Sundhedsøkonomisk evaluering af rygestoptilbud i Guldborgsund Kommune /Cost-effectivenes analyse og perspektiverende cost-benefit analyse Nærværende sundhedsøkonomiske analyse har vi udarbejdet i forbindelse med KORA s kursus i sundhedsøkonomi i 2013-2014. Efter opfordring fra underviserer Jakob Kjellberg og Sund By Netværket har vi valgt at gøre opgaven tilgængelig. Opgaven kan være særlig interessant for kommuner, som ønsker at arbejde i dybden med rygestop og sundhedsøkonomi. Vores afsæt for opgaven var en nysgerrighed omkring omkostningseffekt ved henholdsvis individuelle rygestoptilbud og gruppetilbud samt besparelsespotentialer for kommunen ved en evt. udvidelse af tilbuddet. Vores beregninger tager afsæt i en intern evaluering af vores tilbud, samt beregninger baseret på kilderne i vores opgave i forhold til hvad kommunerne kan sparre ved rygestop. Vi havde en forventning om, at det gruppebaserede rygestoptilbud ville være lidt mindre effektivt i forhold til stoprate men mere omkostningseffektivt, men vi blev klogere efter grundig analyse. God læselyst! Hilsen Gitte Piil Eriksen Helene Goldberg Cand.Scient. Antropolog Folkesundhed, Guldborgsund Kommune Introduktion Denne opgave bygger blandt andet på data/udregninger fra Evaluering af rygestopindsatsen i Sundhedsafdelingen status og fremadrettede perspektiver fra Guldborgsund Kommune, december 2013. Evalueringen undersøgte blandt andet i hvor høj grad kommunens rygestopindsats lever op til fastsatte mål, hvordan indsatsen opleves fra borgernes perspektiv, samt hvilke indsatser (individuelle vs. gruppeforløb), der har den bedste effekt. Desuden kortlægger undersøgelsen hvor mange rygere der årligt nås via rygestoptilbud (0,6%). Denne opgave går skridtet videre ved at undersøge omkostningseffekten, samt besparelsespotentialer for kommunen. Der tages afsæt i: data indberettet til Rygestopbasen fra Guldborgsund Kommune i perioden 07.01. 2009 til 01.04.2013 1. 1 Rygestopbasen er en national database til opfølgning og kvalitetssikring af rygestoptilbud. Formålet er at undersøge hvilke rygestoptilbud, der er mest effektive og forbundet med færre omkostninger. Guldborgsund Kommune
kommunens rygestopkonsulents manuelle registreringer af aldersfordeling blandt deltager i rygestopforløb i 2012. Udregninger af kommunale besparelser ved rygestop fordelt på aldersgrupper udregnet med baggrund i Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal forebyggelse oplæg af Susanne Reindahl Rasmussen, chefkonsulent, MPH & Ph.d. på Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland den 20.09.2006. Der regnes om til 2010 priser. Pris på gruppeforløb indskrevet i kontrakt med lokale apoteker. Der tages afsæt i 2010-priser, da seneste aftale med kontrakt om udbud af gruppeforløb på apoteket i Guldborgsund Kommune er fra 2010. Sundhedsprofilen bruges til at vurdere omfanget af rygere i kommunen. Kommunens seneste sundhedsprofil er fra 2010 2 Styring af sundhedsindsatsen i kommunerne hvordan styrer vi mod det, der virker? Konference afholdt den 21.11.2012 på Park Inn, Københavns Lufthavn i samarbejde mellem COK og KL. Forebyggelsespakke tobaks 3 anbefalinger om, at 5% af kommunens rygere tilbydes et rygestopforløb årligt Formålet med en beregning som denne, kunne være at hjælpe beslutningstagere til at prioritere indsatser på tobaksområdet. Derfor vil vi se på omkostningseffekt i forhold til stoprate samt som afslutning gennemføre en tilpasset cost-benefit-analyse. Dette er velvidende, at det ikke er fuldstændig i overensstemmelse med sundhedsøkonomiske grundregler, hvor man typisk i cost-effectivnes-analyser ser på effekt i forhold til QALY, og i cost-benefit-analyser ser på samfundsmæssig nytteværdi/betalingsvilje mv. I vores CEA ser vi på effekt i forhold til procentmæssige stoprate, idet det er hvad vi som kommune bliver målt på - fx i Rygestopbasen. I CBA vil vi se på potentielle besparelser for det kommunale sundhedsvæsen (i stedet for samfundsmæssig nytteværdi), idet vi ved at dette vil motivere vores politikere til at prioritere området. I den forbindelse vil vi også lave en beregning på, hvad det ville koste kommunen ressourcemæssigt, at opnå denne besparelse dvs. hvilken betalingsvilje skal vores politikere have for at opnå besparelserne. Opstilling af mål (hvad vil vi opnå)? 1. Hvilken form for rygestoptilbud er mest omkostningseffektivt? Vi tager afsæt i gruppetilbud, som frem til 2011 blev gennemført på apoteket, og sammenligner med individuelle forløb gennemført i kommunen. Data vedr. effekt er trukket fra Rygestopbasen. Fra tidligere gennemførte evaluering 4 ved vi allerede, at de individuelle tilbud i kommunen, har en bedre effekt end gruppeforløbene. I denne opgave vil vi undersøge hvad tilbuddene koster. Vi har en hypotese om, at gruppetilbuddene er mere omkostningseffektive. Vi forventer, at de er billigere, og at de trods en lidt dårligere effekt, bedre kan betale sig, fordi vi kan få mange flere mennesker igennem forløbene for samme ressourcer, således at flere borgere bliver røgfri. indberetter løbende til databasen. Det er muligt at trække resultater på såvel kommune som enhedsplan. Se www.rygestopbasen.dk 2 www.sundhedsprofil2010.dk 3 Forebyggelsespakke Tobak, Sundhedsstyrelsen 2012 4 Evaluering af rygestopindsatsen i Sundhedsafdelingen status og perspektiver. H. Goldberg, Guldborgsund Kommune..
2. Hvad kan kommunen forvente at spare, hvis kommunen udvider rygestopindsatsen, så der årligt er 5% af rygerne, der modtager tilbud om rygestop? Hvad vil det koste kommunen at udvide indsatsen til at omfatte 5% rygere om året? Del 1: Cost effectivenes-analyse hvad koster tilbuddene og hvordan er effekten A: Identifikation og valg af alternativer Omkostninger ved A Individuelt rygestopforløb Kommunen Konsekvenser af A Omkostninger ved B Gruppeforløb, Apotek Konsekvenser ved B B: Identifikation af effekt og omkostninger Omkostninger Direkte Honorar til apoteket Løn til kommunens rygestopkonsulent Ej inkluderet Nikotin erstatning Husleje Forplejning Ressourceforbrug til indberetning til rygestopbasen Kørsel Indirekte (ej opgjort) Tidsforbrug for deltager Produktionsgevinst ved undgået sygdom Konsekvenser Direkte Antal der stopper med at ryge (effekt af tilbud) (som nævnt er dette hvad kommunen bliver målt på fx i Rygestopbasen. Vi er klar over, at man i CEA ofte vil kigge på QALY, livskvalitet mv. For kommunen er det dog stopraten der er interessant. I stopraten ligger implicit en forventning om bedre liv, mindre sygdom, højere produktivitet, vunde leveår osv. hvilket der er massiv evidensmæssigt grundlag for 5 ) Potentielle kommunale besparelser (uddybes i del 2) Ej opgjort Vundne leveår Samfundsmæssig besparelse 5 Se fx Sundhedsøkonomisk analyse af ryge-stopkurser en opgørelse af vundne leveår og omkostninger. K.R. Rosen m.f. DIS 2009 og behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. SST 2011.
Tabel 1: Omkostninger og konsekvenser. C: Estimering af omkostninger og effekt Guldborgsund Kommune havde tidligere en aftale med apotekerne om, at de udbød rygestoptilbud. Pga. besparelser ophørte samarbejdet pr januar 2011. Netop gennemførte evaluering i Guldborgsund 6 viser følgende effekt: Figur 1: Stoprate ved rygestop. Grafen viser at kommunens tilbud (individuelle forløb) har en lidt bedre langtidseffekt idet 50 % er røgfri efter 6 mdr. sammenholdt med 45% borgere (gruppeforløb) fra apotekets tilbud. I rygestopbasen måles stoprate efter 6 mdr. +/- 1 mdr. Rygestopbasen tager afsæt i valide opfølgninger fra deltagere, det er muligt at følge op på. Dvs. at deltagere, det ikke er muligt at følge op på tages ud af regnestykket. I denne opgave bruger vi stopraten fra Rygestopbasen, som en indikator for, hvor mange mennesker der vil stoppe med at ryge, hvis vi udvider indsatsen med henblik på flere kommunale besparelser. Dvs. vi ikke tager højde for, at der vil være en del at deltagerne, det ikke er muligt at følge op på efter 6 måneder. Omkostninger til tilbuddene Tilbud A Manuel optælling fra 2012, viser at kommunens rygestopkonsulent i gennemsnit holder 4,3 møder med deltagere i individuelle forløb. Indledende samtale varer i gennemsnit 30 min., efterfølgende møder varer i gennemsnit 15 min. Dvs. at rygestopkonsulenten i gennemsnit bruger 80 min på et individuelt rygestopforløb. Vi regner med en ATA tid på 50 % og en standard timeløn (2010) på 300 kr. 80*2 = 160 min : 60*300 = 800 kr. pr individuelt forløb. Tilbuddet har en effekt på 50% efter 6 måneder. 6 Evaluering af rygestopindsatsen i Sundhedsafdelingen status og perspektiver. H. Goldberg, Guldborgsund Kommune.
Tilbud B Et gruppeforløb for ca. 10 borgere på apoteket koster 8500 7 kr. 10 8 deltagere pr. hold. 8500 : 10 = 850 kr. pr borger. Tilbuddet har en stoprate på 45% Effekten Vi omregner pct. til borgere. For nemheds skyld regner vi med 100 borgere pr. tilbud, samt at det er muligt at følge op på samtlige borgere efter 6 mdr. Røgfri ved opfølgning et halvt år efter: Det individuelle tilbud i kommunen, 50% effekt Gruppetilbuddet på Apoteket, 45% effekt Marginal omkostning C C A -C B 800-850 -50 Marginal nytte = E = E A -E B = 50-45 = 5 = -10 Det viser sig til vores overraskelse, at gruppetilbud på apoteket både er dyrere og dårligere. Tilbud A er således et bedre valg. Dette overraskende udfald giver os som perspektivering - lyst til at udregne, hvad det ville koste, hvis vi selv gennemførte gruppetilbud i Kommunen. If. kontrakt med apoteket 9 bruges der 12,5 timer på et gruppeforløb. Vi regner fortsat med en ATA tid på 50%, en løn på 300 kr., og et deltagerantal på 10. 12,5*300*2 : 10 = 750 kr. pr borger. Der er således mulighed for en besparelse på 50 kr. pr. borger ved selv at gennemføre gruppetilbud. Det kan således være at det er meningsfyldt at udbyde gruppeforløb i kommunen, i nogle tilfælde. Følgende forhold taler dog imod dette: det kan være svært at rekruttere 10 borgere pr forløb - hvis vi kommer ned på 9 borgere bliver tilbuddet dyrere. Erfaringer fra kvalitative interviews peger på, at det er vigtigt, at borgerne kommer i gang med tilbuddet straks de er motiverede der kan være ventetid if. til opstart på gruppeforløb 10. På baggrund af dette anbefaler vi fortsat tilbud A det har en god effekt og er fleksibelt. Del 2: Cost-bennifit analyse fra kommunens perspektiv Aldersfordeling 7 Kontrakt mellem apotekerne og Guldborgsund Kommune 2010. 8 Vores erfaring og samtaler med andre tobaksaktører peger på, at det kan være svært at rekruttere deltagere til gruppeforløbene. 10 deltagere pr. gruppe er måske optimistisk. En af grundende til at kommunen ikke slev gennemfører gruppeforløb er at det er svært at rekruttere nok deltagere, og at gruppetilbuddet ofte kommer til at kræve at motiverede deltagere må vente på næste holdstart, hvilke kan betyde at de mister motivationen. 9 Kontrakt mellem apotekerne beliggende i Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Kommune 2010. 10 Evaluering af rygestopindsatsen i Sundhedsafdelingen status og perspektiver. H. Goldberg, Guldborgsund Kommune.
Figur 2: Aldersfordeling ved gennemførelse af rygestop. Ovenstående graf tager afsæt i rygestopkonsulentens manuelle registreringer af aldersfordeling for rygestopdeltagere i 2012. Der er opgivet alder på 70 ud af de 73 deltagere i det kommunale tilbud i 2012, med en gennemsnitsalder på 52 år (data ikke vist). Grafen viser, at 10 % af deltagerne er 35 år og derunder. 37 % er mellem 36 og 50 år og 35% er mellem 51 og 65 år. Endeligt er 18 % 66 år og derover 11. Vi bruger aldersfordelingen fra deltagere i 2012, som et udtryk for hvordan aldersfordelingen vil være, hvis vi udvider tilbuddet. Det er dog langt fra sikkert, at den faktiske aldersfordeling vil være den samme som i 2012, hvis vi udvider tilbuddet. 11 Evaluering af rygestopindsatsen i Sundhedsafdelingen status og perspektiver. H. Goldberg, Guldborgsund Kommune.
A: Besparelse for kommunen Alder ved rygestop Andel af alle der deltager i rygestoptilbud Forventede kommunale besparelser på de totale livstidssundhedsomkostninger 12 35 år 10% 30.790 kr 36-50 år 37% 13.877 kr 51-65 år 35% 4.011 kr. 66 år 18% 0 kr. Tabel 2: Forventede kommunale besparelser på de totale livstidsomkostninger fordelt på aldersgrupper. Når succesraten for rygestop er 50% ved individuelt rygestoptilbud og aldersfordelingen er som i vores evaluering, vil der for hver 100 personer, der deltager i rygestop være 5 35 år, der gennemfører, 18,5 på 36-50 år, 17,5 på 51-65 år og 18 på 66 år, der gennemfører. Livstidsbesparelsen for denne gruppe vil være: 5*30.790 kr + 18,5*13.877 kr +17,5*4011 kr + 9*0 kr = 480.867 kr. I denne livstidsbesparelse er ikke medregnet kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet, da tallene er fra før kommunesammenlægningen omregnet til 2010-tal. Se figur 4 for samlet kommunalt potentiale. Hvis vi giver rygestoptilbud til 5% af rygerne i kommunen, som Forebyggelsespakkerne anbefaler, så er det 612 13 personer om året. Succesraten ved de individuelle tilbud er 50%, dvs 306 holder op med at ryge. 306*(480.867 : 100) = 1.471.453 kr i livstidsbesparelse. Middellevetiden er 77 år i Guldborgsund Kommune ifølge Danmarks Statistik. Når vi omregner livstidsbesparelsen til årlig besparelse får vi derfor: 12 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse oplæg ved Susanne Reindahl Rasmussen, Muusmann Research & Consulting på konferencen Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20.9.2006. Pristalsreguleret med 2%p.a. til 2010-tal. I Susanne Reindahl Rasmussens beregninger af kommunale livstidsbesparelser tages afsæt i mænd i aldersgruppen 35 år, 50 år og 65 år. I denne opgave antager vi, at det er de samme besparelser, der gør sig gældende for kvinder. Desuden har vi med afsæt i disse tal inddelt vores borgere i 4 målgrupper 0-35 årige, 36-50 årige, 51-65 årige og 66+ årige. Desuden har vi brugt laveste fællesnævner til udregning af kommunale besparelser dvs. at vi har brugt besparelsen for en rygestopper på 35 år som gældende for alle 0-35 årige og så fremdeles. Desuden antager vi at der ikke er nogen besparelse forbundet med rygestop til 66+årige, idet vi mangler data om dette. 13 Ifølge Sundhedsprofilen 2010 har Guldborgsund Kommune 12.244 rygere. Her tager vi afsæt i antal rygere i 2010 if. sundhedsprofilen. Vi tager ikke højde for at der er nye borgere der vil starte med at ryge, ligesom vi ikke tager højde for en naturlig stoprate.
Aldersgruppe År tilbage Forventet kommunal besparelse på livstidssundhedsomkostninger Besparelse pr. år pr. person Besparelse pr. år ved 5% deltagere i rygestoptilbud 35 år 42 30.790 kr 733 kr 22.430 kr 36-50 år 27 13.877 kr 513 kr 57.969 kr 51-65 år 12 4011 kr 334 kr 35.771 kr 66 år Ikke inkluderet 0 kr 0 kr 0 kr Tabel 3: Årlig besparelse ved gennemførelse af rygestop fordelt på aldersgrupper. Det betyder, at besparelsen år 1 er 116.170 kr. År 2 er der 5% af de tilbageværende rygere, der deltager i rygestop, dvs 597 borgere. Med succesrate på 50% vil 298,5 holde op med at ryge. Med samme udregning som ovenstående vil besparelsen blive 113.579,50 kr for de nye, der stopper med at ryge + 116.170 kr i besparelse, for dem der allerede er stoppet med at ryge = 229.749,50 kr. År 3 gentager dette sig: 110.562 kr i besparelse for nye rygestoppere + 113.579,50 kr + 116.170 kr = 340.311,50 kr sparres år 3. Det bliver en akkumuleret reduktion i udgifterne, der vil flade ud efter 12 år, når de 65 årige når 77 års alderen, der er sat som end point.
1200000 Årlig besparelse kr. Samlet årlig 1000000 800000 600000 400000 200000 0 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Figur 3: Akkumulerede besparelse ved gennemførelse af rygestop. Nogle borgere stopper selv med at ryge, der er ikke taget højde for dette i denne opgave. I denne graf tager vi ikke højde for, at der vil være et antal borgere, som det ikke er muligt at følge op på. Vi antager at ud af alle der starter på rygestop bliver 50% røgfri. Desuden tager vi ikke højde for frafald mv. Der er ikke taget højde for, at det ikke nødvendigvis er muligt at rekruttere 600 borgere om året til at deltage i rygestopforløb. Den reelle kommunale besparelse vil være større, da disse tal oprindeligt stammer fra før kommunalreformen og derfor ikke medtager medfinansieringen af sundhedsvæsnet, der er en stor post på de kommunale budgetter. Ifølge KL 14 udgør de kommunale serviceydelser 58% af kommunernes udgift til kronikere, mens overførselsindkomster udgør 32% og medfinansiering af regionale ydelser, herunder medfinansiering er 10%. Besparelsen på 116.170 kr år 1 udgør derfor formentlig blot 58% af den egentlige besparelse. 14 Styring af sundhedsindsatsen i kommunerne hvordan styrer vi mod det, der virker? Konference afholdt den 21.11.2012 på Park Inn, Københavns Lufthavn i samarbejde mellem COK og KL.
2500000 Kommunalt Potientiale Kommunalt Potientiale 2000000 1500000 1000000 500000 0 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Figur 4: Kommunalt potentiale for besparelse ved gennemførelse af rygestop. Den røde linje angiver udgiften til rygestop ved en pris på 1.590 kr/ forløb om ca. 600 forløb om året. Udfordringen er, at investeringen skal ske i år 0 for at medføre en lille besparelse i år 1, en større i år 2 osv. En fejlkilde ved denne beregning er desuden, at mange af udgifterne formentlig først optræder i de sidste leveår og ikke medfører besparelser jævnt fordelt hen over årene. B: Hvor mange rygestopinstruktører? Guldborgsund Kommune vil gerne opfylde Forebyggelsespakkernes målsætning om at tilbyde rygestop til 5% af befolkningens rygere. For at opfylde dette skal der tilbydes rygestop til omkring 600 personer om året. Derfor er det interessant at regne på, hvor mange rygestopforløb en rygestopinstruktør kan magte. 1.924 timer = 1 årsværk Vores rygestopinstruktør bruger 2,67 timer/forløb. Der er 4,3 møder i et gennemsnitligt individuelt forløb. 1.924 t : 2,67 t : rygestopforløb = 723,31 forløb pr. år. Det betyder at en rygestopinstruktør skulle kunne gennemføre de 600 forløb om året, som var målet. For at tjekke om det nu også er realistisk, kan det nedbrydes til forløb pr. dag. Det ville blive 2,8 forløb pr. dag, men da vi ved at et forløb i gennemsnit involverer 4,3 møder, svarer det til at instruktøren skal gennemføre 12 samtaler om dagen. Realistisk set kan en rygestopinstruktør ikke magte mere end 6 samtaler 15 på en dag. Dermed falder ATA tiden til 25% og prisen for individuelt rygestop stiger til 1.590 kr/forløb. Alternativt kan man benytte 15 Coaches, psykologer osv arbejder også efter den gyldne regel om max 6 samtaler på en dag.
rygestopinstruktører, der arbejder med andre ting resten af dagen, i stedet for at få en spildtid, eller benytte deltidsansatte rygestopinstruktører. Det forudsættes af andre rygestopkonsulenter er ligeså dygtige som Guldborgsund Kommunes. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet hvilket vi dog ikke tager højde for. Det ideelle vil formentlig være at ansætte en rygestopinstruktør mere, men her skal man være bevidst om, at den flotte succesrate Guldborgsund Kommunes rygestopinstruktør har på 50% er høj i sammenligning med andre kommuner. If. Rygestopbasen er det nationale gennemsnit vedr. stoprate 39% 16 og DSI vurderer at en stoprate på 39,7-43,9% 17 for hhv kvinder og mænd er optimistisk. Jo flere instruktører man fordeler opgaven ud på, desto mindre erfaring vil der opbygges hos den enkelte og dermed større risiko for ikke at opnå så god en stoprate. 1.590 kr er stadig billigt for et rygestopforløb sammenlignet med andre undersøgelser. I DSI s analyse konkluderes det at 3.200 kr 18 er billigt for et rygestopkursus, da prisen for at vinde et godt leveår kun er 10.000 kr. 19 Analysen udregner at omkostningseffektiviteten pessimistisk er 0,014 vundne leveår, forventet 0,022 og optimistisk 0,035 vundne leveår. Den reelle pris for et rygestopforløb er lidt højere end de 1.590 kr, se boksen med medregnede omkostninger tabel 1. En anden analyse 20 konkluderer, at udgiften til rygeafvænningstilbud på ca. 4.500 kr. pr. vundet leveår er yderst kost-effektiv, mens anden medicinsk forebyggelses, fx kolesterolsænkende medicin, koster betydeligt mere. Rygestopkurser er på lang sigt en omkostningseffektiv strategi, der både er omkostningsbesparende og har en effekt på antallet af leveår. Barrieren for at gennemføre dette tilbud og andre forebyggende tilbud er, at omkostningerne skal betales nu, mens gevinsten kommer længere ude i fremtiden. Spørgsmålet er derfor om vores politikere har den illustrerede betalingsvilje i forhold til rygestoptilbud, som det vil kræve for at kunne opnå en fremtidig besparelse fra det sjette år efter indsatsen er udrullet. Der kunne argumenteres for, at idet kommunen allerede har en fuldtidsansat rygestopkonsulent, som if. Vores beregninger kan gennemføre ca. 300 forløb om året, så skal der kun investeres 300*1.590 = 477.000 kr for om at opnå de forventede besparelser. Tilbuddet vil i givet fald være overskudsgivende allerede efter 3 år. 16 Rygestopbasens årsrapport 2011/2012 17 Sundhedsøkonomisk analyse af rygestopkurser en opgørelse af vundne leveår og omkostninger fra Dansk Sundhedsinstitut januar 2009 18 I 2003 var de gennemsnitlige omkostninger forbundet med rygestopkursus 3.200 kr. side 27 ibid. 19 Rygestop giver de billigste leveår Dagens Medicin, http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/rygestop-giver-debilligste-levear-/ 20 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011.
2500000 Kommunalt Potientiale Kommunalt Potientiale 2000000 1500000 1000000 500000 0 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Figur 5: Kommunalt potentiale for besparelse ved gennemførsel af rygestop, når alle forventede besparelser medregnes. Den røde linje angiver udgiften til rygestop ved en pris på 1.590 kr/ forløb om ca. 600 forløb om året. Figuren viser det kommunale potentiale for besparelser ved gennemførsel af rygestop for 5 pct. af kommunens rygere. I forhold til figur 3 er her estimeret samlede potentiale, når det forudsættes at Susanne Reindahls livstidssundhedsomkostninger udgør 58 pct. af kommunens besparelsespotentiale. 21 21 Jfr. Styring af sundhedsindsatsen i kommunerne hvordan styrer vi mod det, der virker? Konference afholdt den 21.11.2012 på Park Inn, Københavns Lufthavn i samarbejde mellem COK og KL. Her angives kommunale serviceydelser at udgøre 58% af potentiale for besparelse i de kommunale kasser, medfinansiering af regionale ydelser 10% og overførselsindkomster 32%. Man kan i nogen grad argumentere imod at medtage overførselsindkomster.
1200000 1000000 800000 600000 400000 200000 0-200000 -400000-600000 -800000-1000000 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 År Reel besparelse Figur 6: Rygestoptilbuddet er overskudsgivende efter 6 år. Konklusion Hvilken form for rygestoptilbud er mest omkostningseffektivt? Vi tager afsæt i gruppetilbud, som frem til 2011 blev gennemført på apoteket, og sammenligner med individuelle forløb gennemført i kommunen. Data vedr. effekt er trukket fra Rygestopbasen. Vi kan konkludere, at vores hypotese om, at gruppetilbuddene var mere omkostningseffektive var forkert. Det individuelle forløb i kommunen har vist sig at være både mere effektivt og billigere. Endvidere er der forskellige andre fordele ved det individuelle forløb, bl.a. at det kan igangsættes efter behov og tilpasses den enkelte. Hvad kan kommunen forvente at spare, hvis kommunen udvider rygestoindsatsen, så der årligt er 5% af rygerne, der modtager tilbud om rygestop? Hvad vil det koste kommunen at udvide indsatsen til at omfatte 5% rygere om året? Med afsæt i de forbehold vi har beskrevet, kan kommunen forvente at spare et stigende beløb fra 6. år (fra 3., hvis de eksisterende udgifter fratrækkes). Det vil koste kommunen 954.000 kr om året eller en merudgift på 477.000 kr om året at opnå besparelsen. Den politiske betalingsvilje skal således være på 477.000 kr om året. I denne beregning har vi isoleret set på potentielle kommunale besparelser og ikke set på øvrig nytte i samfundet, der vil være forbundet med rygestop.