Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Relaterede dokumenter
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne

Fysiske arbejdskrav og fitness

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Arbejdskrav og fitness

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

8.3 Overvægt og fedme

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

HELBRED2006. Det er selvfølgelig frivilligt, om du vil deltage. Vi opfordrer dig til at læse vedlagte vejledning

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

HELBRED Kære. Med venlig hilsen. Torben Jørgensen Allan Linneberg Mette Aadahl. Centerchef, Forskningsleder, Projektkoordinator

Hvorfor dør de mindst syge?

31. oktober Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Svendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge

Sund i et godt arbejdsliv

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Det indre kaos og den ydre disciplin.

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

Salt, sundhed og sygdom

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser


Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Kost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Region Sjællands Befolkningsundersøgelse - i Næstved. Et samarbejde mellem Sygehus Syd og Næstved Kommune

Det handler om din sundhed

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

SIT Effekten af motivationssamtaler på stillesiddende tid i hverdagen -et randomiseret interventionsstudie blandt voksne mænd og kvinder

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Ensomhed og hjertesygdom

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Hjertetransplantation og træning

Bliver man syg af trafikstøj?

Udbrændthed og brancheskift

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Afhandlinger baseret på Inter99-data

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Notat vedr. KRAM-profilen

Dato 13. maj 2012 Deltagernummer - Helbred2006: en befolkningsundersøgelse med fokus på hjertekarsygdom, sukkersyge, astma, allergi og knogleskørhed

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

DanFunD 5 års opfølgning Funktionelle somatiske syndromer Afgrænsning, forekomst, risikofaktorer og prognose

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Transkript:

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Metaad01@glo.regionh.dk

Inter99 Hvordan påvirker et ændret fysisk aktivitetsniveau biomarkører for hjertekarsygdom over en 5-års periode? Resultater fra Inter99

Baggrund Træningsstudier: Effekt af fysisk træning på biologiske risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk BMI & taljemål HDL & triglycerid (LDL & total kolesterol) Størst effekt af ved højt udgangsniveau: Hypertension Dyslipidæmi Overvægt (taljemål vs. vægt) Kodama et al, 2007 Kraus et al, 2002 Whelton et al, 2002 Ross et al, 2001

Baggrund Longitudinelle epidemiologiske studier og livsstils interventions studier: Ændring i fysisk aktivitetsniveau følges af ændring i biologiske risikofaktorer for hjertekarsygdom Hvor stor en ændring ses i biologiske risikofaktorer? Kønsforskelle i sammenhænge? Type og mængde af fysisk aktivitet? Byberg et al, 2006 Thune et al, 1998 Byberg et al, 2001 Dunn et al, 1999 Orchard et al, 2005

Formål At undersøge hvorvidt ændringer i selvrapporteret fysisk aktivitetsniveau var associeret med ændringer i biologiske risikofaktorer for hjertekarsygdom over en 5-års periode i et befolkningsbaseret interventions studie (Risiko faktorer: Systolisk og diastolisk blodtryk, total kolesterol, LDL, HDL, triglycerid, vægt og taljeomfang)

Metode Undersøgelses population Inter99 populationen Mænd og kvinder mellem 30 og 60 år ved baseline Genundersøgt efter 5 år N=4039 (Gruppe A) Individuel livsstilsintervention

Inter99 Inter99 flow-sheet og population Group A High intensity intervention 11,708 High risk 3,642 Low risk 2,449 High risk 2,223 High risk 2,247 High risk 2,035 Low risk 2,004 Total N= 61.301 Group B Low intensity intervention 1,308 High risk 411 Low risk 282 High risk 263 High risk 257 High risk 244 Low risk 240 Group C 5264 (48.248) No intervention 3,324 3,081 Baseline Year 1 Year 3 Year 5

Metode Helbredsundersøgelse Højde, vægt og taljemål Blodtryk Blodprøve: serum lipider Spørgeskema (selvrapportering) Fysisk aktivitet Rygevaner Alkohol indtag Kostvaner

Multiple linear regression analyse Metode Analyse Uafhængige variable: Ændring i selvrapporteret fysisk aktivitetsniveau (5 klasser) Afhængige variable: Blodtryk, serum lipider, vægt og taljemål ved 5-års follow-up undersøgelse Co-variater: Baseline værdier af afhængige variable (biologiske risiko faktorer) Selvrapporteret ændring i rygevaner Selvrapporteret ændring i kostvaner Selvrapporteret ændring i alkohol indtag Køn Alder Lipid-sænkende medidin/blodtrykssænkende medicin (3 klasser)

Metode Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i forbindelse med transport Hvor meget af din tid på vej til og fra arbejde, går, cykler eller løber du? 0-15 min/15-30 min/ 30-60 min/ 60 min Fysisk aktivitet i fritiden I din fritid: Hvor mange timer om ugen er du i fysisk aktivitet? (medregn også gåture, cykelture og havearbejde, men ikke transport til og fra arbejde) 0 min/ca.30 min/ca.60 min/ 60-120 min/ 240-360 min/ 420 min

Metode Fysisk aktivitet Kombineret: 4-klasset Samlet fysisk aktivitet 0-113 min/uge (<2 timer) 143-225 min/uge (2-3.9 timer) 255-420 min/uge (4-6.9 hours) 450-720 min/uge ( 7 timer) Von Huth Smith et al, Eur J Epidem, 2007

Metode Ændring i fysisk aktivitet fra baseline til 5-års opfølgning Niveau/5 klasser: 5-år: Samlet FA timer/uge <2 2-3.9 Baseline: Samlet FA timer/uge <2 2-3.9 4-6.9 7 1 3 3 3 4 1 3 3 1.Stabilt lavt 2.Stabilt mod/højt 3.Fald 4.Øget fra lavt 5.Øget fra mod 4-6.9 4 5 2 3 4 5 5 2 7

Resultater Blandt 4.039 mænd og kvinder fra Inter99 undersøgelsen, var 5-års ændringer i selvrapporteret fysisk aktivitetsniveau selvstædigt associeret med forventede positive og negative ændringer i: Total kolesterol, triglycerid, LDL og HDL (hos mænd). Vægt og taljemål Diastolisk blodtryk -men ikke med ændringer i systolisk blodtryk

Diskussion Stemmer overens med fund i tilsvarende studier: Lipider, vægt og taljemål Thune et al, 1998 Balkau et al, 2006 Byberg et al, 2001 HDL-niveau ikke påvirkeligt af ændring i FA hos kvinder? Baseline niveau højere blandt kvinder? Menopause? Hormon behandling?

Diskussion Valid måling af selvrapporteret fysisk aktivitet og selvrapporterede ændringer i ryge-, kost- og alkoholvaner? Undersøgelsespopulation fra interventionsstudie, derfor forsigtighed ved generalisering til befolkningen som helhed.

Public health Implikationer Muligt at forbedre risikofaktorprofil hos voksne og midaldrende ved fysisk aktivitet Vigtigt at opnå eller bevare et højt fysisk aktivitetsniveau i voksenalder Fysisk inaktivitet bør undgåes, da den mest udtalte negative effekt på risikofaktorer sås hos de som havde et fald i aktivitetsniveau

Præsentation af Helbred 2006 - en befolkningsundersøgelse med fokus på samspil mellem fysisk fitness og biomarkører for hjertekarsygdom

Helbred 2006 Formål At analysere samspil mellem forskellige former for helbredsrelateret fitness hos henholdsvis mænd og kvinder Morfologisk fitness (BMI, fedt-% og fordeling) Muskulær fitness (muskelstyrke og power ) Kardiorespiratorisk fitness (VO2max, BT og puls) (lungefunktion) Metabolisk fitness (lipid- og glukosemetabolisme)

Helbred 2008 Start juni 2006 Ca. 4000 mænd og kvinder 18-69 år Tilfældigt udvalgt via CPR-registret fra 11 kommuner fra sydvestlige del af det tidligere Kbh Amt. Tværsnitsundersøgelse Senere 5-års genundersøgelse og registeropfølgning.

Helbred 2006 Actiheart UL Abdomen Blodtryk Lungefunktion Lipidprofil Glukose Muskelstyrke Højde/vægt Taljemål Kondition + Spørgeskema

Helbred 2006 Status 3.471 personer undersøgt Dataindsamling forventes afsluttet forår 2009 Inklusive validering af undersøgelsesmetoder (Helbred 2008)

Tak til. The Inter99 styregruppe:» Torben Jørgensen (PI)» Knut Borch-Johnsen (co-pi)» Charlotta Pisinger» Charlotte Glümer» Hans Ibsen» Troels Thomsen Fonde:» The Danish Heart Foundation, The Danish Medical Research Council, The Danish Centre for Health Technology Assessment, Novo Nordic, Research Foundation of Copenhagen County, Ministry of Internal Affaires and Health,, The Danish Pharmaceutical Association, The Augustinus Foundation, The Ib Henriksen Foundation, and The Becket Foundation.

Tak til. Helbred 2006 projektgruppe:» Allan Linneberg (PI)» Torben Jørgensen (PI)» Knut Borch-Johnsen (Steno Diabetes Center)» Mogens Fenger (Klin.biokemisk afd. Hvidovre Hospital) Fonde:» VELUX fonden, ALLK-Abello A/S, MERCK SHARP & DOHME, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Forskningsrådet for Sundhed og Forebyggelse, Københavns Amts Forskningsfond Hjerteforeningen, Tømmerhandler Vilhelm Bangs fond

Tak for opmærksomheden!