 4.0, som kan installeres fra cd-rom en. Et tomt projektdokument (Bv98.stp), som automatisk anvendes, når der skal oprettes et nyt projekt. Projektdokumenter for fire eksempler der beskrives senere i denne vejledning (Parcel.b98, Etage.b98, Altan.b98 og Adm.b98). Under installeringen vil disse eksempler blive kopieret til en mappe med navnet Eksempel. Et installationsprogram Setup.exe, og hjælpefiler for dette. 7

Installering Indsæt cd-rom en, vent et øjeblik og klik på Installer. Starter installationen ikke automatisk kan den foretages manuelt på følgende måde: Vælg Start (Start) Vælg Kør (Run) Klik på Gennemse (Browse) Find cd-rom-drevet. Vælg Setup.exe i folderen inst_bv98 og klik på Åbn (Open). Klik på Ok. Under installationen skal i fanebladet User Information indtastes følgende i felterne: Name: Brugernavn Company: Firmanavn som angivet i følgebrevet Serial: Firecifret nummer som angivet i følgebrevet. Afinstallering Programmet kan afinstalleres på pc en fra kontrolpanelets Tilføj/fjern programmer indgang. Hjælp under programmets brug Under brug af programmet kan der fås hjælp om menu-punkter, knapper og skemaer ved at klikke på knappen Hjælp for emne, se side 10. Herved skifter musemarkøren udseende (pil og spørgsmålstegn), og kan placeres på det menu-punkt, den knap eller det skema, der ønskes hjælp om. Efter klik med musen fremkommer hjælpeteksten om det pågældende emne. Der kan yderligere fås hjælp for de fleste ikoner, knapper og felter ved at placere musemarkøren på det ønskede element. Efter en kort pause vises en forklarende tekst om elementet. 8

Læsevejledning Denne brugervejledning består af tre hovedafsnit: Først gives en introduktion til og indlæring i brug af Bv98-programmet. Det gennemgås hvorledes programmet startes og betjenes. Det gennemgås yderligere hvorledes programmets brugergrænseflade relaterer sig til - og i visse tilfælde afviger fra - den manuelle metode, som er beskrevet i SBI-anvisning 184: Bygningers energibehov. Anden del af brugervejledningen består af indlæringseksempler, der med fordel kan anvendes af nye brugere, som en hurtig måde at blive fortrolig med programmet på. Eksemplerne kommer i rækkefølge startende med et simpelt eksempel på beregning af et parcelhus, efterfulgt af mere komplicerede beregninger af et etagehus, og en variant af etagehuset med glasaltaner, samt til slut beregning af en administrationsbygning. Eksemplerne med etagehuset og administrationsbygningen er identiske med eksemplerne i SBIanvisning 184. Til slut findes en oversigt over programmets indbyggede funktioner. 9

Betjening af Bv98-programmet Bv98-programmet kan anvendes under Microsoft Windows 95, Windows 98, Windows NT, version 4.0, Servicepack 3 eller nyere. Det forudsættes i det følgende, at brugeren har et generelt kendskab til Windows, herunder hvorledes et Windows program startes og betjenes. Der henvises til introduktionen, som følger med Windows. Bygningers varmebehov 98 Bv98-programmet startes fra Windows proceslinjens Start knap, Programmer, menupunkt Bygningers varmebehov 98. Programmets hovedvindue Hovedvinduet - se figur 1 - er opdelt i to hovedfelter. I venstre del af hovedvinduet vises oplysninger om energirammen og bygningens varmebehov for det aktuelle projekt. Desuden findes en oversigt over uopvarmede rum i bygningen, hvorfra et aktuelt uopvarmet rum kan vælges. Oplysningerne opdateres løbende mens bygningen beskrives. Højre del af hovedvinduet består af et antal faneblade. Et faneblad svarer til et hjælpeskema, som anvendes til at beskrive de enkelte data for bygningen. Der skiftes mellem fanebladene ved klik med musen på det ønskede faneblads overskrift. Som et standard Windows-program findes øverst en titellinie, hvor bl.a. det aktuelle projektdokuments navn fremgår. Herunder findes en række menupunkter, brugeren kan aktivere for at udføre de forskellige funktioner i programmet. Sidst i vejledningen findes en oversigt over programmets funktioner. Umiddelbart under menupunkterne findes normalt en ikon-bjælke, som indeholder et antal ikoner brugeren kan klikke på, i stedet for at 10

Figur 1. Bv98-programmets hovedvindue, der viser et nyt projekt. vælge de tilsvarende menu-punkter. Det er en hurtigere måde at vælge en hyppigt brugt funktion på. Ikonbjælken kan trækkes med musen til en af hovedvinduets kanter, eller den kan placeres vilkårligt på skærmen. Nederst i hovedvinduet findes en status-bjælke, hvori der bl.a. gives en mere uddybende forklaring på et aktivt menu-punkt. Både ikon- og status-bjælken kan slås fra og til gennem menu-punkter under Vis. Projekt For en konkret bygning, der ønskes beregnet, defineres ved hjælp af programmet et sæt data, som beskriver bygningen. Disse data betegnes bygningens projektdata eller blot projektet. Disse data kan gemmes som et dokument, og kan senere genindlæses for korrektioner, eller for at blive brugt som udgangspunkt for et nyt projekt. Et dokument, der indeholder projektdata, gives et navn af formen projektnavn.b98, hvor projektnavn erstattes af brugerens valgte navn for den konkrete bygning. Før der kan foretages egentlige beregninger med programmet, skal der eksistere et projekt. Det kan gøres på følgende måde: 11

Et nyt projekt oprettes ved klik på Ny-ikonen eller ved valg af menupunktet Ny under Fil. Når programmet startes, er der automatisk oprettet et nyt projekt, se figur 1. Et eksisterende projekt kan indlæses ved klik på Hent-ikonen eller ved valg af menu-punktet Hent under Fil. Umiddelbart over menu-punktet Afslut under Fil kan der optræde op til fire dokumentnavne på projekter, som senest har været anvendt. Ved klik på et af disse dokumentnavne indlæses det pågældende projekt. Opret nyt projekt Et nyt projekt oprettes ved klik på Ny-ikonen eller ved valg af menupunktet Ny under Fil. Hovedvinduet ændres som vist i figur 1. Samtidig oprettes faneblade for bygningsdata, varmebehov, ydervægge, tage og gulve samt vinduer og yderdøre. Ændring af projektnavn Et nyt projekt får automatisk navnet UdenNavn (underforstået.b98). Dette navn bør ikke bruges for et egentligt projekt, men skal ændres til et beskrivende navn. Det sker ved valg af Gem som under menu-punktet Fil. Figur 2. Hovedvindue for projektet Etage.b98. 12

Indlæsning af et eksisterende projekt Et eksisterende projekt indlæses på en af de måder, der er beskrevet ovenfor. Det kan fx være ved at klikke på Hent-ikonen, efterfulgt af et valg af det relevante dokumentnavn. Det samme hovedvindue vises, som ved oprettelse af et nyt projekt, men med udfyldte felter, hvis værdier er beregnet på grundlag af data fra de tilhørende faneblade. Af hovedvinduets titel fremgår projektnavnet, fx er projektnavnet i figur 2 Etage.b98. Gem projekt Et projekt gemmes som et dokument ved at klikke på Gem-ikonen, eller ved valg af Gem under menu-punktet Fil. Herved overskrives et evt. eksisterende dokument af samme navn. Hvis der hentes et projekt, eller der oprettes et nyt projekt før et eksisterende projekt er blevet gemt, spørger programmet om det aktuelle projekt ønskes gemt. Det sker dog kun, hvis der er foretaget ændringer i projektet, siden det blev hentet. Det tilsvarende sker når programmet afsluttes. Faneblade og skemaer De enkelte faneblade har samme funktion som hovedskemaet og skemaerne i SBI-anvisning 184. Et faneblad kan indeholde inddateringsfelter og -skemaer. De adskiller sig fra SBI-anvisning 184 især ved, at resultaterne overføres automatisk fra faneblad til faneblad og til hovedvinduets faste felter. Der findes følgende faneblade: Bygningsdata. Varmebehov. Ydervægge, tage og gulve. Vinduer og yderdøre samt reduktionsfaktorer for solindfald. Dette faneblad adskiller sig væsentlig fra det tilsvarende skema i SBIanvisning 184, se herom på næste side. Mekanisk ventilation og udsugning. Endelig findes et specielt faneblad for beregning af varmebalance for uopvarmede rum. Det adskiller sig fra de øvrige faneblade ved at inde- 13

holde et antal inddateringsfelter, samt to underskemaer. Underskemaerne er: Skema for beregning af transmissionstab fra bygningen til uopvarmede rum. Skema for beregning af transmissionstab fra uopvarmede rum til omgivelserne. Der findes altid et faneblad for bygningsdata og varmebehov. De øvrige faneblade kan tilføjes eller fjernes efter behov. Det sker ved valg fra menupunktet Rediger eller ved højreklik med musen på den faste del til venstre i hovedvinduet, se figur 3. Indtastning af talværdier Ved indtastning af decimaltal anvendes som decimalkomma det tegn, der er valgt som decimaltegn under international opsætning. Det kan ses fra kontrolpanelets International indgang. Det betyder, at der for en dansk opsætning normalt skal anvendes komma som decimaltegn, mens der for en engelsk opsætning normalt skal anvendes punktum som decimaltegn. Figur 3. Funktioner til at indsætte et nyt faneblad og sletning af et faneblad. 14

Indtastning af værdier i et skema Et skema består af et antal rækker og kolonner, se figur 4. I et felt i en kolonne kan der indtastes tekst eller talværdier, afhængig af den information kolonnens felter skal rumme. Nogle kolonners felter er beskyttet mod skrivning, idet feltets værdi automatisk beregnes af værdierne, der findes i den aktuelle række. Når et skrivebeskyttet felt aktiveres, vises det med grå baggrund. Hvis et felt beregnet til indtastning af en talværdi er tomt, antages dets værdi at være 0. Den første række i et skema indeholder en betegnelse og evt. enhed for kolonnernes værdier. Anden række indeholder for visse kolonner summen af værdierne i de efterfølgende udfyldte rækker for den aktuelle kolonne. Det kan fx være summen af ydervæggenes areal. Disse summer vil i visse tilfælde blive overført - direkte eller indirekte - til det faneblad, de relaterer sig til. De to første rækker er altid beskyttet mod skrivning. Der kan flyttes rundt mellem et skemas felter ved at klikke på det ønskede felt med musen. Hvis feltet ikke er skrivebeskyttet kan der herefter indtastes en værdi. Med [ny linie]-tasten eller [tabulator]-tasten flyttes til næste felt i rækken, og med [shift-tabulator] flyttes til forrige felt i rækken. Til at flytte en række op eller ned kan tastaturets [pil-op]- eller [pil-ned]-taster anvendes. Indenfor et felt kan markøren flyttes ved hjælp af musen eller ved hjælp af [venstre-pil]- eller [højre-pil]-tasterne. Redigering af et skema Der kan indsættes en ny række i et skema på følgende måde, se figur 4: Vælg rækken som skal følge umiddelbart efter den nye række. Det gøres ved at aktivere et felt i den pågældende række. Rækken markeres med et + foran rækkens nummer. Højreklik med musen i skemaet udenfor det aktive felt. Vælg Indsæt ny række fra menuen. En række kan slettes helt på følgende måde: Vælg rækken som ønskes slettet, således at dens nummer er markeret med et +tegn. Højreklik med musen i skemaet udenfor det aktive felt. Vælg Slet aktuelle række fra menuen. 15

Figur 4. Skema for ydervægge, tage og gulve, og funktioner for at indsætte eller slette en række. Et faneblad kan slettes helt ved valg fra menupunktet Rediger eller ved højreklik med musen på den faste del til venstre i hovedvinduet, se figur 3. Faneblad for bygningsdata I dette faneblad indtastes de væsentligste bygningsdata. På fanebladet findes et antal felter, grupperet som hovedskemaet til SBI-anvisning 184, men vist i en anden rækkefølge. I nogle felter kan der indtastes værdier, mens der i de øvrige vises værdier, som er overført fra eller beregnet af værdier fra andre faneblade. Nogle af felterne har indbygget valgmuligheder. Ved klik på feltets symbol fremkommer en liste, hvorfra der kan vælges, se figur 5. Bortset fra feltet Bygningstype kan der også indtastes en værdi direkte. Klima Programmet har indbygget klimadata som beskrevet i SBI-anvisning 184, 16

Figur 5. Faneblad for bygningsdata. der anvendes som standard. Det er muligt at anvende andre klimadata. Det sker ved at klikke på feltet Klima, hvorved dialogboksen, som vist i figur 6, fremkommer. De indbyggede klimadata vælges fra dialogboksen ved afkrydsning af feltet Som SBI anvisning 184. Der kan også anvendes brugerdefinerede klimadata fra en fil. En fil vælges ved at klikke på knappen Søg klimafil. Herved fremkommer en dialogboks, hvorfra filen kan udpeges og vælges. Filerne har som standard Figur 6. Dialog for valg af klima. 17

filtypen.cli. Når en fil er valgt vises filnavnet i feltet Fil:. Afkryds dette felt for at anvende disse klimadata ved beregningen. En klimafils format er beskrevet i online-hjælpen til programmet. Med programmet følger en klimafil Dk.cli, som indeholder klimadata svarende til de indbyggede data. Hjælpeskema for vinduer og yderdøre, samt varmebehov Skemaet for vinduer og yderdøre adskiller sig fra det tilsvarende i SBIanvisning 184 og SBI-anvisning 189. I anvisningerne skal der anvendes to skemaer, et for beregning af transmissionstabet og et andet for beregning af reduktionsfaktorer og solindfald. Da solindfaldet beregnes automatisk af programmet, er et skema for solindfald overflødigt. Derfor er hjælpeskemaet for vinduer og yderdøre et kombineret skema for beregning af transmissionstab og opgørelse af reduktionsfaktorer for solindfald, se figur 7. Figur 7. Faneblad for vinduer og yderdøre. 18

Et vindues retning i forhold til verdenshjørnerne i kolonne 2, kan angives som kompasorienteringer, fx nord (N), nordøst (NØ), etc. Alternativt kan retningen indtastes i grader regnet fra nord positiv mod øst, dvs. nord = 0, øst = 90, syd = 180 og vest = 270. Solindfaldet opgøres kun månedsvis i opvarmningsperioden som i hovedskemaet til SBI-anvisning 184, og fremgår af fanebladet for varmebehov, se figur 8. Fanebladet for varmebehov oprettes automatisk for alle projekter, og det kan ikke slettes. Det angiver projektets varmebehov i opvarmningsperioden, og det opdateres løbende samtidig med, at projektet defineres. Skemaets felter er alle skrivebeskyttet. Figur 8. Faneblad for varmebehov, hvor solindfald fremgår af kolonnen Qs. Varmebalance for uopvarmet rum Et nyt faneblad for varmebalance for uopvarmet rum oprettes ved at vælge Varmebalance for uopvarmet rum under menu-punktet Rediger Indsæt skema eller ved valg i menu efter højreklik med musen i venstre felt af hovedvinduet. 19

Herved vises et faneblad som vist i figur 9. Fanebladet indeholder felter, hvoraf nogle kan anvendes til indtastning af værdier, mens andre viser resultater beregnet i tilhørende skemaer. Fanebladets titel er den samme som betegnelsen, der indtastes i feltet Rum. Titlen indsættes ligeledes i oversigten over uopvarmede rum øverst til venstre i hovedvinduet, som viser alle projektets uopvarmede rum. De to skemaer har samme form som skemaet for ydervægge, tage og gulve. I modsætning til de generelle faneblade findes der kun ét skema for transmissionstab til uopvarmede rum, og ét skema for transmissionstab fra uopvarmede rum for hvert faneblad for varmebalance for uopvarmede rum. Figur 9. Faneblad for varmebalance for uopvarmede rum. Temperaturfaktor I et faneblad for varmebalance for uopvarmede rum beregnes en temperaturfaktor. Denne kan anvendes som b-værdi et eller flere steder i skemaerne for ydervægge, tage og gulve, og i skemaerne for vinduer og yderdøre. 20

Temperaturfaktoren kan tilknyttes et eller flere felter for b-værdier, således at værdierne i felterne automatisk bliver opdateret, hvis der ændres i den pågældende varmebalance. Der er således ikke tale om, at værdierne for temperaturfaktoren bliver kopieret til hjælpeskemaerne. Et felt, der har fået tilknyttet en temperaturfaktor, kan bagefter frit overskrives med en anden fast værdi. En tilknyttet b-værdi markeres i skemaets felt med * foran værdien, se figur 10. En temperaturfaktor fra en varmebalance for uopvarmet rum tilknyttes et felt i et skema på følgende måde: I oversigten over uopvarmede rum øverst til venstre i hovedvinduet vælges det ønskede uopvarmede rum som den aktuelle. I hjælpeskemaet, hvor faktoren ønskes indsat, aktiveres det pågældende felt i b-værdi kolonnen. Figur 10. Indsættelse af temperaturfaktor i skema. Klik med musen på ikonen for Indsæt temperaturfaktor, som findes yderst til højre i ikonbjælken. 21

Udskrifter Når et projekt er defineret kan det udskrives. Det sker ved at vælge Print fra menu-punktet Fil, eller ved klik på Print-ikonen. Forinden kan der vælges skrifttype og skriftstørrelse, som kan ske fra Font under samme menu-punkt. Det anbefales at anvende fx Times New Roman eller Ariel, Regular, 8 punkt. Som tidligere nævnt kan der vælges en overskrift for hver side der udskrives, hvilket sker under Overskrift, i samme menu-punkt. Endelig kan udskrifterne vises på skærmen før udskrivning. Det sker ved valg af Vis udskrift, i samme menupunkt, eller ved klik på Vis udskrift-ikonen. Gem som HTML Undertiden kan det være ønskværdigt at indsætte beregningerne for et projekt i et tekstbehandlingsdokument, eller at kunne sende beregningerne med elektronisk post. Det kan gøres ved at gemme beregningsresultaterne som et HTMLdokument (Hypertext Markup Language) fra menupunktet Gem som HTML under Fil. Figur 11 viser resultaterne fra et projekt gemt som et HTML-dokument vist med en Web-browser. Figur 11. Beregningsresultat gemt som et HTML-dokument. 22

Indlæringseksempler I dette kapitel gives eksempler på den praktiske anvendelse af Bv98. I vejledningen forudsættes det, at læseren har kendskab til beregningsmetoden fra SBI-anvisning 184: Bygningers energibehov eller SBI-anvisning 189: Småhuse, og har sat sig ind i den grundliggende brug af programmet, som beskrevet i forrige kapitel. Eksemplerne er bygget over henholdsvis et parcelhus, et etagehus, etagehuset med glasaltaner og en administrationsbygning. Eksemplet med parcelhuset er identisk med eksemplet i SBI-anvisning 189. Eksemplerne med etagehuset og administrationsbygningen er identiske med eksemplerne i SBI-anvisning 184. Alle eksemplerne er desuden med på program-cd-rom en. Facade Soveværelse Bad Værelse Toilet Stue Alrum Værelse N Plan Figur 12. Parcelhuset anvendt i eksemplet. 23

Parcelhus Et etplanshus på 121 m 2 er grundlag for det første eksempel, se figur 12. Husets udvendige mål er 14,4 m 8,4 m. Ydervæggene er 35 cm hulmur, og de indvendige mål, når der ses bort fra skillevægge, er 13,7 m 7,7 m. Transmissionsarealet for taget og terrændækket bliver således 105,5 m 2. Etagehøjden er 2,6 m, og den indvendige rumhøjde er 2,3 m. Transmissionsarealet for de lodrette yderflader (dvs. ydervægge, vinduer og yderdøre) er: 2 (13,7 m + 7,7 m) 2,6 m = 111,3 m 2. Vindues- og yderdørsarealet er 43,4 m 2, svarende til 36 pct. af det opvarmede etageareal. Huset er naturligt ventileret. Start af Bv98 Programmet startes som beskrevet på side 10. For om nødvendigt at starte på et nyt projekt klikkes på Ny-ikonen, hvorved der oprettes et nyt projekt. Bygningsdata På fanebladet Bygningsdata indtastes først de grundliggende bygningsdata: bygningstype, rumtemperatur, normal brugstid, opvarmet etageareal og opvarmet bebygget areal. I felterne: bygningstype, rumtemperatur og normal brugstid, kan programmets forslag anvendes: Bolig, 20 o C og 168 h/uge. Programmet beregner straks energirammen, se figur 13. Dernæst vælges bygningens varmekapacitet og det interne varmetilskud i brugstiden blandt de indbyggede muligheder, eller der indtastes værdier, hvorefter programmet beregner det samlede interne varmetilskud i huset. Da der er naturlig ventilation i huset, kan programmets forslag anvendes: 0,3 l/s m 2, som ventilation i brugstiden. Programmet beregner varmetabet ved ventilationen. Vedrørende fastlæggelse af inddata til fanebladet Bygningsdata, se hjælpeteksten til programmet, SBI-anvisning 184, side 23-28 eller SBIanvisning 189, side 127-129. Vedrørende indtastning af data se foran side 14 og 15. 24

Figur 13. Hovedvindue og fanebladet Bygningsdata for parcelhuset efter indtastning af de første inddata. Figur 14. Ydervægge, tage og gulve i parcelhuset. Ydervægge, tage og gulve Ved at klikke på fanebladet Ydervægge, tage og gulve fremkommer et tomt skema, hvor ydervæggenes, tagets og terrændækkets transmissionsarealer, A t, transmissionskoefficienter, U, og temperaturfaktorer, b, indtas-tes, se figur 14. Temperaturfaktoren er b = 0 for ydervæggene og taget, der vender mod udeluften, og b = 0,2 for terrændækket, fordi det vender mod jorden, som har en højere middeltemperatur i varmesæso- 25

nen end udeluften. Vedrørende bestemmelse af inddata, se hjælpeteksten, SBI-anvisning 184, side 32-33 eller SBI-anvisning 189, side 132. I skemaet beregner programmet løbende det samlede transmissionsareal og det samlede transmissionstab, H t. Når inddateringen i skemaet er færdig, kan der klikkes på fanebladet Bygningsdata, hvor der ses det netop beregnede transmissionstab gennem ydervægge, tage og gulve. Figur 15. Vinduer og yderdøre i parcelhuset. Vinduer og yderdøre Der klikkes på fanebladet Vinduer og yderdøre. I det skema der kommer frem, indtastes vinduernes og yderdørenes transmissionsarealer, A t, transmissionskoefficienter, U, og temperaturfaktorer, b, på samme måde som for ydervæggene, taget og terrændækket, se figur 15. Desuden indtastes vinduernes og yderdørenes orientering og hældning samt reduktionsfaktorerne for skygger, glasareal og glastype. Vedrørende bestemmelse af inddata se hjælpeteksten, SBI-anvisning 184, side 33-37 eller SBIanvisning 189, side 132-137. I skemaet er de to indgangsdøre i nordfacaden slået sammen, fordi de er ens og har samme orientering og skyggeforhold. I skemaet beregner programmet løbende det samlede transmissionsareal, transmissionstab og solindfald i varmesæsonen og overfører det til fanebladet Bygningsdata. 26

Gem projekt Under opbygning af et projekt, er det tilrådeligt en gang imellem at gemme de indtastede data ved at klikke på Gem-ikonen. Figur 16. Varmebehovet for parcelhuset. Resultater Det resulterende varmebehov kan nu aflæses i hovedvinduet. Det ses, at varmebehovet er 239,4 MJ/m 2 år, mens energirammen er 250 MJ/m 2 år. Der er således mulighed for at øge vinduesarealet eller at øge U-værdien for nogle af konstruktionerne. Dette kan nemt gøres ved at klikke på fanebladene og angive de nye arealer eller U-værdier. Varmebehovet og varmetilskuddene i de enkelte måneder kan ses ved at klikke på fanebladet Varmebehov, se figur 16. Udskrift Ved at klikke på Print-ikonen fås en udskrift af projektet. Etagehus Et etagehus på 3 etager og kælder, se figur 17, er grundlag for dette eksempel og for det senere eksempel med glasaltaner. I huset er der 6 små og 6 store lejligheder fordelt på 2 opgange. Husets udvendige mål er 34,0 m 10,6 m. De 6 små lejligheder har et bruttoareal på 65,5 m 2, og de 27

Figur 17. Etagehuset anvendt i eksemplet. 6 store lejligheder har et bruttoareal på 91,2 m 2. Hver lejlighed har derudover en altan på 5,0 m 2. Det opvarmede bebyggede areal er 360,4 m 2 og det samlede opvarmede etageareal er 1081,2 m 2. Kælderen er uopvarmet, men isoleret svarende til kravene til rum opvarmet til mindst 5 o C. Bruttoetagehøjden er 2,8 m i de to nederste boligetager og 3,1 m i den øverste boligetage. Den indvendige lofthøjde er 2,5 m i alle etager. Ydervæggene er 35 cm hulmur, og de indvendige mål, når der ses bort fra skillevægge, er 33,3 m 9,9 m. Transmissionsarealet for taget bliver således 329,7 m 2. Transmissionsarealet for de lodrette yderflader i boligetagerne er: 2 (33,3 m + 9,9 m) (2 2,8 m + 3,1 m) = 751,7 m 2. Dertil kommer 11,8 m 2 lodret yderflade og 11,8 m 2 kælderydervæg ved indgangspartierne i de to trapperum. Mod kælderen er der 282,7 m 2 kælderdæk og 84,0 m 2 skillevæg ved trapperummene. Arealet af vinduer og yderdøre i boligetagerne er 322,8 m 2 svarende til 29,9 pct. af det opvarmede etageareal. 28

Der er mekanisk udsugning fra køkken og badeværelse med en luftstrøm på 35 l/s pr. lejlighed. Figur 18. Hovedvinduet og fanebladet Bygningsdata for etagehuset med de første inddata. Bygningsdata Programmet startes, der vælges nyt projekt og indtastes data på fanebladet Bygningsdata, på samme måde som beskrevet i eksemplet med parcelhuset. Den eneste forskel er, at der ikke indtastes data for ventilationen i hovedskemaet, fordi der er mekanisk udsugning, se figur 18. Ventilationen indtastes senere separat i fanebladet Mekanisk ventilation og udsugning. Ydervægge, tage og gulve Indtastningen af data for ydervægge, tage og gulve foregår som beskrevet i eksemplet med parcelhuset. I skemaet medtages også konstruktionerne mod kælderen dvs. kælderdækket og skillevæggene mod kælderen i trapperummet, se figur 19. I første omgang angives temperaturfaktoren for disse konstruktioner (kælderens temperaturfaktor) til b = 0,2. 29

Figur 19. Ydervægge, tage og gulve i etagehuset. Temperaturfaktoren for konstruktioner mod kælderen er i første omgang sat til b = 0,2. Vinduer og yderdøre Indtastningen af data for vinduer og yderdøre foregår også som beskrevet i eksemplet med parcelhuset. I skemaet medtages vinduerne i kælderen med U = 0 W/m 2 K, fordi kældervinduerne ikke indgår direkte i transmissionstabet fra den opvarmede del af bygningen, se figur 20. Som for konstruktionerne mod kælderen angives temperatufaktoren for kældervinduerne i første omgang til b = 0,2. Temperaturfaktoren bruges til at beregne den indirekte solvarme fra kældervinduerne til den opvarmede del af bygningen, se hjælpeteksten eller SBI-anvisning 184, side 38-39. Figur 20. Vinduer og yderdøre i etagehuset. Kælderens temperaturfaktor er i første omgang sat til b = 0,2. 30

Figur 21. Angivelse af ventilationsforholdene i etagehuset. Mekanisk udsugning Ved at klikke på Indsæt skema og derefter Ventilation, under menu-punktet Rediger fremkommer et nyt faneblad Mekanisk ventilation og udsugning, hvor ventilationsforholdene angives, se figur 21. Bygningen er opdelt i tre områder med forskellige ventilationsforhold. Vedrørende opdeling af bygningen i områder og bestemmelse af inddata for ventilationen se hjælpeteksten eller SBI-anvisning 184, side 41-44. Når bruttoarealer, A br, driftstider, T d, og ventilationsforholdene er indtastet, angiver programmet den beregningsmæssige ventilation, Q v, og tillægget til energirammen, Q r. Figur 22. Varmebalancen for kælderen i etagehuset. 31

Kælderens varmebalance For at opstille den faktiske varmebalance for kælderen klikkes på Indsæt skema og derefter Uopvarmet rum, under menu-punktet Rediger, hvorved der kommer et nyt faneblad frem, som til start hedder Nyt uopvarmet rum. På fanebladet angives som rum, at det er kælderen, der regnes på, hvorefter fanebladet skifter navn til Kælder. Som det første indtastes bruttoarealet, A br, og ventilationen, q vu, i kælderen på fanebladet, se figur 22. I skemaet til venstre, Transmissionstab fra bygningen til uopvarmede rum, angives transmissionstabene gennem kælderdækket og gennem skillevæggene mod trapperummet. Inddataene er genindtastning af inddata, der tidligere er angivet for disse konstruktioner, på fanebladet Ydervægge, tage og gulve. Det ses, at transmissionstabet fra bygningen til det uopvarmede rum overføres til varmebalanceskemaet for kælderen. I skemaet til højre, Varmetab fra uopvarmede rum til omgivelserne, angives transmissionstabet for kælderkonstruktioner mod jord eller udeluften, herunder også kældervinduerne. Dette varmetab fra kælderen lægges sammen med ventilationstabet fra kælderen, hvorefter programmet angiver temperaturfaktoren for kælderen, se figur 22. Vedrørende bestemmelse af inddata til fanebladet inklusive de to underskemaer, se hjælpeteksten eller SBI-anvisning 184, side 39-41. Figur 23. Transmissionstab gennem ydervægge, tage og gulve i etagehuset, når der tages hensyn til kælderens faktiske varmebalance. 32

Figur 24. Transmissionstab og solindfald for vinduer og yderdøre i etagehuset, når der tages hensyn til kælderens faktiske varmebalance. Den faktiske temperaturfaktor for kælderen kan nu angives på fanebladet Ydervægge, tage og gulve og fanebladet Vinduer og yderdøre. Først klikkes på fanebladet Ydervægge, tage og gulve. Inddatafeltet flyttes hen på den aktuelle temperaturfaktor, b, for kælderdækket. Med inddatafeltet stående dér og Uopvarmede rum "Kælder", klikkes der på ikonen Indsæt temperaturfaktor, og den netop beregnede temperaturfaktor for kælderen bliver indsat i stedet for den tidligere angivelse, se figur 23. Den samme proces gentages for "Skillevægge mod kælder". Efter at ydervægsskemaet er færdigt fortsættes med vinduesskemaet, hvor processen gentages for "Kældervinduer mod nord" og "Kældervinduer mod syd", se figur 24. Gem projekt Projektet gemmes ved at klikke på Gem-ikonen. Resultater Resultatet kan nu betragtes ved at se på hovedvinduet og fanebladet Varmebehov eller ved at udskrive projektet. Etagehus med glasaltaner I dette eksempel vises, hvordan virkningen af at glasinddække altanerne kan vurderes. 33

Genkald af projekt Det tidligere projekt for etagehuset med almindelige åbne altaner kaldes frem ved at klikke på Åbn-ikonen. I menuen vælges dernæst det aktuelle filnavn for etagehuset. Det netop åbnede projekt gemmes straks under et nyt filnavn, som bruges i det videre forløb. Glasaltanernes varmebalance Glasaltanernes varmebalance opstilles på samme måde, som kælderens varmebalance blev opstillet i forrige eksempel, se figur 25. I transmissionstabet fra bygningen til glasaltanerne medregnes også den del af ydervæggen, som dækkes af glasaltanerne. Figur 25. Glasaltanernes varmebalance. Figur 26. Glasaltanernes betydning for transmissionstabet gennem ydervæggen bag glasaltanen. 34

Ydervægge mod glasaltanerne I skemaet for ydervægge, tage og gulve trækkes ydervæggenes areal mod glasaltanerne fra i det samlede ydervægsareal, og angives som en selvstændig bygningsdel "Ydervægge ved altan", se figur 26. Temperaturfaktoren, b, for ydervæggene mod altanerne angives ved at stille inddatafeltet på temperaturfaktoren, vælge "Glasaltaner" som Uopvarmede rum og klikke på ikonen Indsæt temperaturfaktor. Figur 27. Glasaltanernes betydning for transmissionstabet og solvarmen gennem vinduer og døre mod glasaltanerne. Vinduer og yderdøre mod glasaltanerne På fanebladet Vinduer og yderdøre korrigeres transmissionstabet gennem altandørene og vinduerne ved altanerne ved at angive glasaltanernes temperaturfaktor som den aktuelle temperaturfaktor, b, som det er beskrevet ovenfor for ydervæggene ved glasaltanerne, se figur 27. Solvarmen ved direkte solindfald gennem altandørene og vinduerne mod glasaltanerne korrigeres dernæst for rammerne i glasinddækningen og det ekstra glaslag ved at nedsætte arealfaktoren, F a, og glasfaktoren, F g, se hjælpeteksten eller SBI-anvisning 184, side 38-39. For at medtage den indirekte solvarmetilførsel til den opvarmede del af bygningen fra solindfaldet i glasaltanerne tilføjes glaspartierne i altanerne: "Glasfronter", "Glasgavle øst" og "Glasgavle vest". Øvrige inddata for disse bygningsdele bestemmes på samme måde som for kældervinduerne. 35

Facade N Kopirum Torilet Indgang Reception Torilet Møderum Møderum Kantine Plan Figur 28. Administrationsbygningen, der følger med program-cd-rom en som eksempel. Administrationsbygning Administrationsbygningen, se figur 28, er i ét plan. Bygningens udvendige mål er 51,6 m 12,6 m og mursøjlerne, som bærer rem og tag, er 35 cm tykke. Det opvarmede etageareal er 650,2 m 2 og det indvendige areal inklusive skillevægge er 50,9 m 11,9 m = 605,7 m 2. Lofthøjden er 2,8 m i alle andre lokaler og bruttoetagehøjden er 3,1 m. Arealet af vinduer og yderdøre svarer til 31,0 pct. af det opvarmede etageareal. Der er balanceret mekanisk ventilation i møderum og kantine samt mekanisk udsugning fra toiletter og kopirum. Den samlede luftydelse i møderummene er 0,20 m 3 /s og luftydelsen i kantinen er 0,25 m 3 /s. Indtastning af data til dette eksempel foregår på samme måde som de øvrige eksempler. Dette vil ikke blive gennemgået, men er et af eksemplerne som installeres sammen med Bv98-programmet. 36