Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde



Relaterede dokumenter
Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde

Professionsstrategier i konkurrencestaten

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø

Effektundersøgelse organisation #2

Udviklingsretning. for tillidsrepræsentanter i fremtidens DSR

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Daginstitutionerne er i disse år genstand

Stemmer i mobiliteterne -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører

De målrettede, de kritiske og de resignerende

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR

Hvordan oplever patienter en nyrebiopsi?

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Bilag 10. Side 1 af 8

Samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd og de faglige selskaber

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

V/ Susanne Muusmann Lassen Tlf

Ungdomsliv og læring 2014

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

Mobning. - Veje til forebyggelse. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Harboøre d. 26.sept Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011

Kirsten Søndergaard, Carina Woelke, Rikke Finseth, Thomas Alslev Jensen, Stine

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

Professionsstrategiens afpolitisering af pædagogikken

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

Strategi og handleplan

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Et bedre liv med diabetes, skema side 60

Se mere på eller følg med på Facebook/rasmuswillig

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

HK Explore Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

Fem danske mødedogmer

CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Det særlige som potentiel ressource

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Livet er for kort til at kede sig

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Artiklen præsenterer en analyse af, hvad

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

DSR s Forhandlingsgrundlag

Før vi går i gang: Hvad er stress

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

THE LADY AND THE REAPER

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen

[Fang læserens opmærksomhed med et citat fra dokumentet, eller brug denne plads til at fremhæve nogle nøglepunkter. Du kan trække dette tekstfelt til

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Transkript:

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Oplæg DSR kreds hovedstaden d. 24. oktober 2011

Struktur for oplægget Konklusioner fra TR-projektet Forandringer i det fagprofessionelle arbejde Vores arbejde med den upåagtede faglighed Perspektiver for arbejdsmiljøarbejdet

Konklusioner fra TR-projektet (2006-7) Fagstoltheden truet: det nødvendige arbejde tæller ikke TR har klare solidariske velfærdspolitiske grundholdninger Ønsker sammenhæng mellem kvalitet i arbejdet og kvalitet af arbejdet synliggjort Den reelle kvalitet måles ikke Kritik svær at fremføre Gab mellem viden og fokus i praksis

Fra et personalemøde: FTR: Vi er her jo fordi der er arbejdsmiljøproblemer, stress og højt sygefravær Men lad os høre hvad problemerne er. En sygeplejerske refererer til pressens omtale af høj dødelighed blandt patienterne, og hun refererer til hændelser omkring arbejdspres, Vi kan ikke længere stå ved den pleje vi laver, vi når ikke de basale ting [ ] FTR mener at de skal da bare indberette den dårlige kvalitet. Sygeplejerske: Nej, det vil vi ikke, der er kun 10 % af det vi kommer med der bliver bragt videre op i systemet, det er bare deprimerende for os selv. Vi lever jo op til alle succeskriterierne udadtil: ventetider, afklaring til plejehjem og antal indlæggelser, så på den måde bliver det usynligt for dem højere oppe.

Fra et interview med en TR Jeg er så træt af alle de sygeplejersker, der har siddet inde på højskolen engang og lært om Kari Martinsen, og så kommer de herud som afdelingssygeplejersker og bruger al deres energi på personaleadministration, så vi snakker jo aldrig sygepleje. Hvis de ligesom begyndte at bruge deres energi på at bruge det, de ved, og analysere og få beskrevet sygeplejen, så var vi jo nået langt [...], vi skal da udvikle os, ellers synes jeg ikke, det er interessant at være medarbejder og ansat

Flere resultater fra TR-projektet Lille reel indflydelse: Sygepleje kvalitet og vilkår diskuteres i uformelle sammenhænge, ikke i formelle Individuel personalepleje fylder meget personsager: individualisering af stress Fokus på det arbejdspladsnære, ikke gennemskue konsekvenser af sundhedspolitiske og forvaltningsmæssige tiltag

Anbefalinger fra TR-projekt TR vilkår der sikrer proaktivtet Styrk den indre sammenhængskraft; gøre gangsnakken til politiske udspil Stærkere dagsordensættelse omkring sygeplejens kvalitet og vilkår: nationalt, medstrukturen, på arbejdspladserne

Forandringer i det fagprofessionelle arbejde Neoliberalisme: Markedsgørelse + central styring Fra institutioner med almen forpligtelse til konkurrerende servicevirksomheder Fokus på konkurrence, ledelse og ulighed som drivkraft Opdeling af arbejdet i målbare enheder adskillelse og hierarkisering

På daginstitutionsområdet Fra daginstitutioner til dagtilbud Servicerelation til forældrene: holder egen faglighed tilbage ( det er jo jeres afgørelse ) Fra helhedsperspektiv til kompetencedagsorden Nedvurdering af store dele af det nødvendige arbejde i hverdagen Er det overhovedet godt for børn at gå i institution i dag?

Den kollektive faglighed undermineres Centralisering og fokus på ledelse Kollektive fora ændres kvantitativt og kvalitativt (til fordel for bl.a. best practice) Standardiseringer som svar på politiske mål og professionaliseringsbestræbelser Fra fælles anliggende til uddelegerede ekspertområder

Det upåagtede som alternativ Fra hverdagslivsteorien; orienteret mod at skabe sammenhæng, i fht. børn, institutionshverdag og forældre. Fx at give børnenes overgang fra hjem til institution rytmisk kvalitet: Det trivielle, gentagne man bare gør Ikke mekanisk, men sensitivt for det særlige, unikke ved netop denne situation Undgå abrupte overgange Forbinde her og nu med det forudgående og det fremtidige

Det upåagtede i sygeplejen Sammenhængende patientforløb: her og nu fokus med blik for helhed Må skabes hele tiden i overgange, i mellemrum, i rutiner En særlig opmærksomhedsform En særlig vidensform Men også i det påagtede: Selv de mest sikre metoder kræver rekontekstualisering af anden viden

Det kollektive i fagligheden Ensemble et samspil, der kræver konstante afstemninger i forhold til hinanden og børnene Arbejdet som en fælles anliggende Værkstederne: Hvad vil i med jeres arbejde? og Hvorfor er daginstitutioner vigtige? Gennemarbejdning af vanskelige og vellykkede situationer i hverdagen

Oliver vil ikke vaske hænder Camilla: Jeg prøvede en dag, vi havde god tid. Han ville ikke have hånden ind under vandet. Jeg sagde: Nu prøver vi at tage hånden ind sammen. Nej! Jeg stod med ham en halv time. Han sagde: Min farfar siger nej! Men hvor svært kan det være at få hånden hen under vandet? Heidi: Kan I ikke snakke med moderen? Hvordan kommer han i bad? Ditte: Hvad handler det om: At han vil bestemme, eller at han ikke kan lide det? Camilla: De andre børn får at vide, at de ikke kan få mad, før de har vasket hænder. Heidi: Har I prøvet at vaske legetøj? Camilla: Jeg har prøvet at sætte min hånd ved siden af hans. Så siger jeg: Prøv at gøre ligesom mig. Så siger han: Jeg kan ikke. Susan: Han er babymodellen derhjemme. Ditte: Det er svært. Er det angst, eller vil han være lille? Heide: Det kan være begge dele. Camilla: Vi sad en halv time.

Hvad diskuteres når plads til det? Hvilken løsning er mest faglig forsvarlig? Mellem regler/standarder og konkret afvejning af forskellige hensyn (ex. En antabus pt der måske drikker) Hensyn til enkelte barn vs. hensyn til gruppen af børn Løsninger kræver dybere forståelse af problemet Det fælles ansvar hvad er vigtigt ved arbejdet?

Perspektiver for arbejdsmiljøarbejdet - lokalt Tid og rum til at diskutere det arbejde, der faktisk udføres Fokus på faglig kvalitet i og af arbejdet Basis for kritik og udvikling (kritik ikke i sig selv nok) Fokus på det kollektive - det fælles anliggende (kollektiv efteruddannelse) Inspiration fra værksteder Tematiseres og fylde i beslutningsfora fra neden og fra oven i fht. nye tiltag

I organisationen Fra BUPL-TR projektet: en fagforening med politisk kant (ellers skalopgaver fra kommunen og fagforeningen flyder sammen ) Fagligheden i centrum Andre sundhedspolitiske udspil Et nyt velfærdsparadigme (ikke win-win) Samarbejde med andre fagforeninger Fra etiske til samfundsmæssige problemstillinger vil lave et godt arbejde

Litteratur Ahrenkiel, Annegrethe; Nielsen, Birger Steen; Schmidt, Camilla, ; Sommer, Finn M. ; Warring, Niels.: (2011): Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde med daginstitutioner som eksempel,13(1), 31-46 Ahrenkiel, Annegrethe; Nielsen, Birger Steen ; Schmidt, Camilla ; Sommer, Finn M. ; Warring, Niels (2009): Mellem engagement og afmagt: Tillidsrepræsentant i BUPL - i dag og i morgen Roskilde Universitetscenter. Ahrenkiel, Annegrethe (2008): Professionsstrategier i konkurrencestaten. Kritisk Debat, 44(5). Annegrethe Ahrenkiel (2008): Det pædagogiske alternativ til regnearket. Interview ved Jacob Albrecht. Børn og Unge Forskning 2 Ahrenkiel, A., Dybbroe, B., & Sommer, F. M. (2008): Sygeplejerskers MED-indflydelse på faglig kvalitet. Tidsskrift for Arbejdsliv, 10(4), 28-42. Ahrenkiel, A., Dybbroe, B., & Sommer, F. M. (2007): Tillidsrepræsentanter i DSR - udfordringer og svar: Rapport fra observationer, interview og forskningsværksteder. København. Nielsen, Birger Steen: Sansebevidsthed og gestisk viden om det æstetiske ud fra kritisk teori. Dans pædagogisk tidsskrift, 2010, nr. 2. s. 24-33 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning