I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet som negative og tilbageskuende i deres behandling af konkursen. Det fremgik desuden, at der er behov for yderligere viden omkring selve rådgivningen før, under og efter konkursdekretets afsigelse. Nærværende undersøgelse, som bygger på data indsamlet i februar/marts 2013 søger at belyse dette forhold nærmere. Formålet er således i særdeleshed at afdække forholdet til de forskellige rådgivningsinstanser, man som konkursramt kommer i kontakt med. Banken viser sig i analysen som den aktør, der får den markant hårdeste medfart af de konkursramte. En af årsagerne til dette er antageligvis, at det i sidste ende er banken, der så at sige må vælge at trække stikket på virksomheden og efterfølgende har behov for i videst muligt omfang at inddrive sit tilgodehavende. At banken får skikkelse af at være undersøgelsens skurk er dermed i nogen grad forventeligt. Overraskende er det til gengæld, at bankerne i visse forhold synes at bevæge sig langt ud over grænserne for god skik. Konkret er det ifølge undersøgelsen en relativt udbredt praksis at inddrage debitors privatøkonomi i konkursboet. En praksis, der ikke blot får uoverskuelige negative konsekvenser for den enkelte konkursramte, men sandsynligvis også på vedkommendes mulighed for igen at stifte selvstændig virksomhed og på den måde både kunne afdrage på egen gæld og igen blive af økonomisk værdi for samfundet som helhed. En konkurs har ud over de økonomiske konsekvenser en lang række personlige omkostninger, som i mange tilfælde kan være ganske voldsomme. I nærværende analyse ses bort fra denne dimension, og der forsøges fokuseret på det rådgivningsmæssige og aspekter heraf. Dette skal ikke ses som en underkendelse af de mere personlige elementer, men er udtryk for et forsøg på at fokusere på rådgivningsindsatsen.
Hovedkonklusioner Hovedparten af respondenterne havde forud for konkursdekretet et tilstrækkeligt overblik over virksomhedens økonomi Til gengæld manglede et tilstrækkeligt overblik over de mulige konsekvenser for privatøkonomien Der er en udtalt utilfredshed med især bankernes rådgivning og ageren i forbindelse med konkursen 74 procent følte således ikke, at de fik tilstrækkelig rådgivning af deres bankforbindelse, før der blev afsagt konkursdekret 55 procent peger på, at deres bank optrådte negativt og tilbageskuende, mens 17 procent oplevede banken som positiv og fremtidsorienteret. 22 procent mener, at banken forholdt sig neutralt Et bemærkelsesværdigt forhold er, at bankerne, formentlig i kraft af en relativt intensiv involvering, synes at skille vandene mere end de andre aktører. På flere parametre får de således både markant flere positive og markant flere negative svar end de øvrige aktører. Mens der er en udtalt utilfredshed med bankens rådgivning, står skifteretten positivt ud. 56 procent af respondenterne svarer således, at de er tilfredse eller meget tilfredse med skifterettens behandling i forbindelse med konkurs 44 procent af respondenterne oplevede, at banken brugte metoder til gældsinddrivelse, som overraskede dem negativt Et konkret eksempel er, at 45 procent oplevede, at banken foreslog, at ægtefællen skulle kautionere personligt for virksomheden. For realkreditinstitutterne gælder det 12 procent Hver fjerde af de, som oplevede dette valgte at indvilligede i forslaget
Før konkursen Hver femte manglede før konkursdekretet et tilstrækkeligt overblik over virksomhedens økonomi, mens tre ud af fire vurderer at have haft et tilstrækkeligt overblik. I tråd hermed kom konkursen for flertallet da heller ikke som nogen overraskelse. Til gengæld vurderer seks ud af ti, at overblikket over de mulige konsekvenser for privatøkonomien manglede. Afsmitningen til privatøkonomien ser ganske enkelt ud til at være kommet som en ubehagelig overraskelse. Senere i nærværende analysen identificeres nogle mulige forklaringer på dette, som bl.a. berører bankernes gældsinddrivelse. Figur 1 Føler du, at du forud for konkursdekretet havde tilstrækkelig overblik over din virksomheds økonomi? Ved ikke 2% Nej 22% 76% Figur 1 viser, at mens 22 procent manglede et tilstrækkeligt overblik over virksomhedens økonomi før konkursdekretet, var 76 procent i besiddelse af et tilstrækkeligt overblik. En ubetydelig gruppe på 2 procent svarer ved ikke.
Figur 2 Føler du, at du forud for konkursdekretet havde tilstrækkelig overblik over, hvad en konkurs kunne betyde for din privatøkonomi? Ved ikke 2% 37% Nej 61% Figur 2 viser, at overblikket over konkursens betydning for privatøkonomien hos mange ikke var tilstrækkeligt.
Figur 3 Kom konkursdekretet som en overraskelse for dig? Ved ikke 7% 24% Nej 69% Figur 3 viser, at 69 procent havde set konkursen komme. 24 procent blev overrasket over konkursdekretet,
Rådgivningen fra aktørerne før konkursen Der er voldsomme afvigelser i hvor tilstrækkelig rådgivningen fra de forskellige aktører har føltes. Mens rådgivningen fra advokaten får en relativt god bedømmelse, godt halvdelen vurderer denne rådgivning som tilstrækkelig, er det under hver tiende, der vurderer bankens rådgivning som tilstrækkelig. Revisorerne ligger mellem banker og advokater og har lige som bankerne en overvægt af negative bedømmelser fra de konkursramte. Figur 4 8 7 6 5 4 3 2 1 Føler du, at du fik tilstrækkelig rådgivning af din advokat, bankforbindelse, revisor eller anden rådgiver før der blev afsagt konkursdekret? Advokat Bank Revisor Nej Ved ikke / ikke relevant Figur 4 viser, at der er stor forskel på, hvor tilstrækkelig rådgivningen vurderes. Mens advokaterne har en lille overvægt at positive vurderinger vurderes både banker og revisorer overvejende negativt. Især bankernes rådgivning kritiseres.
Rådgivningen fra aktørerne under konkursbehandlingen Under konkursbehandlingen involveres yderligere en række aktører. Tilfredsheden med rådgivningen fra de forskellige aktører varierer voldsomt. Mens skifteretten opnår den suverænt største tilfredshed, står banken igen for skud som den aktør med den største utilfredshed. Selv for skifterettens vedkommende er det dog værd at bemærke, at hver femte er utilfreds eller meget utilfreds, mens lidt over halvdelen er tilfreds eller meget tilfreds. Der er altså ikke blot store afvigelser i tilfredsheden aktørerne imellem, men også i tilfredsheden med den enkelte aktør. Det vil kræve yderligere research at finde forklaringen på disse afvigelser. Figur 5 7 Hvor tilfreds var du med den rådgivning, du fik af dine forskellige kreditorer og skifteretten under din konkursbehandling? 6 5 4 3 2 Tilfreds/meget tilfreds Hverken/eller Utilfreds/meget utilfreds Ved ikke/ikke relevant 1 Figur 5 viser, at der er stor afvigelse i tilfredsheden med rådgivningen fra de forskellige aktører. Mens der er størst utilfredshed med banken er utilfredsheden med skifteretten lavest.
Fremtidsorienteret eller tilbageskuende? Ingen af kreditorerne får større ros for at være positive og fremtidsorienterede efter konkursdekretets afgørelse. Både SKAT og Realkreditinstitutter har en overvægt af neutrale vurderinger og et mindretal af positive tilkendegivelser. Bankerne vurderes af markant flere end de andre aktører at have optrådt negativt og tilbageskuende. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at mens bankerne vurderes af langt flest som negative og tilbageskuende er der tilsvarende markant flere, der vurderer banken som positiv og fremtidsorienteret. Banken indtager en fremtrædende rolle i konkursen, og det tyder altså på, at den intensive involvering skiller vandene hos de konkursramte. Figur 6 6 Hvordan optrådte de forskellige kreditorer over for dig efter konkursdekretets afsigelse? 5 4 3 2 Positiv og fremtidsorienteret Negativ og tilbageskuende Neutral 1 Bank Realkreditinstitut SKAT Figur 6 viser, at 55 procent af de konkursramte opfatter bankerne som negative og tilbageskuende efter konkursdekretets afsigelse. Realkreditinstitutter og SKAT vurderes i højere grad at have optrådt neutralt, men i lighed med bankerne vurderes de snarere at være negative og tilbageskuende end positive og fremtidsorienterede. Bankerne er samtidig den aktør, som får markant flest positive tilkendegivelser.
Gældssanering Lidt mere end hver tredje har søgt om gældssanering under konkursbehandlingen. Næsten ligeså mange venter fortsat på at få afsluttet konkursbehandlingen og har af den årsag ikke søgt om gældssanering. Lidt mere end hver femte angiver, at det ikke er muligt, mens knap hver tiende ikke kender til muligheden for gældssanering. Blandt de, der har søgt fik fire ud af ti tilkendt gældssanering. Lige så mange venter fortsat på afgørelsen, mens hver femte har fået afslag på ansøgningen om gældssanering. Figur 7 Har du søgt om gældssanering under din konkursbehandling? Ved ikke Nej, jeg kender ikke denne mulighed Nej, det er ikke muligt Nej, konkursbehandlingener endnu ikke afsluttet 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 Figur 7 viser, at 35 procent har fået tilkendt gældssanering. Næsten ligeså mange har ikke muligheden, da de fortsat venter på at få afsluttet konkursbehandlingen. 23 procent angiver, at gældssanering ikke er en mulighed, mens 9 procent ikke kender til muligheden.
Figur 8 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Fik du tilkendt gældssanering? Nej Er ikke afgjort endnu Figur 8 viser, at mens 40 procent af de konkursramte, der har søgt, faktisk har fået tilkendt gældssanering, venter lige så mange stadig på afgørelsen. 19 procent fik afslag på ansøgningen.
Kreditorernes metoder og samarbejdsvillighed Et flertal af kreditorerne har ikke været involveret væsentligt i at finde en løsning i forbindelse med konkursen, hvilket har givet en overvægt af ved ikke -svar. I det omfang, der kvalitetsvurderes, er det dog overvejende de negative røster der er fremme. Eneste undtagelse er den lidt ugennemsigtige kategori Øvrige kreditorer, som har dobbelt så mange positive som negative vurderinger. Bankerne vurderes som lidet samarbejdsvillige i forhold til at finde en god løsning for den konkursramte. Over halvdelen af de konkursramte giver således karakteren dårlig eller meget dårlig. Som i figur 6 viser der sig dog det bemærkelsesværdige, at banken samtidig ligger over både realkreditinstitut og SKAT i forhold til at finde en god løsning. I forhold til metoderne til at inddrage gælden er kun et mindretal blevet overrasket negativt. For bankernes vedkommende er der dog tale om et relativt stort mindretal på 44 procent, som angiver at være blevet overrasket negativt. Det fremgår af de næste spørgsmål omkring konkrete metoder, at der blandt andet har været tale om at inddrage den konkursramtes privatøkonomi i gældsinddrivelsen. I forhold til at forsøge at bringe evt. pensionsformue i spil går realkredit og skat helt fri, mens meget få angiver, at Øvrige kreditorer har benyttet denne metode. Hos bankerne drejer det sig om 12 procent, som har oplevet, at banken har forsøgt at sælge den konkursramtes eller dennes ægtefælles pension. En anden metode, som må siges at ligge ud over, hvad man kan forvente af en professionel aktør på lånemarkedet, er at foreslå, at ægtefællen kautionerer personligt for virksomheden. Her går ingen kreditorer helt fri, men det er banken, som benytter den tvivlsomme praksis i markant mest udstrakt grad. Hele 45 procent af de konkursramte har oplevet, at banken har foreslået at ægtefællen kautionerer personligt. 26 procent indvilligede i forslaget.
Figur 9 6 Hvordan vil du beskrive dine kreditorers samarbejdsvillighed i forhold til at finde en god løsning for dig i forbindelse med konkursen? 5 4 3 2 1 Dårlig/meget dårlig Som forventet God/meget god Ved ikke Banken Realkreditinstitut SKAT Øvrige kreditorer Figur 9 viser, at 14 procent har oplevet bankerne som havende en god/meget god samarbejdsvillighed i forhold til at finde en god løsning i forbindelse med konkursen. For realkreditinstitutterne er det 9 procent, for SKAT 11 procent, mens det for øvrige kreditorer er 25 procent. Bankerne får den dårligste vurdering af de involverede kreditorer, men ligger samtidig over både Realkreditinstitut og SKAT i forhold til at finde en god løsning. Figur 10 8 7 6 5 4 3 2 1 Har du oplevet, at dine kreditorer tog metoder i brug for at opkræve penge, som overraskede dig negativt? Banken Realkreditinstitut SKAT Øvrige kreditorer Nej Ved ikke/ikke relevant Figur 10 viser, at de konkursramte generelt ikke er blevet overrasket negativt over metoderne til at opkræve penge. Bankerne udskiller sig dog ved, at 44 procent er blevet overrasket negativt af deres metoder.
Figur 11 Har dine kreditorer foreslået dig at sælge din pension og/eller din ægtefælles pension? 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Banken Realkreditinstitut SKAT Øvrige kreditorer Nej Ved ikke/ikke relevant Figur 11 viser, at tesen om, at kreditorer foreslår den konkursramte at sælge sin egen eller ægtefællens pension bekræftes af relativt få. Der er dog 12 procent, som svarer, at de har oplevet metoden fra deres bank. Figur 12 Har dine kreditorer foreslået dig, at din ægtefælle skulle kautionere personligt for virksomheden? 8 7 6 5 4 3 2 1 Banken Realkreditinstitut SKAT Øvrige kreditorer Nej Ved ikke/ikke relevant Figur 12 viser, at 45 procent af de konkursramte har oplevet, at banken har foreslået at lade ægtefællen kautionere personligt for virksomheden. 12 procent har oplevet det hos realkreditinstituttet, mens 4 procent har oplevet det hos SKAT og 3 procent har oplevet det hos øvrige kreditorer.
Figur 13 6 Indvilligede du i at lade din ægtefælle kautionere personligt for virksomheden? 5 4 3 2 1 Nej Ved ikke / ikke relevant Figur 13 viser, at 26 procent indvilligede i at lade ægtefællen kautionere personligt for virksomheden.
Om analysen Data er indsamlet i februar/marts 2013 via en spørgeskemabaseret undersøgelse. Ca. 250 konkursramte har svaret på spørgsmålene. Alle er nuværende eller tidligere medlemmer hos ASE. Hovedparten af de konkursramte har fået afsluttet konkursboet i perioden 2009 2013, mens konkursboet for lidt under halvdelen endnu ikke er afsluttet. 38 procent af de konkursramte har drevet et I/S, mens 43 procent har drevet et Aps. og 17 procent et A/S. En lille restgruppe er placeret i gruppen andet.