Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske
Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital, Skejby Patientgrupper i afdelingen: - Afdelingen har specialefunktion i pleje og behandling af patienter med endocarditis - I afdelingen modtages desuden mange patienter m andre kardiologiske sygdomme til elektive undersøgelser og behandlinger Aktuel problematik: - Set i lyset af den udvikling det danske sundhedsvæsen har gennemgået de seneste år flere ambulante forløb, fokus på effektivisering og kvalitetsudvikling, og ikke mindst de udfordringer vi står overfor ifht. Besparelser og nedskæringer på landets sygehuse.
Formålet med fremlæggelsen At belyse betydningen af relationen mellem patient og sygeplejerske i korttidssygeplejen
Baggrund for fremlæggelsen Bachelorprojekt Sikring af individet i korttidssygeplejen På tværs af valgt empirisk materiale er der udarbejdet en tematisk analyse til karakterisering af korttidssygepleje. Merry Scheels sygeplejeteori om Interaktionel Sygeplejepraksis er anvendt som sygeplejeteoretisk referenceramme. Med afsæt heri er undersøgt, hvorvidt individet medinddrages i afsnit med korttidssygepleje, samt vigtigheden af en individorienteret korttidssygepleje. Vibeke Zoffmanns relationstyper er inddraget til undersøgelse af, hvad der har betydning for, om sygeplejen individorienteres i afsnit med korttidssygepleje.
Karakteristik af korttidssygepleje På tværs af empirien udledte vi følgende fem temaer, der karakteriserede korttidssygeplejen. 1) tids- og skemalagte rammer 2) teknisk instrumentelle sygeplejeopgaver 3) kontakt til patienterne 4) information og vejledning 5) pleje og støtte.
Karakteristik af korttidssygepleje Tids- og skemalagte rammer: Tids og skemalagte rammer udgør den kontekst, hvori korttidssygeplejen udspilles. Rammerne kan både fordre effektivitet, men samtidig bevirke, at det enkelte individ overses. Teknisk- instrumentelle sygeplejeopgaver: Sygeplejen i afsnit med korttidssygepleje er ofte koncentreret om udførelse af teknisk instrumentelle sygeplejeopgaver. Sygeplejen er dermed i risiko for at blive behandlingsorienteret frem for individorienteret. Kontakt til patienterne: Førstehåndsindtryk Kropssprog og fremtoning Øjenkontakt Kommunikation Information og vejledning: Central element i korttidssygepleje Har betydning for patienterne evne til at tage vare på sig selv efter endt behandling. Afgørende at information og vejledning tager afsæt i patientens forudsætninger. Pleje og støtte: Nærvær og tryghed via ord og berøring kan det være en vanskelig balancegang mellem at varetage emotionelle behov og praktiske handlinger, hvilket kan gøre det svært at medinddrage individet i afsnit med korttidssygepleje.
Karakteristik af korttidssygepleje Sygeplejersken agerer og handler under de rammer og vilkår korttidssygeplejen fordrer (8, s. 87). På grund af, at de tids- og skemalagte rammer i korttidssygeplejen, samt den megen fokus på de teknisk instrumentelle sygeplejeopgaver er de risiko for at korttidssygeplejen bliver behandlingsorienteret frem for individorienteret. Det kan derfor være vanskeligt at sikre individets medinddragelse i korttidssygeplejen.
Korttidssygepleje set i lyset af Merry Scheels teori Sammenholdt med Scheels teori er der dermed risiko for, at sygeplejersken handler ud fra den kognitive-instrumentielle handlemåde uden inddragelse af den æstetisk-ekspressive eller moralsk-praktiske handlemåde Der er dermed risiko for, at patienterne ikke opnår frigørende handlekompetence (8, s. 136, 223).
Relationen patient/sygeplejerske - hvad hæmmer og fremmer individorienteret korttidssygepleje Vibeke Zoffmann, argumenterer for, at samarbejdet mellem patient og professionel har betydning for patientens udbytte af den professionelles indsats (11, s. 119). Relation er dermed afgørende for, hvorvidt individet medinddrages i sygeplejen. Zoffmanns beskriver tre relationstyper, der har afsæt i empowerment filosofien (29, s. 51) (28, s.7). Empowerment er en patientcentreret filosofi, hvor patientens rolle er at være en velinformeret, aktiv deltager. Sygeplejerskens rolle er at hjælpe patienten til at opnå mål og overkomme problemer gennem undervisning, ekspert rådgivning og støtte (36, s, 124).
Relationen patient/sygeplejerske - hvad hæmmer og fremmer individorienteret korttidssygepleje Den ekspertdominerede relation Sygeplejersken anvender sin ekspertise, er styrende i mødet med patienten. Fremstår bedrevidende, anvender sin generelle faglighed, men ser ikke situationen unik. Eksempel:
Relationen patient/sygeplejerske - hvad hæmmer og fremmer individorienteret korttidssygepleje Samhørighedsrelationen: Bevidst eller ubevidst fokus på lighedstræk Kan være god til at etablere kontakt. Men kontakten bliver målet, hvilket ifølge Zoffmann betyder, at potentialet til problemløsning mistes Ved samhørighedsrelationen er risiko for, grundlaget er ubetydelige hverdagssnak frem for patientens aktuelle situation (29, s. 55) ( 11, s. 127). Eksempel:
Relationen patient/sygeplejerske - sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Ifølge Zoffmann har sygeplejersker tendens til at veksle mellem den ekspertdominerede relation og samhørighedsrelationen i praksis (28, s. 10) (37, s. 316).
Relationen patient/sygeplejerske - hvad hæmmer og fremmer individorienteret korttidssygepleje Samarbejdsrelationen: Sygeplejersken udviser empati er aktiv tilstede, tager ansvar bør være åben og henvendt i kontakten med patienten for at fremme kommunikationen (31, s. 134 + 137) Kommunikationen tager afsæt i patientens forudsætninger Fokus på, hvad patienten har det svært med kræver indblik i patientens tankeverden. - Eksempel:
Relationen patient/sygeplejerske - sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på Samarbejdsrelationen Sygeplejerskens fremtoning og tilstedeværelse hos patienten er afgørende Synliggør fokus/kontekst + synliggør rollerne, at der er tale om et samarbejde Spørge ind til, hvilke problemer / udfordringer patienten oplever i dagligdagen ved at være hjertesyg (symptomer, tanker, bekymringer)
Relationen patient/sygeplejerske - sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Idet samarbejdsrelationen tager afsæt i patienten og dennes livsverden bliver individet inddraget i korttidssygeplejen. En samarbejdsrelation mellem patient og sygeplejerske må derfor være at foretrække til sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Det afgørende er, at sygeplejersken, i det korte møde med patienten, er bevidst om hvilken relation, der opbygges mellem dem derved kan sygeplejersken målrettet gøre brug af de tre relationstyper, som redskab til at sikre individet i korttidssygplejen.
Afslutning Spørgsmål/diskussion/kommentar..
Litteraturliste 1. Pedersen K, Borum F, Hougaard L, Thinggaard D. sundhedsvæsenets økonomi, organisation og ledelse. 1. udgave. 1. oplæg. København: Gads Forlag; 2005. Kap. 1 (sider 39). 2. Gram Jensen S. Danskerne dumper sundhedsvæsenet. MandagMorgen; 2006(28)s. 10-13(sider 3) 3. Sundhedssektoren i tal. København: Indenrigs og Sundhedsministeriet; Juni 2007 URL:http://www.sum.dk/imEverest/Publications/imdk%20x2D%20dansk/Publikationer/20070711144356/CurrentVersion/Samlet%20udgave%20juni07netve rsion.pdf. Søgedato d. 7.5.2008 Kap. 2 (sider 16). 4. Scheel M, Interaktionel sygeplejepraksis: vidensgrundlag etik og sygepleje. 3. udgave. København: Munksgaard; 2005. Kap. 4, 7, 9, 10, 11 og 12 (sider 137). 5. Mcilfatrick S, Sullivan K, McKenna H. Nursing the clinic vs. nursing the patient: nurses experience of a day hospital chemotherapy service. Journal of Clinical Nursing 2006; 15(9)1170-1178 (sider 8). 6. Zoffmann VK. Det relationelle forhold mellem patient og professionel. Interpersonelle relationer som udviklingsfelt i klinisk sundhedsarbejde. I: Elsass P, Olesen F, Henriksen S, redaktører. Kommunikation og forståelse kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. 1. udgave. Århus: Forlaget Philosophia; 1997. s. 119-141 (sider 22). 7. Bundgaard KM. Kort men godt! om omsorg på et højteknologisk korttidsafsnit. kandidatspeciale. Århus: Publikation fra Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet nr. 160; 2007 (sider 87). 8. Mcilfatrick S, Sullivan K, McKenna H, Parahoo K. Patients experiences of having chemotherapy in a day hospital setting. Journal of Advanced Nursing 2007; 59(3):264-273 (sider 9). 9. Hjermind J. AT være sammedagskirurgisk patient. En fænomenologisk undersøgelse af hvd der opleves betydningsfuldt af den sammedagskirurgiske patient specielt set i forhold til personalets indsats. Kandidatspeciale. Århus: Publikation fra Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet nr 52 ; 2006 (sider 84). 10. Nordlyk A. At balancere på en knivsæg kolonopererede patienters oplevelse af et accelereret forløb. Kandidatspeciale. Århus: Publikation fra Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet nr. 63; 2004 (sider 93). 11. Zoffmann V. Guidet Egen-Beslutning. Aarhus; 2005. URL:http://www.sst.dk/upload/forebyggelse/cff/folkesygdomme_2/almen_praksis/guidet%20egenbeslutning%20aug.%2005.pdf. Søgedato 29.05.2008. Eksemplar kan rekvireres (sider 50). 12. Zoffmann V. Guided Self-determination a life skills approach developed in difficult Type 1 diabetes. 1. udgave. Århus: Faculty of Health Sciences University of Århus; 2004 kap. 0, 2, 4, 5, 6, 7 og 13 (sider 208). 13. Eide H, Eide T. Kommunikasjon i relasjoner. 1. udgave. 12. oplag. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag; 2006. Kap. 1, 4,5 og 6 ( sider 132). 14. Hummelvoll JK. Helt ikke stykkevis og delt 3. udgave. 1.oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2006. Kap 1 og 14 (sider 63). 15. Funnell MM, Anderson RM. Empowerment and Self-Management of Diabetes. Clinical Diabetes 2004;22(3):123-127 (sider 4). 16. Zoffmann V. At uddanne til livet med diabetes. I: Hilsted J, Borch-Johansen K, Christiansen. Diabetes. 1. udgave. 1. oplag. København; Munksgaard Danmark; 2007. Kap. 30. s. 309-322 (sider 13)