Titel. Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring

Relaterede dokumenter
Titel Pædagogers posi0oneringer som betydningsfulde i forhold 0l børns deltagelse og muligheder for at gøre demokra0ske erfaringer på rød stue

Science i børnehøjde

Indtrykkene blev bearbejdet i børnegrupperne med en samtale om hvor høje tårnene i byen var og hvor meget vand der var i åen i Ribe.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Børn og voksne i aktiv læring -

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

DET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Natur og naturfænomener. Dagtilbud & Skole

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Tema Mål Metoder Handleplan

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Natur og naturfænomener i dagtilbud

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Forord. og fritidstilbud.

Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

Den nye styrkede læreplan i Kløvedalen

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Institutions navn Foreningen Vandpytten. Leder Tinna Tidemand,

Baggrund for indsatsen

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Pædagogiske kompetencer

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Program for læringsledelse

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk plan

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Pædagogisk læreplan for Tudsen 2019

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Tema Mål Metoder Handleplan

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogisk vejledning til institutioner

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

Dato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet.

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Dato for tilsynsbesøget 21/ i tidsrummet 9,20-11,30

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Science, natur og innovation

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

BØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3

Introduktion til MIO Aarhus

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018

Didaktik i børnehaven

Transkript:

Titel Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring Konteksten for undersøgelsen og undersøgelsens metoder De professionelles rolle pædagogernes forskellige positionering i læringsrummet Sammenfatning af pædagogernes forskellige positioneringer Eilif Tommy Johansen, pædagogisk konsulent, cand.pæd.pæd. 6.6.2017

Kontekst og metode 3 daginstitutioner arbejder som forsøgsprojekt ud fra en science orienteret profil Projektets mål: udvikle pædagogernes kompetence ved at de etablerer viden om dannelse, læring og didaktik i forhold til arbejdet indenfor det naturfaglige område de professionelles rolle og positionering som betydning for børns læring Anvendte undersøgelsesmetoder Fokusgruppeinterview Narrative beskrivelser

De professionelles rolle 3 forskellige positioneringer i læringsrummet Undersøgelsen har afdækket 3 forskellige positioner som pædagogerne indtager i daginstitutionernes læringsrum. Er oprindeligt udledt af den engelske sociolog og lingvist Basil Bernsteins (1924-2000). (1) Det vil sige, hvornår er man 1. den instruerende, den der går foran og viser vej (voksenskabt/styret læring), 2. hvornår stiller man sig ved siden af og er undrende, undersøgende og medskabende i processen (voksenstøttet læringsrum), og 3. hvornår kan man måske trække sig ud og stille sig bagved? (læringsrum præget af børns egen leg og selvigangsatte aktiviteter og interaktioner). 1. Pædagogik, diskurs og magt (Bernstein, 2001).

Den professionelles rolle første positionering I starten lagde pædagogerne vægt positionen at gå foran - og organiserede en række naturfaglige forsøg med udgangspunkt i didaktisk planlægning Børn blev umiddelbart begejstret, men var ikke selv aktive og deltagende og stillede ikke undrende og nysgerrige spørgsmål. En pædagog fortæller herom: I starten oplevede børnene det nærmest som et trylleshow, de stillede ikke rigtig nogen spørgsmål, de oplevede det nærmest som magi, når vi viste vakuum forsøg eller når de voksne sugede æg ned i flasker. Det reflekterede vi over og vi fandt derfor ud af, at hvis vi skal vække børns interesse, skal de være aktive deltagere, kunne sanse tingene helt konkret, mærke det fysisk, have fingrene ned i det, ellers mister de lysten og nysgerrigheden. Det bliver nemt tankpasserpædagogik, når man bare fylder på dem, og man finder egentlig aldrig ud af, hvor meget de reelt har fået ud af det.

Den professionelles rolle anden positionering I takt med, at pædagogerne fik flere erfaringer i projektet begyndte de at etablere andre positioner til børnene, det vil sige stille sig mere ved siden af og sammen med børnene at opstille hypoteser: Hvad sker, hvis man gør det og det og med udgangspunkt i det børnene er optaget af. En pædagog fortæller: Vi er på legepladsen med ca. 12 vuggestuebørn. Et af børnene på 2 år står med en pind og slår på legehuset. Lidt efter slår han på en plastikspand. Han skifter mellem at slå lidt på spanden og lidt på legehuset. To andre børn (ca. 1,5 år) er også kommet derover, og står og kigger på. En pædagog kommer lidt efter over og siger Nåh, så står I bare her og leger med pinde. Vil I ikke også have en pind? Han finder tre pinde, giver to af dem til de tidligere observatører og tager selv den sidste. Nu slår de alle fire på legehuset. Ja, og lad os prøve at slå til spanden her, så giver det måske en helt anden lyd. Børnene slår på spanden og der kommer en helt anden lyd. Pædagogen henter lidt efter en metalbalje, og stiller den ved siden af spanden. Et af børnene begynder at slå på metalbaljen, og lidt efter slår de alle sammen på den. Jeg trom, siger det ældste barn på 2,5 år. Ja, vi trommer nemlig på baljen. De går rundt på legepladsen og slår på forskellige trommer med forskellige redskaber.

Analyse Pædagogen tager udgangspunkt i børns erfaringer og optagethed og bygge videre på disse Vi ser at børnene allerførst observerer et andet barn som slår med pinden og derefter, gennem pædagogens støtte, hjælpes de til at få en aktiv rolle i legen og være deltagende og undersøgende. Børnene styrkes både i deres sociale kompetencer samt får en begyndende forståelse for naturvidenskabelige processer. Børnenes deltagelsesformer går fra at være legitim perifer deltagere og med pædagogens hjælp til at blive fuld deltagere. Både et kognitivt og socialt aspekt træder frem. (Lave og Wenger, 2003, 37)

Den professionelles rolle tredje positionering En pædagog fortæller om en situation, hvor hun stod og observerede 2 børn, som legede med vand ude i badeværelset. Børnene fandt ud af, hvis de stoppede afløbet i håndvasken med papir, så løb vandet ud over kanten Analyse Skæld ud? Pædagogen giver rum for børns egen undren og eksperimentering!

Sammenfatning af pædagogernes forskellige positioneringer Vi har set 3 forskellige positioneringer, som bygger på børns ressourcer, et aktiv læringssyn og pædagogernes professionelle dømmekraft. 1. Pædagogerne ser på den ene side betydning af bevidst didaktisk arbejde i forhold til det pædagogiske arbejde, at gå foran og målsætte og organisere arbejdet. 2. På den anden side ser pædagogerne også vigtigheden af gå ved siden af og skabe plads til, at børnene får mulighed for egen initieret undersøgende leg i samspil med andre børn og voksne, (Sfi, 2014) 3. Gå bagved og skabe rammer for børns egen uforstyrrede leg og eksperimenter Pædagogen tager udgangspunkt i børns egne erfaringsverden og interesser men pædagogerne bringer samtidig noget nyt ind i børns liv, så de kan danne nye erfaringer. Barnecentreret pædagogik, den simple motto learning by doing, (Dewey, 1916) Jeg eksperimenterer mig frem og gør min erfaringer -det virker ikke, nu må man jeg gøre noget andet, det her virker - en aktiv prøven sig frem