Sociale kompetencer Overordnede mål: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Institutionens egne mål: I Rødding Børnehave er det værdifuldt at personalet i samarbejde med forældre og børn får skabt en atmosfære således at børnene får lært En passende omgangstone At respektere, lytte og tage hensyn til hinanden At kunne danne venskaber og indgå i gruppe- og lege relationer Indhold: Sociale kompetencer er en fundamental del af barnets videre mulighed for at læring. De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og relationer til andre gennem venskaber, grupper og kulturer. Det er vigtigt at støtte børn i at danne venskaber således, at de lærer, hvordan de kommer med i fællesskabet. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med at børnene også forstår at andre børn har samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Rammer: Maximalt 58 børnehavebørn i alderen 3-6 år 2 pavilloner med mulighed for at kunne opdele i mindre rum At børnene er opdelt i aldersopdelt i 3 grupper med stor mulighed for fleksibilitet med 1 kompetencepædagog og 1 kontaktperson 1
Anerkendende, tydelige og grænsesættende voksne En gennemtænkt og velfungerende legeplads/ uderum (4½ tdr. land ; heraf halvdelen udlagt i skov) At udelivet prioriteres højt At uderummet / legepladsen giver mulighed for at børnene kan lege uforstyrret. At legen prioriteres højt såvel ude som inde Adgang til Gymnastiksal og lokal idræts hal Minimum 1 tur ud af huset pr måned Forudsætninger Børn: Nysgerrige Kreative Selvstændige Aktive Iderige Mange og forskelligartede evner til at indgå/ skabe kontakt Personalet: Højt engagement Høj faglighed God omgangstone Nærvær Anerkendende Understøttende Respekt Arbejdsformer og læringsrum: Se indlæg vedr. Børns læring Tegn Børn der trives og er glade Færre konflikter God omgangstone og sprog Børn der kender takt og tone Børnene viser respekt for hinanden Børnene accepterer regler Børnene kan sige til og fra Børnene tager ansvar for sig selv og andre 2
Børnene er i takt med andre Børnene kan knytte venskaber Børnene kan lytte efter andre At barnet er accepteret og føler sig som en vigtig del af gruppen Dokumentation: Foto og billede dokumentation bl.a. i Barnets bog Daglig brug af dias show Lejlighedsvis brug af video Børne interview (BørneMiljøVurdring) Status ved forældresamtaler Overleveringer/samarbejdsaftaler med dagplejen og skolen Daglige iagttagelser - Både ude og inde Børnenes fortællinger Evaluering På P- Møderne evaluerer vi løbende: Det enkelte barns/gruppens sociale udvikling Nåede vi målet? Er det muligt at påvise de tegn vi ønsker? Skal arbejdsmetoder ændres i forhold til at nå målet? 3
Børns alsidige personlige udvikling: Overordnede mål: At give plads til at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer der selv kan tage initiativ At vi er sammen med børnene på en værdsættende måde At vi ser muligheder og ressourcer hos det enkelte barn At opbygge børnenes selvværd At barnet trives At barnet skal lære at sige til og fra At barnet har gode relationer med andre børn og voksne At give børnene mulighed for at deltage aktivt og få både sociale og kulturelle erfaringer Institutionens egne mål: Vi vil arbejde på vore mål ved: At Grankoglen er et trygt sted at være At vi alle ser og anerkender hinanden som dem vi er At personlige grænser læres og accepteres At vi lærer børnene et være rummelige At børnene får mulighed for at vise forskellige sider af sig selv At børnene skal opnå en følelse af selvværd Indhold At vi alle er gode rollemodeller At vi voksne opstiller og formidler spilleregler for samvær At vi er opmærksomme på de udsatte børn og kan vejlede, formidle og sætte den fornødne hjælp i gang At man lærer at acceptere forskellighed og viser ligeværdighed At vi også etablerer aktiviteter på tværs af basisgrupperne At vi bruger rundkreds for at lære at lytte til hinanden Rammer: 50 børn 3 huse med 5 rum 1 udeværksted Aldersopdelte grupper med særlig obs. På motorik, sprog og sociale kompetencer. 4
4½ tdr. land med legeredskaber, legehuse, gokartbane, skov, bålplads og jordhøj. Derudover gør vi brug af hallen. gymnastiksalen, ture ud af huset og får besøg af bogbussen Børnenes og personalets forudsætninger Nærværende voksne Voksne som i deres adfærd er gode rollemodeller At børnene er trygge ved de voksne i Grankoglen At vi voksne er lydhøre At grænser sættes af både børn og voksne og accepteres og overholdes At børnene har faste basisgrupper og faste kontaktpersoner At der laves handleplaner på udsatte børn Tegn At børnene er glade for at komme i Grankoglen At vi har harmoniske / glade børn der tør udtrykke sig i små og store grupper At børnene kan give udtryk for deres følelser At blive mødt med et smil At vi har børn der er i stand til at løse konflikter At vi har engagerede og videbegærlige børn At vi har skoleparate børn Arbejdsform- Læringsrum Se indlæg vedr. børns læring Dokumentation: Foto plancher med tekst Dias show Børnenes mapper Tegninger Forældresamtaler Ugeplaner Tavlen Evaluering: 5
Løbende evaluering. Nåede vi målet og så vi tegnene Hvordan var arbejdsprocessen for børnene Var niveauet rigtigt i forhold til alle børn På P-møderne evalueres også løbende det enkelte barn/ gruppen personlige udvikling. 6
Overordnede mål: At gøre børnene motorisk og kropsligt skoleparate At børnene får tilegnet sig de færdigheder, der forventes at kunne når de forlader børnehaven til fordel for skolen At børnene tilegner sig viden om og forståelse af kultur og dannelse i al almindelighed og i forhold til mad og krop. Institutionens mål: At børnene oplever mulighederne i, glæden ved, accept af og forståelsen for deres og oplever glæden ved at være i bevægelse At styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Indhold: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I børnehaven er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner vejen for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske som det kulturelle miljø og naturen. børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. Rammer: 7
Vi er en børnehave der ligger i skoven, og vægter udelivet højt. Uderummet er indrettet således: der er mulighed for de stille lege. I skoven appelleres der til fordybelse og ro, ligeledes gør de små legehuse og sandkasserne. Den nyanlagte frugt og bærhave ønskes også på sigt at skabe mulighed for dette. Via det store område gives der mulighed for stimulering af grovmotorikken, den taktile sans, balancen og kroppens sundhed i al almindelighed. Her tænkes på vores jordhøj, (som giver mange naturfænomen oplevelser), Gocart banen, de mange træer der står og venter på at et barn klatrer op i dem, et nyt legetårn er også indkøbt. Træværksted, malerværksted og bålhuset giver mulighed for, at de voksne igangsætter aktiviteter, som styrker det enkelte barn. De to lyse pavilloner giver rum for stillesiddende aktiviteter. Pavillonerne er forbundet med en overdækkes terrasse, som forener ude og inde liv. I vinterhalvåret benyttes hallen og de mindre børn gør brug af skolens gymnastiksal sammen med dagplejerne, til at lege i, for at få kendskab til og forståelse/beherskelse af egen krop og dens funktioner og muligheder. Der er opsat sæbedispencere, samt papirhåndklæde bokse, vandhanerne er automatiske og toiletpapiret er i dispenser. Personalet bruger engangshandsker ved bleskift og afspritter pusleplads efter brug. Der bliver opsat næsepapirs dispensere på stuen, i børnehøjde. Børnenes og personalets forudsætninger: Personalet arbejder mod fælles mål. Der er ansat en kompetenceperson som er sparringspartner inden for netop krop og bevægelse i forhold til de øvrige kolleger. Børnene kommer fra lokalområdet, hvor der er en sund blanding af de forskellige sociale lag. Børnene er inddelt i basis grupper, efter alder med en kontaktperson. Der tages nøje hensyn til børn med særlige behov. Arbejdsform Læringsrum: Vi styrker børnene motorisk, ved dagligt og så meget som muligt at bruge uderummet, med alle dets muligheder for fysisk udfoldelse. Personalet er bevidst i konstant bevægelse i de tre læringsrum her. Tre dage om ugen er der fast gruppetid, derudover er der en gang om ugen specielle aktiviteter hvor barnet er placeret i en gruppe, ud fra hvad har barnet behov for lige nu, hvilket vores kompetencepersoner i børnehaven kan tilbyde barnet noget særligt værdifuldt lige nu eksempelvis motorisk, sprogligt eller socialt. 8
Se i øvrigt indlæg vedr. børns læring Tegn: At børnene vise glæde ved bevægelse. At børnene gennem børnehavelivet udvise nye færdigheder i takt med deres udvikling At børnene tør være og er forbilleder for andre og tør kaste sig ud i nye udfordringer At nogle handlinger er blevet automatiserede eks. Vaske fingre eller at kunne hoppe på et ben At barnet bruger de daglige tilbud At barnet fortæller om aktiviteterne Dokumentation: Barnets bog Diasshow Tavle i gangen Fortælle forældre om nye færdigheder og opfordre barnet til at vise det frem Plancher og små udstillinger rundt omkring i børnehaven Forældresamtaler. Evaluering: Nåede vi målet, så vi tegnene Hvordan var arbejdsprocessen for børnene Var niveauer rigtigt i forhold til alle børn Hvad lærte de voksne under forløbet og hvilke erfaringer fik de med sig Vi evaluerer på stue og personalemøder Vi evaluerer løbende gennem hele forløbet At barnet har kendskab til og forståelse for egen krop At barnet selv bygger videre på tilegnede færdigheder. 9
Sprog Overordnede mål: At give børnene mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer gennem de daglige aktiviteter. At det enkelte barn udvikler sin evne til at forstå en besked, give udtryk for ønsker og behov, samt bruger sproget til at indgå i sociale relationer. At personalet nærværende og reflekterer over sproget i det daglige og er opmærksomme på at sætte ord på handlinger, aktiviteter og oplevelser. Institutionens egne mål: At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, bogstaver, symboler og tal. At udfordre børnene til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder med brug af forskellige kommunikationsformer. At basere arbejdet på lege og legeprægede aktiviteter. At skabe et miljø med sproglige stimuli bl.a. gennem sang, musik, rim/remser, rytme og bevægelse At personalet er i løbende dialog med forældrene om barnets sproglige udvikling og at personalet videregivere ideer så forældrene har konkrete ideer at arbejde videre med Indhold: Sprog, både det skriftlige,verbale og det nonverbale, er forudsætningen for at kunne kommunikere med andre. Det har en stor betydning for barnets evne til at kunne indgå i sociale fællesskaber, evnen til at kunne udtrykke egen mening, tanker samt at forstå og sætte ord på egne og andres følelser og behov har stor betydning for både for barnets (følelsesmæssige) udvikling samt balancen i fællesskabet. Rammer: 50 børn 3 huse med 5 rum 1 ude værksted Aldersopdelte grupper, med særlig obs. på motorik, sprog og sociale kompetencer. 4½ tdr. land med legeredskaber, legehuse, gokartbane, skov, bålplads og jordhøj. Derudover gør vi brug af hallen, gymnastiksal, ture ud af huset og får besøg af bogbussen. 10
Børnenes og personalets forudsætninger: 3-6 årige børnehavebørn 5 uddannede pædagoger, hvoraf en er sprogkoordinator 1 PGU er et aktivt samarbejde med talepædagogen Tegn: At børnene trives og er godt tilpas At børnene siger til og fra At børnene sige deres mening og ønsker At børnene kan sætte ord på følelser At børnene kan bruge sproget til at løse eller afværge konflikter At børnene er nysgerrige og eksperimenter med sproget, bogstaver og tal At børnene kan forstå en besked At børnene lærer nye ord og begreber, så ordforrådet øges At børnene synger, rimer, remser og leger med sproget på eget initiativ. At der mere kommunikation mellem alle børn og personale og at børnene kommer med glæde for at for at fortælle. Vi ser personale der er spørger ind til- aktiviteten og legen, er aktiv lyttende og som har tid til at snakke. At personalet løbende får snakket med alle børn i børnehaven. Arbejdsform - læringsrum: Se indlæg vedr. Børns læring Her udover kan det nævnes at vores sprogudviklende aktiviteter i børnehaven (se nedenfor)er en blanding af disse læringsrum. Tegne og skrive Bøger og oplæsning Vise bogstaver/tal, tekst på skuffer. Rundkreds/samling/gruppeaktiviteter Sætte billeder på ord/ ord på billeder Lære nye sange, sanglege, rim og remser 11
Puslespil og spil Computer Sangbog og børnenes mapper Maddag Projekt og emneuger Førskolegrupper med opgaver dertil Personalet sætter ord på handlinger, aktiviteter og oplevelser. Personalet udarbejder TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog) skema, samt sprogscrenning på det enkelte barn og arbejder ud fra resultatet deraf. Dokumentation: TRAS/sprogscrenning Diasshow Fotos Børnenes mapper Tegninger Forældresamtaler ugeplaner Tavlen Evaluering: Størstedelen af børnene viser ovenstående tegn. Personalet arbejder bevidst i læringsrum 1 + 2 med de børn hvor målet ikke er nået. Er der kommet mere kommunikation barn/voksen imellem? Løbende evaluering gennem smalltalk? 12
Naturen og naturfænomer Overordnede mål: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Institutionens egne mål: Naturen skal medtænkes som en del af dagligdagen og er som pædagogisk rum velegnet til at rumme børn med særlige behov. Det er derfor værdifuldt at arbejdet i Rødding Børnehave tilrettelægges således at Børn udtrykker glæde ved oplevelser i naturen gennem alle årstider Børn har tid til fordybelse i natur og naturfænomener De voksne er rollemodeller og motiverer derved til respekt og omsorg for dyreliv, planter og naturen som helhed Børns nysgerrighed vækkes og stimuleres gennem mangeartede naturoplevelser, som giver en interesse for og viden om naturen og naturfænomener Børn bliver støttet i at kunne kategorisere og systematisere omverdenen Børnene får en bred indsigt og forståelse for naturfænomener herunder årstider, varme, kulde, sne, regn, frost m.m Børnene skal opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge i naturen Der skabes et uderum hvor børn udvikles mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. Indhold: Naturen er en vigtig del af grundlaget for vores liv og naturoplevelser i barndommen sætter spor langt ind i det voksne liv Naturen er et fantastik sted for udvikling. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Børnene lærer at nyde og bruge naturen som en kilde til glæde og energi opladning, indsigt og kundskaber. Mødet med haletudser, svampe, luften, vandet og jorden giver også viden om naturfænomener og teknik. I sidste ende giver naturen en forståelse af verden og egen placering i den. 13
Det er derfor vigtigt at opprioritere udelivet i dagligdagen. Ligeledes er det af stor betydning at fastholde at legepladsen /uderummet altid rummer forskelligartede muligheder for naturoplevelser for der igennem at puste til børnenes kreativitet og aktiviteter med naturens materialer blandt andet gennem de 4 elementer ild, jord, vand og luft. Rammer: Maximalt 58 børnehavebørn i alderen 3-6 år At børnene er opdelt i aldersopdelt i 3 grupper med stor mulighed for fleksibilitet med 1 kompetencepædagog og 1 kontaktperson Anerkendende, tydelige og grænsesættende voksne En gennemtænkt og velfungerende legeplads/ uderum (4½ tdr. land ; heraf halvdelen udlagt i skov) At udelivet prioriteres højt At uderummet / legepladsen giver mulighed for at børnene kan lege og eksperimentere uforstyrret. At legen prioriteres højt såvel ude som inde Minimum 1 tur ud af huset pr måned Grønne områder i lokal området med søer, strand og enge Muligheder for at lege med jord, sand, vand og mudder på legepladsen Muligheder for at indsamle snegle, orm, mariehøns og andre insekter på legepladsen Bærbare terrarier, akvarier, kikkerter og forstørrelsesglas Store børneskovle, spande, trillebøre og fiskenet Frugt- og bær have med nyligt indrettede højbede Naturbøger Forudsætninger Børn: Tøj til al slags vejr Nysgerrige/ videbegærlige Kreative Selvstændige Aktive Iderige/ fantasifulde Undrende Personalet: Tøj til al slags vejr Viden og relevante kurser i natur og udeliv. 14
Stor viden og lyst til at opholde sig i naturen Gode rollemodeller Højt engagement Høj faglighed God omgangstone Nærvær Anerkendende Understøttende Respekt Arbejdsformer og læringsrum: Se indlæg vedr. Børns læring Tegn Børnene viser glæde ved at komme ud Børnene er aktive når de kommer ud Børn der tør Børn der kan lide at blive beskidte / blævrede Børn der verbalt udtrykker viden om naturen Børn der uopfordret eksperimenterer med de 4 elementer Dokumentation: Foto og billede dokumentation bl.a. i Barnets bog Daglig brug af dias show Lejlighedsvis brug af video Børne interview (BørneMiljøVurdring) Status ved forældresamtaler Overleveringer/samarbejdsaftaler med dagplejen og skolen Daglige iagttagelser - Både ude og inde Børnenes fortællinger Evaluering På P- Møderne evaluerer vi løbende: Det enkelte barns/gruppens sociale udvikling Nåede vi målet? Er det muligt at påvise de tegn vi ønsker? Skal arbejdsmetoder ændres i forhold til at nå målet? Målene er nået når børnene viser et eller flere af tegnene 15
Det er samtidig vigtig at der et tæt forældresamarbejde, så forældrene får en forståelser for vigtigheden af, at børnene kommer ud i naturen oplever den, forstår og får muligheden for at blive beskidte. 16
Kulturelle udtryksformer og værdier Overordnede mål: At vi giver barnet mulighed for at eksperimentere med mange forskellige kulturelle udtryksformer. At vi giver barnet mulighed for at deltage i aktiviteter og få viden om; kultur, kulturhistorie og traditioner. At barnet møder engagerede voksne, som støtter barnet i aktiviteterne. Institutionens egne mål: At vi giver børnene kulturelle tilbud i løbet af deres børnehave tid såsom teater, cirkus, lokale museer f.eks Spøttrup Borg, Skive Museum, Fur Moler museum, Skarregård.m.m. At børnene gennem deres børnehavetid får kendskab til normer og værdier, fra den danske kultur, som udvikler dem til nysgerrige og tolerante mennesker. At vi giver børnene et kendskab til og mulighed for at afprøve forskellige kulturelle udtryksformer. Indhold Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Der er gennem mødet med andre og der anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børnene får lov til at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres oplevelse af såvel verden, andre mennesker som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsener, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe. Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omform og eksperimentere med de udtryk, de møder Rammer: 17
Vores børnehave er indrettet således at vi kan bruge de forskellige udtryksformer og udforske mangeartede materialer og deres muligheder. Vi kan her bl.a. nævne malerværksted, træværksted, bålområde og udendørs område med musikintrumenter. Minimum 1 tur ud af huset pr måned me gode muligheder for at besøge kulturelle steder og museer. Børnenes og personalets forudsætninger: Vi er personale med en teoretisk og faglig viden. Vi er personale der formidler kultur, støtter børn i at eksperimentere, øve og afprøve forskellige kulturelle udtryksformer. Børnene kommer fra lokalområdet og fra forskellige sociale lag. Børnene er inddelt i basisgrupper efter alder med en kontaktperson og en kompetencepædagog tilknyttet gruppen. Arbejdsform - læringsrum: Se indlæg vedr. Børns læring Tegn og dokumentation: Tegn på: At barnet bruger de daglige tilbud. at barnet viser interesse for og tør at udtrykke sig musisk og kreativt. at barnet igennem børnehavelivet udviser nye færdigheder i takt med deres udvikling. At barnet fortæller om aktiviteterne.*** At barnet udviser tolerance for andre børn og voksne. Dokumentation: Eksempler på dokumentation kunne være en eller flere af følgende punkter alt efter planlægning og aktivitetstype plancher med tekst og/eller billeder udstillinger forældresamtaler barnets bog dias show 18
tavle i gangen Evaluering : Løbende evaluering og drøftelse på P- Møder Nåede vi målet?? Så vi tegnene?? Hvordan var arbejdsprocessen for børn og personale Var niveauet rigtig i forhold til alle børn 19
Børns læring I Rødding Børnehave ser vi børns læring på flere forskellige niveauer. Læring er en proces, hvor vores børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Når børn lærer ved at gøre erfaringer, så sker det ved, at børnenes tidligere erfaringer, livshistorie og sociale baggrund mødes og udfordres af nye krav, forventninger og muligheder. Læringen finder altid sted i en bestemt sammenhæng med særlige krav, forventninger og læringsmuligheder. Krav, som er formet af samfundsmæssige og kulturelle forhold. Vi oplever, at børns læring kan sættes op i 3 lærings rum. 1. Voksen skabt læring. Den voksne går foran barnet. Den voksne har sat et bestemt indhold på programmet. Her støtter og udvikler den voksne sammen med børnene. 2. Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet f.eks. skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. 3. Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bag efter barnet. Lærings rum 1 Er typisk aktiviteter med et fastlagt indhold. Her har vi voksne til hensigt at lære børnene noget bestemt. Inddrage børn i alt, hvad der er institutionens indre liv/kultur f.eks. kan nævnes borddækning: tælle børn, tallerkener, finde ting, få fornemmelsen for hvad der skal bruges, kalde børnene sammen og holde mandtal, øvelser i at være i fokus, træne ansvarlighed, være opmærksom på gruppen/kammeraterne, skabe samhørighed i gruppen og fokus på hinanden. Lære at vente på tur. Normer for hvordan vi spiser sammen, gode manerer Sociale spilleregler i hverdagen på tværs af alder. Hvordan modtager vi nye børn på en ordentlig måde, så de føler sig trygge ved os børn/ voksne. Vi vil skabe rum for at lære børnene om venskaber. Hvilken betydning det har at have gode venner, samt hvordan venskaber opstår. At de er en del af en gruppe, men at de også er individuelle personer med ønsker og behov, lære børnene om samspil mellem mennesker. Vi vil tilbyde børnene projekter med forskelligt 20
indhold hen over året. Læringsrum 2 Er de aktiviteter, hvor børnenes ideer, forslag og handlinger former projekter og aktiviteter. Det kan være projekter, hvor børnenes medbestemmelse er medtænkt, og hvor indfald gribes og udvikles med børnene, hvor den voksne støtter børnenes læring gennem samtale eller anden indgriben, hvor vi f.eks. følger børnenes spor. Her kan nævnes: En tur i skoven, som er planlagt af de voksne, hvor vi voksne følger barnets initiativer f.eks. klatre på bakkerne/gå på opdagelse i skoven, dvæle ved dyr børnene møder på deres vej, tænde et bål på opfordring fra børnene, tale med og undre os sammen med børnene om det, de møder og reflekterer over i naturen. Læringsrum 3 Her ligger legen og de læringsmuligheder, som miljøet giver. Her er de pædagogiske handlinger og overvejelser ikke direkte synlige, men ligger underforstået i miljøet f.eks. legepladsens indretning, legesteders muligheder, valg af materialer, farver, papir osv. Samt legetøj. Når børn leger, ser vi alle disse elementer indgår mere eller mindre. Rollelegen omhandler f.eks. skal vi lege skole eller de voksne på arbejde, baby, far, mor og børn, doktor/sygehus, lege hund/kat eller farlige dyr osv. Børnene bruger legen som et redskab til at øve sig i livet med dets følelser på godt og ondt. I legen lærer børn af børn. Her er der frirum til at afprøve nye erfaringer. Prøve forskellige roller af roller, som de har set udført af andre. Her afprøver børn egne grænser i forhold til sig selv og andre børn. De voksne kan blive inviteret med ind i rollelegen på barnets præmisser, men kan også observere, hvad der sker i legen. Alle 3 læringsrum har betydning, og vi vil derfor skabe og give oplevelser, der giver børnene mulighed for at bevæge sig i alle 3 læringsrum her i Rødding Børnehave. Vores læringsmiljø/-kultur skal udvikle værdier som at være anerkendende i vores omgang med hinanden. Børn/børn og børn/voksen og voksen/voksen imellem. F.eks. sætte ord på når vi oplever, at børn har lært noget, som er godt. Støtte børn i de gode initiativer. Vi vil gerne lære børnene gode manerer. Sociale spilleregler Når børn leger eller er sammen, vil vi inddrage og støtte børn i at komme med egne løsninger- f-eks i konfliktsitutioner 21
Skabe miljøer, hvor der er udfordringer, men også tid og ro til fordybelse samt give omsorg, tryghed og nærvær i de relationer, vi skaber, da dette er rigtig god base for udvikling og læring. Sidst men ikke mindst være tydelige voksne, som forholder os til børnene i hverdagen, da vi er rollemodeller, som de ser, imiterer og tager ved lære af her i hverdagen. 22