Unges viden i relation til fysisk aktivitet og hjertesundhed Ph.d. Karen Wistoft Danmarks Pædagogiske Universitetsskole v. Århus Universitet
UNGE HJERTER Afdækning af unges viden og kompetencer indenfor området Sundhed & Hjertekarsygdomme
Baggrund Materialer, kampagner og andre tiltag rettet mod børn og unges sundhed bygger ofte på simple og naive forestillinger om, hvad de tænker om sundhed, risiko og sygdom, samt hvad de har behov for med henblik på at kunne handle med sundhed for øje Problemet er, at børn og unges gøres til risikobærere uden om dem selv!
Formål At trænge dybere ind i denne problematik At tilvejebringe ny viden om unges opfattelser, indsigt og kompetencer i relation til sundhed og hjertekarsygdomme At udvikle redskaber til, hvordan såvel sundhedsprofessionelle som de unge kan håndtere kompetencemæssige spørgsmål relateret til hjerte-kar-sygdomme
Organisering - partnerskab Overordnet knyttet til Risikable børn og unge finansieret af FSE, CBS og DPU (1.9.2007-31.12.2009) Hjerteforeningen Forskningsprogrammet for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU Medfinansierende kommune (Rudersdal)
Informanter målgruppe Unge mel.13 og 15 år (8. klasse) Folkeskoler/friskole Kommuner Thisted Rudersdal København Frederiksberg
Dataindsamling Perioden 1.5.2008-30.6.2008 18 semistrukturerede fokusgruppeinterviews Udviklet interviewmetode, sensitiv i forhold til alders gruppen 108 elever fra 8.klasse 9 skoler: 8 folkeskoler og 1 friskole Samtaler med lærerne Undervisningsmaterialer
Fokusgruppeinterviews afdækker: Hvilken viden har de unge i forhold til krop og sundhed? Hvilken viden har de unge om, hvilke determinanter der er betydningsfulde i forhold til hjerte-karsygdomme? Hvilken viden har de unge om påvirkningsmuligheder i forhold til determinanterne? Hvilke muligheder er der for en relevant kompetenceudvikling relateret til hjertekarsygdomme, så unge forholder sig bevidst og handler til fordel for deres egen og andres sundhed?
Hjertet - eksempler på spørgsmål Hjerter hvad ved de/hvad ved de ikke: Ved I, hvad hjertekarsygdomme er? (hvad tror I, det betyder?) Ved I, hvad der er skadeligt I forbindelse med jeres hjerte eller blodkar? Ved I, hvad man kan gøre for at undgå at for at få en hjertekarsygdom? Hvad kan man gøre i forhold til at hjælpe venner og familie? Kender I nogen med hjerteproblemer? Har I hørt om fedt i blodet? Hvad betyder det? Har I hørt om kolesterol? Er det, det samme som fedt i blodet? Har I hørt om åreforkalkning? Hvad betyder det? Hvad ved I om blodpropper? Hvad ved I om rygning og hjertet? Hvad ved I om motion og hjertet? Hvad ved I om kost og hjertet? Hvad ved I om følelser og hjertet? Hvad ved I om stress og hjertet?
Omverden og viden - spørgsmål Omverdenen hvor ved de hvad fra og hvorfor: Er den her snak om hjerter noget, I forbinder med jer selv eller jeres familie? Hvor har I hørt de ting, I ved? Familie? Venner? Skole? Internet? Fjernsyn? - hvor har I hørt mest? Er der ting, I kunne være bedre informeret om? Føler I, at I ved nok om hjertekarsygdomme? Er det område, I føler jer usikre på? Er der noget, der bekymrer jer i den forbindelse? Hvordan ville I finde informationer om hjertekarsygdomme, hvis I fik brug for det? Hvad kunne være spændende at vide mere om? Har I forslag til aktiviteter, der kunne være gøre emnet spændende at lære noget om? Hvad vil I tænke over, når I går ud herfra? Har det været kedeligt eller spændende?
Analysestrategi I. Vidensstrategier relateret til det generelle sundhedsområde II. Fire vidensreservoirer Blomsterfigur : hvordan de unge sammensætter og gør brug af deres sundhedsviden, og hvordan disse sammensætninger kan beskrives som forskellige strategier Viden/ikke-viden relateret til hjertekarsygdomme Fire videnskategorier Analysemodel
Første analyse Tydeligvis stor forskel på, hvad de unge ved og hvordan de handler på denne viden De har forskellige grunde til at gøre ting, de opfatter som værende sundt eller usundt - vidt forskellige erfaringer Signifikant, at deres handlinger og deres måde at benytte viden afhænger af den specifikke kontekst Forståelsen af sundhed afhænger af gruppedynamik, tilhørsforhold og rollerdannelser
Blomsterfiguren Faktuel viden Kreativ viden Tilhørsforhold og roller Handleerfaringer
Vidensmodel Vidensformer Vidensbetegnelser Videnspotentialer Faktuel viden Kvalifikationer Det man ved, at man ved: Det induktive vidensforråd Situativ viden Kompetencer Det man ved, at man ikke ved: Det deduktive videnspotentiale Systemisk viden Kreativitet Det man ikke ved, at man ved: Det abduktive videnspotentiale Verdensviden Kultur Det man ikke ved, at man ikke ved: Grænsen for mulig viden
Empiriske temaer de unges Mad Motion Rygning og alkohol Udseende Familien Venner Viden og information Syn på sundhed Social og psykisk sundhed Stress Skolen Hjerter Livsstil
Seks overordnede konklusioner I. Hjertekarsygdomme er ikke et aktivt emne for de unge de lever her og nu II. De unge fokuserer på at have det godt med sig selv mental sundhed betyder meget III. Mange unge føler sig stressede IV. Unge er bevidste om, hvordan information og undervisning bør rettes mod unge mennesker V. Roller og tilhørsforhold betyder meget for, hvordan unges viden sammensættes VI. De forskellige sundhedstemaer domineres af forskellige vidensreservoirer
Motion fysisk aktivitet Sundhed forbindes med motion Sundhed er bare ikke den væsentligste motivation til at dyrke motion Motionens sundhedseffekt er en ekstra bonus Sport og motion er en måde at være sammen med vennerne på Det skal være sjovt gerne lidt konkurrenceminded
Motivationsfaktorer Hvis man går til en sport, så er det noget med, at det er sjovt fx fodbold, så er man jo sammen med vennerne. Man gør det vel også lidt, fordi man ved, at det er sundt. Men mest fordi det er hyggeligt Man tænker da lidt over, at man også skal dyrke lidt sport for at se godt ud Jeg kan ikke sove om natten, hvis jeg ikke får brugt energi, så det er også derfor. Søvnløse nætter det gider jeg ikke
Konkurrencemomentet men jeg tror også, at hvis man går til en sport, så er det vigtigt at konkurrere. Det skal selvfølgelig ikke blive sådan noget helt seriøst medmindre man vil det, men jeg tror stadig at det er vigtigt at komme til kampe og sådan noget. Jeg tror, jeg ville synes, det var lidt kedeligt, hvis man bare trænede uden at spille kamp
Kompleksitet og individualisering Mangeartede idrætstilbud Den enkelte unges erfaringer med motion, sport og idræt knyttes til den enkeltes livsbane Identitetsskabende effekt Aktivitetsniveau og sundhed individualiseres Socio/økonomi har betydning
Ikke-motivationsfaktorer Lyst andet trækker (leg fest) Tid og prioritering ( fully booked hverdag) Stress: Jeg har aldrig rigtig haft stress, men nogen gange kan man godt blive lidt stresset, hvis der er meget, man skal nå, ikke? Altså, jeg har også lidt travlt i dag, ikke. Fordi jeg fik min nye hest i går og skal jeg hjem og nå at lave blækregning og så skal jeg ride og så skal jeg til møde og jeg kan bare ikke nå det hele, synes jeg. Så føler jeg mig lidt stresset, men så prøver jeg at overskue det og sætter mig ned og prøver at finde ud af, hvilken rækkefølge, jeg skal gøre det hele i
Motion er et selv-projekt Styret af dem selv Sjældent ret positive i forhold til skolens idrætsundervisning Generel devaluering af idrætstimerne i skolen Færdigheder og fokus er så specialiserede, at de ikke føler sig tilstrækkeligt interesserede i en almen tilgang til motion og idræt
Identitet og roller Idræt og motion er især den enkelte unges tilgang til- og forståelse af idræt og motion er i høj grad er en rolle- og identitetsbærende funktion Det er forskelligt, hvor stor en identitetsdannende effekt motionen har og der er forskel på skolerne: På nogle skoler er det tjekket at være sund, og der er dermed status forbundet med at være aktiv og vidende om motion og til dels også om sundhed På andre skoler er andre ting, der er de primære identitetsbærende faktorer.
Storby provins Individualiseringen betyder, at der er idrætsmæssige subkulturer I højere grad et storbyfænomen end et provinsielt Storbyer: langt større udbud af (individualiserende) sportstilbud I de mindre samfund: i højere grad grupper, som dyrker idræt sammen I København hører det til sjældenhederne, at de unge på den med socialiserer med klassekammeraterne udenfor skoletid i idrætsklubberne Markant forskel på, hvordan de unge prioriterer motion og idræt udenom de organiserede idrætsklubber og foreninger Leg til fest- forskydningen: forskel på, hvor meget motion, der dyrkes sammen med venner efter skoletid
Storby provins uorganiseret fysisk aktivitet I de mindre byer, hvor vennekredsene ofte er sammensat fra relativt få kontekster: i højere grad uorganiseret idræt Det er nemmere at stable aktiviteterne på benene De unge er ikke på sammen måde stillet over for den enorme kompleksitet af mulige aktiviteter (som præger billedet, når man er ung i København)
Samvittighed Mange forbinder samvittighed, sundhed og motion Man har det jo også godt, når man har været ude og løbe. Man har god samvittighed Forskellige grunde til dårlige samvittighed: a) Faktuel viden om, at motion er sundt, og det er usundt ikke at motionere b) Tilhørsforhold og roller i den forstand, at der i subkulturer og gruppedannelser udvikles forventningsstrukturer knyttet til motion fx fitness, svømning, yoga, ridning, cykling, løb, fodbold, selvsport og andre sportsgrene c) Manglende opfyldelse af forventninger til sig selv og ens egne normale måder at håndtere sundhed på.
Motion og hjertekarsygdomme De fleste unge ved, at motion er godt for vægten og dermed hjertet En del unge bekymrer sig om deres familiemedlemmers hjertesundhed Mig og min mor prøver at få min far med ud og løbe. Det er han bare ikke så god til, men vi prøver rimelig meget. Det er fordi han er ret tyk. Vi vil gerne have, at han taber sig. Han er ikke mega fed, men han er bare større end en mand normalt skal være...så er jeg bare bekymret for om han kan blive ramt af et eller andet fx i hjertet
De ældre set med unge øjne! Mange unge forbinder i højere grad motion direkte med sundhed, når der er tale om ældre mennesker, som er synligt usunde, end når der er tale om deres egen motivation for at dyrke motion Sundhed er specielt for risiko-mennesker - det er ikke dem selv
Simulator?! De unge lever her og nu, og de er ikke interesseret i sygdom i hvert fald ikke mere en højest nødvendigt! De har svært ved og måske ikke ønsker at forestille sig hvor galt det kan gå, hvis ikke de tager det alvorligt og forholder sig til at de kan påvirke de determinanter, der har betydning for hjertekarsygdomme Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det, men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det
Vi lever her og nu! Hvis jeg fik det at vide, ville det alligevel være så langt væk, at jeg ikke ville gøre noget ved det. Og så senere hvis jeg fik at vide, at jeg havde det, så ville jeg jo få det at vide af lægen Jeg vil ikke kunne bruge det til noget Hvis man har haft et familiemedlem, der har haft noget med hjertet, så har man også hørt snak om det
Bekymringer interesse i at vide mere Jeg er bange for at blive fed. Altså ikke sådan anoreksiagtigt, men jeg er bange for at blive så tyk, at jeg får en blodprop Man tror man ved meget. Man ved jo godt, hvad der er sundt og usundt. Man ved nok bare ikke, hvad det har af konsekvenser, hvis man kun lever usundt... Der er jo nogen, der kan spise usundt hver dag uden at tage på Jeg synes da, at det er fint at vide noget om hjertekarsygdomme. Så kan man jo selv bestemme, hvad man vil bruge af det
Opfølgning Undervisningsmateriale: (didaktisk reflekteret) Faktuel viden (samarbejde med HF s eksperter) Hjertesund mad hands on og opskrifter Stress strategier